Claes Bang

(Motorne) Vi er på Frederiksberg. Det er formelag. Vi skal op og tale med klæsberg. Og så skriver jeg, når det var ørest op. Så det er lige måge, næsten laver. Det lyser. (Tekst) Jeg går rundt med en forstilling om, at der indmier alle sammen foregår et sæmtsy komplext tankerbejde, som har med vores tøj og gør. Hvor skal vi talvejde? Hvor var den her? Tanker og følser, som vi tittet ikke deler med i en nogen. Det er et super, så stuff, som er vedvedesamt med vores familie, historie og vores opvext, og sexualitet og forholdet til vores grøb, alle og klæsse ambitioner og magt og skam. Ikke mindst. Vi skal nok gå på resistivet. Træver. Og jeg tror, at man kan lære ret meget og med andet menneske. Vi er træk de tanker ud i verden. Så det gør jeg. Det her er en potrat podcast, men den går helt ind til hun. Og i det her afsnit, klærer jeg skusbiller klæsban ek på en måde. Og jeg gør det hjemmer som selv, så følger jeg. Hej. Hej. Tak, det er virkelig vores kamp. Ja, meget gerne. - Jeg skal komme til. - Hej. - Hej. - Hej. - Som ind for. - Hej. Mit navn er Gudrun Marie Smith. Elkom til undertøret. - Man er jo ikke så skroner i det her hjem. - Perfekt. Det er helt sikker mere sundhedes rigtigt og beholdsens god. - Tvart her. - Det er fedt jeg ikke. - Hvad skal du få kring, hva? - Nej, det er også noget sludder. Vi har lige fået en lille bit hun, så der er måske knaps og øntigt. - Hvad hedder hun? - Det er en høj med, man vil med at have sig. - Nu har jeg ikke til min egen børn. - Så jeg har ikke prøvet nogle små. Det første gang er at de har 100 % hæmstvaret for sådan et helt lille liv. - Men det er sådan. - Det er virkelig virkelig fedt. - Det er en enormt gør på sig, så det er folk sier. - Når de får bare, er det meget rart for lille i plusen. - Men man måske ikke hodt så langt og begyndt. - Så det er virkelig virkelig. - Vi har vendt et lenge, fordi vi har forskellige overvalg. - Men hun var fandt mig ved at vende på hinanden. - Nu er jeg sikket, jeg kommer til at sige, at jeg tror det er en sundhedes farger rundt i en imed hjem. - Fordi det er mere bare, jeg har taget altres kroner. - Jeg hedder, når folk bliver mångere til skolen af, når jeg kommer nogle steder. - Hvorfor egentlig? - Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg har tigtigt tænkt over det. - Men jeg bliver virkelig sådan, når folk er sådan en taskone af. - Fuck, nej. - Hvordan er det virkelig, jo? Jeg har aldrig tænkt over det, men jeg så så stiger til. - Jeg ved ikke på den måde, at det er jo interessant, de får det, vi skal snakke om det. - Det er det mætøj. - Og så er det jo hele uniformen eller hvad fanden ved jeg. - Og lige på sig, så skal man være på sådan noget strømpesågår. - Og de. Og fuck, hvad helvig jeg kommer til, at de tager såg og på dig. - Hållige peste, og jeg glæder en ting, hvor der skulle jeg. - Hvad er det nu endt, kan være her? - Men jeg synes, at altid synes det der med os kunne tage skolen af det sådan lidt. - Det bliver jeg skulle sådan for hyggelig privat på en lande måde, eller der er sådan et eller andet. - Så det er skort det, derfor jeg har det sådan, at så behållet endelig skolen, og på, hvis jeg gerne vil. - Altså, klar, jeg plejer altid, og starte med det, at jeg kalder en trøjlesning. - Ja. - Og den, jeg er hjemmehus. - Ja. - Og nu laver jeg lige en trøjlesning, og der er en slags hjemmesko. - Det er en hjemmesko, men jeg ser, at jeg gik også ned op stem, de er megon. - Så er det så. - Som at de kan det hele i et jordfarveet rusken. - Ja. - Og så har du mørke James, som har et opsmål, ned ved fedt her. - Og er lidt baggige. - Og så har du udover sådan strækket, hvis en farve som er sådan steng, lyst steng. - Altså, jeg har faktisk taget det, jeg har pånod, vil være det, det er det, jeg går mestig. - Og det er det, hvis jeg fik lov til kunner, vil jeg et, så vil jeg være det her, jeg valgte. - Og jeg vil sige, hvis jeg ikke vil snedde om, der er sådan, at der er i det her trøj på gavet, så vil jeg tænke, at det var et minsket, der havde fri. - Og et minsket som, hvis enormer om at klæser, fordi selvom, at det er trøjst, og man har pånod, og man har fri, når man mennesker, så er det samtidig. - Altså, en omtjekket. - Felt, man. - Det er lige sådan, jeg kan lige. - Altså, for jeg er jo, og laver sådan bare, at sige det virkelig virkelig, forfændelig og optæede af, at trøj helt onstræt. - Altså, og det er faktisk jo, der vil snakke sammen lige til elefogen, den er gået fortalt, der er jeg måske, at jeg har fattet 15 gange, har overvaret og aflyste her, fordi jeg tænkte, det kan jeg ikke. - Jeg kan ikke, det skal få pinligt, og jeg skammer mig for meget over all mine tøjene køber jeg. - Derfor meget, altså, og der er det så ligesom, gik op for mig. - Fuck, hvad er der meget skam i det her? - Så tænker jeg, okay, det må være grunden til, jeg bliver simpelthen nu så tale om det. - Altså, bliver noget så fundud af, hvad det går ud på, fordi det er jo noget mertligt noget. - Det er det der opgave om første dag, der finder ud af, hvor kommer den skam fra. - Men prøv at vi skal hele til bund til det her. - Ja, det skal vi nok komme. - Det er meget til det. - Ja. - Så skal du visere, at du har det tøjene. - Jeg har mit tøj, alle mulighedstedet. - Okay. - Nu viser jeg, der hvor jeg har det mest. - Og det der er ligesom også ærmede det her, er jo, at jeg har kun halde elene her. - Hvor er det? - I med sorgermus. - Ah. - Ja. - Okay. - Så her er jeg en, i den her halde elene. - Ja, mit. - Det der er her. - Og i de halde, jeg skal jo få hernede og dernede i. - Det er også mit. - Og i den her skal jo herover. - Og også mit. - Og så kan du ikke bare det, når også noget. - Ja. - Så skal vi her ind i den anden, i den her lejligheden. - Hvis jeg er her, hvor vi er en trækken, og så er jeg i gang. - Hænger jo overtøj både her og herinde. - Altså jeg har unting med frakker, så det må jeg føre i. - Og så hænger der noget mere herinde. - Her. - Her er der lidt om at skube. - Og så alt det der er her. - Det er også et. - Ja. - Der er meget tøj. - Der er ondt svæs, så meget tøj. - Hvor mange skub herne? - Jeg har jo højnede på skub. - Hvor mange har du gået med? - Altså om. - Okay. - Kan vi sidde ind på inden i sover, så tror jeg også. - Ja, det vil være. - Altså der er tøj, Alis, frakker, i det her hus. - Ja, og som sagt er der er der rigtig meget af det, som. - Altså jeg har rigtig meget af det, som er op på landet ring. - Jo. - Altså på landet er det nok lidt mere landet, lidt af det. - Jeg blevet helt unsvæk glad for kedeldragt og designstår. - Om man kan se der er en kedeldragt. - Ja, og jeg går nede og sted er min kedeldragt i god. - Fornød og sted med