I denne podcast introducerer statsminister Mette Frederiksen sin nye serie "Statsministeren spørger" med et afsnit om sundhed. Hun ønsker at flytte fokus fra organisatoriske debatter til menneskets livskvalitet. Frederiksen argumenterer mod brugen af individuelle straffe, som høje afgifter på cigaretter, da de rammer socialt udsatte hårdest. Hun foretrækker strukturelle tiltag, der ikke "hænger den enkelte ud", men anerkender samtidig, at personlige valg som rygning har store samfundsmæssige omkostninger. Der peges på et stort problem med social ulighed i sundhed, hvor uddannelse og socioøkonomisk status påvirker forventet levetid med op til 10 år. Samtalen understreger vigtigheden af mental sundhed og stærke sociale bånd, som kan være lige så afgørende for velvære som fysisk aktivitet. Frederiksen konkluderer, at sundhedspolitikken må balancere personlig frihed med et fælles ansvar for at forebygge sygdom og skabe et sundere samfund for alle.
Hej med. Nej, jeg ser dig igen. Ja, det lykker med valget. Ja, tak. Tak. Jeg sagde til dig, for 10 år siden. Du bliver statsminister inden dag. Ja, godt, du er lidt afspraget. Kan du godt huske dig? Ja, jeg tror, det er mere en 10 år siden, der er virkelig. Ja, det er godt mere. Så er det endnu bedre selv. Velkommen til, hvordan stod det? Hej, små. Jeg hedder Mette Frederiksen. Jeg er statsminister i Danmark og får man for syskermatid. De senste tre år har du måske mest set med holdt pressen mod spahlsagen. Inden jeg går ind af den dør, så har der været tvivl og mange svere overvejser. For der findes selv en nemløsning på de store spørsmål. Vi sagde de her over, hvor der er mange kriser. I denne podcast, der håber jeg, der bliver tid til flere, de nye angser, som nogle gange forsvinder i den offentlige politiske debat. Tid til en ehrlig snak om de, de lemme er, som var svært en unækligt rummer. I hvert afsnit får jeg en ny kest. Til en samtagel om et emnet, der optager os begge, får at blive udfordret selv og for at blive klover. Velkommen til min podcast, statsministeren spørre. I denne podcast, der tager vi håll på en snak om sundhed. Jeg har inviteret dig, bende klar over. Tak. For mig, faktisk, en sådan noget skuru, uha. Det kan vi måske vende tilbage til et problem. Ja, jeg får skade. Det tror jeg nu ikke. Men en snak om nogle af de, de lemme er, jeg synes, der er på sundhed som mådet. Og nu har jeg beskæftet meget med sundhedspultik som statsministerien. Jeg har nogle sådan her for os, på grund af en global pandemik. Det er ikke den, vi skal snakke om i dag. Men i den politiske debat, der bliver det hurtigt noget med strukturer og organisering i sundhedsvæsnet. Og jeg synes jo ikke, vi taler ret meget om mennesket. Hvad betyder det for vores livskvalitet, når vi har et godt helbræd og når vi ikke har et godt helbræd? Og så synes jeg, der er nogle kæmpe stort i lemme af personen som mådet. Der vil jeg bare må starte ud med det, efter at have putte dig i velkommen her. Når jeg så var jeg oprændet i mod, at vi skulle have prisen på cigaretteter. Hvad er godt husk? Kan du godt huske, der husk du sig, den var ikke gru i din bavhav. Og grund til, jeg var imod det oprændet af i virkeligheden to ting. Det er en af det, vi har en enorm social slavsid. Jeg tror, der kan være mange grund til, man ryger smøjere. En af dem kan jo godt være, at det, fordi man har et ret dårligt liv og smøjere af virkeligheden, bare er symbolet på noget andet. Og så er den, der er fornemmelse af, at vi er nogen, der kommer og fortæller folk, hvordan de skal leve deres liv. Men hvordan har du det med, at man desper os mål? Ja, men vi fortæller jo meget op, det folk, hvordan de skal leve deres liv. Altså, hvis vi tænker sådan en pisk og gulde rød ikke, så borde vi jo meget pisk i vores samfund. Vi tænker bare ikke på den der første indført. Vi er rigtig meget mange stravvistystemer, hvis du kører over for rødlysker, du betaler en bøde, hvis du kører i byruse tilstans, kan du køre en skal du betal en bøde. Det gør vi, når i hvert fald, når vi kan se udsæt nogle andre for en land i risiko. Men vi skal også betale en bøde, hvis vi kører uden sikkerhedssætter. Det er oplevet jeg for nøle af en på midt bavside, ikke giv over. Det er jo mærkeligt, der går, at samfundene er beslutet, så er det jo hende at vi er lidt sætteræler. Og det var jo i virkeligheden, og jeg går tilbage kigger på hvad var det, der skede. Hvordan kan det være, at man ikke selv må bestemme om, at man var rødgæmpen for rødende? Det er jo, fordi det er køsterfelskassen, når vi skal lade op i sammen. Så det var faktisk vores tekak, man gik ind og laves en individuell straff, for noget der ikke i virkeligheden skade nogle andre. Så kom alt det der med, at vi fik rygelående. Det var udløgende argumentet i gennemvedet, at man ikke må tryge på andre. Der var 302.000 der holdt op med rygel, det var sådan en siddige vise. Der var 302.000 der holdt op med rygel. Men det var sådan en siddige vinst. Så kom man, at vi frem til det, det er med prisen på parken. Jeg er jo meget, meget stærkt i mod, at man går ind og laver inden for sundhed straffesystemer, rette mod den enkeltte. Det har jeg det meget bedre på. Det er jo faktisk, at man laver nogle strukturer, hvor man ikke hænger den enkeltte ud. Er du beslutet som statsminister, at vi skal komme nogle skyre exempler ikke, at vi skal betale fed med skade eller