#82 Lytternes egne historier - Stalddrengen, børnelokker og den besatte stol

[Burnalogger] Jemsøkte Møbler, Børnelocker og drengene med sorte øjne. Jeg hedder Mier. I dag skal du høre en hon funløterhistorier, som er sæns og brievene uhyglige. Alle historierne har det tilfældes at lytterne har bet om at jeg læste dem op for dem. Så i denne omgang af hundet hotline bliver det en lille smule anderledes end det plejer. Men det bliver ikke mindre og hyggeligt af den grun. Så slåk lyset og til at høre telefonerne på, for nu bliver det fucking uhygligt. [Sensitiv] Jeg har altid været sensitiv og lidt engstligere tur. Som barn kom det til udtrykvet, jeg havde svært mere sove. Fra en artidlig allerede kan jeg huske at jeg får banke det mere skulle ligge mig til at sove men noget uhygligt og noget der var jo roligt. Den her historie husker jeg ikke selv, men det er en min forældre har fortalt mig efter jeg blev voksen. Og nu forstår jeg bedre på, for jeg er jo en enkstligere og skulle ligge mig til at sove som barn. Jeg har ikke været ret gamle, og jeg måske jeg omkring 4 år, der min forældre begyndte og bemerkede at jeg talt med nogle på værlsed. De spurte, hvem det var jeg talt med, hvor til jeg svaret, en lille dræk med stort sorte øjne. Jeg fortalt med at han sade min singen. De sluerte hen med at jeg måske bare havde en rigtig god fandsasi, og måske kunne de slet ikke overskuere, at det kunne være mere end det. Som jeg forstår det på min forældre så var det her et scenage, som hendte af til. Men en venternat med bydene frost og sneg, der vogner min forældre ved, at jeg skrejer og at de kan høre skede kommer ud fra heven. De skynder sig ud efter mig, de tænker jeg må være god søvne. Det er ikke skæt end i mellem, at jeg gjorde det, men jeg havde aldrig fået for at lave huset. De forhændet mig inden, og alle er fulkommen chukerede. Herfor teller jeg sig min forældre, at det var den lille dræk med stort sorte øjne, som ville ham og mævide at lave i sneg. De sluerte hen, som ville fandsasi igennem. Men der er din dag delt historien med et familie med dem, så at de spørgsmål tager en vim ind for ældre så på visning. Bare det bar min fattere sig, eller var der en præng med stort sorte øjne. I min band om sjem stod en stol, en gøngestol. Det var et små gamle möbel, som havde stået min tippe olifoældres og olifoældersjem. Det var en virkelig gamle gøngestol. Den var feintid, hvor et solit hundberg var et selvfølgelig. Skellettet på stolen var udformet et træ, som var mørkt af lakker og ellende. Ameladen var udformet i store rundinger, var over siden fremstod lys og blankere og alt det slid, for de henner som gælde ordene havde virle. Det beträgget som dækket sædereglanden var et gråvår vedudstuff, snett som krasset, hvis man sad der med barbén. Det var i guldgrønne ny angse med små lille blomster. I selvfølgelig sædte stolen var der et hund, som var formet af og tirsled. Det var altså et smukt gamle möbel. Som jeg nævnt tidligere, så var jeg et sensitivt og lidt enkslig barn, og jeg husker, at jeg titt vognet om natten og har svært ved at sige igen. Mit værelsed lovsorten af det støt op til stolen, den samme stu var stolen stod. Er jeg tænder, at jeg vognet kunne jeg høre min forældre sød og sæt TV-stolen, og så plejere jeg rejsmål og kunne udtippe og sætlet med min sofaden, end til de putte mig sang igen. Andre gangene er vognet og var helt sikker på, at jeg kunne høre min forældre sæt TV-tod, så kom jeg ud til en helt tom stu. Det her mere høres stemmer inden for stolen var så velkændet ud og det var ikke til at ta fejle i. Det var kun for meter for min ting lige på den anden side vejen. Og de nætter, hvor jeg hørte det og overarsket kom ind og fandt en helt tom stu, så skønte jeg mig altid til min