din kedeldragt. - Hvorfor en far? - Den er sors. - Okay. - Altså en rigtig kedeldragt. - Kan du også køle? - Altså den der er sådan lidt skidesmart. - Den er en balensjark og så den. - En kan til os var du. - Så der er det ikke en helt ene kan til os. - æm. - Klæsvis vi går tilbage til din bandom, så på det fortal. - Hvor du var ophænden og hvordan var det et forhold til tøj, den var lim. - Altså. - Det der med hvor jeg har vokset ophænden er jo en virkelig lang historie. - På den måde forstået, at jeg flyttede rigtig meget der var lim. - Og. - Hvad er rigtig meget? - Jamen, jeg er noget at gå i ute for skælge folk skole. - Og jeg er fra børnhevklæs til fireklæs. - Det er den her med stingen gang, at jeg tager det overvarset. - Nej, det var virkelig rådding. - Hvorfor? - Jamen, altså. - Lider jeg begynke børnhevklæs, der var. - Der er vi både i ådenset på det tidspunkt og der. - Allerede der tror jeg, min far havde fået et job i vejle. - Og derfor skulle vi flyttede til vejle, så derfor vi flyttede. - Så gik der kunne på, så blev min forælder skilt. - Så flyttede jeg den nyt sted, han i vejle. - Så flyttede jeg min mår til Albozzlund, til basen min far havde i vejle. - Så flyttede jeg til fyrgen. - Så det var sådan noget. - Det var virkelig rådde. - Ja, hvordan var det? - Ja, men det. - Altså. - Jeg kan i hvert fald huske, at jeg er en af de siste gangene. - Hvor sådan en prøve må jeg godt pli svænde med, at jeg har et nyt skole. - Fordi jeg kan simpelthen ikke lide. - Altså jeg tror det har været noget lort. - Det tror jeg. - Der var sådan en slags. - Altså er der en hånd at holde lige her for helvede. - Og det tror jeg, at de følger lidt der ikke var. - Og jeg tror, at der var en hel aninstilling til det, der er med og blive skildt og flyttet. - Så jeg tror ikke, at de tings er meget på det. - Men når jeg tænker tilbage på det, så var det sådan en. Nåede jeg tror, der har lavet en grundusikkerhed i mig, fordi jeg tror, at det var jo sådan en diskatio, alt sammen fra jeg var 6 til ervr til. Der er svegtig år. Ja, der er ingen tvivl om, at der er det virkelig rare, der er nogen, der ligesom, at man tænker, når man har min røk ham, der er eller hun har min røk gælder. Og det tror jeg, at jeg skulle på en lande måde, er jeg faktisk ikke helt synes. Når jeg bliver usikker på i den ene eller den anden sammenhængen, så kan jeg godt opleve og blive den af eller igen, fordi at det på enland måde mindre måde om det. Og så der skal jeg altid min Marcel om, bliver jeg klar, at du er alt faktisk næsten træss. Der er ikke nogen grund til at blive så bangelige nu, fordi du ikke, de t'lige, er ikke far. Men det kan jeg lige blevet godt blive fornemmelsen. Hvordan er det, når du føler at du bliver den af eller igen? Altså, hvordan mærker du det? Når jeg bliver usikker bliver at sure og ras, når arkersiv, og pæs i at tænderne det samme med, og vil du bare have i lige også. På arbejde, for eksempel, hvis noget er pæser mig af, eller hvis noget gør mig rigtig bangelig, eksempel er for nogle år siden i en film, hvor der var en hel del ridning i en Volvo, eller den første dag, vi har ridning på setet, viser det sig, at der er meget lidt styr på det. Og jeg er virkelig ikke særlig god, så det er der, der er kontrol, man mister, når man sidder på en hest, og den bare kan steke af, hvis den har løst. Det er ikke fedt for mig. Og den dag smidt den hest, der stod, hvis siden er mig, fire mennesker af. Og så bliver jeg så virkelig vist, fordi jeg skal ikke fucking på spetale, hvor mange skal vi have hos bet på spetale, der bliver jeg også en usikker på sådan en måde, så jeg bliver virkelig på tværs. Fordi, at den noget jo helt tydeligt er, der er derin, der får ikke, at jeg ikke kan kontrollere. Og det er jeg virkelig ikke god til. Jeg ser nok, det er meget kontrol, freakaktig. Men vi kan også se, det er der med, at jeg kan kontrollere over en situation. Det er også, der sker, der vi børn, fordi der er det voksen, der bestemmer. Og i den der opbext, som du beskriver, hvor du hele tiden bliver flytet, det er også noget andre, der tager kontrol, og så må du bare fælleme, når han venner, som jeg ikke gange, at der kender, jeg skal videre, ikke? Det er jo præcis det, du beskriver, der er kontroltag. Ja, helt vildt. Det var jo i den graden, og så er der hele tiden blusat nogle dagsordene, som der var fucking ikke en undersport, meget ved jeg synes. Hvis du skulle skifte på den, der måde hele tiden, kan du snarme Tøj, var du noget, der fælleme? Jeg har all, som jeg husker det all-tid, hvad er. forfængelig, eller optidig af det, eller. I hvert fald var der noget, at være. Der var noget, med at de der ikke var beskidt, der var vigtigt. Så jeg var langt mere, en sidener, der har med Lego, en jeg var en der kladt red i træer. Jeg kunne ikke blive beskidt, det ikke fik ikke bare ikke. Og hvis jeg skulle ud, og være ud, så vil jeg lige vil have min pændste Tøj på. Og hvis det så blev beskidt, så var hele der hele høvet langt. Og det bliver det jo, så det kan man jo ikke forhælde ved, spille fodbold, luden, man blev beskidt. Kan du husve, der var. du var bange for, og der ville ske. Når man går i øjgrun, det beskidt Tøj, eller jeg ved ikke om det var sådan en slags du ved. Kodeks, en slags, man skal se ovenle ud, eller. Altså det er der jo meget med vores Tøj. Det er jo vores uniform, eller hvad skal man sige. Og på den måde, kan det godt være, jeg lige som er. Er sådan en. en ovenlehedstæng med det, eller? Der har hele klart også. Jeg har jo aldrig haft sådan. Jeg har gerne vil have pen, Tøj, men jeg har aldrig været sådan udskrejende. Altså det er virkelig handlet, om jeg passer ind. Så følg jeg gerne. Det smartes det, at det man kunne få, ikke, men det samme som de andre er specielt. Tror jeg, det blev gældende, der jeg så landede i fjæreklæsset, hvor jeg endte i en exter store by på. Sødfyn, hårbyg, og gik folk skolen ud. Og det er en gant. Det er en virkelig lille byer, tror jeg, det borde 1500 mennesker. Og det er sådan, alldanslagsmåbyer. Det her har jeg aldrig sagt nogen undtængende, hårbyg, men det er min klar oplevelse, at de er sådan en let, når der kommer folk ud fra. Så er det lidt svært at finde fodfæste. Og man bliver ikke sådan en lille lukket indenfor. Og der blev det jo vigtigt, ikke er steg ud. Og jeg kom på det tidspunkt fra København, hvor jeg har burde med min morhens par aingsman. Så alt var og galt. Men jeg snakker det jo helt i begyndelsen her, om det der meder, der er poenger noget andet skam i det der med Tøj. Den gange var Danmark gjort andet stedet rent, Tøj med sig. Det er helt klar med det indtrykket. Du skal holde op med at være optade af, hvad du har