1:8 - Lad der blive gys

Du løder til, at jurekker pakken. Der her skal en heapsbeskæld stemning, en aften i landan i 1927. I et marklagt eter, western, tæt og lytte fære, sødder publikumtet. De er herfor at se noget nyt. Den aller første autorisere til eter opsetning er Bram Stogers romant fra 1875. Loften er varm og tæt og lukten er cigarel og parfum har sat sig i rummet. På scenen, åbner Gardinerne og en træder han. Krav Dragolder fra Transylvængen. I sordjager og vitslips med høj krav, en lang sordkabe og øjne der brænder gennem sagen. Her toden elegant kabe klædet Dragolder form som scener blodstandarben. Der går et giske gennem publikum, nogle skrevet og så falder han mand sammen i stunden. Han er besvinger, men tæt og er forberedt. For melm rejkerne bevæger en uniforme og sygepleiske stille frem. Der har ansat hin til den her forstilling og i lommen bare hun småflasker lukte salt. Et opkvignet amonjakmed, der ulyser en ufrivilligt dyp, en ordning som kan væk de her besvimelig gæster tilbage til bevægst. Ja, forstiller lige det her syn. Publikum kommer frivilligt ind i sagen, men bliver så skremtet, at personale forventer af de gøy gullet. Og alivel så strømer de tilbage igen affnen efter. Det synes jeg, er det interessante med gys. At frøkken ikke bare skrammer os væk, men ring faktisk tre gors tætter på. Mit namen er omer, og jeg inder dem, der retten bliver skremt. Men det gør mig faktisk bare, er det ulyglig. I en tid hvor opmærksomhed på mental-sundhedvokser er der et underbelyset perspektiv, vi kjellet taler. Vores frivillige møder, hvad frøgt. Og samtidig har vi faktisk to af hverdens følerne forskør i gys. Her hjem i Danmark. Det er Matthias Klassen og Mark Andersen fra Ores Universitet. Jeg hedder Matthias Klassen, og jeg er lektet i literatur og meteor. Det er aflægning for Engelsk Ores Universitet. Der samt driver recreational fear lab, som netop undersøger mennesker, bevisst det synes efterfrøgt, for nødelsen skyld. Jeg hedder Mark Andersen, og jeg er lektet i kognitionsvindskap på Ores Universitet. Den anden medleder af recreational fear lab, og vi undersøger, og for sørger for klar, og den kan være, at man både kan føle frøgt og fornøjelse på samtid. Det kalder de rekreativ frøgt og der gøse et klokke klart eksempel på. Det er jo hver dag for os, at jeg tænkte på rekreativ frøgt, og hvis du siger ikke, at folk gør det muligt, så han lager, og blive bange. Efter min første møde, Mathias og Mark, gik til hård i opformer, at de nok har en lidt anderledes hver dag. Det har jeg haft en lidt hård over cyklus, når man beskæftes, og er med rekreativ frøgt, for vi får extremt travlig eget to-bundmående. Der kommer alle uden. Alvinjår, for at det er ikke specielt underlittet at bruge frejt og løre deraften i oktober på og fylde universitetsbiler med assistenter, så kører ned. Det er sådan en nedlagt for brek, hvor man for flere hundet med deres afstand kan høre ret selskri og grise møndememot og sagge møndsvimål og deres pulse og har skule overvågningskamera for kig på deres adfærd. Og så får det publiserede i måske i hverdens fineste psykologiske videnskablige tidskrift. Det er det legitim forskning, men på et fenomen som måske for mange til det, er det at sige, hvad er for noget? Ja, og det ser jeg faktisk også der først hørt om et tirsomaksarbejde. Jeg kan slet ikke forselme og kører med i den universitetsbilt i omtaler. Men der støt på den del er deres forskning, der præger på, at gøds og andre fribili møder med frukt. Faktisk kan være godt for min mentale sundhed, så satte jeg mig til at prøve at forstå det. Selvfølg som ikke dyrger gøse, så vil der typisk være andre former for rekreativt frukt som de finder nødelsesfulde og som kan have de formelingelige prostitive effekter, som vi kan