Go back

Alt om multipler med Thomas Plenborg

36m 57s

Alt om multipler med Thomas Plenborg

I podcasten diskuteres anvendelsen af multible-vurdering til at vurdere virksomheders værdi, med fokus på at identificere passende sammenligningsvirksomheder. Væsentligt er det at vælge virksomheder inden for samme branche, der deler lignende fundamentale egenskaber som profitabilitet, vækst og risikoprofil. Fremtidige indtjeningsestimater anses for at give mere præcise vurderinger end historiske data, da de inkorporerer markedsforventninger. Derudover understreges det, at regnskabsbaserede mål som earnings er at foretrække frem for cash flow i denne kontekst, da de er mindre volatile og bedre reflekterer langsigtede investeringer. Endelig påpeges det, at analytikeres konsensusestimater kan have betydelig indflydelse på aktiekursbevægelser, især når de afviger fra de faktiske resultater.

Transcription

7307 Words, 38894 Characters

Danish
Velkommen til Ripoville, en podcast om forskning i en stæring finans økonomien mit navn andre etorne. Og jeg handler i gratis. Jeg læser nartikel i Euroinvest og forløben. Artikeln var en anbefaling af Grønlands banken. For de selvskaber blandt andet havde en lavkurs inder ved de. Den typ ved de en selvse, det kalder man en multibel ved de en selvse. Det omhælder man prøver priserne selvskaber relativt til andre selvskaber. Exempelvis kunne man tage 10 danske banker og sige på deres kursindervat. Hvis man banker til en lavkursindervat i en de andre banker, så vil man måske sige den er billig. Vi sidder på besøg på CBS i dag og har fået lort til at få Thomas Plentborg med. Det er en af dem der ved allermest om hvordan de en selvse i Danmark. Thomas er en af professe i rigtig mange år på CBS. Han har uddannet en stor del af landens aktie. Og så er flydige bruger af multibel ved de en selvse. Det er jo også en form af de DSV og medstift er vi ikke sådan noget råd til mønne. Du ville være med Thomas. Ja, velkommen. Det tager starten. Kan du ikke prøve at tage lidt om der selv? Hvorfor du valgte en karriere som professe er indenfor einskabet? Det var en tefældighed, jeg blev professe, eller har sagt det og en tefældighed. Men det var en tefældighed, kastet mig og academia. Jeg var faktisk ud af arbejdsom at aktien lyde dig og sige noget koppelt finance. Jeg har altid haft store en til rase for renskaber. På serer brune renskabes talt til både ved de andre sældes, til performansar og lønning og andre ting. Det kunne få dyp, så at lave nogle forsinsprojektet på det område. Det virkelig er at begynde til mig. Så var der prøvæts afgæld af et af minkoner, og havde trævlsemleje, og så passede det fin, jeg kunne gå lidt hjem og vælge til på den elste af vores sønder. Og det her var glad for at være lige siden faktisk. Fæt. Du havde skrædet en her etikel, som hedder "Beste praksis for anvældens af" af multibler til værdirensældelse. Kan du fortælle lidt om, hvorfor du skriver etikeln, og i hudetrek, hvad du understører i den? Denne artikel har haft lyst til at skrive striktid, fordi jeg fik mange forstbørs på brune-multibler, hvor der er gode praksis på forskælige problemstillinger, når man bruger multibler. Der er i sprækne nogle bidrag i literaturen, og så i forstningslitteraturen. Den har vi selvforsytt at koke sammen i den artikel, og derfor kalder vi en bæst praksis, hvor vi ved i dag, det kan være vi bliver klover om i det over eller to. Men den ved vi her på det tidpunkt, hvor vi skriver etikeln, der er forsøgt at kan man sige, at kan det ryse, den veden der er inden for de problemer områder, når man bruger multibler. Så det var som sætter beberggrunden for det. Vi blev ret impuleredet, vi læser etikeln, fordi der er faktisk så mange resultater i den, er så der virkelig mange fejnings. Nu snakket vi med genbegg mand den anden dag, som sagde, at man maksmått her inden fejning i dag kan det inden for pyrre. Du har faktisk fundet ud, men er der. I dag prøver vi å komme godt rundt, men nogle skal ikke lide dem alle sammen. Men først og fra, når man skal lave en multibel værdige en sætelse, skal man jo vælge de virksomheder, som man gerne vil samle i en, for eksempel grønlandsbanken ved. Du nævner i etikeln, at man blandt andet skal vælge virksomheder, som har nogle af de samme fundamentaler, som den virksomheder, hvad gerne vil være de i en sætte. Vilke fundamentaler er bist af sammenligen på? Hvis man, når man siger, året for en momentaler, for folk også kan forstå, hvad vi mener, ved det. Så er det for eksempel for, at det man til kan være, hvor meget man tjener, hvor meget risisie man tager på et tager, eller hvor hurtig en virksomheder. Hvis man udleder en multibel, baserer for nogle teoretiske modeller som dividenden eller kastlov modellen, så vil man se, at der er opstår tre for en momentaler udledning, det er profibilitet, det er vækst og risiko. De tre er vigtig og har med, når man prøver samling, når man skal prøve samling, konjlensmark med andre, og det skal koste sammen per bort før reinkabtelskorn eller painshedningskornen, så det er vigtigt, at de har nogle lundt i samme for et av mentaler, og så sammen med indshednings i frem til den samme vækst og samme risisie. Vi liker til et eksempel på for debiltet og risiko, og vækst hænger jeg blandt andet på hver omsætnings vækst og. Ja, det er i et af de stuede, vi referer til den artikel, vi har skredet, der har man fundet af, at for eksempel, at vi tager en ekvente til at se, eller enke betens for retning, at godt en god proxie for for profibilitet, vækst i topplinjen, hvor vi har fin mål for væksten, og så kan man bruge forskellige mål for risisie. Vi har for eksempel størrelse, som en risiko mål, og vi har