Danske svin

Den første gang jeg skulle afliven, Patekris, det var en af mine første arbejdsdag. Det var i forbindelse med, at de døde Patekris, som var blevet samme ind i det øvrider dagen, diskussed med ud i skrele spanden. Der sidder jeg så råde i den her bunke af døde grise. På et tidspunkt får jeg fat på en, som har en lidt anden farve ind i andre. Den er mere rødlig i det ikke så lyse råd. Det er meget lille og skravlet. Der er så tatt en ny hånden, så kan jeg så pivere den meget sagte. Og jeg udbrøder til min kollega af, det er sguerne stille og live. Jeg er med at producere mere en træde til min jungelsvim, hvad er det? Alt grifør har sveen, følgte så meget i en velkamp. I den produktion dører 25.000 Patekris. Den trænken plads, hele koperingerne, de 25.000 små grise, der dører, værdig. Så jeg tager fat om bavbænene på den her lille gris, og så fører jeg den ombage. I skuderen, så den her, lagt min ryk. Og så sløger jeg igennem, som den grisen den sværer hen over min hud og banker hudet ned i gulle. Sysefin, som lød teksten på forsteden af dagbladet i information for nogle. Medivalkampen udkom bor un flask, under kover en svinne sted. Og så sier min kollega, at man skal være vejstrung, så jeg får indtrykker, at det ikke er interstregelige afljungning. En bå, der tager os med ind i en tilfælde i helt almindeligt dansk svinne sted. Så jeg skal gøre mig og føre den ombage i rykken igen, og så sløger jeg den igen hudgøle. Og så sier krisen så ikke noget, der er kigger på den efter andet stalt. Og så tilbage i skrelespanden til de andre pategris. Ja, så ryder den ud. Så var den sier valgets mest om diskuteret industrie ud, ende fra, når man har sin daglig gang blandt svin. Det gældes der et i dag. Mit navn er Anna Engeres. Blir du egentlig selv påvirket, klar, når du skal fortælle det beskre ud, så den er en aflægning her? Jeg siger, at jeg er opmærksom på, om du for eksempel synes du, at du behaliter hører om. Jeg synes, det er lidt opaheligt at høre om. Det er en noget, der har gjort større sted indtryk på mig efter jeg kom det igen fra arbejdet produktionen. Det er at oplige undermindelsk als reaktioner på de ting jeg fortæller, fordi de har været meget tidigt for mig. Der er ret hurtigt at skæde en udvikling i forhold til, hvad jeg er oplever. Jeg har vendet mig til produktionen, og det er andet med, hvordan man afliver grisne. Det vendet jeg har været til ret hurtigt. Synesvind, som løde teksten på forsteden af dagbladet information for nogle uresiden. Jeg synes, den har et godt liv. Jeg kan se mig selv i spejlen, hver måned, før synes vi godt i godt. Hvis synes, at jeg var der et billede af en gris, en produktionskrist, der lå død i en pøl af blod. Så ved jeg også godt, at de kan det bedre i det, kan de sikre godt. Men i sidsten, vi skal have en forrætning hud. Nivået er meget forskelligt, men det, som er overordnet, er at de krav, der bliver stillet i lovgivningen, er meget lave. Og det melder jeg op, når jeg er lige ugesit ved, hvis jeg er ikke har en forrætning, så jeg er ikke lige så vellemærket. Jeg gør ikke ud fra, at de var mødden på arbejdet som morgen, hvis der ikke var nogle ud, der betaler jeg lund. Det er efter en del historie om hundtanske svejneindustri, at journalist klarer tre bliver en rasmusen, bestudder sig for at gå under kover med et konkret mål. Hvordan ser jeg været af en ud på en vilk som helst går, på en vilk som helst dag, hvor der ikke er. Konsolander for fedevarstyrelsen eller journalister til sted, hvordan ta produktionen så sød. Okay, så lærer jeg også tale om en hel normal dag på en hel normal go. Det kunne være solgården. Solgården, som gården der kalde i bøn, er i følge klar rasmusen en hel vilkole go. Jeg ser også søgt job på sredig mange forskellige spineproducenter, som søgt med arbejder. Der i begyndes nel 2025, og så var solgård som jeg så valgder kalten. Det er også en besætning, som ikke har nogen anmærkninger for fedevarstyrelsen. Så der ikke noget på overfladen, der tøjer på, at her er der særlig krelle forehold. Hendes arbejdsgiver med de opdigtede navne, både her og i bøn, Jens Avnæte. Driver flers vindeproduktioner, hvor solgården altså er en af den. Onlige og venlige mennesker. De fleste af hendes kollegaer kommer fra Ukraine, og samt har de så ansvaret for