syster. Jeg husker min forvirring over om min oplevelse, fordi min barnejerne havde at belede af, at spølser var de her vide lander, som man sopper teine filmen. Og min forælder forklarede også min oplevelse med, at jeg bare havde en dylig fencer-sik. Men en et skæte det som før, er der vognet til lødene stemmer inden for stolen. Jeg gik da ind, og der bliver mødt af et synes, om jeg ikke kommer til at glæmn igen. Gønge stolen stod og gønget. Ikke bare gønget, som stiller rolig som man selv vil sæde og gønget den, og er den gønget voldsamt, så den forøder punkt til øderpunkt. Det sidste om, at den var lige være vælte værgang den gønget frem og tilbage. Jeg stod som fuld kom stivnet. Jeg husker fornemmelse næf forundring, sjok og forbløvelsa i min krop. Jeg bare er noget her, jeg ikke kunne fortere hængsam. Jeg ved ikke hvor lenge jeg stod der er prøvede og fortænner til at gime mening. Men til sidst løb jeg ind til min forældret. Jeg vægget min far og fortalt ham, at det var lige hædt sæt. At gønge stolen altid stod helt og selv og gønget. Men min far og jeg tak pis på dig, forkladede det med det bare vinden, legde dig ind og sov igen. Jeg kunne ikke se, hvordan det her kunne være vinden. Jeg vindt uger og dører var jo lukket. Den nat såg jeg inden hos min søster. Nu spåler vi lige tiden frem et på år. Vi fløder den i to i tager sush, og jeg er blevet teenager, og jeg skal tage konfirmers. Fæsten skal holde hjemme i vår stu og i den forbindelse er vi ned til at leve nogle områkeringer og møblerne da inden. Da en hvor vi flere rundt har min mor besøg at sin veninde, og den veninde har kavret jernet evner. Min mor spørger mig, at jeg ikke tager gønge stolen med op på værlsed, og jeg svarer hinne nej tak. Og der på sier min morst veninde, det kan jeg skulle godt forstå, der sidder også en gamle suger man i stolen. Hun spørger om hun skal prøve fjern ham og det laver vi hende gør. Vi står i stolen, min mor, min søster og jeg selv, og så kigger vi på min morst veninde som begynder at gå rundt om bøge stolen. Hun sier noget af, at du hører ikke til her længere, du må gerne rejster, og så ud af det blod. Uden at hun på noget tidspunkt har rørt stolen, så begynder den at gøne. Hun sier, så nu har han rejser. Jeg vil lige mænge om, at vi altså tre mennesker, der har stået at kigge på hele det her sienneige udspelser. Min morst veninde kigger på mør siger, nu kan du godt have stolen på dit værlse, men det skulle jeg nu stadig ikke nød af. Helt den her hendelse åbnet op for en snak mal min mor i er. Jeg fortæller om min oplevelse med stolen et på år tidligere, og her kviterer hun min historie som har forgået par let med min. Det viser sig, at min mor havde en mistanket til, at der sker et ting at sager i vores tidligere hus. Så hun inviterede en klavjant person der over, som kunne fortælle at huset var overrandt som en afnægård, og ja, at der sidder en gamle surmand i den gamle gønge stod. Den gang opfordret den klavjant, der min mor til at hun skulle prøve at lægge krystaller ind i det høl, som var slit ned i stolen sæd. Og det resulterede i, at min mor mården efter fannsyn krystaller smittand i den anden endelstuden. Næsten som om nogle havde kastet med gælde mormød. På en eller ene måde så underjermes stadig lidt over, at min mor selv med den videen ville set stolen på mitt værelse. Stolen af sidden hendt blevet givet til en antiquitet sander, og jeg ved ikke, hvad der sker et med den. Jeg ved ikke, hvorfor, men jeg har en stærk oplevelse af, at jeg er nødt til at dele den her historie. Jeg har fuldt deres podcast i rost tid, og jeg har flere gang har følsen af, at der burt skriver op min oplevelse jeg havde for 10 år siden. Men jeg har aldrig fået taget mig sammen. Ikke fører nu, hvor jeg har hørt afstligt 