også, hvor meget gæld man har i forhold, eller meget indshedning man har i forhold til gælden, det er sådan forskellige risiko mål, der kan bruge. Ok, så faktisk nogle gældsnoeligtal på risikoen. Hvem er sådan noget som bete af, for eksempel, hvor fyldsom-aktioner har været over for meget? Hvorfor faktisk er bruge i et anden stutet, hvor vi gør nogle tilsmarne, der fandt vi ikke er bete af, var selv vælgere af en effekt fagst spedert, de gældsnoeligtal var bedre, når man skulle finde piers, og så sammen lige nye selskaber af en bete af, hvad de har været. Når man skal finde de her piers, fordi der er jo to måder, og gå til det en, kan man ikke påfølgelig, og når man taler, skal man ikke på industrie. Så vil jeg læse det, så det er best en, jeg mix de to ting ikke. Det er lidt ting, at når man mixer dem, tager man sig ikke piers. Du kommer ind i den dybekern, og så har du vælg så meget sammen med et tilsting. Den måde man at investere industrie, så er det samme som bransje, så typisk vil man finde nogle sammen lige nye selskaber indenfor sammen branser, der vil den gengse maturegørte på. Det vi så bare får siger som et ad-årend, og som viser sig at vi er ret effektiv, er at indenfor sammen branser, så har sagt, at der er en populationer 20 virksomhed indenfor sammen branser. Så finder man dem som ligner allermes på de her, vi kaller for en da mentaler, det her er profibiliselt, væk så risiko. Så man tager fra sig rigtig nogle, og så er det fungerer fra os rigtig fint. Ja, så for eksempel det, at tage grønlandsbanken og sammenlinen med danske bank, så måske at virksomhed har helt vigtig forskellige afkast på egen kanalen, eller vigtig på toplinie. Ja. Det vil ikke være som indensfullt. Nej, men de vil ikke være sammenlige, hvis de så forskellige, det er det, der er smart. Ja, så siger vi, hvis man ikke har et tage hejt af, hvis man bare siger, nu er de i baktog indenfor den financiele sækter de baktog banker, det er bare så halvende sig sådan nogle sammen muljible. Det vil jo ikke være udgangspunktet. Men hvis man så er det, er det ekstra læg, så skal jeg også være nogle lunde sammenlinie på fundamentaler, og så skal jeg gerne i fremst en tjentesam og have sammen risisierlinene. Så tjener det det sammen. Og så det der er kendtere af en vilbrans, at der er en strukturerl forhold, som gælder for alle selskaber indenforbransen. Det gør også, at det skaber sådan en fælles bund for, hvad noget så koste. Så kan man, der er nogle iborg risisier, der er nogle iborg veksbordligheder i en branschen. Så er der sådan nogle infobranchen, der dygtier og menter dygtigt til at udnede de muligheder der infobranchen. Og det vil jo afføde nogle forskellige imulsiveler, hvad det skal halvældes til de forskellige virksomheder. Og det er den justering, der er smart at putte på, når man skal bruge fundamentaler, eller når man skal værdere en set af den omultible, er man bruger den her kompimetur med bransier og så får man det med medsaler. Hvad vil man lide, som antar, at de virksomheder i branschen, så måske ikke klar så godt lige nu, ikke tænder så mange penge, og ikke vokser så hurtigt, at de måske i prosjekt kommer efter, der er sådan en form for reversion til de mine i branschen. Så dem, der klarer sig, at der er bæst de bliver måske konkurrensens de, og prosjekt de bliver mindre proffetabler, de små spillerer, hælder de som ind på de store for eksempel. Ja, kunne forstænde, når vi på et tidspunkt skal snakre om, hvis vi skal bruge historisk indstillingstalle eller forventede talt og så indstillingstalt for fremsiden. Og jeg godt tilhållet på den del nu, men det viser sig, at man får nogle langt mer præciset ved de istemætere, når man bruger den fremsidenstilling fra de historisk talt og der vil vi så fagge den problemstilling du siger, fordi hvis man bruger den fra ventede indstilling fremsiden, så har vi jo hejt det for nogle af de indbring af der kommer fra hvor vi er i dag. Men vi kan særkens bare hoppe videre der til, fordi der synes der er interessant, fordi det her er jo, altså, så nu har jeg selv så så magsjernen, hvis du kunne udhållet søger, at jeg begynder, at der er jo også i hvert fald der typisk, at man kigger selvfølgelig på forward indtjenning, eksempelvis. Men så vil jeg læse, at en af grundene til at den rigtig god idéer gør det, er, at der ikke er så meget støj i de forventede indtjenningstemore, eksempelvis. Men det er lidt tænker der, så en teoretiskidt kan der sig ikke være lige så meget støj der, som der kan være historisk eller. Så støj for stået på den måde, der kan være en gangspost og alignende som støjer i indtjenning, og det kan der godt være, men det vil være uniklig meget mentere og støj, der vil være i de forventede indtjenningstalt. Altså, hvis man skal. hvis man på. Ja, det får vi med på et podcasten. Det kan jeg bare være ud af det, det er fin. Men lidt lidt, jeg skal lige prøve stået den her for. Er du tager den ikke? Vi klipper det bare ud af det. Nej, det er så fin i såvæs. Du kommer ikke igen. Hallo, lo, lo. Det gør det ikke bare at brøle dem ikke. Ja, det er jo også nogle vigtigere. Når vi er frøllig godt tilbage i den, så. Der kan være stor i. der vil helt sikre også være stor i de forventede talt, men lang, langt mentere stor i, der vil være i de relaserat talt. Altså, når man lyddigger nu, så er du også selv, som man lyddigger, det er sjen, du ser forekaster, warn over, for en gangspost i sin. Det vil være i mand og omfang, vil jeg tro, at det vil være i de relaserat talt. Men det er ikke så meget, den deler gør, tror jeg, at forventede indtjæringen, altså, når man bruger mulisiler, man får ventede indtjæringen i byggeyser, at det er mere præcis. Men jeg giv mere præcis