på, det er det indtrykter til. Det var ligesom, hvad man altid fik og ved, hvis man ønsker sådan en ny skjord, eller en trøj eller buksele. Det er ikke vigtigt, det der. Det der har meder ønske sig, at være peentligt på, eller her noget der er, synes, hvordan smart, eller følges, som noget der passer rigtig dine. Det var altid for bunden med skam. Det blev jo mærkligt. Det er dårmøj, som du fortæller om, det er med det indretter, til det. Det var det, der ført til skam. Er du så tilud, der er sige, der også noget udret? Jamen, Lossert, man måske tænke, når man der ikke, jeg har ikke noget indretter, så er noget se, jeg har et udretter. Nej, jeg tror ikke, jeg tænkte på den måde. Men det var så mång, at der er ligesom, der var sådan noget for bunden noget ved det. Pørn og det var jeg mener. Det var for bundt og gode op i, hvordan man præsenter. Vi har jo aldrig været i det her land, som de altid har været i Frankrig, for eksempel, jeg kan jo udstæve at lille, når man så så noget for til, hvad vi sen, så var folk jo altid velkledte, altså når man så så tænk fra det. Altså det havde jo sådan en lev på stijs-fornemmelse, og så. Og det var lidt som, fordi, var vel også, man måske noget med at komme ud af træseren, og indfarkningen er ikke så vegtig. Og det er der oponementet, og det er jo på en måde noget, vil rigtig de. Altså jeg er jo helt enig. Men samtidst så kan jeg også bare sagt en synes, at det er noget også til dig. Hvad var det for den et bandomstjerm, forældre havde de de, hvad de, og som jeg også lidt hører derfor teller, som af sådan efterdøninger af Utertræss, vi skal ikke gå og blive det udre. Men altså min forældre var på ingen måde Utertræsser. Altså de var begge to ind noget handel eller noget bedstnes, noget min morvagssekreterer, og min farvarselier, og der var inded altså noget, hibhvi Utertræssaktit. Men jeg tror det var ulysen bare tog en rundt om det hele. Jeg tror min far har også altså gået ret meget op i, at det var peent på ingen måde. Er det tog? Ja. Min far har en ligner, skulle det lidt så noget fremsen inden du ved sådan nogle rigtige chærftalfjærserfil, altså sådan lidt en af, jeg kan huske, at han er sådan virkelig virkelig fed lyslederjörke. Det var sådan lidt, det var sådan lidt smart, altså. Jeg tror virkelig er min far, synes, at han var tæt på at være John Travolta i den, der satte den eit fever. Hvad du et forhold til, han, tror jeg, det var bare? Ja, men jeg kan huske, at det var sådan lidt par toxalfjær, der var også, det var så måm, han havde den samme skam også. Så han var gik op i det, men samtidig så synes han ikke, man skulle det. Så når jeg ønsker mig noget nyttøj, eller så synes han er det under et pært, og så var jeg sådan, jeg var jo ikke måske til, og argumentere dengang, så jeg kunne jo ikke måske finde ud, og sige, at jeg var bare lidt om det selv. Men det var jo egentlig sådan, det var, så jeg var sådan lidt uforskående, hvorfor skal du sige skidesmager du ud? Men samtidig så tror jeg, så det var jo, der var helt klart sådan noget middelklassende, når mal live ikke stikke ud, så det var jo ikke, fordi han gik rundt og lige net, John Travolta på den måde. Men der var bare sådan noget, kan huske, der han havde været ind og se den film. Det var sådan, John Travolta s'lilbruger kommet hjem, den af den. Ja, ved din mor, kan du huske, at jeg tager tenke? Ja, men min mor har altså været sådan meget, med mere sådan klassisk, meget pænders, og nydeligt ordentligt. Det var jo også en uniform, det var jo en arbejds, det går jeg bare bare i det her, så jeg. Ja, sådan en huske steber, for. Så din far, selv jer, og din mor, sikre tager. Ja. Så ikke noget kunstnerisk i dem? Nej, altså jeg er helt disort for i den sammening. Men er livet lidt noget, måske en dansel i den far, i hvert fald, i det du beskriver, med tårde, at der var i det eller andet, han lidt lavet ud i det. Ja, på en eller anden måde måske er livet, altså. Har du se, det er eller læst, det der tager Bonnimon Roar? Nej. Oke, vidr vi det her? Ja. Ja, det er en laj over. Og om denne her fyret er sælger og som er sækzav henge. Og som er udsælige kramer og parfymere til alle mulige kvinder og så knaller han dem samtidig med han er stedet. Og det bliver det hans konjepest 3-day og tager sig dered liv for færdelighedstor af. Og så har de en søn og har ham tager foran og på tomme rundt og vi gør ham til sælger os. Og at der er sogt den her for nylighedet, der er sådan en f*ck av stræhjellem. Det er jo der på en landen mod. Og så unskede der sko'n og her, der rymer i en land. Min far har jo ikke kidende op dem og har tager de meget med rundt på den moden. Men på et tidspunkt. Men hvordan sækzav henge, hvor er lige spørg? Ja, det tror jeg, jeg skal have noget. Jeg kan bare for at huske at vi på tidspunkt fik en ret ung barnpige, som han er underlig grundlig plus de synes, han skulle være meget i mig med dagen. Og han havde færdelvejen. Så når man kigger tilbage på det som borgsen, så tænker du den der var i den her. Så måske være lidt problematisk. Ja, helt flert. Mange flot mand, den far. Jeg kigge tænkt på det som mærkene, flot eller ikke flot, det er jo min far. Kan du ikke? Nej, ikke rigtig. Det kan jeg lige skilte der, sådan her. Jeg tror han var op en pæn, nedelig. Ja. Og unikøbede krydder han jo det her med og være pæn der alkoholiseret hele siddelig. Og fik sig efter det her job, et job, et sprut firme, og blev så kørende sælger, i sprut. Og det er jo sådan noget mere kører rundt til bare at være tussere og restauranger. Og jeg tror, at det får ikke ikke jo ved, om jeg kommer til at være ved i dig om for med dagen. Så får man jo en ølge til to. Og så kører man videre og så får god det sådan. Så det var noget lort. Det var det. Det svært har været til hvilke år. Ja, det er fandme svært har været til. Tænker det ikke god hvilke år, hvis man er et god løge. Ja. Men alkoholden er det, vi fandme en stor roll. Og det er det også, jeg gør i midt adliv. Der har været nogle tidspunkt, hvor jeg har virkelig været for interesseret i det. På tidspunkt, jeg var på en produktion, den nors man en film, vi lavede over i Balfast. Kovid, er en kommer, vi bliver altid som sent hjem. Penge forst og ud og kasserne, fordi alt er bygget, alt er det, alt der i gange. Så vi bliver kald tilbage på arbejdet, der den første bølge, så sliver ned hen på så om ordnet eller sådan noget, ikke der bedt. Så går vi igang med at filme i hverdag, er nogle mærkelig vilkorfor ingen afnære i hverdag op og noget som helst. Så der er alle muligt sindssyg forholdsraler om, at nogle dem med de godelvæste står derover, og man bliver testet her, og så skal man og du må ikke gå ind i det områder. Og