45 med fredaggfuldsang. For en hele del måneder afsned med en forrædningsmand, der havde brugt på et hotel, der før havde haft nær, og som havde oplevet en del aktivitet i den natten overnætter. Det var det afstnyttet, der triggered min fornemmelse af, at jeg skulle få telle min historie. Det kommer tilbage til. Jeg arbejder til dagligt i den financielle sækter, og jeg er meget logisk tingene. Men samtidig har jeg også haft en følser af, at der er mere mæmme himmel og jord, hende ved blåd ogde ansgur. Jeg har sødne, at jeg var barn og oplevet for skalige forklare lidt ting. Men den oplevelse har fået telle om her. Det er den, der klart har påvirket mig allermest. Der til kommeter, at jeg er i ars afstnyttet nu har fået flere referendum. der relaterer til min oplevelse. Næsten, som om der er nogen eller noget, der fortæller mig, er der noget til at fortælle jer om den. Jeg er udmærket godt klar over, at det her lyder senttryt, men her kommer den. Jeg arbejder som sagt i den financielle sækter, som leder. Og for 10 år siden, der havde vi et leder, som en ankl. overnatning på Henskavlsløtt. Jeg var på dervandet tidspunkt kravide i sætitionen måned, og det lyder måske som en mærkele information for historien, men det viser sig at være en vigtigt teller. Slottet er en nomsmukt. Vi har altid været dybt fascineret i gamle slåte hergård, og jeg føler næsten, at jeg fysisk træder tilbage tiden, og føler, at jeg har været den gange, når jeg besøger snunsteder. Det sammen giv også gældende på Henskavlsløtt. Jeg føler, at jeg havde været der før, så der med alt, at jeg havde sat min fodder. Jeg havde håbet på, at jeg skulle sove i hovedhuse, men det viser, at det var fudbudet, så jeg fik et værelse i den gamle koestæt. Det sammensteed, som fred ikke ful sange både, der henne var der, jeg var stil 5.30. Jeg husker det så måned, at det var meget små værelser. Og skive over det tikkvædret meter med råbemursdinsvæge. Kløgen var nok om kring 23, da vi i løbet grøben bruger op for at gå i sin. Jeg træt efter en lang dag, så jeg faller hovedhysøv. Kløgen 3 om natten voner jeg med sit. Jeg er paniskgangst, som jeg aldrig har været det før. Mit hjerte har mig så hårdt, at jeg er sikker på, at man ville kunne ha hørt, hvis man sad ved siden af mig i sin. Jeg var ikke til kunn i tvivl om, at det var der hed vækket mig. For jeg vogned med en meget stærk fornemmelse af, at der lå en ung mand i 25 års allerede, som i rejn desparation holdt mig fast i sengen, og han holdt mig desparat på min kravide med. Jeg holder opledet en så stærk føles af desparationer angst. Jeg ikke tyder om, at den føles jeg vogned op med, på den føles jeg han havt, som han proisere over i mig. Min helt klart fornemmelse var, at han havde været stalt drink, og at han havde gjort en kvinne kravide. Men deres forhold havde ikke kun opplig gør os, og der med havde det aldrig kunne komme ud, at han var faderand til barn. Og han havde stadig den dag i dag desparat brug for at have det barn tætputter. Jeg kan på ingen måde beskrive med år, hvor voldsom en oplevelse det var. Men jeg har aldrig oplevet en så stærk følese før. Jeg var hunnerad, men jeg havde ikke føles, na et hand ville gøre mig eller mitt barn undt. Det var regn og skert desparation jeg følte. Det var så stærkt. Jeg så ikke rastende natten. Da jeg verken ville eller tur for alle søvn igen. En dag eller to efter jeg kom hjem igen, så opdade jeg et merke på min mave og gik til læn, som fortalt er det, jeg havde fået helvedsil. Præcisst, som ham foratningsmanden, der havde oplevet uverklarligt ting efter en overnatning på hotelhaftnere. Og der så ikke er haft det, så også hører jeg os nyt 45, hvor fredig fulg sange, hvad skriver at han havde overnatet i kostældene på hens gavls lott. Så var