for disse medier af en de relaserat talt. Det er mere, det er faktum, at de fanger den frem tid, hvad de skal så bedre. Og i køber han virksomheds, så kører man den frem tid indtjæringen og den historisk indtjæringen. Og det er det, at spek, vi fanger, når vi bruger den frem tid indtjæringen i mulisiler. Det er også lovhedsbilder, men det er der kommer i morgen, man nævrer på, ikke man sige. Ja, det er andet, det får man ikke rigtig dele i det, der er der, der skal i. Men når det er så sagt, stadig når man kigger på, altså sådan noget, som faktorinvestering, og sådan noget, ikke, at det skal handelse meget om det, så mulisiler generellet, hvis man kigger, hvis man får en frem tid i det her. Så bruger de jo de historiske PE og Pricebook, hvad der er, der er det ikke det. Eller hvad for tror du, at der er så bredt praxis, er det ikke det, men det tror jeg er skøles hosælige, at det er dagsaske gænglighed. Altså, der er så fangert fands, hvorfor så har jeg haft femst, de er nok lavet en lysen i halv femst, en og halv femst, som skal i. Og der var ikke ret meget ekspektede dørenningss ind i database, og hvor de kunne davnle jo, det fra fundstor på populationen af virksomheder, i dag der er det nok næmer jeg. Så tror jeg, godt nok, at jeg har prøvet at lære en faktisk, at lyser det på ekspektede dørenningss, men det kunne man ikke tåere alfæs på sammen måde. Nej, det er jo faktisk også meget sjovt det her, fordi der er faktisk ret mange studer, der peger på, at man ikke kan slå, meget af, hvis man bare følger aktsjerne, vi det gør næste anbefængere, hvis de siger køber dig selv på en aktsje, så har aktskursen normalt sendt til at bevæger sig i den modset retning. Det kommer jo ikke. Men det ved du mest om, han tror jeg. Men det tøder sig på en anmodet på, at deres estimator, for for eksempel entjenning er ret nødt i selvom om deres kursestemater og anbefængere måske, så ikke er det, eller hvordan helt henkker du er de to ting hængere sammen. Det er rigtig af, at jeg er jo studtet at vise, at man nogle gange så går måske at være aktsjernlytige anbefælder, og det er jo lidt positivt. Men en livelser ligger der noget informationsfærdige i det her, der er konsensusforkost, der er en mark på noget virksomheter, som er kommet med deres kortelsreport og linene. Det er, at man kan bruge de her konsensusestemater, for det er det, som siger det, er markets verwetning af PT. Og hvis virksomheter er avvijet i positivt og ligget til at retning, så skal han lydde ikke at justere deres forecast i overlandet grund af retning. Det ved vi få nogle konsekvenser på deres anbefældring af efterfølgende efter den kortelsmedelser, der kommer ud, og det kan få nogle kurspårvirksomheter. På den måde der er det jo ret god, kan vi sige, vikskole putt holder det op i mod og senere relasietentjenning op i modet hvad marker minder, at man skal tjenne som virksomheter. Det er noget andet som du også skriver om i apapieret. Det er det, vi har taget lidt om generell mulsiblering. Men det er lidt om vilke mulsibler, man skal bruge, fordi som vi alle er der, nu har vi alle der er en af nogle, der er noget prize earnings, der er noget kursender, hvad de er, der prize book. Men og noget af det, du skriver lidt om, det er det her, man skal bruge cash flow eller crew, eller så en talt fra balance eller resultat opgør til mulsiblering. Så vil jeg læse, så kommer du ind i frem til det bæsterbrug, der er taget for rett og resultat opgør, og så er balance, hvad tror du, intuitionen er bædet? Der er intuitionen og forstning. Forstning viser indsød, at de renskensbaserer og så crewle på engensk, at renskensbaserer til at tale i de her mulsibler, giver mere præcis i veddiskdermeter end cash flowgør. Så kommer man svarer i intuitionen i det, så er det, at cash flow faktisk som et pøvdisk performansmol, og så kvartelsvis eller renskvis resultatemol, ikke fanger med diskabelsen, så er det godt, hvis man faktisk har en virksomhed, som er negativ, hvad i cash flowgør. Men det kan være en super god investering, og så på aksokursen, de er med cash flow negativ som performansmol. Det er, man gør, at renskabe, ved der, man gør en aktiver, denne investering og afskruende over en overreage, som man såer sig en match, en tekt omkostning er bedre. Så en intuition bade sig med, at det er renskabe, at han om vi så digger, som gør, at man bedre fanger vigtiske elvisen end cash flowgør. Jeg godt siger med det samme også, når den har den podcastet. Cash flow er vigtigt. Det er bare ikke så nødtigt, hende, at man skal mål, at vigtiske elvis når brugligt multiplsamhæng. Så cash er ikke kæng. Ege den her sammenhæng. Vi kan dokumentere det med forskningsartikler, og vi kan også dokumentere det udføre. Ja, du kan vi, at vi har fanden, hvis du er udføre intuitionen, at det renskabe bedre. Ja, under mig er det jo læst det resultatet med, at det var bedre brug tilført af stelt opgør, en af de cash flowbassade når i lidt altid. Fordi jeg mener her læst ret mange papier og at tikler på, at valgue investering, hvis man har kigget på price cash flow i stedet for bare price earnings, som alle jo bruger, så er masser simpelthen klar man sig bedre og så valgue ikke klare sig lige til de sidste fem år. Så siger jeg ikke faktisk ind og kigget på det her. Der har Kenneth French hovedet en utrolig gode hjemmeshed med data, hvor man faktisk kan hende både på, at den price cash flow har klaret sig og price earnings, hvis man har investeret i alle de aktier der er billigt på de to mul timer. Det bensmarkede jeg opmå hinanden de to, og det viser sig at du selvfølgelig har ret, så price earnings klarer sig ved, at det bedre i price cash flows når man invester efter det. Men der