en ting var jo også, hvis du ikke filmer, så bliver du ind i den lejlighed, vi nu har den til dig. Og i må ikke socialisere. Og så sidder man jo der i bedt først, som var fullständig lukketring. Denes er at være åbenbar en tankstation og en lytel og der er fandme man ikke værdens øntestiby i forvejen. Og der begyndte det der med det der alkohol er, og det stikker i. Og deroppt, og det er så guskelov, at jeg værder kvigt nok til, at jeg ikke gemte min flasker. Så en landen, jeg fik gjort regn i min lejlighed en gang med uden og en landen morgen kommer jeg ud, og så kan jeg jo se, at jeg står til, at jeg er 11 toll flasker vidivien på bord. Og der er jo ikke noget på besøg, så dem der har jeg selv drukket, synes jeg bliver ringt bare ringgøring siste. Og der tror jeg, jeg bliver mærks som på, at jeg er okay, der er noget her, og holder jeg i medding. Så det har jeg opredet gør, men det er noget jeg taler, men til at pøve dem og herfor nye lisse nok er jeg så mærm igen. Og så sier han til at glas, at det er misprug, det må jeg jo stoppe, og så sier jeg unskul, prøv lige at høre det. Det er jo jeg synes jeg er lidt streng, det er fordi det har biotalklem, det her, og jeg har forhelvedet, jeg har jo mega gode ordent på den nu. Jeg befender mig jo inden for, hvad sonhedstyrsen anbefaler i forhold til det, så det er en syskjant, det er ikke det, missprug jeg snakker om, jeg snakker om de stoffe missprug. Og så er jeg bliv jeg helt pærp, hva folk snakker vi nu om, jeg har tager jeg skrigt stort for, nej, jeg snakker om, at de storfer du har på din kropp, altså de tøj. Og det er en først gang, at der er nogen der sådan for alle, hvor sier til at glas, det er det, altså, gode galt. Altså nu kan du se hvor meget der er. Og det kan du halde en. Altså så en tøj af hengehed, faktisk. Et stoffe missprug i hvert fald kald hende, og det synes jeg, jeg kunne øjkla, hvad man grin er, det. Men samtidig var også en okay, det er der jo etter landet om, fordi hvad fanden i helvede gager malt det, og det er jo der en ret stort skam knyde til det, og det er jo noget, vi taler om i hverden i dag, vi får bruge for meget, og at produktionen er tøj af forvålsom, og at det slider på vores miljø, og altså det skider jeg så høj, at det flot på. Der er noget klimaskarm i det, eller sådan noget i. Men jeg tænker det også at en enden for dem for skærm. Ja, det er der helt sikker, der også, der er også en slags. Fuck, jeg køber lige, den er en mega nice, ny fra arkets, fordi så bliver det så lille fra der rum, innan. Altså, det. Hvad er det for en fra der rum, på beskriv den? Det er det samme, som jeg tror alkolen kan køre. Som man tror alkolen kan køre. For det er det gør den jo ikke. Felt mig frat fit, altså. Og gå ind og købe den der skidende af istrake og tatt den på, og gå videre ud i hverden og køk så en kop kærpe, og besynnes man bare selv brændt meget. Altså, det er, hvis det er sådan en landens laks. Det er dulde må etter landet, jeg har været fandt med kældt. En lande urob bliver duldet af det, men det er ikke noget der var ved. Hvad så krasse bag efter? Ja, men så sker der jo det, at jeg kommer hjem med den, og så gør jeg det, som alle gør siger til min kund. Ja, men den var på udsallig. Den kostede jo kun. Den var nedsat med før procent, det var før. Var det så det? Ja, det er det nogle gange, men det er altså ellers så lyber jeg om det. Nu skal jeg. Man lige husker for mig den her samtale, min kund, hun er ikke tapt bejenvognen, hvad det her er en god. Altså, der er lige så meget tøj den her lejlet, som er hinens som der miten. Men det er jo det første, så der kommer med det sammen en slags skam over, og her købt endnu en frage, som jeg ikke har brug for, for jeg har 14 andre som er fult funktionstøgt i en. Mjernfjorden. Nå kan man skal også mjernfjorden her. Det her er jo det, som jeg blev nysgerig på at tale om, der det giver op, for mig er ikke vildtalemætter, der jeg tænkte. Nu ringer jeg siger, jeg vil ikke lave det her interview, fordi jeg kæk. Altså, og så tænker jeg, det her er et eller andet her, der er for meget sådan prækningen fingre ned i et sorg, så vi bliver noget til at tale om det her. Og undersøgig, hvad det går ud på. Så det virkelder, når det sådan mit navn er "glace", jeg er stort med at gå. Ja, altså hvis der var en slags AA for folk, der kører for meget tøj, så ville det være en sted, jeg skulle gå hen. Altså, nu kan man sige, med din historie, er det du fortæller om din frage, så tænker jeg, at du jo også på en anden måde, er så, du er risiko for harvende i afhængighed på den eleren anden måde forstet af mig. Ja, jeg har klart den op i ølse af, at der er, hvad det det gammel over siget, øl til tørst, ikke til trøst. Og der er noget trøst i all de her ting på en landen måde. Og hvad det præcis er, er jeg forsøg at trøste mig selv fra eller ved det er jeg kan. Men jeg tror med tørret er det sådan en landenslags ausdivelse. Okay, prøv at se her hvor f*cking smart jeg sa ud. Og så kan man måske gammel, at man i karte så godt, eller at der er noget, der er sådan en lille søv, når man ankommer, du ved, så er det i den her måndering. Og det er der ikke nogen grund til at stille nogen spørgsmål, så er det jo helt tydeligt, det går fandme godt. Forstående. Ja, så det skal jeg jo også i vigtet en forklædning måske. Ja, ja, men det er det. Ja. Og prøv at sige, at det skal i fandme ikke se. Ja, der er sådan en landenslags. En landenslagsuniformeean, så ud af. Er det? Ja, det er en del af det. Men samtidig siger der også noget, at jeg kan bare virkelig godt blive og tage noget på, som jeg bare synes er fedt. Ja, det kan jeg godt. Jeg er aldrig praktisk først. Og så synes jeg min kund, den tige, at det måske lidt lidt. Ja, men det er superfink, for det er det lige det, som jeg er det, det er det. Så det handler altid om, at jeg synes, det skal jeg se godt ud. Så kan jeg også selvfølgelig godt, at jeg er jo ikke interesseret i at fri sig hjælpe. Så tager jeg en ork lidt mere på, men så finder jeg noget, som jeg stadig var ikke synes, at jeg smarning. Men den der uro eller usikkerhed, når tage du op følesen af, og der var i landet, der flyttede ind i det, der det var lige ved, hvor stor er den. Jeg ved ikke at det er et mærkelig spørgsmål, fordi det giver en størrelse på din usikkerhed. Men hvor meget fylder det i dig, og her er sådan uro inden. Og så er det der dig, er det? Det er fandme at alt godt spørgsmål. Så tænker du sådan prøcent med sig, det der var. Jeg tænker sente med dig. Du tager. Nej, men jeg mener, er det noget, er det noget? Jeg har aldrig fem søg. Er det noget, du et mænske for hvem, der uro præer, har jeg dem? Ja. Og jeg. Det er vigtigt