det for mig, endnu et sinel om, at jeg skulle skrive til at fortælle om min oplevelse. Og det er her med gjort. Min veninde, jeg havde oplevet noget, som jeg ikke kan forklare. Vi kom fra en lille by på føjen og vi gik i sierte klasse på det her tidspunkt. Vi var hjemme med hens far og hans gutter førstelstæ. Men veninde gav det ikke med, så vi havde en hel aften samme med hens hund alene hjemme, og vi had planlagt, at vi skulle højkere smære sig filen. Om kring kl. 22 skulle vi lige ud af lufthunden, og det skal lige tilføje sig, at det her var en mørk vind aften. Vi starter mere gået ned en oplevis tvære med gadelampet på værside. Vi drejer af ned mod et grøndområde. Der var en stig her, men der var al sæknu en gadelampet. Vi går stille og rolig, hunden snusere og vi går små snakker, og pluslig ser vi en mandkommegone i moders. Men det samme vi så ham havde vi bag i to en rigtig dårlig meve fornemelse. Og hunden begynder at gøre og knungere af ham. Så vi skøner os at være en rundt og gå hurtiger tilbage, og så kan vi høre, at manden der går bagværes, også begynder at gå hurtiger. Vi går høre hans skritt blev hurtiger og hurtiger, og vi prøver vinder som for at se, hvor langt han var væk. Min meninden to fattig min hund, så hun havde mig et nændhund og hund i den anden og så sat hun i løb. Vi spannede hjem til rækkehuset, og i det samme kunne vi høre på skrittene for manden om bagværes, at han også sat i løb. Vi spannede i huset. Min menindel løb endt på sit værelse samme med hunden. Jeg kunne høre den stadig knord derinde frem. Jeg stod i køkbe. Jeg skønper at finde en stor køkkenkniu, og så gammel jeg måned at køkkenbordet. Jeg var så mange. Jeg kigger ud og vind ud til forhavn. På en land måde gjorde det mere trækker jeg det huset og ud. På det her tidspunkt, hvor alt det her sker, der brugt man stadig fastende telefoner. Ingen er os havde en mobil. Min menindel snes at tage kig ned mod andrejen for at se om manden stadig studder. Og det gjorde han. Hun kunne se ham i gældem glaset på huddøren. Han stod ud foran og vindede. Hun snes at hend og to fastende telefonen som stod i andrejen. Så tog den man på værlseet ringede til sin far. Hun ringede sig til sin mor som helvings to telefonen. Hun fortalt hvad der var sket og hendes mor sagde hun ville komme så hurtig hun kunne. Der gik cirka 10 minutter. Og så kom hendes mor ind og tager rase døren. Min mor kom også for at kigte heres og sammen undersøgte de huset og kiggede efter manden. Men de kunne ikke finde ham. Den aften tog vi med min mor hjem, sammen med hun og vi så næsten ikke. Heltigvis så ingen af os mandningen. Men verken min menindelder jeg ikke kunne være lene hjem i mange år efter, for vi har aldrig nogen sin været så bange før eller siden. Jeg har længeligt efter et podcast som din hvor her kunne høre for helt af mindre mennesker, at der overnætter jeg noget vi flere om åbler. Historier for dem man kan spejle sig i er altid mest uhygglig, så kommer det rigtigt til et bo. Men blandet sammen med uhygten er der også en føles af felskab og det er rigtig vigtigt, når man kan gå og kom til at føles og småskøre og alene med det man oplever. For mit vedkomne har kontakten med det hensidt altid følte os mere naturligt end over naturligt. Det har vi sig, at jeg slikte min mor på. Hun har også en følesomhed og intuitiv forståelse for, at der findes mere mellem himmler i år. Faktisk er det en af hins historier, som jeg længere har tænkt, at jeg gerne vil dele med dig mere op podcasten sløttere. Efter, at jeg begynder lytte af osnitene, så var der nemlig noget i min hukomelse som rørdpusser. En historie fra min barnbom, som blev med at sikulere tilbage til mig. Men der var flere håller i den, hvor jeg var i tvivlom, var rigtig, at jeg egentlig