cirka tusen søger. Det er sådan en så kalt søgerne, de lever for at føde unger og gime melk til de store nok til at flytte videre i produktionen. Der døger 25.000 om dagen. Det får man nogle af de maven over. Denne produktion er godt fullstand i udordet af sin grænser. Det synes jeg, som man ikke vil, er værbekett. Det er jo også noget, det vi har hørt rigtig meget om i valgkampen. De syger som skal føde en hel masse patekris, hvor mange patekris for sådan en enkelt så typisk. Ja, men en dansk så får vi snit godt 20 i et kul. Det er langt flere af den de gjorde for at forføre 10 år siden. Det er fordi man har afledet den til at være altså sattelig af sredeproduktiv. Og så det her var også tilfælde på solgården altså det var nogle meget repproduktiv søger. Ja, jeg fik også generelt flere unger en de har patter til. Du er jo under køvret på solgården, så hva er din identitet til dem, hvordan præsenterer du derfor de mennesker du skal arbejde for og sammen med? Det er en lærerstuderne, som har beslutet at jeg vinde det mere praktisk. Jeg er at forlade, vi volderer simpelthen, at jeg kan ikke få din ufiltret indblike hverdagene, hvis jeg præsenterer mig som journalist. Og det er også en rimelig nok begånelse, men der er også noget etik på spil her. Altså at løve og på den måde indfiltrerer sådan en gore, men nogle mennesker som bare passer deres arbejde. Ikke har nogle anmærkninger, ikke som sådan altså er påkant med noget som helst. Hvorfor mener du også der etisk forsmalligt, det du gør? Der ligger et tilsbrød i den metode, men det mener at beregdighed af de at svige produktionen i Danmark, den er meget omfangsrige. Det er en produktion, som vi har ikke ret at have at offentlige sin tagerasier, for indblig i hvordan hverdagene ser ud i svine produktionen, hvordan man helt konkret laver grise. Og det volderer jeg, at forlade ikke, kunne lase gøre, hvis jeg præsenterer mig som journalist. Så hvis man har en oplevelse, du kommer ind med det her for ligesom en akte dem. -Tager man så fejl? -Ja. Det gør man. Klares musen fort jobbet på solgåen og begynder arbejde i de svine sted. En af hens første opgaver er relativ simpel. Hun skal tælle i de små pætte grise. Den måde man kan tælle dem på, der man lukker ligesom et jørne af i stien, og så ligger man dem der i tak, med at man tæller dem. Så har man en opleg over dem, man har talt. Og den måde, jeg er en tuvitiut lyfter grisende, det er en hånd under maven. Ligt ligesom man kan gøre, men det er lidt hun. Men der kan jeg hurtigse, at min kollega er hun lyfter grisende i bavbindene, og på den måde kan hun have mange flere, hun kan have 4-5 gris. Så hun er meget hurtig videre i tæller arbejde, den jeg er. Det er der også en ordentlig nævfuld pætte grisende. Man kan ligesom, når man holder dem i et bavbind, kan man have en klaser af pætiggris i hånden, hvor man har et bavbind med 2 fingre. Og jeg nu tager mig at hun gør det sådan, at det går langt hurtig, og så jeg forsøger mig også ret hurtigt med at prøve at løfte på den her måde, og kan koster til at det går langt hurtigere. Så er der et der i forbindelse med min første opgave, der begynder at prøve at vinde mig af, med det her med at løfte under maven. Det er ikke mit kollega. Du er blevet hurtig, det er med at tiden og travelheden er en faktor. Det setter sig rigtig mange ting i fortaget i staden. Efter folk også skal jeg kastraere, skal helikopere, med de kuld som er knapp 5 dag. Det er ikke gamle lært start med kastrationen, hvordan forgår det? Det forgår på den måde, at min kollega viser mig, hvordan man gør. Det forgår også, når man tager i de små handlige. Så placerer man deres hoved inden i en metaltrakt. Det hedder en kastrationsbind. Og så tager hun deres bavbind og klimmer op mod maven, så deres pump, ligesom er bløtet. Og så spender hun bavbinden i fast, hvis den et spænde. Og så klemmer hun lidt på prøvn. - så at huden, at den de som bliver stramt. Og så ligger hun to snitt i punken og klemmer sig på, til stiklerne for at få dem ud i gennemt de her sprejer. De kommer sig ud. Det ligner små kittelig bønder. Når de så ud, så taker hun, så sidder strækken, følger med ud. Og så sker hun den over med skalpelthen og smeder den faser. Er den bedød? Nej. Det er noget, der som jeg hæfter, at vi her på min første arbejdsdag. At