er også, hvis i prøver at kigge på auto-kollationer, så kollere cash flow fra den samme virksomhjørg tid, så ved jeg, der er rigtig meget lille kollation over tid med cash flowet, og så får virksomhjørt det sig. Der er meget stor, hvor jeg anser den cash flowet som virksomhjørn producerer, så et orkere vil være meget positiv, den orkere vil være meget negativt. Randskabet er meget mere stepit, der er meget mændt at være i indtjæningen der er i cash flowet, og det er en god inbygge mekanismen, og man skal ved de end set, at man får noget der mere på grund at se, at jeg er mere sikker i frem til, hvad du kommer til at skære en cash flowet. Det er sjovt ikke, fordi man, vi tænker over, jeg har også taget dem nu, det går dig afslører, der er Thomas og Undervis, både mig helt rigtig, så vi har også taget dem, det er undervisning. Ja, fordi jeg tænker over, så cash fanger det hele, så der er ikke noget, du kan skyle dem, men noget opbygning er recive på, så det er noget som helst. Det er helt det kommer ligesom med. Jeg tænker over, at bare det er lovligst burde det være. Det er jo rigtig. Det er jo også vær mig, som jeg tænker over det, så det bare der er nogle tænke cash flowet, som gør, at de ikke rigtig får pøvlisere cash flowet til den pøv, hvor det faktisk måske burde være ud for at vettiske elsesbetragnning. Vi sælder, hvis man forslører en anse på nøg og bygge og en stor bygning og har en masse omkorsninger, ved det, og masse udbetreringer, og sådan og projektet er færdet så formet så pængende for det her byggeri. Men der har vi diskeret nu for lang tid, den er jo foreshads også i, som har foregret de pædiseret denne her, hvis de skal else den pæd, hvad det hørt til. Det er det, der svag her ved cash flowet. Vi brugte faktisk også lidt i vores specielle, hvor vi også skrev lidt om sådan hvad de jylligt envestering og lidt alle multiplor os. Hvor vi også havde cash flowet med inden og nødret det som vi gjorde, det var vi to historiske cash flowet over en period, for eksempel de sidste 3 eller 10 år. Det, som vi har blivet, varv at det reducerer ligesom, hvor voletile vores verdiensælles er blev, for de lige push det, så kunne du have det, hvor er blevet det mesteder i en stor forbræk og fik et kæmpel negativ cash flowet. Det fungerer ikke rigtigt, så går de i en verdiensællelse. Det vildt fandt frem til, det var jo længere, og vi gik tilbage, så jo flere års genvesten i 2 af cash flowet. Jo mere præciset blevet vores verdiensælles, og faktisk, eller hvad fall de gæptede af cash-medtige steder hæfter. Det giver supergård mening, for de så skal mækse, slæges sin periodet op i forskellige bider, så også i omkring det, hvis de skal, så kan vi en lang, og se prændsive, fra man starter virksomhenshælder, om man logger nædret, må kunne gøre det. Så har man øk nogle periodaustlutninger, hvor man skal skære nogle transaktioner over, og så får man mål på tiskæpsen meget med elegant, som vi har gjort i projekt, som du beskriver her. Og så vil jeg udvidere smålningsvindet, fra at det er 3 år, og at 10 år, fra den sagde skyld. Ja, rigtig god mening. Nu i forhold til nu, hvor er resultatet, hvor vi ikke er bedre, så noget af det er lidt interesseret i det her med vejation i anvendelse af resultatemål. Det er ikke altid, fordi der oversmasser, og man kan jo lave muljibler på store til et alt med de hæmmelige jord. Så jeg ved ikke, at har du gjort det nogle tanker om, om der er noget, eller hvad skal man sige, at du er der store udskiftning i anvendelse af forskellige muljibler på resultatepgørsene, så nogle gange bruger man præserer og så andre bruger man præserering, så lidt efter hvad der ser bedst ud. Der er mange lade i det spørgsmål, men man kan sige, fra jeg var o, i jeg er så altid nu, hvor jeg op i starten, halvdresserne. Der er en sådan, at man går ved ikke, fordi man bruger mere mere, kan man sige, primært drift, relativt indtjenningstalsen, og så noget, som man vil sige i bedt, eller primært drift, eller i bedt af, og så var man måler primært drift for afskrivning og også. Der er jo høngere, og der bruger man meget præserering, nu bruger man også præsereringen med de andre subplier til. Hvis man så går over sige, der er sgu en pavale, og argumenter, har været med at gange ved unge og den giering, som den gieringsforskell er kan være, og den financielt giering er så forskellige kapitalstruktur kan påve krisikon, og der er menere nogen, og hvis man går overbruger i bedt eller i bedt af som muljibler, så er unge om at den diskussion omkring dem der forskell i den financielt giering. Så er der også andre stedet, hvor der stabilitet, og så der er jo sektorer, hvor man bare bruger den samme muljibler i overrige, og hvis man kigger for eksempel, hvis man handler for simpelthen lægklinikere, så bruger man en fast muljibler her prisen, eller man sprøjler en omsetningsbult, hvor man kan gange det på med 36%. Man tager tre års omsetning, historisk omsetning, og tager gemstigt, og deres gange man en faktisk her henge, hvor 36 på, det er den maximale, hvad de man kan gange. Det er sådan en fast muljibler med bruger, man kan se det også i konsumenten, der betyder man per hovede, for eksempel. Så der er også en stabilitetungsted, men generellet så er det sådan den stedet nok, hvor man går overbruger med at de her mere primært driftrelaterer muljibler. Jeg synes, at det er nogle gange har set, det er jo det her med, når aktie er blevet dyre, så kan der nogle gange være fokus på nogle andre muljibler. For eksempel før i t-boblen, så er der mange der kigger på price sales, for eksempel i forhold til omsetning. Og nu har jeg set rigtig mange der kigger på price earnings growth for sådan nogle, hvad hedder