huskede det. Når det så er sagt, så er der også særlig et øjeblik for den historie, som står så lystne klartformer, at jeg slet ikke af tvivlom af desands. Og det vil jeg forstå, sin noget. Efter at have gået og grupplige over det her min et styrk tid, så bestemt jeg mig for at opklarme misteret og spørre min mor direkte. Så er ringet til hende før hun skulle komme på besøg, og sagde jeg, hvor komet i tanker min historie, som hun visste nærkengang havde fortæld mig. Jeg vil fast fortælle hende alt det, at hun huskede, og så bad jeg hende om at rette mig til sidst, hvis jeg tofahl eller hun slet ikke afnede hvad jeg tilte om. Jeg er noget, kun jeg begynede på fortællingen, for min mor sagde, at det kunne hun sagten huskede. Og når hun kom på besøg dagen efter, så ville hun fortælle hele historien. Så det gjorde hun, og i mens hun fortælte, så opledede jeg noget aktietens samme gysen ned og røkken, som jeg gjorde første gang jeg fik i historien, som et helt ung menneske. Og herfor i den samme historie, og jeg lover jer, at der tale om den rene uspulæde sannhed. De involverede mennesker af nogle af de mest jorden er og fornuftige folk jeg har mødt. Min folk har et vinde på, gennem mange år. De har tre sønder, som den gang var store tinætjør. Den ene sønderne havde en kærm. - der er sted luise, som han var meget glad for. Det er svært skæt og det tragiske, at luise omkommer indtrafikuløke. Det tusser følge familien lang tid at komme sig. For hele familien havde holdt meget at luise, men hun havde sin vendegang i huset. Den gang havde sønnerne deres valgse i huset at kælere i tageje. For uden valgserne var der et lille tog lidt dernede, som brækende er deres gæster benytter. En vikant sad familien om på i køgnede og spist morgenmad, der en af sønnerne skulle betøj lidt. Han gik ned i kæleren, men der gik ikke lang tid før han kom tilbage op i køgnet. Han så får vi herud, og så spurt han, ved med at betøj lidt dernede. Det var der jo ingen der var, de sidde alle sammen sammen ud i køgnet. Må jeg få døren så lovst, spurtjøn? Den kan ikke være lovst for sikret forælderne ham om, for den kunne kun lovse sin indenfor. En af de andre sønner sagde, at muske havde døren bare set til fast. Men den søn, som havde været ned i kæleren, fasthold stedet, at han havde ryggede i døren. Og det syde, så band den her døre i var aldre. Nu rejs de andre drængser, gik menede i kæleren, mest for griner deres bruger, når de lige om lidt åbne døren uden problemer. Men drængene kom op og trappe igen, og der var ingen af dem der griner. Der er lovst, sagde I en af dem. Og jeg tror faktisk, at der er nogen derinde. Nu fik deres forældre meget ståere for videblikket, for vim i alverden skulle bruge din i nogen kæler, for at gå betøj lidt. Månds burde, hvorfor sønnen troede, at der var nogen derinde. Og svaret gjorde hende helt blej. Fordi jeg kan høre fodtring derinde fra. Og den sætningen fik satt skub i deres fra. Han giguet og hendte sin verktoisk kasse, og så tro han den mandede i kæleren. De andre var lige i helene på ham, og det er vegtige og understrej, for det betyder, at det næste der sker et havde hele fem øjnvedner. Rægnes far sig til på huk forndør og næntet trøj lidt ud og gæser til at ruge i verktoisk kasten. Og her er det øjeblik, som jeg huskede så tydeligt, fordi der så vanvittigt, at det burde høre hjemme i en gyservil. Jeg kan se i det hele for mig så tydeligt, og i ser den lammende tavshed for bløfelser af radsl, som fulte. Følsen er stivne og stå, som navlet til gullet, men tjernen arbejder på højtryk for at fattve der der forgår. I det sekundbrægnes far finder en skodtrækker og holder den op for en dørenslås, og vi taler for millimeter forlosen. Så løder der et høj klik. Døren er blevet lovstop, inden