de ikke bliver givet af den lovpligte i lokalt bedød. Det her inkrep. I følge lovens skalt de små handgrise bedødels inden kan strækken. Men klar, rasmusen har på foran anlser om, at her kan være et område, hvor der måske bliver snytligt på vigtgen. I hvert fald har født værdstyrlsent tidligere bemerket, at der er et misfåhold melm andtallet af handgrise og mængden af lokalt bedødels i den danske svinne produktion. Jeg spår også min kollega på den her dag om de brug bedødelse, hvor til hun svaret, hvis de havde tid, gjorde de. Men det blev ikke brugt under min ansel. Det blev kun den gang, jeg har spurgt, om jeg kunne få vis, hvordan man gjorde. På et tidspunkt tror jeg, den samme kollega, og spørger et lokalt bedødelsen ud i vasken i dag efter arbejde. Ja, men altså, vi står lige som at være gammel ryd op, efter arbejdsdag, og sutter i vores medicinkasser. Og så bare min kollega med om at række hinne lokalt bedødelsen. Og den fastgår hun til sådan en sprejte og begynder at sprejte den ned i vasken afløbet. Og så sprejte jeg, hvorfor hun gjorde det, hvor til hun svaret, vi kører, vi uskede, hvis der underforstodet, fordi vi har brugt det, nu ligner det, at bedødelsen er bedt brugt. Så fordi bedødelsen er lovpligtig, men du oplever det, du berater, og er, at det bliver ikke brugt, så heller de i stedet i vasken, så det ligner at bedødelsen bliver brugt. Det var i hvert fald, det min kollega gjorde den pokken i dag, og det er sport om arbejdsgiver, og hvad klarer du? Og det er svaret hun nej til. Klares musen spørg os flere gange sind arbejdsgiver, de rejkte til brugene bedødelse under kastration. Og her svaret i kategorisk er, det skammer en brug, fordi jeg både dårgjunninger og arbejdsgiver bare sådan ret klar i mellede, så jeg har sådfor de bløbbedødede, når jeg var den, der kaster jeg ad. Men når hun spørger sin kollega, hvorfor er de så ikke bruger det? Er svaret tidsprass? Jeg månere, at hvis vi altid skulle lokalbedøge, så ville vi ikke have tid til alle opgave og næste alene. Har hun ret et etet opblædet, du også, at travelighed og tempo er en stor faktor i svinne stallerne? Ja, det gør jeg. Jeg fik tid af vider af min kollega, at jeg skulle arbejde hurtigere, de sagde spittisk bide, eller fæster, fæster. Og jeg havde sådan en følelse af, at være bag ud meget side. Der var mange opgave os som skoleyses. Og det er uplandandet, så at kastrerer de her grise. Noget andet i har travelighed med på gode, det er halgklipning. Må han anden få gå det? Ja, men halgkupering, det er forgår ved, at vi gør det ved at brane halgene. Det er en midtover, med sådan en halgbrænder. Der er også en køle på en gris halg. Den retter mellem ud, og så brænder man en cirkel midt på. Halgkupering blev gjort på alle pategrisne, der hvor jeg arbejde. Det er et generellt billede produktionen, altså 75 % af pategoris i Danmark for, kopere halgene. Det har i en del overvade forbudt systematisk og halgkupersing gris. Grundstæder man alive valg gør det? Det er fordi, at ellers sållem man får problemer med halgbid. Altså, grisene bider hinanden i halgene, så de bliver bid til blod, og der kan gå betændt sige det. At det ikke er meget god forklaring, er det bedre, at det bliver kontrollerede brant eller klipet væk, end at de skal gå og bide hinanden i halgene. Det kan man sige, at det er også derfor, at det bliver gjort. Det der også er med det, er et halgbid, er ikke en naturlig affærd for grise. Men halgbid, det er opståren, der er en andre i miljøet. Det tal man ikke spært der brugt udtrykker, at bæret flyt overfor grisen, altså der er noget i miljøet, der er ikke stimuleret eller til frest eller den spehov. Det kan være den har for lidt plads, det kan være den, jeg kan noget at lave, altså ikke for halgene eller andet beskiftlige, så det er en stræstreaktion, det her med halgbid. Hvad er halgbid, så gør man ikke op med det der udløser affærende? Hvor hurtig begynder du vendt til arbejdebud opgaverende med nors timbud? Der var nogle de der ting, jeg heftered mig ved lige begyndelsen, som overraskende hurtigt blev noget, jeg ikke to, den videre, når tidsdag. Fordi jeg var meget optade og løser opgaverende så hurtig som muligt, fordi jeg fik ved at mye kollegaer, at vi havde mor work her, han kollegaer til tidsdag, og så mye meget arbejde, og