betale. Vi skal have nogle skridteller, der sendt et til skadevæsnet. Så hvis jeg ikke måned gå til 2000 skridt, så bliver man bare automatisk truket. Jeg kan se på det, at jeg er en sikt, det ved du ikke lægge den herholdt selv. Men det får være meget heller, hæser nogle strukturer, hvor vi ikke har et fingre af den enkeltte eller ikke, siger, nu belastet du sammefundet. Jeg måne heller have i harnungsstrukturer, som rammer alle. Det får vi gerne have prisen på parken op, fordi den er en anden effektiv over forbørnet, og de ångere kan komme tilbage til, hvor effektivt er. Men det er bare ekstremt effektivt. Jeg kan godt lige sige, nu efter, at vi bare lyfter den lidt, og så vi gjorde hældsist, så er der bare ben ind på de siste 3-4 år, 7 % af de åge mænd, 7 % far af de åge mændte ryr, og det er meget meget effektivt. Men bavstidene med dag, er der sidder nogle, der ikke er særlig ressourciusstærker, og er jo hængig, og er to bakk, og så er det blus til meget dyret for dem, at de skal til tale til jer. Og derfor synes jeg nemlig heller ikke, at det er øje prisen på parken, kan store lene. Den skal jo kuppe lidt still, at man lærer nogle stærke initiativer, hvor man hjælper folk med faktisk hold op med ryr, og vi ved, at det er 3-4, der ryr begern hold op med ryr, det er bare meget svært. Og der tror jeg ikke, at vi har, jeg ved, at vi ikke har oppbrugt de mulighed, der går være for, at støtte folk. Det er, fordi jeg synes det er et problem, men jeg synes jeg også er et problem, at der er så mange børn og unge, der begører noget ryr, fordi de holder ikke op med ryr. Så hvis vi bare kunne. - Ja, og hvis vi bare kunne ryr der, så hænger man på det ikke og selvblænger de helt unge, de begern holde op med ryr mange af dem, men de kan ikke for de bliver så løn hurtigt af hængige. - Så jeg synes det, men det vil være, at jeg ikke skal ikke de læme. Det synes jeg det er. - Men jeg synes, der er mange de læme her på sømene som ord. - Ja, det er bare den første. - Ja, og jeg synes, at vi ikke lige der er mange de læme her, fordi der er jo noget i mig, der har det meget, meget svært, vi skulle gå ind i sådan søndersfrogost, vi formiljen Danmark, og stod der og forhold mig til, hvor mange stapsmår man drækker. - Er det godt, at der er alkohold på bordet eller hvad med deres tid? Hvordan skal den der gå søndersfrogost være sammensat, og hvor meget man ryger, sådan helt. - Så det er fulstændig enige, vil der altid nogle sende drømme om, bare en gang diskuterer det i på brøkasen, at det var en og et sise folk, det skal de ikke. - Så følge de drækket, de er nogle gang beslutet, så får de vil, så længde de ikke skade nogle andre ved det. - Hvor lang det er i god og godt, at spørge noget andre, de skal selvfølgelig gå i hjemmet, når der er andre. - Det tror jeg godt, at jeg tørmer realiseret, fordi det ved vi, at der er en ret stor skadefægt. - Så jeg synes meget, at det er jo helt ene diskussion, hvor man skal trække grænsen med den frihed og ligehed og frihed og formiljene rige. - Men jeg synes, at jeg er ret klar i spøddet, når det gælder, om man kommer til at et polle ikke andre en helpridsrisikor, der synes jeg godt, at man kan gå ind. - Men når jeg synes, det er så stort et del, men man så er det jo på grund af det, der er åbenlyse, at hver gang vi regulerer noget kollektivt. - Så kan det opleves som være nemat for melløresk. Vi ved jo så om, men også, at vi venner også ud til det. - Ja. - Altså, fordi jeg er selv vokset op i 4. sander alle vokster omkring mig, også ind i køkteret, og også i bilen, og vi kører dersted, hvor der øjder ikke var nogle sikkerhedsæler. - Og sygeljernen var, jeg drænger en der var opfundet nu. - Ja. - Så vi jo alle sammen også i produkt er så flytter tingene sig. - Og i dag ved du ikke, la de fem år sygeljern, er stadig uden en sygeljerm. Så vi adapter jo også på en anden måde. - Nej, de første stedet og grejder ved at det er over, at de skal være i det åbentlig rom uden rolle. - Ja, ja. - Så det er rigtig, så vi har læsset historisk vende, de store kan man sige, asstrukturelle tiltaget som virkelig har rædet mange liv. - Det var, at vi bekæmede kolerne med klokering. - Ja. - Og der kan man se, men læse, at befolkningen var rasende over statsmarkten, vi ville bestemme hvor de skulle få rædet deres nødtøft. - Og det svært af forstid siger, men skohe historien tilbage, at man vil have retten til at tømme sin lettring og uigagerne. - Sødvisere det meget ofte, at der er en måske stanna nogle gange, faktisk også en måske misforstod, en måske stanna politiker. - Hvor måske stanna kan være større blandt politiker, end i befolkningen, der tror ikke for den lade nogle understølser. - Ja. Og her på nylige af kreppens bekæmpelse var ugespørg for bændelse med i Asforslag om, hvad man måske tøjende ikke asforslag om udfæsning af, at du bare ikke så meget var kun sig ekstræmte, men også visioner af, at forslag, eller viser faktisk, at på tværs af de fleste partier, var det 2-3 del, der var for sådan et forslag, selvom det var så ekstræmte, og det var det ikke, hvor det gør ikke uidfra. - Jeg tror ikke, vi kan få færdtale for det forslag, men jeg synes jo faktisk, den havde noget forsor, for der er en social-belangse i det, der er med prisen. - Det ved vi godt, der er fordi der er nogle der ikke stopper med ry, der er nogle der ikke kan stopper med ry, og så er der meget høj, sikre