små fang? Har du se det, eller hvad er der andet med, der er et eller andet? Jeg har ikke en liste studisk, som bekraft det, det er svært. Det er, at den lydige har den til denne stedet vel muljibler, som understøter deres anbefaling. Så hvis det har en køblernebefaling, så er det så andre, så finder man nogle muljibler, så er det meget meget dyre ud. Hvis man gange har en salesanbefaling, så finder man nogle muljibler. Eller selvskaber man meget meget leve muljibler. Det er studer for 2000 af 15 med blandt andet de Franco, som er sig også til røntet, som har ledet det. Det er også meget interessant, at på streaming tjenester er det jo bedre lidt populært og på prispære øje sibelt hin. Så jo flere der ser en lidt flexiode, jo du gjør, skal vi ikke sådan nogle værk, vil du jo også gøre mere på sig vising. Noget andet som jeg synes jo, i den, er det bat med vaffnen muljibler man skal bo. Det er, jeg mænder det, at Seanne sig, er et management i USA, som har viset, at jo længere op af resultatet opgørst, man bevæger sig, om man går fra prispønning og opmået prise sales, så får man i virkeligheden mere vækst i prototykfølgelen, altså mange af de virksomheder til at blæde andet som har gjort det rigtig godt i de sidste femtio. Og jeg ved ikke om der kunne være en sammenhængig, jeg mænker bevæger sig i den retning, fordi det er virkeligheden siger bedre, når man laver sin baktest eller tester det historisk. Jeg ved ikke nok om den sekt, så skal vi aldrig til at kunne svare sådan farligt på det, men det er værfælde under.com, yffereen i 2000, det er en breng ved. Der var den så deneste, der går meget langere op i resultatet, og jeg var fra de, at der ikke var nogle indtjering i virksomhederne. Så jeg tror, jeg har kommet inden for at gå længere op, det er også for de. Der er en del af de virksomheder, tek virksomheder, som er en relativt ny start, er det smækker han rigtig nogle indtjeringer nu. Du kan ikke gange en negativ indtjering, som muligt på en multibel, så får du en negativ ved de. Og så går man længere op i resultatet og gør sådan. Det er et argumenter, der får det. Jeg kan godt se, hvorfor man fanger veksvirksomheder, fordi de virksomheder, som har en negativ indtjering, men som er de her teknologisk virksomheder, som er start op af aktiv. De har pat definitionen bare en høj og veks. Og det har market et til synes, at jeg er glad for at det sidste 10 år, fordi hvad for den, der har til at godt fat, kursmæsigt. Jeg synes det er interessant, igen, bare det er ikke for vise, det er for meget på præserves, men jeg har været for at høre en mylde til et med, at når man går længere op, så er der umintret større på resultatet, fordi man ikke får alle mulige omkostningspost og med. Men det ved jeg, du har måske en anden på hende med dem kring omsetning, at der er virkeligere nær. Men det er jo rigtig jo længere, man kommer op i moment, og større ved, der ved, at være rent, kan man sige, er rent skapsforsk el, hvad man indrener i sin resultat opgør, så så videre. Men det kommer med en omkostning, eller med en pris, i den forstand, der er flere forsætninger til, eller flere krav til, når man bruger noget som sælsel omsetning, som deler mulig sige. De virksomhavnene skal sørge sig bare længere her samme profibilisæt og vækst og risiko, det skal også samme magien, som selvfølgelig er et profibilisæt, hvor man er dine ødelige at krav, og vi kan se, når vi tæster på, og putte magien ind og vil lave pierse ud fra fundamentals og automataler og har magiener med, så får vi godt nok med langt mere præcis til 10 cm. Det er et stedensækert, at den forsetning skal man have med, når man bruger sælsel, så der kan bare flere krav til bruger mulig sige, når man bruger sælsel. Men generelt også for omsetning, så skal man jo også være med at mærke, som på, da var stor forskel i omsetning, og så fordi jeg tror, noget som vi, vi måske ikke rykligt videre til, det er sådan noget, som renskaps praksisik, der er nogle der er i en rejene omsetning, efterfærdig gølseskrat, der er nogle der er i en rejene af det efter produkter der er soldt og så noget. Så kan du skal sige lidt om, hvor vigtig er det her, med renskaps med sige forskel, når man sammen lige når det er noget? Hver gang man skal forholdse til spørgsmål, så er det altså en kostbændig fint at løse. Det vil sige, for man størrer nødt af den omkostning, der får både med det, fordi man kan aldrig kage det perfekt for at få et en sted, så grundlæt på tværsevirksomheder. Der var jo en undersøg, så for de år siden, at denne performatsmål med en produkte, der hedde i vær i kanommerk valget af det. Derfor stod et konsolenthus, det her støndstyret, at man skal forholdse et rigtig rigtig mange koregsioner for at gøre de her datere en såret, når man sammen lige en virksomheder. Men når vi så prøver undersøg, kratte det etet, så fandt vi faktisk fremtid, at det var kun ganske for koregsioner, der gav mening og lavede. Altså, resten det endræk signel ved din for udfordring, der kom ud for det her performatsmål. Råd med den tankergang, så tror jeg, det er relativt for koregsioner, der vi behovere for at få, når man lavede mulsibler. Det kunne den der rigtig bære noget, som kan røgge noget på mulsiblen. Så alle de koregsioner, vi blev satte i at lave tilbage i renskapsanalys på stuvetet, det var faktisk ikke helt rettigt. Det er tredje. Det kan jeg godt forstå, hvis man kan være enkelt koregsion, kan jeg godt blive stået i sig selv, og så skal jeg kunne gennemføre koregsioner, man lavede sig det jo rigtig, det var, men jeg skulle gerne kunne det hele jo. Eller noget, det jeg tænkte, der måske kunne være med til, som at gøre arbejdet nemmer for en, når man skal justere fra en