fik de her hens tilding om arbejde første og første. Så det blev egentlig overraskende hurtigt med prøvet fokus. Der bliver født om kring før millioner danske svin om året. Det gør der vel, 9 millioner dem, dører ind i norslagdalerne. Så det er selvsagt en daglig opgave, og også på solgården, at smidde patekris ud. Når man støder på en død patekris i stigerne samlermentemiden, og vi laver typisk på noget, og stød hølger sådan et rollebård, vi også bruger til kastration og hele kugling. Og så sige sige på dagen, så gør vi det, at før vi smidde med ud, at vi lige som første prodokols, hvad de var døde af. Udover de døde føte, som udgør en vores nydel, at de døde patekris, så var de typisk oversager, det var en, at greisen var blevet klemt. Og der næste var den næst mest hybige dødsor, sagde sult. De klemte grese, de vi har typisk tungen steg, næsten lidt ud af månden, søgerne, som lever fixeret de har bavende hen over et gull, så er man sådan rest, fordi på den måde så gør gødningen over renen bare direkte noget i gølekanalerne. Og hvis patekrisne bliver klemt med sådan soven og spaltet gølet, så har de sådan nogle striber, det kunne godt lille en lidt grill striber, men er så de ikke sort stængede. De sultene patekris, dem kunne man identifisere ved at knålerne trodte meget tydelig frem. Der var også nogle, der havde de her re, og så blev det angiddet, som døde sorsag. De var typisk smået i noget brunligt, når vi havde beskäftigt og smået i, hvad de var døde, er, så smået vi mod i skrelespanden. Og noget af det, som kom bag på mig, der er som et arbejde produktion, det var, at jeg opreden delgange, at levende grese blev kasset samme i de døde grese. På et tidspunkt fand jeg også en levende grese helt ud i skrelespanden, som var ind derude og så lov og piv ud i skrelespanden. Hvordan kan det, hvordan kan det ske? Ja, det er klar, at dem der blev kasset ved en fejl samme i de døde, det varov, fordi de var svagelige. De svæeste grese, der ikke dører sig selv, skal aflivs. Klares musen, lærer hård, hvordan man kan svænge dem ned i gårlede i et par gange. Det er den gangste og relevantiet at praksis. Men hendes ukrainsker kollega har også en anden metod af afliv pættegrisne på. Det var, fordi jeg havde fået ned en levende grese i dødebogen. Og jeg tog den så slømget mod gøle. Og så sagde hun, at man også kunne gøre det på en anden måde. Og så lajde hun en grese ned på gølelede og placerede hun støvle hele over grese en tårde, og så trodde hun ned. Og så knasede det. Så krainet blev knust. Ja. Det er brutal, der hører på sådan en pættegris, der bliver ham mod ned i gårlede. Men er det enligt den mest humane måde at gøre det på, fordi det er meget effektivt, og det går meget hurtigt? Det er jo, hvert fald den metodet, som myndighederne beskriver i vejledningen til det der hedder aflivningsfordningen. Så der er jo hvert fald, nogle myndigheder, der har taget stilling til at den her metod, den er okay. Jeg var selv over og skriver opliv, det her med, at jeg havde besværre med og sikrer mig, at grese nu døde i første huk værgang. Det kom bag på mig, og jeg kunne også konstaterere, at jeg havde på et tidspunkt hun kollega, som sløngede en grese i gølelede foran mig, og så lajde den ned på hylden til de andre døde grese. Og så kunne jeg konstaterere flere menutter senere, der kigger der ned, at den stadig var i live. Så det var jeg så ikke kun mig, der havde de her udfordringer. 3 uger ind i arbejdet på solgån, gør det op for klarer rasmusen af hunderbløet det man kalder staltblind. Et udtryk der dager over, at man simpelthen bliver blin over for fejl og problematisk forhold, for de man vinder sig til den. Det var i forbindelse med en aflugning af en patigrige, som gik galt, at jeg blev opmærksom på, at der var noget, der havde rygget sig husme af. Det var en patigrige, som var tammen på vej ud af bavinden på den. Så skal den så aveljules. Så jeg slømde den modgålet en gang, og smidde den ned på gålet og kunne de som konstaterat den sprelle gør nok meget, hvor normalt skulle de sprelle lidt af nævre, men så skulle det hælse os til den af. Så jeg skulle tage den op igen og slønne modgålet genfuldige af konstaterat. Det var, hvis det ikke nævret, at jeg var tal om. Det havde en lidt doldig med, jeg ikke havde slønget to