ret pris er jo bare noget andet. - Så jeg synes jo faktisk, det havde noget forsor, der er med sig, jeg men halv er de børn, som er ikke ryger. - Sku ikke være enig om, at de skal aldrig. - Men tror det ikke, at man skal udfrage den der bælgangese ekonomi, for eksempel, hvis man nu lægger afgifter på udsund med. - Så kan man jo gettilskudtene udsund med det ikke. Man kan godt bælgange se, at man kan også se, hvis man lægger øje prisen på parken, for at de unge skal holde op med og ryge. - Så kan man måske gettilskudtene, at børn kan komme gratis til sport eller noget andet. - Jeg tror, at vi håber, at vi får udvikling nogle systemer, så at vi ikke gør færdigt om det større blandt dem, der er færdig og berre. - Det er jo bare, at det er jo bare, at det er jo ikke en god faktorer, når det er synes, det er det, de læmmer. Men jeg synes, bare det er så vigtigt at børne unge ikke, om jeg kommer i gang med ryge, at der er faktisk par ret til at opfra lidt der. - Og også for de, der er jo meget, meget fået tror jeg, hvis der er hovedet af nogle, der ønsker, der er spørgenske ryge. Der er også meget fået. Vi ved, der tager os forskel på, hvor lenge man lever. - Og man har en lang uddannelse eller en kort uddannelse, om man er uden for arbejdsmark eller på arbejdsmarket. - 10 år, det er rigtig meget ikke. Og hvis vi så tæller skrandet og medsætet 10 år, medsætet 10 år, medsætet over, hvor man har sygt om det, det 10 år er et liv ikke for at forskel. - Og jeg har meget, meget svært ved at forstilme mig. Der er sådan en gruppe af dansker, der hver dag er på en op og siger også i dag, i det er i det liv, hvor jeg mæst ikke er højere min sensølighed for af en liv at 10 år korte. - Så der er noget, der ligger i genetik eller i kultur i socioekonomiske forhold, der gør, at man har den livstill, man har. Så den der personlige frihed, den vil jeg godt, kan man se udfordre, at det er ikke arbejdsbørsmål, man har valgt det her, den her livstiller, derfor skal man have lov til at have den. - Man kunne også sige, det var kynisk, at man ikke går ind og sier, vi vil på faktisk gerne hjælpe jer, der gerne vil i vil have fald, hann en livstill til at forten. - Men jeg kan mærke, jeg har selv følget mig på nogle af de her spørsmål, og det har jeg fordi, at i min familie, der er der rigtig mange mennesker, der har kraft eller har haft kraft, og som vi kan allinger. - Og det tape er livskvalitet, altså at lange kraft forløb er jo hård, lange svære behandlinger, hvor man ikke kan gøre andre ting, fordi imod forsvaret er svækket, og man kan ikke være sammen med sin familie og man kan ikke. - Man kan ikke aldrig opleve, så man gerne vil have på tværs og generationerne, kan man ikke få. - Og jeg viste min egen måer til syddom, og myst min unge til syddom, min far har kraft i dag, vi virkelig virkelig hårdt ramt af den syddom. - Og alt det tape er liv, der er forbundet med det, har udfordret mig, fordi i dag kan jeg ikke se, hvad det er, der kan opveje, at børn har der spæsterfølter i forhold til en period af en liv og gør noget af en liv. - Det er jo voldsomt, som du er ramt, men meget af din familiebehøver jo ikke har fået kraft i alle vålde syddom på grund af livsstil. - Det rammer jo også rigtig meget kraft i hvert fald, rammer jo bare uretfærdigt, men stadigvæk, så bør der være en motivationshvide, vi kan forebygge det, vi kan. - Jeg synes også bliver nødt til at sige, og det er meget svært at sige, men nu har vi tid til at snakke rigtig i dag, det er, at hvis jeg er nu rører, så vil det påvirke min medmænskers skatte procent. - Fordi min sæntynlighed for at få syddom, som vil belæsse stående spæsen af storak. - Hvis jeg er meget meget overvik, vil jeg ha en meget ushående livsstil, så ved det, kom til at påvirke fællesskabelskasse, kan vi ikke komme ud om. - Så det er for lækkert at også i, hvis man har høret at overskudt til det, så bliver man nødt til. - Nu bliver jeg en lille smule moralisere, men så er det godt, at man tænker ikke bare på sin egen ståendighed, men også på, hvis jeg nu gør, hvad jeg kan for at nedsætte sæntynigheden for, at jeg skal blive elvålig syd. - Så vil vi faktisk øjse en sydningheden for, at vi kan have mere forskning, og i højere grad kan behandle det og gi god og dyr behandling til de syddomen, som vi ikke er, hvorfor opstår. - Så jeg synes, der er sådan en lisme, der er, at man kan ikke bare sige, nu lever jeg med midt liv, fullständig som jeg vil, og den dag, det ligger udlågen på et midtbård, og den dag, hvor jeg så bliver sydsød, og det samfundet, der skal ta over. Det er så må vi mener, at indtil vi bliver sydsød, kan vi gøre, præcis, hvad vi vil, spille hasar med vores hældbrede, der vil være kommende nogle, og gribe os. - Men så enkelt er du ikke, fordi vi kan ikke blive ved med, at rejne med at søndesvæsene kan bare kan behandle og behandle behandle. - Nej, men hvis jeg må udfordre den lidt, så kan man jo også være ung og ekstræm, sund, men hvad eneste vinter tager rigtig meget på ski, og hvad er gange man bare ikke og benet eller en hofterne? - Ja, så står vi andre og hjælper til. - Når jeg syds ikke er udfordret, er det er præcis, hvis du gør det, så skal du jo ligesom vide, at så bruger vi nogle penge på, at der sammen på noget for en muskik, hun har forbygget det. - Og så vil jeg være andet, vi ikke har råd til. - Det er prøver at sige, at vi er jo for bunden