for mig, at. At den uro ikke bliver den, der dekterer min ax, hvordan jeg er eller hvad jeg gør, og hvordan jeg er sammen med alt så andre, så jeg er noget til sør for, at tingene er i åren. At det er tingene at prioritere, nu i dag går jeg bare arbejde. Jeg måsere det der gør, og så er mit fokus til det, altså sådan, at jeg oplever min egen usikkerhed, som noget, der fokker memmere. Den får man tage tagerdorlig beslutninger, den får man tage at være. Ubehagelig at være sammen med i hverste tilfæld. Min usikkerhed kombinerer med for mig alkohold, så bliver det de sidder fucking monsterer. Det er ekrasyv. Ja, og ubehagelig, og det siger krimen ting til folk. Og. Og nogle gange er det jo gået ud af min afrenærmste og min kroner, min kæreste. Det er jo. det går jo ikke. Og hvad skal man se, at jeg tror på den måde, så jeg bare rett opmærksom på, at den er, og jeg har sådan en slags sensativitet eller en usikkerhed, i mig, som er ret stor og en lart, en lidt karaktiverer, men. Men jeg prøver på en eller anden måde, at det er sørg for, at det ikke er der fra vi lever, eller jeg lever, fordi det er ikke de godtste. Giv det mine? Må jeg? Er det også en tal og græm til dig selv, at jeg havde det rundt og jeg er bundenshevere? Ja, ja. Er det en kopning til det her, spesielt til min far også? Hvis jeg synes noget dold om mig selv, så kan jeg bare sikker på, at jeg har mål med min farstomstok. På den måde er det jo noget interessant i det her, fordi det er med togret af, at jeg er ret meget noget med, når man hvad er billedet ud af i til, eller hvad skal man sige? Og så er der jo den hele den anden, du skal ikke tænke så meget på, det er det endhold, vi skal koncentrerere så om. Og hvad skal man sige, for mig i midt liv og i midt arbejder også, at det er det, at jeg tar min næring, det er jo endholdet i det her laver? Jeg starter jo aldrig med dig efter spørre en udenpå ting i det arbejder jeg siger til. Jeg kigger jo på, hvad man menneskerne, hvad er endholdet, hvad det, for noget jeg skal lave her, hvad er det, hvor der kan jeg stille det her på ret til rådighed for det. Men der er jo en ret store del af midt arbejde, som også handler om, hvordan det præsenterer sig, hvordan ser det ud? Det er det udre. Ja, jeg er mit udre eller, og hvordan er det instrumenterede i den sammenhæng, som nu er indifjernsyndet eller på scenen eller hvor der. Og også ikke kun i rollen, men også ham her klæs, som er skusbilderen, og nu skal ud og selvje produkte eller filmen. Og når der er fred i mig, så er det, når de der er to, når de der er to bilder, de på en eller en måde lægger så ombrindende, når ikke god, som har meget med, for den det præsenterer sig ud af til, når det er glad samtidig noget, at indholdet er glad. Og det sker bare meget med sig. Må jeg nordskærende? Ja, så jeg tror det er lidt, som det er det, at de siger om løkken, at den er der bare glimptevising. Der er en ting omkring det, der er fucking job, jeg har, som jeg i måske i forhøj grad. Og så handler om valgdering og bekreftelse og se, hvor du ikke de er, og når de spiller for ståeren rollen, når komme nu og elsker mig, når de fyller for meget, så har det ikke godt. Og den eneste måde, at sørge for, at den bekreftelse ikke helt en stor robot skreger på den, det er ved at passe med derbarat. Du er det work? Ja, præcis. Det er det eneste svaret, der er på det. Så derfor kan det nogen gange, hvis jeg befinner mig i noget, hvor der er meget repräsentationen. For eksempel hvis, hvis sisterer havde jeg, at på filmen, filmen på Berlin, festivalen og en i kand, og der er jo meget repräsentation rundt om det, og du bliver kontaktet og nogle der gerne beklæder på til det. Så der er jo en opmærksomhed på lukeved i det og hvordan, og hvad siger jeg nu i interview, så hvordan, og derfor er det ret hurtigt ikke så godt. Fordi at lebløst det er vi kun i det. Så det er sådan lidt mærkeligt, det der er meget sørg tilflugt i det. Fordi det er ligesom om, der er nogen af din udsager, omkring det her, er de doppelte. Men det er derfor du skal fixe det for mig. Du er en etter at gøre. Det er et desaie, at du kommer til at være som min til at pøve. Det er en til at pøve, de skal øvelse, hvis jeg sidder i. Men jeg skal gøre mit bedste. Nogle gange er det godt, der er med at sige ting, hoved. Det er så meget, at der er noget, der bliver klarer. Det er jo, at hvad forl derfor jeg tænkte, er det, at det skal jeg gøre. Den er samtagelskær her, Fordi jeg tror, jeg kan finde ud af et land. Der er også noget, som jeg sidder og tænker. Jeg ved ikke om det er rigtigt. Men du er jo skus på, at der er vant til at dine udsager, og så er det et arbejde. Du er jo og bliver beskrevet alle steder, som en use vanlig smukmand og halvstedværdere. Nu kler du det lidt barben, når jeg siger det, ved jeg ikke. Det er ikke open helt på den måde. Det er jo fint. Men jeg har jo været skus på den næsten før over nu. Og så bliv det altså spørgsmål om, at det er bare én parkning. Fordi, at jeg kan jo, det er både en forset til ting, det kan bruge til. Men det er også min begrænsning i folk til nogle ting, som jeg ikke kan. Jeg har på et tidspunkt taget med en dansk filminstruktør, som sagt, du kommer aldrig til at arbejde os mig. Fordi jeg tror ikke, at nogle der sidder, som du gør, kan have nogle forberblige. Og jeg havde det bare sådan nummer kraft, og folk med ståbanser. Og så nogle år senere kommer råb myslerne til at fras være og smidde mig ind i det square. Og jeg skal have fandme at alive for, at ingen mand har haft så mange problemer i sitt liv som har. Og de kunne man altså godt gøre, og selvom jeg sidder, som jeg gør i. Så det er en meget underligere begrænsedt hængning. Og jeg tror, det er for at gløre mig på armen, fordi det i etter mig, at det er. Jeg synes faktisk det er lygget, så kommer rundt om og bag om. Og jeg lige så månne, at det i stedet for, at det var noget, der begrænsed mig, eller. Så er jeg blød én til én matet og er sådan sådan nummer. Ok, men det er jo ligesom at kigge på de her og guldbræder. Jamen, hvor brede er de? Hvorfor en length er her? De var for en farve. Altså, de som prøver at blive sådan no-trail i registrering, men hvad kan det så brus til? Når man de kan jo forhelvede ikke brus til at gøre sådan eller sådan, de kan brus til at lægge her inden eller. Eller det kan jo ikke gå lidt andet stedet, men de kan jo ikke være foretåret ned på den eget. Du blev den dumme, forstår det være mindre. Forstår det være mindre? Altså, prøver blive sådan no-trail omkring. Ok, det her er parken. Men samtidig er det jo også, og det tror jeg faktisk, at det fede i forhold til det, der med, hvor der er en ja selv, er forfænkelig med