skapspraxis. Det måske, hvis der er lov nogle data-baser, som eller hedder Hågjort, arbejdet for en, ved du, om det eksisterer, om det er nemt igennem. Jeg kender ikke alt det, så er baser, men det er, jeg kender ikke, hvis du er faktisk ikke det findes. Og jeg har også den opfald, at man ved de end setter, så skal man sætter os selv gennemføre de koregsioner, der er, fordi man kan pølge ved en i om de koregsioner, der bliver fortsætter fra en der sidder i Houston eller voreprog, hvor man kunne lave de her koregsioner. Det endstvars gerne lydeligeren fortsætter, og det skal podgeseset. Det var svært, fordi jeg havde hængere, og jeg er din peer group, ikke så der. Ja, det er det, det vil være, det skal jeg, det skal jeg lydeligeren sætter ansvaret for. Og der er det jo så lidt det samme, med den måde, man for eksempel rejner en præcionningspå. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har prøvet at gå ind og sammenlig en web præcionningspå, når det skal på Euro-envestig på, jeg huv fejnands og på Nordnædel og hvor man laver skal finde det. Det er en 3-4 forskellige tale. Det var meget god at oplysning i kommer med, fordi det er jo vigtigt, igen, at som man selv sætter ansvaret for den her berejning, at som baser og præcionningspå, det må du bruge en sætter ansvaret for selv, hvor man lave. For for skillige præcionnings, og hænger, hvad er det, hvad er så, man kigger på? Det er jo synes, der er en sætter omkring det her med multiple. Det er jo, at mening med multiple er at det skal være lidt. Det er det, der er helt formålet, men jeg tænker bare nogen. Jo, mere, nu har vi taget, om en masse for at skælge det i ting, er så mere, man kigger på jo mere komplex bliver det i virkeligheden. Det kan det nogen sællet blive i hård, at jeg har en en element i særland. Jeg tror, man kan starte helt fra bunden, og så sige, hvorfor er et multiplærer populærer? Det er det, fordi det er noget, all kan forhold til, når man har købt ind, så kigger man et sætter på, hvad noget koster forhold til noget anden. Om man kører et hus, kommer man på bolig, bolig, at det kører, finner pristenivere i et område. Man laver multiple, hvad de har en selv sig hele tiden. Så er det rigtig, at man så gør det grøntigt, for hvis man skal købt et hus, så er jeg ikke fra med der pristen på den 7000 per kv. for at område. Men så har man udsigtet over grønne område, så stier vi din lidt på sammenrådet, og må du have de en set an virksomheds. Så skal man lave nogle køkktioner selvfølgelig. Jo mere grønt, det man gør det i arbejde. Jo længere et sids har værdiensælles, men for håb, det bliver morske begyndet for at i formålet nogle mere præcis, hvad de istømere. Og man så laver de her shortcarts, som mange nok vil lave præcis, og ikke gør de ful af arbejde. Det gør også nogle gange, man sige, at den hele metode hurtigere er nogle af de andre metode, det findes det, hvad de er en set virksomheder. Og det er jo også, at jeg måske, nogle af dem, der er da rengfaktis, har satte sig ind i det og bruger tiden på at lave sin mutibler, hvad de en selv siger. Og de kan rengføres få en fordel på akte market, for eksempel. Det kan jeg, de kan gi nogle god afmelfelningen til digs kone. Men det er også altid igen, det er også notaler, og det er jo ikke allerede, det er jo altid køst bendefæld, fordi et alternativ til at sidde og tæskige i regnskapspræxis, så kunne man også tæskige i eller andet dag til, som kunne forekaste, hvad havde det øningssæk, eller i eller andet. Men jeg synes, det med forskiller renskidspræxis fylder lidt i midt optik, når man bruger multiplis, det skal relativt hurtig overstå os. Så skal vi jo material forskel for at gøre gønne køge. Men det vil jeg gerne bruge krotter der på om de to virksomhære samlinger har sammen ind til indtjændingsmulehede fremst, den også kan udnødt dem. Det vil vi optes med mig meget. Og der er det krever sådan nogle resurser, og derfor andre dag er egentlig, at det bliver du hele bruge krotter på, når du børk og sørger om renskidspræxis af hele ens. Ja, ja, ja, men jeg synes, at jeg selv med en virksomhæd som simkorpik, og når man tækker om simkorp så er der en, eller når man tækker om teknologi virksomhæd, så noget af det der er vigtigt, det er jo om. Og man færdede det tager omkostninger på resultatet, og så får forstående en udvikling, eller man kan betalisere den hekti, det bliver det teknisk. Men det gør relativt stor forskel på multiplere. Men så skulle jeg afvåttere igen med alle de er opiere, så var den gør de ikke, og det tog jo simpelthen en krig. Det er lige før jeg tøre våre en vild flasker på, at det er fast kun price-to-book, der rigtig bliver poppy, jeg kan der. Men så er der price-ønning, så der er nogle de blik. Det er ikke helt så slæmpt. Det er ikke rigtig nok, hvis du bruger i vigtigt, så kan det blive på at virke, nu bliver det teknisk. Ja, det er en selv, men ja. En af de andre interessante resultater i de et papir, det er jo, når man bruger multibler på små virksomhædere, så rammer det ikke lige så præcisst, som når man gør det på stor virksomhædere. Det er et resultater, og underhold mig lidt, fordi, når man kigger på forskning i valgjøimisteringer, så viser det rent faktisk helt mod sat, at du får det største mere afkast, når du laver valgjøimistering i små virksomhædere. Det er sammen med andre faktorer, det er små de her faktisk effekter af størst i små virksomhædere. Så jeg er bare det, at invester i de mændste virksomhædere, der har de laverste rejøjningselejabilist på multibler. Det giver bedre resultater ind og gør det på de største virksomhædere. Det er sådan lidt mod sat, at det er som du færdt til. Det er to forskellige problemstillinger, der er