i den samfundsmodel, vi har, og det syds ikke gør noget, vi vil sige det en gang mellem. - Jeg tror for mig er det jo ligesom meget, du faktisk var ind på før, at det ikke kan vi se en enormt mulighed i hvor mange år vi kan forvendte og have. - Og ølbovere selv kommer fra, der er en cykelturerpulk kvarterer, der illustrerer 10 års forskellige levetid. - Det er helt vildt, at det er enige, at det er helt vildt, at vi har akzeptertet, fordi det er så stor forskell på forventet, at en så lever og er en. - Det er avmåndtæv, nærmest, at vores velfærd samfund, fordi så for morgen vi ikke er skabt i sammen mulighed, men det andet du kører til det er jo lige så slæm, det er jo hvor mange går over vi har. - Og det er faktisk blevet far, vi lever lidt længere, det sidste inden hvor det sidste 10 år, vi lever så en 3 år længere i gemensnit, man vi har far går over både de unge og de elter. - Hvad? Både de unge, hva vi så vil? - Nå, hvis vi ser på år tilbage, hvor man både mental og physisk velbefinne, så vil de unge i dag have far over tilbage, hvor de er mental velbefinne, de simpelthen så mental udfordrede. - Og alle, og specivelter vi bliver, vi har faktisk færre, altså her flere skrande år. - Så det er det ret interessant, og det betyder jo, at vi er for flere flere, der bliver gammel, men ikke flere flere, der bliver raske gammel. - Der er en enorm pulagisering, det er. - Og det ved jo udfordrede vores sundhedsvæsen, vi gør ikke bare regne med, at det vil være det sammen behov for det samme end til at sænge. - Noget tøj på, hvad er behov for flere sænge og flere bemandet sænge, så vi er udfordrede. - Men hvis vi lige prøver, nu har vi talet en del om rynning og grøn, så vi starter der. - Den er gå, den er nemt, der er nogle åbnlyser de lemme, og det er en dræber. - Røsler hjælp, vi ved det godt, de fleste er også prøver ryg i løb af vores liv og livæld. - Sådan vi godt ved, at der er der også et lande på at døks. - Der er også det, at det lemme i, hvis du gør, som nogen i hvert fald til, hvis du gerne blev rigtig gammel om virkelig kædret under vejs. - Eller hvis du lever lidt kort og har det så om det kan vi vente tilbage til om det er og hodet af, at det lemme om det er rigtig, og også til det op på den måde. - Men hvis vi prøvt krigfatt i noget af det andet du siger, det med det mentale. - Er det virkeligheden, der hvor vi kommer til at blive endnu mere udfordret? - For det har vi lidt som signer om sigerader, for det er værert det enige. - Hvad er det farligt, at det får et menske? - Når man er det, du har. - En for at sændre endte fysisk med en medtale. - Ja, et konfysisk, et levende menskeliv. - Hvad er det, at det er farligt, man kan udsæt os for? - Eller hvad er det, første, vi bliver udsæt for? - Ja, men det er, hvis vi ser på forgårdelige tid eller eller andetalet af skrandt. - Så er det to bakser, kommer fysisk end aktivitiet, så kommer Algohållep til Onge, og så kommer meget overvik. - Og hvad er nu, vi ser ind som hed og mange på relationer? - De kommer sociale relationer, og det er ikke at deltag i frivillige arbejde. - Det kommer med, som noget, der virkelig påvirker vores mentale stunden. - En total stunden hed ikke så meget vores overliv, så det gør en somhed. - Det giv en to-trej og mangled på, en to-trej og forkoget ljug, hvis man er en som. - Er så ikke alene, men uønskede alene. - Så det betyder også noget, men det er jo i høj grad, nyskvendigst i den her, det går ud og på. - Der er jo rigtig mange spændet ting, det er ikke altså, men, vi burde meget mere fokusere på, det kan se, hurlistisk stunden hed, - fremfaktionen kan også ryne alle kollegationer med os sociale relationer. - Kan du have en sånne stunden, og højet finder det i dag? - Ja, det er helt vildt, jeg plejer sig, så en lidt medtskæve smil, hvis man kunne skrive venskab på recept, så skulle man gøre det. - Men der faktisk er sådan noget, jeg er elter særlande, og faktisk begyndt at prøve på, og så skreende folk for at forhjensomhed og prøve at sætte nogle initiativer i gang. - Som osgæk kan man, er faktisk godt. - Det synes også, det er interessant, at det er at tænke ud over sin egen nese, tibler det, at det er at de er i frivillige arbejde, der er en utrolig stærk kraft, ikke bare et mentalestundheder med faktisk også viser folk, - det er at de er frivillige arbejde, de lever længere har mindre fysisk syd om. - Så måske godt kan tale ind i det store problem vi har en mentalestundheder, ikke som den eneste forklaring, men som en af mange forklaringer, at det nok er sund for os, at tænk på ene end at sætte. - Det, vi stedet for helt en sætte spejler for os selv, der vi helt er en af diskussion om sociale media og hvad de kan gøre. - Men der ligger en, det er faktisk, vi også søder under Covid-19 epidemien, der ligger noget i at kunne gå ud og være noget for nogle andre. - Nu løder jeg som, som det er også at nemlig vokser op i frelsens sær, men den holder at søre, og siden er det, det holder også også i ene fornæturer vi en skabe. - Der ligger noget i at have en rimelig positiv tilkrand til tilvalsen, det gør også at man i Højerkrad har fokus på et levesund, og ikke opgiv på forhånd. - Men det opbetragt er også soholystisk. I virkeligere måske mere ting, at den skranten vi kan have fysisk er et billede på noget, der ligger. - Ja, så fulger du, du kan have brække til ben, og så er det et brække