deradtøj. Jeg er ikke specielt forfænkelig med derfor på, når jeg arbejder. Jeg er forfænlig med det på den måde, at det er så. Det skal fungere. Det skal hjælpe mig. Det skal hjælpe radskabing. Det er også ting at penge på hele det her. Hvad skal man se, det kan også lave os meget om? Det er dansigt, det peger det på nu. Håre ansigt er alt det her, at det er for andre lidt. Det kan gå mange vej. Så derfor er det her, at bare paletten vi har starter med. Det er dansigt og det er en krok på. Ja, det er jo ligesom bare det der er der, så kan man jo modulere. Man kan gøre med det. Hvad man nu vil op på den måde, er jeg jo hod sæilig af en svarelig for indholdet igen. Jeg skal bare være det farthøj som handling og relationerne føles. Jeg skal bare være den, der strømmer igen. Men jeg skal lige brøve noget. Jeg ved ikke, at vi har ret. Ja. Og så kan du se om det giver et eller andet form for echoing. Fordi det er meget doppelt, det foreholdt du har til din optaget af Tjøj eller det du kan la mine forfægning. Jeg forstiller dig også, at du har været et kønt barn, at du har været en køn. Ten naturen, at du har været en smuk og mand. Og jeg forstiller mig, at det der udsænder os, er noget, som har giddet dig nogle på eng, når du har mødt folk, der ikke kender. Og at der har været noget i et eller andet, som du har fået ud af det der med de dyrre. Og som har været jo ret for, der for de derer, der får på eng. Men at der samtidde er noget i der, som ikke vil have på eng for det. Fordi du ved ikke her den på dit udsækende, du har på eng for det du er. Ja. Det er der ingenting. Men jeg tror det, fordi jeg har været ikke opelød, at der var på eng. Jeg har mere opelød, at der var sådan en, der ikke kan man ikke til sigeøst. Jeg arbejder for at få siden med Jeremy Harris, som er en amerikanske skuldspel forfælder. Jeg har et lade en forskeling med ham i London, og så på tidspunktens hjem til mig, klæs, du har jo utsæffet lige, har haft fuldstændig sygt Pretty Privilege, som jo er et udtryk, man har i rasen af verden. Men det er fænsig i Danmark. Pretty Privilege, det er fænsig her. Det er fænsig tystland. Den der fornemmelse af er man er foran på poeng, hvis man er flot eller er så godt ud. Det er den filmen, som tørte sig til mig for nogle år, om jeg ikke kan bruge, fordi jeg tror ikke, du kan have nogle fornemmelse. Det sier virkelig meget, hvor jeg har oplevet det her været i Danmark med arbejde. Jeg tror, der er skækken for andre, fordi jeg er blevet eltråer, og jeg er ikke så bambi øntig, som jeg var en gang. Jeg var været så øntig, så det var helt det der ingegter. Det ved jeg godt, men jeg tror, at jeg synes, holde nu op med at se, på det jeg kan godt noget, jeg har noget at byde på. Men deres det, som jeg prøver for, er Dan-doppelhed i det for, hvor du på den eneste ikke kan lave været med ligesom og gomitte. Du ved at bruge for at se godt ud og være velkledt, og det er svært for, der ikke også synes, at det er helt samtidig, at det er forbundet med en eller anden form for at lave, fordi det er både der er problemet i det nødmand, der mennesker, som du beskriver. Samtidig, at det er det, du vil elskes for? Nej, jeg tror det er rigtigt. Men jeg er prøver. Ja, men jeg tror det er helt rigtigt. Jeg tror, at jeg er i vej, at jeg var fallet, jo. Jeg ved elskes for den, jeg er. Jeg ved ikke, hvorfor jeg får alle de på eng. Jeg kigger noget om det sådan en slags, når man stiller det her op, for det skal gå om en usikkerhed eller deres. Fordi det er også hårdt, der er med hele tiden også spørg om at blive elsket. Det er der for meget af, der er for meget i mit job, der også handler om det. Og det handler om den, der bekreftelstæk og den, der valgte det hering på en eller anden måde. Jeg tænkte, at jeg var på en anden ting, fordi jeg så havde læst en masse tænke, der blev skredet om det. I særte det var så vart, at der var noget ret nedelagende beskrivelse. Det er også noget med et medelstæk og stykke bort og stud. Det er spank, der med, at ligner en hukobursmodet. Det er ikke rigtig, at jeg kunne huske. Der var også flere gangen, hvor udtrykket husmår hukket. Ja, det kan jeg være skort hus. Der flere af flere steder, er det bløbebeskredet så lang. Der er ikke en ret, jeg er nedelagende toner om det. - Jeg er klar. - Ja, jeg er klar. Jeg må åbentbart endten ikke have spillet forbi. Eller også har det stedet så meget i vejen, for den anden mellot, at. Men samtidig har det også kunne opløbes på forskellige måder, kan huske noget, det første jeg har lavet var en forstilling som nærmest af hus spillet, og pælere som militante som er en symbolistisk drame. Så noget tekster, nærmest ikke bevæger, der er en næsten ene situation, der er en næsten ene konflikt i det virkelig svært. Jeg har været ikke været ud og taget at skone ret længere, så det var en virkelig en stor månfuld. Det kan jeg huske, at anmelt sån var ret delt det på, hvor nogen synes, at der var en poesi i hel, det her, som fungerer en om godt til det, og så var der nogle andre, som kun kunne se hukoborsmodellen. Det bliver virkelig virkelig kædedig. Fordi det er jo ikke derfor jeg står, der er med. Jeg tror ikke, man kan ramme mig ret meget over, og samtidig så er der noget løgert, hvis det der er med, at når jeg går ud af derhund, så forsøger jeg alinen hukoborsmodell, så godt jeg nu kan. Det kan jeg simpelthen ikke. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forstå det. Jeg ved det. Prøv at mindre sker at komplicere og bli sværlig, og samme sagde det og det ikke så, der er noget vende, det er så, at det er meget simpelthen svært på nogle meget stor spørgsmål, men der er noget, det du har taget, der måske er en del, at postespillet, som rummer et sværing. Det er det, der måde her en uro, som du på en anden måde altid har i dig, og som du så forklæder, ved jeg, at se udsme om du har styr på det. Den endeladede, tror jeg, det der måde, at hvis man har haft det udsingene, som du har haft, at så er der også noget drævne, jeg synes, der hende, hvor, at man dyrer gør det. Jeg tror, det svært er der, der være. Og så samtid, der er modstand mod, fordi du har ikke ved hverde. Jeg tror, det er det, der er meget kompliceret og spilet, der ligger imellem både her, det er en kapital, der svært er ikke at få det og svært er ikke at dyre gør, og så samtid, her, der er lavet, fordi du ikke vil have den. Det synes jeg, at man godt vilet på den, der er en samtid. Ja, han, det tror jeg også, men jeg tænker, det er jo ikke noget med, jeg er ikke ved have den. Jeg tror, det, som jeg tænker, er jeg måske, det er med, at det er i lang tid oplevedet, som det kan ikke nødde noget, jeg sætter min penge på det, eller røder