tidligere studer, de der faktisk er studer, som har brugt en faktisk, og så færdte det ud af, hvis man er en større afkast, frem og ret endnu en fisk, man er en større virksomhædere. Det vi kan se, og det er noget vi kan læse ud i, ved andre, har fundet, er, at der er større fejlmærvn, når man bruger multibler på småselskaber. Jeg tror, at fælless nævnerne for begge typer studier, og så faktisk er studeret, og det her multible studer, det er informationsmiljøet af ringer, i små virksomhædere, i en stor virksomhædere. Og det gør så, at de svære og prisse, der derfor kan der være en mulighed for at lave en profite uart, hvis man går lang et med at kæmpe med at investere i dem, og til det er svarne, når man investerer til genkel om en så laver multible med de anselse, så der også bare en større falm varvom man laver i forhold til store vilk det ikke er selvskaber, hvor det er. Hvor man ved meget mere om de påkender selvskæve. Hvorfor tror du det er sådan, at det ikke rammer lige så præcis på små, at det er mere voletile, der er en tjenning, for eksempel, springer meget eller fordi mange af dem skal ikke tænne og penge. Det kan være enkelt, at informationsmiljøet af ringer om kring små virksomhædere en stor virksomhædere. De har ikke samme invester-vulagens, de har ikke sammen utsiner med at rapportere til market, for eksempel som de store virksomheder har. De har ikke samme anshalt en vester, de store virksomheder har selvvider. Om kring små virksomheder, der er også en viss risiko for at de ikke overlever på det sidste punkt. Så i forhold til store virksomheder som er sikrer, kører vi det ikke, og så de har overleveret de det forskellige staget. Så der skal meget mere til de kuldseiler. Så der er en ræk faktor som gør de bare, de er vanskelig, og ved de end så de små virksomheder de store. Jeg selvager, hvis du ser en virksomheder med en meget billig muljepel, price earnings, og det er en meget lille virksomheder. Så er sæntynet en måske i større for at den kunne konkurs end når Apple, andest til en billig muljeper. Det er helt sikker. Der er også, hvad er det? Der er jo et andet problem, så vi har jo aldrig taget om, man skal mænke på forventet entering eller historisk entering. Det er en problem for mange af, hvad er de små virksomheder, vi har i Danmark. Der er jo ikke nogen forventet entering, for der er ikke nogen forventninger. Det kunne søren dreje, og det kan være ydlig argument for, hvorfor er de der større fra elmagerne på de små, og på det store? Jeg kunne jo godt tænke mig og spørre dig om Tesla Thomas. Den ved at trå handler til en muljepel, der ligger, måske flere hundet gange, denes entering. Hvad tænker du om sin en? Jeg kan godt lide bilen. Jeg har ikke sat mig nok i den, men jeg bliver altid skæb. Det er derfor jeg ikke får i alle købtier, fordi den fordyrer ufer muljibler for mig i min optik, men jeg har skurret køb den jo. Jeg skal have forkøb den, og så skulle jeg selvfølgelig have været glad for den investering, fordi jeg har været en super god investering, den du har gjort. Der ligger bare så meget indtjæningskraft til den muljepel, for den kan ret færdekøres den pristand. Det kan godt være de løgge sik, men den koster mere en 3-destørst i bilenmager, og så bliver jeg nervøs. Men en muljepel, der er jo ikke godt, vil jeg billige. Væs indtjæning hos Tesla eksperter, så er det godt være den super god forrætning. Der er mange ting, der skal løgge for at fortæsle for, at de kommer i mul med den muljibler, at de har pt. Jeg tror, hvis man toden efter din bo og kigger på vigtenden og proftibiliteten, så vil man nok se, at Tesla er betydligt mindre proffetablen ind i andre bilmager, men jeg tror, at det kan være på vigtigt lækkert den sikker i den absolute top. Så det gør også til svære sammenligen. Det er jo gennem af, at det så meget kan prise det ud for vigtninger. Derfor er de historiske taltig særlig nødt i at bruge, så hvis de viser sig, at de rent fra sikseløgge får løft til indtjæning fra magerade, så kan det godt være, at den er rimelig prise. Man passer på de historiske talser siger nu umen nærlig dyr ud. Og ofte så bliver man skuffet i over en prototyphølge virksom her kigger på den start, så virksom her sådan noget, det er sielen af et ret mange, der når muligt. Og så går den også til den høve dyrnsel, som Tesla har. Det Tesla er en virksomhøet, som er bedre diskuteret meget i flere år. Der er utrolig mange af den lytige, der har sagt, at nu den får dyr og den bliver ved med at være dyr. I virkeligheden er det, og måske en akte, der har fået allere fest. Klove mennesker til at ta fejl. Så nogle gange skal man også passe på. Ja, men det er jo verwetninger igen. Så er market om at utro på, at der kommer nogle indtjæning på et tilspunkt for Tesla. Der er høve forventninger, tror jeg, der er sæt. Det er høres diskuteringen i bagarn. Og jeg er giddet allegg. Det er for svært. Det er for stor risiko fylder man løber det her. Ja, så. Det er når afhænger nok at lade lidt ved, men hvad er man som indvest og tror? Ja, jeg kan jo, hvis man har en høj risiko, hvor vi taker, man kan godt. Det er en herokapens helsthåg, som bare prøver at høj risiko i den. Nå, der har jeg ikke købt nogle af dem, der kan godt afslød. Nej, det er svært, vi ikke skal komme med et kursmål. Ja, jeg løber så, du i hvert fald gød vignet om det. Ja, det er det, jeg har taget det ved dem, hvad det er. God nærk. Eller, det tror jeg egentlig, hvad det for i dag? Det er i orden. Tak for ødeligt, Thomas. Og tak for imitationen til at begge to. Det er om fornøj, så tager vi mig dem. Lige vore. Tak fordi du løbet med til rik på vide. Vi håber, du blod klore, og vi løbet med en end gang. På genhører. (Løske)