konstaterere er forbundet med den lej med frukt som gøse og andre former for rekreativt frukt til det bød. Det, som de ser ud til at have tilfælles, både forbørner og voksen er at de ser ud til at gi i landen føles med sig resiliens, at der er ting, at bliver nemmer for en forvsipe, og det tror jeg, der er mange, der kan se den åbenlyse fordelvedet. Så målet er enkelt. Jeg vil forstå det et besager fenomen, som er, hvorfor vi mennesker opsøger og blevelser der gør os bange, og hvad vi kan bruge lejen med frukt til. Og det ved jeg gør i denne her podcast. Sammen med Matthias og Mark, to af verdens føren gysere forskere, med jeg tager med i hånd gennem gysere. For håbenly er der vi med at finde det behalige i ubehaget og fornøjelsen i det fruktlig. Og i det her første afsnit skal vi lige forstå hvad bys og rekreativt frukt egentlig er. Så velkommen i Mark og velkommen til Gys. Høj forløstelser, iederkatter, noele og min lidt forskællende besøg hos tannelen. Det er alt samt, jeg frøter og ikke rigtig synes, jeg ser fornøjelsen i. Så der er først gang læst over rekreativt frukt, så synes jeg, det virker lidt morskredende. Det kommer at skil lidt kontrap på sådan en psykologisk forstælling om at følse de end en positiv eller de negativ. Og der tænker man jo typisk frukt som noget negativt og den nødelse per definition som noget positivt. Vi havde en oplevelsenggang, vi havde ud i falden og lavede noget forstning. Det var så i dystopier rundtet havs igen. Der havde vi nogle spørgskæmen her til gæsterne, hvor vi sprødte til deres oplevelse. Der brugte vi en skala, som man har brugt i mange år i psykologien. Vår der er sådan et billede af sådan en emotie, der ser meget kødde af det et nændende, og sådan en anden end den her regner sig rigtig gladede. I den basen i en skala, der er jo en føltesmässige tilstand, kan være positiv eller negativ, eller et eller andet ind i mænden. Og gæsterne som havde været ind i rundtet havs, havde været i akte, der drib og klone og snærede og sombiler og sådan noget. De kom ud, kigget på os børgskæmen her og sagde, hvor helvedeskærse er et min krys. Det var helt vel fedt. Jeg støer helt velskægt, fordi jeg var helt velvangen. Så den der regner sig jo frøgt følesesmässige tilstand, er noget, der bruger positivt eller nødelsesfuld og frøgtfuldet. Så regner sig jo frøgt, altså en oplevelse af både at følge frøgt og fornojelse. En følse med demænden, der gør mennesket i uri efter. Men jeg synes, jeg krigter de her fornojelsen af afsedet til tandlænden. Og jeg burger i hvert fald ikke en ny tid, som det første nød kommer ud igen. Så hvad er det helt præcis for nogle oplevelser, der taler? Regretivt, frøgt betyder jo, at du har en oplevelse, der både præder fornojelse over frøgt. Hvis det ikke er tilfælde, så er det ikke regretivt, med. Så hvis du har en oplevelse, der kunde præder fornojelse, så vil vi ikke bruge rettivt, frøgt. Og jeg har måske også en oplevelse, der udlukkende af bredter frøgt. Du har måned ret, mannes, du ser hele gysofilmæller eller hvad du nu laver. Så vil vi bare kallet i frøgt, kan man sige. Regretivt, frøgt det er også, du ved med allere endementer kører for hurtig på motsygel. Eller at mindre osyskende dræller deres ældre osyskende, så meget. Sådan de godt ved, at de måske får en røg for lidt. Det er den, der at man fornojelse ud af frøgt i alle mulige domene. Vi holder studier i vokkesturer, i børne herrer, blandt unge mennesker, blandt voksen mennesker. Jeg har ennoget ikke mødt et individ, noget sted eller noget køn eller som ikke gjorde et eller andet som handlet om at blive bangen og fornødelse i det. For nogle der er det at ta udlandet og en tur i katakompon i Paris, for andre der er det at forbidme endfaldskam og for andre igen så er det fin, der hørntrupe, crime