fra. Der bliver musisk stille. Alle stier, og alle er helt i vilere. Formiljen har sikkert kunståedsen i nogle sekunder, men det har mårt følser min e-vighed. ænd til drægnes far pludslige udbrøder. Nået i retningene var fanden. Han smyder skodtrækkerne fra sig og river døren op. Jeg har selv overvaret hvad jeg mån ville forvendte at se bag den døren. Og om jeg selv vil have haft mod til bareflodden op, eller om jeg ville flygte op at kældere og nejrige gutter ned igen. Men som du måske allerede har et gættet, så var der ingen ting bag den åbne dør. ændet. Alt stod præcis som det plevede. De tjekket selvfølgelig også for tegn på indbrud, men der var ikke noget kommet efter. Og det synes jeg ville, det her var muligt at slip væk i de forsykunder, der kiggede mellem med døren blevet lovstopp og far end åbnet. De var sutter kiggrund om kring huset. De let alle vejne efter en eller anden forklaring. Men de fandte ikke nu. Hvad der syden henskiet, det ved jeg ikke. Men i følger min mor er familjens fem mødlemmer. Alle enige om, at det var loise, der had kiggede forbi den moren. For det plevede jo at være hinden, der havde sin gang i denkele og brugte døren lidt dernede. De ikke det mændste i tvivler om, at det var hinden. Om de oplede andre tegn på et hundvarter, det ved jeg ikke. Men hvis en nogen sende kommer i selskab med min foræld og skamme venner igen, så kunne jeg godt finne på spørre. Jeg varks op i 19.5h, en tid med børnelocker, blåter og jeg var et måde i barn. Moske, fordi min farhold mig i skabtrenning, havde forvægende forstå på luar et sted i vores stor gamle og lidt skramme hus, for så springe fram for at forskrege mig. Jeg laver os øjrer til hans kræk indiene fortællinger om den nordisk mytologi og modstandsfolk og farlig dyr. Så som tollere, jeg havde aldrig gemmelevedet mange farlig situationer i min fantasie. Og Moske, hvordan det medvirkenet til udfaldet på den historie jeg nu vil fortælle jer. Jeg havde en hun, en lidt klein og lællig glæd sjefer. Hun var på ingen måder som en pulttihun eller hvad man ellers skulle forstille signe om man tænker på en sjefer. Moske var ræsten på det tidspunkt lidt endavlødet på grund af sin popularitet, for ræse typisk det var hun langt fra. Hver dag efter skole så havde jeg til opgave og luft hin. Og mod, som jeg var, havde jeg ingen betækninger mere god at langt om kræn, og det er også i områder hvor der ikke kom særlig mange mennesker. Det her, man skal huske på, at kondeløber og motion cykleres der ikke rigtig var en ting i nu. De grænene områder var heller ikke så atraktivt som i dag, da de var fyldt op med folkse affald, hvis nok fordi man skulle betale for at komme af med sit affald på låsepladsen. Tæt på min barn, der amtjem var der et natur område om kræn hvor hus og braberen søgne. Der var smukte her, og selvom at der er fløt med gamle cykler og barnewående sofa og aflagtøj. Og her valgte jeg at luft min hund på en tidlig forstille. Vi havde stor at sætte ikke mødt nogle på vores tur, der er pludselig for nemme, at der gik nogle bæres. Jeg kigget mig over skuleren og konstaterede, at det var en mand, huske i førersalleren. Det er altid lidt svært at bedømme som barn, fordi man synes jo bare, at alle voksten er gamle. Min fjørlet hund toik nu titsa personen. Hun var langt mere interesseret i at snus efter wild og tak mig at stedet godt tempo. Selvom jeg ikke var bange af mig som sådan, så prøv jeg mig ikke om at have manden gode nebæmer. Hvis langt hæller her ham forand mig, så jeg kunne hålløve med ham. Derfor lov jeg min hund stopp op for at snuset til et særligt spændeste. Mannen passerede mig, men i et meget lave tempo vilket undred mig. Jeg blev stående for at få ham på afstand, men det mærklig var, at han nu snallet siger sted. Jeg