ben, ikke at du ser, man kan få kraft, hvor det i virkelen ikke kan forklars. - Men det liv, man er nogle ødel omstandet, som der er rigtig meget sygt om, at søre du helt. - Ja, hvis vi tager det til sig, det kan ramme os alle sammen en billede løge i morgen eller en sygt om kører opstå. - Men hvis vi prøv lige at tage det til sid. Så har vi alt det andet til mig, og spørgsmål om det virkeligere ikke er det mest. - Men alle de erfaringer jeg selv har med sønderstvæsnet. Det har der ikke været de fulistisk. - Det har været meget. - Men det er jo nu tager sig noget med sosielle relationer og frivelig arbejder den slags ting. Det betyder ikke, at jeg mener, der skal være mindre fokus på de klassiske faktorer, kører og kører af alle kolder muson. - De betyder enormt meget. Vi lægger bare det her oven på. Det er helt klart, at hvis man er ensom, så har man ikke nogle spise med, man har ikke nogle af gode introer med. - Og så tror jeg på en af møsers, så får man den der ujseende livslivstil, at det spiller ind. Så det er ikke sådan, at vi skal nu skal til kun og fokusere på sosielle relationen eller kunskapfokusere på filensropie. Det er bare nogle ladder, der også skal med. - Men hvad hvis man nu starter der i virkeligheden i Sundhedspolitik? - Jeg tror det skal med. Jeg tror ikke det. Du får mig til at sige, at vi skal drope alt snak om at de unge ikke skal røge eller de unge ikke skal særlig alkohol til et unge. - Det er en andet, vi synes er vigtig at få den politiske dag, men det er andet skal bare også med. Vi skal prøve at se, om vi også kan bygte ind i den omstå, som samfundet har for den enkeltet og så tænke indsomhed. - En, hvordan man kan bekæpe det. - Men måske skulle vi have en lidt tunger, starte med hinanden om, som mennesker, jeg tænker ikke så meget sådan samfundets systemisk her. Man også mennesker, hvad det gode liv ind i er. - Ja, men det gode liv er et historiskt sige, at du er før en bok, nej. Det gode liv er ikke dem, der definier. Men det er helt klart, at hvis man er udsund, og hvis man er sy, så har man i den grad beroet frihed til at leve det liv man ønsker. - Så lige gøy dig. - Så lige gøy dig. Ja, men hvis du er bundet til en sænk, hvis du er så for påstidet og kog, eller du ikke kan gå op af, at trapper og ikke kan leje med de en børne eller børnebørn, så har du en inskrenket livskvalitet. Så jeg synes, at i høj grad for mig, at det er frihed, det hænger meget samme med, at en krop fungerer ikke som en mål i sæssalt, men som et mål for, og så kan man til at fat på de yde med store appetit. Så jeg ved, hvad du spurgt om. - Det var der hvor starter, hvor starter sonnestepatten, fordi det viser taget om her er jo ikke det, der fyller i sonnestepatten i Danmark. - Men det var mere systemisk. - Men det er en forutsetning. Jeg skrev en børn, hvor jeg har prøvet at have det, det er holistisk med. Og nogle vil egentlig gerne til hængere på ATK, hvis man bare nu sidder og rækker hele dag, end man gør det i venerslag, så er man vel son. - Og den får du mig trådsaligt til, og sige, man kan godt have så meget fokus på sundhed, at man ikke har et godt liv, hvis det bliver sådan fullsendt i alt og slående, så sundhed er ikke trumf. Der var meget andet i livet, der betyder noget, end man spiser og man motionerer og er med forkvittet kvittesmåerne. - Men der var faktisk en set med samfundsprelder noget, så sændig at jeg forsøger, for at jeg ikke får det til at sige, at det ligger lige om vi er jo rigtig stor. - Jeg tror, det spiller en rigtig stor rål i ekminestryningen. Algoholen er nok mere, at hvis vi gør det i et omfang, hvor det ikke er udsødt, så kan vi lette og hente sig, at det samme med mad og alle min venner sige, at det er mine, og du er spændet. - Tak, så lever du siger du også selv, og der er rigtig meget, vi kan gøre som samfund. Det er helt ben alle indrater, vi vores byr, vores arbejdspladser og vores skole og davnstitution, så det ligger op til bevægelse. - Eller indrater vi virkelig hens samfundet på det måset. - Det mener jeg jo, at i hele diskussionen om piske eller gullerod, så mener jeg jo, at gulleroden er jo ikke, at du vil gå ud og sige, til befolkning, hvis vi går i fitnesscenter, hvad det er, så får vi en sjek eller hvis ikke kører et kørerforret lys, så får vi en belyning. - Gåleoden er jo, at man indrater et samfund, der gør det sunnevæld, til det ikke til gangeligevæld. - Jeg har sådan en billede for mig, at jeg prøver at være i rum, og så oplever jeg om af, når jeg er gået en halv marton, uden og hoved af et satskrit, men for de er det bare en by med bare bivere, så rundt de ikke. - Det er et eksempel på, hvor vi faktisk forsøger at gøre noget i Danmark, hvor man simpelthen gør det, at BVS er bokrom som transportmedel på gode eller cyklet til den emel. - Og det er den kontext, jeg mener, at for eksempel også det med børn og ryningskar ind, det skal bare være en om svært at få faget i det, små af, hvis ikke gå ind og præk finger af en enkelt eller strav indenkelt, det skal bare være rigtig svært. - Hvor tager det med børn og unge? Er det alle skole af rødfri, for eksempel? - Ja, jeg rødfri skole tid. Rødfri skole tid, ikke bare, at man ikke må rybe skolen med mig, ryner med mig, det synes jeg godt, så er det en for at prise. - Ja, bare godt, det er vejrkledt svært. Det er jo meget, meget sjovt, fordi det virker jo, at det ved vi bare bare de