den hest, fordi det kommer bare tilbage i låtehandmælde, så på den måde der. Jeg er nød til at bruge energi i en po-inhåldet, så jeg ikke bare tænker, når der er jo bare sådan en pretty boy, eller når der er også noget at komme efter. Jeg er også ordentlæller, jeg er også sådan. Jeg tror, at det har virkelig været min ting, og så jeg synes, det kan godt være, at jeg har haft virkelig mad vindt på min cykelstige, de sidste 10 år, men jeg har jo ikke haft, der er hjemme. Men så det er også det, at i Hollywood, man kan være drop dead gorgeous. Jo, men det er en man her svært af. Men det er en mener med det, der er pretty privilege. Han forstod sig, man seriøs ikke, hvad jeg menede, der er, at det er finde sig i Danmark, det der. Det har altret haft. Det har du været haft i sidste 10 år i det derbejde. Der er du været haft det, der er pretty privilege. Ja, det er som eksisterer ud i hverden, og har helt sikker hjulbedet. Det er, hvad fordi, når der er stod i vejen for det? Det har jeg klaret ved min fornemmelse, at det har i Danmark stod i vejen. For. Der er så der har været mange år, hvor jeg sådan er tænkt, hvad fanden i helved forgårder, hvorfor. Er jeg aldrig inden for den delen noget som helst? Jeg har været i noget at komme med. Og jeg har følt sådan noget, der der får nemt sig at være sådan en. en galop-hist. Og så står man der, det er sådan en bur, de står og jæng. Hvor de står ved sidder i Danmark. Og så klarer de der lover op. Og så spanner de jo. Må min lobe bare aldrig fucking logget op. - Endte det, så lige bleves det skæding. - Ja. Hvad tror du, at det. at den er uro eller usikkerhed. Hvad tror du, den har givet dig? Menskelev er jo kendet, at tage givet dig. Det er mere en et spørgspånd om, hvordan vi bliver og hver trodte der er givet dig som skulsbænder. Min gamle tageheder skulle lære. Jeg har sagt det på en måde, som giver ret god mening. Du må gerne tydel, og du skal blive ved med at tydel, når du fattes med at tydel, som rigtøv. Fordi på den måde er usikkerhed en jundslags undersøgelsesmechanism. Det er derfor, at det bliver det vigtigt for mig her ordent på tingene. Fordi jeg så tager jeg ikke, hvad usikker. Jeg er ret sikker på, at min usikkerhed er min største gav. Er så den sensitivitet jeg har, er jeg tror jeg har ret uddelægge den nærv system. Det gør jo, at der er en extrem registrering hele tiden. Det er en omfett, men for at det kan få lov til og ikke blive fokt, så har jeg også været ordentligt. Der er sådan noget, jeg kan huske fra England en patrart udsend. England direktør i fjernsyneden gang. Og sådan en skrivbord, hvor alt bare lov fulstandigt. Du er en sterviv, og se, at hvad fanden skal der her? Jeg arbejder, du aldrig, at du bare er det i den musea, eller hvad? Nårn er sig her, er alt på plads til alt. Og det er bare fucking godt, altså. Altså det, der er med at banen er kritet op, så kan man stille alt en sorberhed og alt en unilberhed til rådighed. Men hvis det hele sejler og råder og en port du har fået et forkert kustymen på, altså hvis alt så noget råder, så kan jeg ikke stille mig til rådighed for mit arbejde, for eksempel. Men det er også en de tvore, altså tjør. Altså, når du kan ud op døren og lidt dine, der er hukket på os modell. Den driller dig, der ikke er den. Ja, det må du gerne. Når du gør det, så er det også alt på plads til alt. Plads til. Plads. Ja, plads til klads. Når det er meget godt. Ja. Men har du hud løst til at holde op? Altså, har du hud løst til, eller hvad? Hvad er det, Køvsemer? Har du hudt til? Ja, nu har jeg så en dag, der er han lige så med på, at det har været det ud for mig og kaldt det for et stoff med sprog. Din psykolog? Ja, altså jeg har været fald gjort det til det kvarter side. Det er så kun et halv år side, men der var blivet torset. Det var blivet torset. Det var også nærmest værk, jeg har kommet hent til ham. Her er jeg altså lige noget, gå forbi. En eller anden virkelig fed butik, der lå lige ved sidde af. Og jeg havde altså lige en pose med, og jeg stjer en värt nu. Og jeg gik ikke op for mig her, og jeg havde aldrig været et eller andet. Det er lidt som du ved, de der klierne poseig. Ja, man kan gå højende med, du kommer så bare gå ind med som knittrere poseig. Ja, ja, det er det. Så. Men samtidst så er det også bare sådan, jeg prøver, jeg kan også bare virkelig godt lignere noget der er lækkert. Ja, så de har jeans er jo ikke for show på den her måde. Jeg synes, de er dem her, vi får ikke en dyre overhåd, men de fedeste jeans er nogen senere haft. Og det er noget med, hvor dandet hele de som, altså det er helt der, der er tænkt over det. Deen søg og match er faktisk også den der, jeg kan ikke bløge, hvis jeg ser det nu. Ja, så ja, der har lidt landet så pænker sammen, der er noget. Ja, det er godt. Jeg er rigtig spændt på at høre det her, når vi når det er en gang kommer ud, fordi det er lige nogen medbart, altså er der ikke sådan en god en open barring op for mig, hvor jeg sådan ting er nødre og nu forstår jeg det hele. Men alivall er der, jeg sted der du sagde lige før med alt på plads til klækes, er det virkelig interessant. Ja, hvad? Et spørgsmål. Når du går ud og dæren og sagde pæse godt ud og har en noget nyt til dig på, som du vil godt kan lide. Hvad vil du så gerne her, at dem du går forbi på gælderen, tænker om det? Ja, men det ved jeg ikke her. Det er lige klart med. Det er ikke sådan. Nej, det er ikke sådan. Det er noget jeg gør for mig selv. Jeg tager noget på, fordi det her tænker faktisk jeg for, at jeg er for et medfælde ud der. Det kan jeg godt lige selv. Jeg har ikke sådan en slagset "woah!" Nu går jeg ind i et såing, den her. Nej, sådan er det ikke. Men synes du egentlig at du på et skammdorgde, altså når du beskyrer du på denne rammer, så tænker jeg, at du skal ikke bare have lov til det. Jo, det der også det. Det er jo. Sludder. Ja, jeg sætter jeg, at du skal ikke skammdorgere, at du har tørt noget tøj på, du går ikke lige op på. Og du skal ikke skammdorgere og se ud, som du gør og være pen. Det bliver jo virkelig været næse og laverme. Men hvor det der skam bor hen, og hvorfor det fyller sig voldsomt. Det er som om, og jeg synes jeg, at det er populiskemmen. Men så skam man så over, man skammer sig. Altså, så det bliver jo bare været været i gennem. Altså jeg synes, at det bliver virkelig lojerelig størrelse. Men det er jo nemt at sige, at du skal ikke skamme derover, at det påkider sig ud, som det er jo ikke lige så nemt at gøre. Det er ligesom sådan et spalt kabinet, der ved, hvor der er to spahl over for hen endelig regge. Er spahlet i den skam kabinet, der er bakket åbne nye former for skab. Altså, der er jo sådan nogle sentsyg skam, historie