podcast, lienne, det skal så. Ok, det giver mening. Jeg må endrømmen, jeg nok heller ikke vil sige, at jeg kører en superbil på den lukket banen og jeg synes også, der er noget rigtig hyggelig i at sorg i telt i en mørksgård. Men gøse er livælde noget særligt. Altså, her er det selv, hvad skreget der er hele poängden. Og for at forståg det, skal vi lige se på hvor lyset historie egentlig starter. Helt tilbage til de første skrekkie storie og retueler. [Motor] Mensker har formindeligt altid fortalt hyggelig historier. Før, der var rominer og biografer, sad vi omkring bolod og fortalt om trolle, under og demoner. Historier der er været og små far, forsøgt at forklare det uforklarelig og også skabe et fælle skab i frøken, for forneilsen skulle. Gys og horror har en skrik elementer, har eksisteret i de fortællinger, vi mennesker har fortalt hinanden. I så længen, som vi har fortalt hinanden, er folk er understået spækket med hårreisen elementer. Altet til en uleveder, spiser små piere eller hekse stedet med, der er bagerbørn. Det er græmsævendt, og jeg er bare et ret sætskabinet for start til slut. Vi er ved fra kulturelle evolutionsstudier, mange af de fortællinger er meget gamle og så en del overlevede måndligt i gennem mange generationer. Jeg tror, at vores art har underholdt hinanden med skrikk historier i 10.000 vise år. Det er svært at dokumentere, fordi man kan ikke finde skrikk historier for siler ud i tereinget. Men det er formindeligt meget gamle sjanger, som har haft en rejke funktion over tid, en har formindeligt været underholdet. Man var færdig med at lave danske gørmålet i sten og deron. Man havde fået samlet noget brænde og nede lagde nogle dyr, og så sat rundt om bolede. Så kunne det der sagtens været, der var en, der på to så rålen om, og opfører de la Horror-skuespill. For til en skrikk historie med uhygelige stemmer og lydefekter af jomskære og sådan noget. Den typie historie kan også have haft andre funktioner, end der er underholdning. Det kan også være redskab til, som er mindre folk om, hvad stemmen snor, hvad godt og hvad jeg skidt og hvad skal du ikke gøre, hvis du behåller de liv. Så der er sådan forskellige funktioner, man kan forstået sig, at der har haft en af de ideer, der har været også en deraturhistorien. Hhandler om, for eksempel græms erundyren, kunne fungeres som so-called "Cortian Aritails" - - altså historier som har sådan en lidt fatig mans babysitter-arktif funktion, at hvis nu jeg fortæller, at du ved min unger, at hvis man går væk fra Stien, så bliver man spist af Ulven. Så behåver jeg ikke, at gå hålløm med den hele tiden, så holder de så nok på Stien i forvejen. Det er sådan en meget populært bryd på, vilken funktion de her tjent. Men jeg tror med tirs og rette, at Ramfralte har de her, som forældre har ikke tonser under og fortalt de her historier for at spare tider krafte på og holde opsyden med ångern, og det her mærvedet. Vi er mit gett vare, fordi børnene selv er opsygtet, og de hern vil høre historierne, fordi det er fornøjligt. For der er en belønning i, der finder, at jeg er noget at lære fra utrolig historier, der er definition, fordi de afvirer fra hverdan. Og så sker der noget, der de her historier kom for skrift. Uhyggelig literatur viser sig at blive en afgørne del af vores kinskab til Gys i dag, og det er i anden halvdel af 1700-tallet, at Gyset for alle våbefløder ind i børne. Det, som bliver betrektet som den allere første god tilskere romaine, nemlig Horace Walpole's slutter i Antrhyntøv, udkom i 1734. Efter et uskykligt marit bliver Walpole inspireret til at skrive historien om et slutt, fyldt med hamlig gangen, skulde rum og ordneturlig kraftet. Det bliver start skudt til en billige af god tilskrefor tilvinger, der gør en mærke til