sidste få over, at det er faktisk færre unge, der ryger sig. Det virker, at man skriver prisen op, hvor man det har træt tilbagespark og gennem tilbage. Men så skal vi bare også helt en ting på, at vi har en tilbagesparkseindustri, som okay, det ser at de så værker de så. - Så tror man, det må rødfri en ekotik. - Ja, ja, præcis. - Og jeg er fulstantisk, jeg kæder, vi har siddet sig i den nogle tal her nu ikke. Det er, det går været du ved, det er, jeg ved, det er ikke foran fornylde, at tredje bare er noget unge, der bruger daveligt eller lejlighedensvist. - Nygoutinprodukter. Det er nygoutin pose, de bliver marketsført til de 12-13 år i dag. - På de sociale meter. - Ja, det er så voksen, at det er en gang. - Ja, det er det, jeg ser bare for mig nu. - Og det er deres er, det er jo, at det er vigtigt sige, at det skader de unge sjerner. Og jeg måske med til at gi en extra stress og depression og et hurtig linene, symmtomer, jeg kunne blive ved. - Og da ser jeg bare allerede nu et tænker, altså vi har stadig synesstegm til at kontrollere det eller regulere det, vi alle redde bag udling. - Så jeg er en stor kamp, men jeg synes, at historien har vist både hesebastet klore kæringerne, men også bare de sidste få år, hvor man har forsøgt at regulere uden, at aløopisk år for den enkelte, men bare lader nogle kollektivt ting, som påvirker alle sadt far. - Det er det hyper effektivt, uden, at man får nogle tænker, siger sig nu, nu har jeg taget, altså nu jeg blive forrød med en personlig frihed. - Men altså, lige becis det, der omkring børnung, der synes jeg også helt banalte, han omtager vi ansvarer som vokstene eller ej. - Det her nemlig her, jeg ikke noget gør med frihed, diskussionen i virkelsen, som en af min gode kollegaes her, det er spørgsmål om menneske regdehed og tjaltprotection, at vi har skret underpået, vi vil beskøtte børne unge. - Det er en toldsrætene og en femtene og så borde de ikke holde af dem, at når børn er indom endnu mindre, tror jeg, nogle familier har en slikskol for en børn for morgen til aften. - Så vil de nok begymte ikke, altså de fleste af os, der forældre virkulerer os, når vores børnung små. - Problemet er bare, der nogle ting, der sker her, som får elterne ikke, ikke når vi ser i hvert fald, når de bliver lidt større, der er toldsrætene for økring. - Så der er, at det er kovigt, så den siger godt, at regule er mere. Jeg vil ikke være forskrejkede i forhold til at gøre. - Men hvis vi, og vi er nok at røningen er en udfordring, men det er også, det er jo letter at gå til det her, fordi det andet vi havde ført, altså, religionerne, det er at høre til, ikke at være en som. - Der er livskvalitet, der er, når du har et tilesfull forhold til andre, men skal du ved, der er nogle, der har din røk. - Og i forhold til Sundesvæsened, jo altså også banalt og har du pårerene, der er mitter, der kan overset. - Det er lagen til, at som kan være svært og forstå, som måske kan udfordre vores Sundesvæsen, hvis ikke man får det tilbud man skal have. - Som er en arm omkring skulder, altså, relationer betyder jo rigtig mange ting i forhold til Sundet. - Det er jo langsvære at gøre noget ved politisk, fordi røningen kunne virkule jer i enig med dig i et. - Men jeg tror, at vi er et lille gør, lidt bare efter her, men det andet er jo lang, lang, langsvære. - Ja, men jeg tror godt, at man kan godt noget ved det, men det kunne være spændet og sæt en process i engang og sige, at hvad kan vi gøre i landet for at i mye gå ind som hvæget strukturer, kan det være, hvad den kan vi få øje på det og sætte noget i gang. - Som sagt, så ved jeg, at ældre sig en allerede er i gang, og man kunne kulere af det og måske understøt sådan i den tjetiver, fordi de er supervægte og de taler fuldstænd ind i, kan man sige, den klassiske modertækket Sundhed på, fordi er man ind som, så har man også skovet med at slæve på alle de visegover faktorer vi gænder. - Køb at du den gamle sange, der med altså hele leve kort, man sjov den langt og kedeligt. - Ja, men jeg kender stadig ikke tætte, fordi jeg er en myte. - Altså det vil se, at det er jo, at hvis folk de lever meget udsund, så bliver de nedsligt, kan man sige meget tidligt, de faller ud og arbejdsmarket, og så får de ikke bare en år mange sjov over, de får jo over med meget syge, og fram og så bætte hos betal smæretter, hosde harken, impotens, og så bostogl, at det lige det er, så det er jo en myte, det er med, at den her glæde meget tykke ryne, drækende personer gør, at der bare har et fedt liv, så den, jeg køber den ikke nej. - Hvorfor sører vi det der udsund? I dag ved vi det, og godt. - Ja. - Så talt opluset det alle sammen. - Ja, og der. - Hvad er det, der drøv os? - Det er jo i vores jernik, og så er det noget evolutionert, at vi her eftersukrer, vi her efter umarmer, vi her efter fedt, fordi det har været en overliv, som jeg siger, forvårdelen. Så tror jeg også, at det er en meget noget i den menneskenden, jeg tror, jeg har det det svært også selv, at man gerne begynder i modstrøbning, en gang i med med. Og så er det bare rigtig af, hvis det lige er på de allere farligste punkter, som rører og den fulskabst orienteret, tror jeg, så man ser bl.a. nogle unge som er dødselsens farlig. - Men det vil også derfor, at de bliver talt ind i sådan et frihedsbørsmål. - Ja. - Jeg synes, du har rettigt, der er meget ufrighed for punnen med, når man