i min familie, som meget har med min fars mår og gør. Der er værket to som af sådan gratis. Den ene er, at min farmår havde en barplæt i sin hodebund. Og det ville hun ikke have folk skulle se, eller videre, så de min farmår og min farm, fordi ikke faktisk meget sjællent nogle steder hen eller det begrænsede hen sociale liv. Hun gjorde sådan en hel masse med at sætte hårdret op og dæk det man noget andet og sætte et hårdnæt på og sådan noget. På tidspunkt er de så på besøg hos os, der vi borde der på i håb i på fjen. Og vi har nogle undulator, som forlåts af fløvfritt og på tidspunkt sætter en af de her undulator siger i min farmårs hårnet og der er den letter til at den hårnet er det med af. Og jeg ved tro, den barplætterne er på støltet med en to kron, men det blev jo. Altså hun gik helt i uduen og kædder er der op på græsten og vil hjem og det er stedet med hen. Den virkelig slämme udgave af hendes skamfullhed over hendes kommer på hens allers sidste dag, hvor hun er sted op i sådan en ret høj vintuskamp for at pusge vint ud. Og store der op og får det rigtig dårligt og falder ned. Og hun falder ned min farfør, samler i en op og setter hen i en stål af ringen efter en ambulansisation, det går ikke. Du kækker ringen efter ambulansen, for jeg har ikke værsket fødre i dag. Og seriøstlig han fik ikke lov til at ringe, de satte dig i ude timer og efter ude timer var hun død. Hvad er det her i store andre om? Ja men altså det ender at det så om den noge så så tydligt, eller også er det noget andet i altså, men det er jo vilt og her et så heftigt kodeks for at hvordan man præsenter og så om man tænk, hvis de fandt ud af jeg har skidet suger til at lave skaber eller kriserne. Nej, eller et eller andet, men de kan jo rødde med liv, men det bliver så vigtig at de ikke ser det. Er det eksakt? Jo, det er de vileste historie om skam, og det må vi utagenne i stegangene skal se denne station, fordi der er noget i, hvordan den skam er blevet givet videre til din farfør. Og måske er du også prøvet noget af din farførst bare plett? Jeg føler at skam er en enkroet del af vores familier og vores fortælling. Men jeg tror på en eller anden måde vi allsame, jo har det så derfor jeg var sådan lidt. Det var det være med mig eller et tilbage til at jeg er ligesom de andre eller ej. Men det er nogle, det er ret vil, de der to historie er ret vil. Ja, men også fordi din farførner er blevet plettet. Ja. Er så hun er et mændenske i sin fuller rettag, hver her. Men lille blittet plett op i hodet, men hun identiserer sig kun med plettet. Den følte jeg være for at så meget, så de store sætter ikke havde sociallivring. Hvis du skulle pej på en ting, der svarer til din farførst bare plettet i dag, hvad er det så? Nå får saten. Er så noget der kunne afholde mig fra? Så er så skamfuld for dig. Er du kunne være med god der? - Nå, jeg ved det. Jeg ved du ved det. Jeg kan se på, at du ved det. Og jeg er ikke ved til sig. Jeg ved det. Jeg ved det, det er svært, jeg ved, at jeg er ved, at jeg ved, at du kunne se det. - Der er bare et meget høj. - Nej, men prøv at høre. Vi ville være svaret til det, spørgsmål er, at så noget findes ikke med liv. Så slæmde det fandt galt mig ikke. Der er inded. Der er inded med mig, som jeg har så belastet et forehold til. Så det får hendt om at have social liv eller god og døren. Eller, at det vil forhendte om at ringe efter hjælp, hvis det var jeg her på hovedfra. Så næn. Så næn. Så næn er jeg altså ikke udstyr med. Der var helt ung, der spiller tater inden på husetstater. Ja. Der er du så svaret. Hvad ung. Og jeg kan huske, at se, men var skjært over pain. Men det er jo nu så kjørte flotter sige, fordi du har haft alle de her oplevelse, der har svært svært. Men jeg kan huske, at jeg tænkte tanken. Jeg visste ikke, at dansker kunne være så pain. Nej, det er sjovt. - Er du en gang? - Det er mest ikke dansker kunne være så pain. - Det kan jeg huske at tænke. - Jeg må være de kreas til, der er så. Det er mange år sød. Jeg var lamslået. - Det sidde. - Det var helt klart min bampi-pager i vudet. Der var virkelig dårdvyrsøende. Okay. Altså, er du lidt kædret, som de en sapet over? Du er ikke rigtig føler, at du kommer til bundside. Når man prøver, er jeg aldrig gået fra en til at pøve, og har tænkt, at jeg kom til bundside, men jeg sad der. Jeg synes, det er noget, med at der bliver satt etter landet i gang, som så på etter landstidspunkt bliver. Så jeg håber, at det er svært være som en der. Jeg synes, jeg har prøvet, at jeg er turet i den her samtale, og siger nogle ting, som jeg faktisk ikke tror, at du er sige til noget. Tak. Ja. Altså, det er der beheftet en maskabt herfor mig, på mange måder. Og det er ikke nemt at tage det om, synes jeg. Og den kan jo ikke tage fretter, men noget er ved om skatten. Det er det eneste, der kan få den til at blive mindre, at man siger den til nogle. - Ska vi rejser os? - Ja, det skal jeg rette. Det skal jeg rette. Jeg faktisk ikke husvede, om det var det. - Skriv det der, om hun kunne brøse den. - Det er læser, så tænker jeg, at du er i henne. Og du bedre diskriminerer. Altså, jeg ved ikke, om jeg har blivet konkrekt, som en diskriminerering, men jeg har opelødet. Det er som noget, der umeldbar kunne stå i varhende for, at folk er opeligvedet. Det er historien bare, at folk lov til at transportere sig i hjemmen. Jeg tror, derfor har jeg også måske nogle af de ting, som jeg synes har. Jeg har fungeret, jeg har haft større søge, jeg har løget. Det har været, når jeg har været ret hæftigt, maske og det er det meget pretty, det er forsvandligt i en løgerlig gamle par røg eller. Det prækner noget, så det er en fortælling om skønhedens byrte, tror jeg. - Det er jo. - Jeg har en fordivit, hvor hvis man bare på noget ring, så bliver man også stærk, fordi det er noget, så det er med at have fået noget, som egentlig er en gav, og bare være vildpæn. Men som faktisk bliver på nogle måder at have en de kraft, og så fordi det bliver et handelig kraft, så man noget så bliver ekstra dygtig. - Ja, og så på den måde. - Ja, det er meget doppelt. Det er meget doppelt. Det tager været i som kære, når du ser det på den måde. Det er ret. - Du er dejligt, så er det bedre. - I limået. - Tak for den måde, gammel. - Marken, det var fedt rigtig godt. Jeg har ikke skrivit den med, hvor man lige skulle have været. - Det er jeg meget glum på. - Superfølgelig. - Tak for nu. - Tak for nu. - Tak for nu. - Det er det, jeg skal. - Tak for nu. - Tak for nu. - Det er det, jeg har så noget. - Det er gallende nemt. - Okay. - Det er det, jeg har også næt af under tørret, er Jonas Bakmassen, Sille Westfalen og Olefug. - Nina Krave, er rettør. - Det er ret.