underholdning. Hvorfor har du en koncentrum, at moderne Horace har siget i 1734, den første god tilskere skreikromaine, udkommer. Den romaine bliver ret populære, og er stedekomsen en billige af det, man kan skreikromantik. De var ekstremt populære, i sluttningen af 1700-tallet og startet af 1800-tallet. Skreikromantikken er altså romantikens skykke sidd. God til skreikromt kan omtage tydeligt og forandring til fortælling af hæmlighedet og ordneturlig driverhandling. Nu kan kule sig altså at blive kontrolet fra øgt. Og så kommer fit med. Malys og skygger, klippetekniker og løddesign får gyset nu en af et afgørne genbrug. Det er interessant, at hver gang mennesker sig en opfinner et nyt media til historiefortællring, så gør Horace Jankeren siden to. Det kan man jo se, at vi opfinner film mediet og så alt og i sluttningen af 1800-tallet, så begynder filmskaber og lave små skreikfilm. Det er sammen, der man opfinner kompjulersplærede og virtuellige eredet til. Horace føler bare med. Men det kan lide vejr ikke så meget, at film mediet var lidt en game-changer for Horace Jankeren som jo i lage. I 100 vise år havde været en lide rare changer, når man fandt de fortællinger som var nødfellet på papir. Men så eløber det 200 og 100, der er det film mediet, der er det dominante primære mediet for Horace Jankeren. Alle redder ved filmens føsel, experimenterer man med skreik. George Millies løber man jo bare, at en 6.5h, er en lødde af dem, der bliver oftendt som en bud på det første horror. Når lær diseases ninetyere og lander, vi faller med k Missouri end atelinke. olive nattцыelse – – i Ale怎樣 - – denne fiske-medt hvisONAK - – ∂ Chaos-deman - – Inden i 28 fl clappingrejsenования – – tense for travuум – – i sere uni reports udsp headers og igennem faller. Vil du gerne resistere kvittet? Vi er alberald som et akkode shangan for et massivt publikum. - Men no, this is no dream. - This is Dracula! Efter krind bliver udtrykker mere direkte og sensligt. I store prætanjen gør filmproduktionelselskabel hammer, guttigen populær igen. Men denne gang vil introducere de klassiske gyserfigur i farve for alle første gang. Men film som "The Curse of Frankenstein" fra 1907. Drago Lafra, 8.30. Og den mommie fra 1907. Gør hammer nogle af de klassiske gotiske kaktier, til de moderne gyserfigur i kender i dag. Og i midten af det tyvne århundret bruger gyset så for alle våd ud af Niji Jalen. Hedgecock chokkier publikum med Cyco in 1913. Og i 1903, har Alphers skabret det exorcist kæres i biograferne. Mati også gør nomineringer, og som den første horror film nominerede til bedste film. Blæg exorcisten et bevis på, at gys ikke bare, at det står kommetsjensygse. Men nu har simplass i pris overregelserne blandt de bedste anmelde film. Og reaktionerne fra publikum fra Filmens Premiere er meget som lini, med det vi hørte i starten af episodeen fra de første et opsetninger af Drago Lafra. Og vi kommer ind på flere film og var der en de bedroh til udviklingen af gysershangeren i en senere episode. Men for nu er jeg så tyder det på, at gys er kommet for at blive. Fra store har livet produktioner indifin tv-serie og computerspel. Fra Lafra, lafret og tennet flicks. Som Matias navnede, så har gys og rekreativ frygt taget sit ind to på flere forskellige del af vores liv. Og der findes næsten ikke et bedre eksempel, en afnænden ena 30-oktopp. Nemlig Halloween, med både uhyglig udklædning, men også slik og underholdning af Halloween en line med frygt Lee Afterbone. Halloween er oplevet kæmpestort i Danmark, og det er faktisk nogle tid siden, at det er en virkelig begyndt at vokse voldsomt og det tyder på, at den vækst var fortsætter. Så alle er i 2007 overhældede Halloween, fastelarm, vandgår, omsætning og det tagelpranksen. Det er at landmejene på samtøj, der