gange, som jeg havde fået for vene, for de som var stikker. Så er det den ud på gangen, mens jeg lige gjorde om at færde den i det her stallerum. Og så er der kommet ud på gangen, nu men ud og senere, så kunne jeg konstaterat den stadig var i livet. Den lå lige så om at sådan en åbnet mod den meget langsamt. Så skulle jeg også også smidt modgålet den tage i gang. Og der er så stå med den gris i hunden, som så endelig var død, så slå det mig, at det var ikke kun et udhæld, at det var gået galt med den her aveljune. Det var som en osfidig, at jeg var blevet sådan lidt for. Lige glade? Lige glade. Jeg havde ikke den, der er omhyggelighed i forhold til at sækre mig, dyrde var død, før jeg gik videre til den næste. Det var så en flore, der jeg såg mig selv ud fra den situation, fordi det var selvfølgelig et indgreb, man er nødt til at være omhyggelig med. Du bliver flor, bliver du også overrasket, eller sådan næsten, sådan, holde dig op, sjoke her over dig selv. Det havde jeg ikke troet, kunne ske, at jeg så hurtig ville få sådan en. Jeg taler på den del af produktionen. Det du beskriver som staltblinhed og som os overrasker dig selv, men må anden tage, at det ikke sier noget særlig specifikt om dig, men det sier noget nok lidt mere generellt om mennesker og mennesker og ene til ligesom og inkopbræretting. Hvad er det, der bliver normaliseret, tinker du, hvis sådan en daglig dælger? Hvad er det, for en filter man får ind over sig? Jeg tror, det er et del, så tempoet har meget sige, og så kunne jeg også bare selv konstaterere, at de første gang jeg har oplevet nogle ting, som gør indtryk på mig. Det har jeg finde en levenig gris i punken af døde, for eksempel. Jeg har en tagermarkleyn hurtigt, hvordan reger mennesker der om kræng mig på det her? Der kunne jeg konstaterere, at der var en afdampet reaktion, hvis nogen. Det var nok en i det, som rettesnor, for hvordan jeg selv burde også reger. Dem, som var vand til at være miljøet, viser mig med deres reaktion, her er ingen rundt til at far op. Mit normalitetsbegræb blev ligesom påvirket af, hvad jeg har oplevet, at de andre synes var almindeligt. Mange, vi måske, se det her, som et parthensindlik, eller et aktivistisk indlik, den store svinende bat, som har været nu i mange uger, at du ved set dårligt lyse på den produktion, som i forvejen er meget kritisere. Hvad tænker du om den kritik, og at du som journalist kan blive opfattet som aktivister som et parthensindlik? Jeg er rundt ikke her over, hvordan andre opfatter mig, men jeg kan sige, at min sensjon har været og beskrivet virkeligheden. Det er som man kan læse om i min bo. Jeg synes, det må være op til nogen andre og beslutet, hvad der skal eller ikke skal i med smine produktionen. Min ernne har set været og beskrivet virkeligheden, og hvis der er nogen, der kan få nye viden, eller hvis jeg kan bidere om en ny ansat stedend, det er så jeg synes tilfres. Hvad er der egentlig noget, der overraskede der positivt? Der var mange ting, som gjorde indstryk på mig, så jeg fik en produktions, som er helt utrålig effektiv. Man kan også finde i hvert bøde for at imod det, men der er jeg forsejen på neder over effektiv. Den er, det kommer også med nogle omkøsninger i forhold til dyrene velfærd, kan jeg konstatere. Men det er en meget effektiv produktion. Okay. Lad det være de siste år, og tak for det, du var med i dag i genstart? Kom, og tak for, at jeg måtte være med. Det var siste år i dagens genstart, og udsændelsen her er ledet i Grøyberg Jensen og Shalotte Koval. Er siddet Randrup og sådan Elbeck. Mit navn er Anna Ingres. Mit navn er Peter Falktoft. Jeg er opræktig, vi sat er i det, når en er ikke og er profast. Derfor har jeg set mig for at tale med nogle men, der har ledet længere tiden mig. Kim ville få kældreik, Tom Klastens. Från, og nu. Flamming, Østergård. Det er jo sammen med at prøve noget, stået i noget, akstid med noget, grødsakke men, som jeg tror, at man kan lære noget af. Og alt for mange, som hele tiden tænker tilbage på, bleves her nu høj gjort, de der dat. Det kan du godt, men også du kan godt spille i jorddatten. Det spiller tid, du kan ikke lave det om, ja. Jeg gør faktisk for i istemån, så glår jeg mig i grømkejersen i spejrede, så jeg tætsker kraften ved en god dag til det. Hør! Peter profiterne. Idealud.