bliver rigtig altvål i syge. Men den her personlig frihed, jeg synes, vi skal udfordre den, fordi jeg har så, som jeg sagde, de før jeg har sætplendt så svært ved jeg, og tror jeg, nogle viljer, at ud af personlig frihed viljer, at et liv, som vi ikke bare korte liv af, men også giver det meget mere syge dom. - Ja, de livsvilkor, man har, der i højret, der bestemmer det. Det er også et argument, for det kan vi ikke bare tilælde, det er jo, det vil være kyrnisk, det er for at skabe i går ind og prøve at gøre det næmer for den enkelt, der er livsund. Hvis du nu var stagspunkt, så var du så gør? - I morgen. - Hvad vi gør i morgen, holde det op, det var godt spørgsmål. - Jeg vil køre løs, nu bliver vi ind for sundhedsbesen. Jeg vil køre løs på at gøre det. - Du skal ikke gå rådt alt målere. - Jeg vil ikke være bange for at blive upopulær, hvad end går, at gøre det vanskeligt at røve. Jeg vil sige, det der har virket, det har været, at vi har begræntet tilgang til røning, og hver gang vi har været gennem period, hvor vi så ikke har skruet lidt mere på den, det er. - Det har udviklinges downedet. Så det ved jeg forholds på, højre priser, udfasning og så bare at gøre det. Jeg synes også, det er virkelig forfærgligt, at der er igennem snit 14 ugen, helt ugen, der dø om ordet på grund af et aftrok. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan blive ind i at bare at skru selv, at salskrensen for alt forhold op til 18 år. Jeg kan ikke forstå, der er nogle der roper forbudstatet. Et så den tiltag, jeg vil gøre, at vi kommer på sammen niveau, som står sig alle andre opæskel. Så den vil jeg også gøre. Så jeg synes, at det er virkelig af alle virkelig en udfordring, at vi har en, 7 millioner mennesker, som har en længere varende uddannelser. 7 millioner mennesker som har en længere varende syddom, en kronlig syddom, og mange af dem har ikke en syddom, der er to, 3, 4, det går. Det er en normlysk valgetets forringende. Vi er rigtig god til at sætte mennesker i behandling, men vi er rigtig doldig til at gøre noget, at det kan tage dem ud af behandling igen. Så jeg synes, at jeg ikke er det der interesser mig selv forståsningsmässigt, at vi er udnødt af de muligheder, der er for at fysisk aktivitet, fysisk træning bedre, bedre kost, bedre livsvildkor, for dem, der har en kronlig syddom. Jeg synes, at jeg vil ikke være det bekæt, så jeg tror jeg også, jeg vil simpelthen lave en forsøger af virkelig dag, en insat for den enkelteskyld, men også fordi vi kan ikke blive ved med, at hvis vi vil være god, den var jeg hørte i et tal forlede, der jeg ved ikke. Hvor har vi det? Og med at sige det, men det var, at vi har brug for at 10 % flere bemaldet sængen i husbittelsvæsene, hvis ikke vil jeg overnødt om, hvis jeg har nødt til at lave noget om, der gør der begrencer mængden af kronlig syddom. Så det er nogen, de tænker jeg vil sætte og fæs, sætte gang i. Så vil jeg ikke nu få bræt på det meget vigtigt spørgsmål med det. Ja, men det kan også være, vi kan vende tilbage en anden gang, hvis der er noget, du ref. Hvis du så skal pære på, hvad er de store framskret vi har opnåsene i den tid du har, du arbejder med sådanhed helt tiden? Ja. Hvad er de vigtige framskret vi har opnået? Ja, men jeg synes, at det er vigtige framskret vi har opnået har faktisk været, at vise, at man ved, at haserne en kollektiv strukturell tilgang til at gøre det sånevald, det er meget faktisk har viset, at det lykkes. Og det har du selv været med til, og det har også foregående regeringer været med til. Så der er sæbelhæn trossalt skete i alguhål og en lille smulefald, også i ungese alguhål forbrug. Så synes der nogle ting, der går bedre, tror jeg, at man kan ud og spørre, for så ved det faktisk godt, at det er vigtigt at motionere. Det ved faktisk godt, hvad der er sund. Så vi har også lykkes med kæmpeci og højene bevægtssiden om, hvad der er dokumenteret sund. Hvis man nu ser et lille barn, der kommer gode foranser på fortåret, så går de jo aldrig. En lille barn hopper eller sætter sig ned og kigger på noget, og sprækker op, som tollerneske og fremmer tilbage. Og på elansespunkt får vi jo det dresser af vores barn. Og så ser der jo min skole, så skal de sidste del. Så kan de sidste delen. Man kan sidde barnet af, som udrøs på nysgaget i bevægelse og enormt aktivt, så putter vi min kravlegårmerlev på. Det er på kravlegården, jeg tror, der er, hvis det bliver været udfaset efterhånden. Men er der også noget i det, altså i vores børne unge kultur, at jeg har sådan en fornemmelse af, og det kan faktisk godt være, det er ikke helt rigtigt, så kan det være, vi kan få det aflede nu. Men hvis jeg er som barn, jeg kan huske at en gang spurgte min far med, at han vil køre mig til smømning. Det var jo lige før, at han kringt, altså stadig væk, der jeg havde cyklede far mig tilbage og var kommet hjem igen. Jeg tror, at han var med noget, at du havde en cyklede, så fred kørte jeg rigtig smømning. Altså, det var helt utenligt, det mit barn om det blev kørt til noget godt følte dig. Ja, men fordi så fulgte jeg i skole, eller cyklede i skole, eller fritidsaktivteter, var der masse af, men det var der noget, vi selv skulle transportere os til. Det var noget andet, det der man blev hendet efter en tur i byen. Det tur han ikke. Det tur han tror, at altid. Der er stod han der. Men der var der ikke nogen af mine, der med at vokse opsamme med