dyrker og græsker af de her grundet af. Det er virkelig. Vyrkelig med ange græsker af de laver, fordi for eksempel forløstel til sparkerne. De har åben de efter os fjæren med Halloween-tamer. Der skal bare nogen græsker til. Hvor kommer de der græsker fra? De kommer fra den amerikanske Halloween tradition, som går over 100 år tilbage. Som man var i andre, altså en alle helgjens af den, der har en dyber, historie kan man til. Men den amerikanske Halloween, der i oktober måned kulminere den 31. oktober, hvor børn er ude og raslere, og man pønter op i forstadskvartererne. Den har virkelig fået fat i Danmark, og det tror jeg, der er flere grundende til. En af grundende er, at Danmark i oktober er nok den nede og nødgæver Danmark, fordi det begynder at blive mørkt ret tidligt og det rejner og det er muderet og det røv. Der kommer så det der farvrig indslap, og der er rundt omkring i forståede, den er vart fald, hvor jeg er borg. Der står der så i græsker med små lysen i om, og der er sådan en pønnet op med spølse i folkshavere. Men vi har overtaget den der amerikanske udegæver Halloween. Men det er et større horror-fokus i virkeligheden, den har i USA, fordi USA når de klæder sig ud til Halloween, så klæder de sig ud som alt muligt. Det er som vi gør til fast i lang. Men i Danmark er det jo, der er det jo med horror til med. Og unger, der skudde og raslere til Halloween, de er klæt ud som spølse og sompier og andre og hyggelige ting. Så tror Halloween, som kulturalt fenomenen udfylde og et behov for at få noget af lidt fedt, der er i efterordet på en måde. - som skal tilfredstiller børnens behov for at flytte lidt med det farvelig - - og lage lidt med noget andet. - OK, så kyshalter andre sagg glem historien - - og de helt store filmklæsiker. Nået tyder på, at krænserne for, hvor nå vi får nødelse afrygt - - hele tiden ud til glasere. - Når vi ser drag uda i dag tilbage fra 19. tyerne, så synes vi, at hodtækten er jo hyggeligt. - Det er fordi vi har se 1000 visevampyrer i forvejen. - Vi er set en masse splatter-effekter. Vi er set alle muligt ting, at den film er meget for usil. - Så det kan være svært for os at sætte den forvendningshøj som publikum den gang havde. - Der kommer lidt en arms race, kan man godt se i en imellem publikum og horror-shangren. - Som stadigvæk er i der arms race der er i gang i dag. - Det bliver svært og svært at lave en horror-film, som vi skal tætter og øjn på publikum. - Man vil for de publikum lærer jo, og derfor skal horror-instruktør og gænder finde helt nyt for virkeligere ku. - Sætte en ny standard. - En gang vil se, at de er splashes som sættet nogle ny standarder, ikke så sisten, hvor sæt eksempel på en gøsefilm. - Den hele ny standard, hvor folk er også besvimt i biografen. - Men noget må stadig være det samme. - Når vi går om bord på en rutschebene, der laver skrop tro af de faller i frit styr. - Eller når vi som barn kravler op af 3, selvom vi får kule gysninger af er kigget. - Eller når vi klikker os lidt på en YouTube-biljumatitel, top 10, nere death experiences. - Og merker hjærdoslovet lidt hård i. - Så er det de samme følelser vi er, når vi ser en gøsefilm. - Vi valger selv frøgten til, og det synes jeg stadig er meget paradoxalt. - Det handler ikke om hård og film, det vi undersøger. - Det handler om rekreativt frøgt i brædet smule i forstand. - Og hvordan det giver sig tvudtryk fra vildesmåbærnen til at vokse nemensker. - Det kan godt være, at du er bare sådan en, der sker ud på din motsygel og kørstærk. - Eller du skal ud og prøve at hoppe for 3 m veppen. - Vartever, der er masser ting, man kan gise i kastmadet. - Og jeg vil notere lige tilbage til den draggule forstilling fra 27 i landen. - Jeg fortalte om i begølsene afsnittet. - En journalist fra New York Times