undrede mig meget over hans adfærd, og jeg har nok ubevest allerede haften for nemlsage, at det her var et dårligt tajn. Jeg lå min hund fortsæt sit snuseri, og håbede at han ville se tempoet op på forsvinden. Mannen hann gjorde det stikmodsætte. Han sat til på huk for at snørre sin snørbund. Der tog jeg beslutningene om, at det måtte være mig, der måtte ligge afstand til ham. Jeg gør i hundesnåren og fik min hund med at holde et rasktembo. Han havde på det her tidspunkt brugt pænt lang tid på at snørre sin sko. Så jeg kiggede noget på ham, der vi passerede ham. Og der så jeg, at der ikke havde snørsko på. Men en form for trasko. Inden i blev jeg skrekslagen, men jeg fortsatt som om ingenting var hent og men i et ene uhojt i et tempo. Jeg havde i snakke i maven til at vide, at jeg skulle væk fra ham nu. Der var et hold i det krat vi gik langs, så spange jeg der ind sammen med min hund. Det ville være søn og kaldte for en desitælderstik. Det her nok snarere var et dyre væksel. Men jeg gik og små løb i det omfang, det var muligt. Alt i mens grænene pisket mig ansigtet og greppfattig mit tøj. Inden med dem treerne, kunne jeg fange små klimt af manden, der den her dyre væksel lyte par lidt med den stige vi kom fra. Vi sat ikke tempoet ned for, for for noget af ham han fulg efter os ind i kratet. Og i det som føl, som uanlige langtid, tramped via sigelm, det her næsten ufram komlig krat. Jeg havde en klar fornemmelse af, at det galt om at være mere toll mod i en vores forfølger. Davor blev vi på dyre vækselet ind til den føler digs ud til en befærket vej. Jeg var forrevedet og beskidt, men jeg havde sådan synes, vi har undslåbet noget, der var langt, hvad er en det. Tak fordi du lytte med. Og tak til alle jeg ved underlige lyter, der har delt jeg sig store mere. Jeg bliver lige overarsket og munnlem over, hvad der er for nogle sændt syge ting, der sker rundt omkring. Og hver gang jeg hører eller læser sådan en historie her. Så gør det mig så frætlig glad, at det ikke bare er mig, der runde op til at være der foregår rundt omkring ud på hergårdslotte, der oplever sådan nogle mærke. En og en gang tak til jer der har valgt at dele af sistorier mere, og hvis du kunne tænke der gør det sammen, du kan både fortælle din egen historie over telefonen. Eller jeg kan læse den hejt lige så, jeg har gjort i dag. Hvis du har løst til det, så kan du skrive til at spille Facebook i gruppen "Fucking Uhyglig Podcast". Du kan skrive på Instagram "Fucking Uhygligt" eller på vores e-mail "Fucking Uhygligt snablajgmail.com". Og "Fucking Uhyglig med to aier". Hvis du kan læse det, du hører, så kan du støtte mig ved at blive et "Fucking Uhyglig medlemme" på bange mere "Coffee.com". Som tak for at du er et ekstra afsnit om måneden, og så har du også mulighed for at komme med på et ordlig midt op på et hjemsygsted. Det første midt op bliver allerede i starten af Gust, på et af vores absolut favorit stedet i landet. Her vil du for mulighed for at komme og hygge snakmærers. Du var også for mulighed for at undersøge stedet samme med Thomas og Sandre. Du kan forlade til at prøve udstyrre og generellet kan du bare være med til en "Fucking Uhyglig" og måske også lidt uhygglig aften. Du kan finde alle informationen om, hvordan du bliver medlemme i afsnitbeskrivelsen, eller på Instagram "Fucking Uhygligt" med to aier, eller i vores Facebookgruppe "Fucking Uhyglig Podcast". Du kan også støtte mit arbejde helt grad i svært del podcastet med en fænne changer. Du kan skrive en anden melse af os for ind du lytter med. Du kan giver stjerner på Apple Podcast og på Spotify. Og hvis du lytter gældent potimo, så støter du os også på den måde. Jeg håber, du vil et med en anden gang, og så håber jeg, at det også bliver fucking uhyggligt. [Motor]