Podcast Summary

Key Points:

  1. Multible-vurdering er en metode til at værdisætte virksomheder ved at sammenligne dem med lignende virksomheder baseret på fundamentale faktorer som profitabilitet, vækst og risiko.
  2. Valg af sammenlignelige virksomheder bør ske inden for samme branche og med ensartede fundamentale forhold for at opnå en præcis vurdering.
  3. Fremtidige indtjeningsestimater (forward multiples) giver ofte mere præcise vurderinger end historiske data, da de fanger forventninger til virksomhedens fremtidige performance.
  4. Regnskabsbaserede resultatmål (som earnings) er typisk bedre end cash flow til multiple-baserede vurderinger, da de er mere stabile og bedre fanger virksomhedens langsigtede værdi.
  5. Konsensusestimater fra analytikere indeholder værdifuld information og kan påvirke aktiekurser, især ved afvigelser fra virksomhedernes rapporterede resultater.

Summary:

I podcasten diskuteres anvendelsen af multible-vurdering til at vurdere virksomheders værdi, med fokus på at identificere passende sammenligningsvirksomheder. Væsentligt er det at vælge virksomheder inden for samme branche, der deler lignende fundamentale egenskaber som profitabilitet, vækst og risikoprofil. Fremtidige indtjeningsestimater anses for at give mere præcise vurderinger end historiske data, da de inkorporerer markedsforventninger.

Derudover understreges det, at regnskabsbaserede mål som earnings er at foretrække frem for cash flow i denne kontekst, da de er mindre volatile og bedre reflekterer langsigtede investeringer. Endelig påpeges det, at analytikeres konsensusestimater kan have betydelig indflydelse på aktiekursbevægelser, især når de afviger fra de faktiske resultater.

FAQs

En multiplikator sammenligner en virksomheds markedsværdi med en finansiel nøgletal, f.eks. pris-indtjening (P/E). Den bruges til at vurdere, om en virksomhed er billig eller dyr relativt til sammenlignelige virksomheder.

De vigtigste fundamentale faktorer er profitabilitet, vækst og risiko. Disse skal være sammenlignelige mellem virksomhederne for at sikre en meningsfuld analyse.

Regnskabsbaserede mål som indtjening giver mere præcise værdiansættelser, fordi de bedre fanger langsigtede investeringer og afskrivninger. Cash flow kan være volatilt og ikke altid repræsentativt for den økonomiske performance.

Vælg virksomheder inden for samme branche, der har lignende fundamentale egenskaber som profitabilitet, vækst og risiko. Undgå at blande brancher, da det kan give unøjagtige resultater.

Forventede indtjeningsdata er ofte mere præcise, fordi de fanger fremtidig performance og har mindre støj end historiske data. De giver et bedre grundlag for værdiansættelse.

Bedste praksis inkluderer at vælge relevante sammenlignelige virksomheder, bruge passende fundamentale mål og foretrække forventede frem for historiske data for at opnå mere præcise vurderinger.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.