beskrev i afvisen den 11. mars 1927 efter at have været til stedet, - at nogen af de til Adaganger der besvime, gik efter at være vognet tilbage til der sidder. - Og de som ikke gjorde, ja, de kom tilbage afsnit efter. - Og det er lige præcis den siste sætning der slår mig. - At de bliver så bangene af de besvimer, men alivell skal også tilbage. - Frøgt og forneulse på samtid. - Men måske tænker du stadig, at det her aldrig kunne være gør. - At frøgt for dig ikke er en forneulse, og at du i hvert fald aldrig vil vente tilbage til en så frøgt full og bløvlse. - Ja, at du ikke er til gøs. - Jeg så gøs, at det ikke bare er sådan en genre som usånider din et strengsød og dyre gør jeg med i mars kældre. - Nej, for det første. - Det sjovt, at gøs og sjangeren er indfyllet i fordomme og misforståelse og i 100 er blevet set på, som noget der var sådan lidt moralt problematisk. - Og måske i psykologisk skade lidt og kunstnerisk ikke noget ro på raffar. - Og det er sådan set ikke rigtigt, men den anden historie. - Men vi kan se, at gøs, faktisk, man spørger folk, kan du lige skramme nøg underholdning. - Så er svar over halvdelen af befolkningen, ja, det kan jeg godt. - Det er 35 % eller sådan noget. - Der er en lille andel 17 % og noget den still, der er kalit og kalit. - Det måske er så meget sagt. - Og så er det 8-20 % tilbage, som siger, at det kan jeg ikke lige. - Men hvis man spørger folk, har du se den gøsefilm inden for den siste måneder, så ser 4 % jer. - og 4, stævmer jeg en femårdaltress, og det er også mere en femårdaltress plus 17. - Det betyder flere ting, det betyder dels, at det er faktisk ikke et nysgerfilm om en. - Altså de fleste mennesker siger de godt kalit gøse i for mig skramme nøg underholdning. - Og dels er gøse bare, hvad man siger en plett på det store landkort, som er rekreativt frøgt. - Så selv for folk, som ikke dyrger gøse, og som faktisk ved, hvorfor det ikke gør det, og hvad det er, det ikke gør. - Som har prøvet sig gøsefilm og kunne konstatera det ikke, for mig er det ikke hjemmer meget, det er der putter bilde ind i myt hode, som jeg kan løs til at have i myt hode. - Så vil der typisk være andre former for rekreativt frøgt, som de finder nødelsesfule. - I det her første avsnit har vi forsøgt at få svar på, hvad gøse egentlig er. - Gamle retueler og moderne kultur, fortællinger, biller, fin, men også de oplevelser vi valger, for de remerkfrøgten tæt på. - Det tudde på, at gøse er bled en helt afgørende del af vores liv. - At der er meget mere til gøse og rekreativt frøgt, end vi ved. - Vi bliver aldrig færdig, og så selvvis vi fortsætter det her arbejde, og selvvis vi får penge til at ansætte den, med at sve folk til at hjælpe os med det. - Så er er fenomenet rekreativt frøgt, og så kæmpe store, og underbelyst, men også det har vi til en takler ud i alle mulige dominer. - Der er en ekonomisk dimension i forhold til gøse og industrien, og der er en helbode smasie. - Det dimension i forhold til hvad det gør for vores kroppe. - Der kan være noget politiske diskussioner. - Hvis det viser, så er det sund for os og lejme frøgt. - Hvis vi ikke omdesignet lejpladserne i børne, hverne, så kan vi få flere sommerfuldig med. - Skal vi have noget gys på skoleskamere? - Så på dem måde, så er det en eklig begrænser til en lille snarere kasse. - Det har fangre arme, der snorrelse er ud i alle mulige områder. - Du har lytte til gys, en rejkerpark og ikke nægge. - Podcasten er skreder og til retteleakt af mig, Oma Gali. - Renis Lott har lavet lute signer og mix, og min redaktør er katterinen, hvis man. - Podcasten er produceret af rejkerparkproduktions for signsreport. - Hvis jeg tæt samarbejde med recreational fire lab og med støtte fra kalsbergfondtbel. - Vi sikker igen i med arkog. [Tekstet af]