den gang, blev det helt rigtig køret rundt, der folk havde heller ikke billere. Ja, men det er uhykligt, at se, at børnens lej i så høj grad er blevet noget af det foregår ved en computer. Det er klart det på virker, der er syskig søgenhed, og vi ser et blandt børn. Da ser vi den her enorme pulagisering, der er nogen, som bliver sent til sport og er meget aktiv. Men der er altid været så mange, der er meget indaktivet. Det er jo sådan, man lige frem kan se sådan en gamle mens sukker 272-mark, på børnene og som er på grund af indaktivitet. Det er et kæmpe problem, bare sådan de lidt enikt dolde, man kan faktisk også søge, der også nogle der mener, der vi har så meget nærsygnehed blandt børn og unge dage, så det får de ikke komme ud i den friske luft. Så er det, man ikke. Så der er nogle ting, der som vi skal have fokus på. Jeg synes jo noget af, som er meget meget glade for, at der blev inført for återbage. Det var det her med mere fysisk aktivitet i skolen, der så tror jeg ikke alle steder, det er muligt at faktisk realisere det, men det var en rigtig, rigtig god idé. Det er at understøtte, at man kan gå eller cykle til skole af utrolig vægdet, som man er derfor, den her transportmissionen ind. Der er med nogle god i kommunerne, og skulle for at kunne regulee det, men hvis man kan det, så vil det være, fordi man har et sundhed til de her forlægninger. Jeg tror, hvor steder jeg ved at være for god, at laver du selv et sund liv. Nej, det gør jeg ikke. Sundhed, det er noget jeg taler om. Jeg plejer at sige, du skal gøre, som jeg sier ikke, som jeg gør. Det er jo nok et meget godt steder slut, fordi vi er også unge sammen, så det er væsner. Jeg ved det hele til ugen. Der er også noget i vores folkekultur, hvor vi definerer hygge. Og hygge er rigtig, rigtig, og ofte noget, der er forbundet, men noget der er ikke så altid sund. Det kunne vi måtte løbe, hvis jeg sige, at jeg mener faktisk, at det er dødssygt, hvis det er, men opfatter sig, at så er vort fra det, som et mål i sig selv, at skulle være sund. Men okay, jeg løber en sur om morgen, og jeg bruger spids nogle og andre årligere, og jeg ryger ikke, at jeg måske er lidt fra mig, og jeg sa overfaldet med en masse gode venner. Så jeg tror, jeg er sådan i meget, meget gemensnitelig person. Men det vigtigste er, jeg synes, at min kropp fungerer, så jeg kan tilfætte på nogle andre ting. Og det er i hvert fald det må jeg har. Lad det være de siste år. Tak fordi du kommer. Tak for muligt. [MUSIK] [Løbning]
Podcast Summary
Key Points:
Statsminister Mette Frederiksen diskuterer sundhedspolitik med fokus på menneskeliv og livskvalitet frem for strukturer.
Hun udtrykker modvilje mod individuelle straf- og afgiftssystemer i sundhed, som rammer sårbare grupper, og foretrækker strukturelle løsninger.
Der er en balance mellem personlig frihed og fælles ansvar, især når livsstil påvirker samfundets sundhedsomkostninger.
Store sociale uligheder i sundhed og levetid fremhæves som et kritisk problem.
Mental sundhed og stærke sociale relationer fremhæves som lige så vigtige som fysisk sundhed.
Summary:
I denne podcast introducerer statsminister Mette Frederiksen sin nye serie "Statsministeren spørger" med et afsnit om sundhed. Hun ønsker at flytte fokus fra organisatoriske debatter til menneskets livskvalitet. Frederiksen argumenterer mod brugen af individuelle straffe, som høje afgifter på cigaretter, da de rammer socialt udsatte hårdest.
Hun foretrækker strukturelle tiltag, der ikke "hænger den enkelte ud", men anerkender samtidig, at personlige valg som rygning har store samfundsmæssige omkostninger. Der peges på et stort problem med social ulighed i sundhed, hvor uddannelse og socioøkonomisk status påvirker forventet levetid med op til 10 år. Samtalen understreger vigtigheden af mental sundhed og stærke sociale bånd, som kan være lige så afgørende for velvære som fysisk aktivitet.
Frederiksen konkluderer, at sundhedspolitikken må balancere personlig frihed med et fælles ansvar for at forebygge sygdom og skabe et sundere samfund for alle.
FAQs
Formålet er at skabe tid til en ærlig snak om komplekse emner, der ofte forsvinder i den offentlige politiske debat. Podcasten handler om at blive udfordret og få større klarhed gennem samtaler med gæster.
Hun er meget imod at indføre individuelle straffesystemer rettet mod den enkelte borger. Hun foretrækker strukturelle tiltag, der rammer alle, frem for at pege fingre af enkeltpersoner.
Hun var imod det af to hovedgrunde: For det første på grund af den sociale ulighed, da rygerne ofte har et svært liv. For det andet på grund af en modvilje mod at fortælle folk, hvordan de skal leve deres liv.
Hun mener, at samfundet godt kan blande sig, når ens handlinger udsætter andre for en klar risiko. Grænsen trækkes ved, om ens adfærd skader andre. Det er en balance mellem personlig frihed og fælles ansvar.
Sociale relationer og frivilligt arbejde har en utrolig stærk positiv effekt på både mental og fysisk sundhed. Det kan forlænge livet og mindske sygdom. At tænke på andre er sundt for os selv.
Udfordringen er, at vi bliver flere ældre, men ikke nødvendigvis flere raske ældre. Der er en polarisering, hvor flere får flere sygdomsår. Dette skaber et stigende behov for sengepladser og personale.
Chat with AI
Loading...
Pro features
Go deeper with this episode
Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.