Go back

#75 Artrose og slidgigt i hofte og knæ: Skal slidgigt skånes væk, viser scanningen slid og skal du altid få en kunstig hofte?

70m 23s

#75 Artrose og slidgigt i hofte og knæ: Skal slidgigt skånes væk, viser scanningen slid og skal du altid få en kunstig hofte?

I denne episode af podcasten "Stærk og smertefri" taler værten med Thomas Frøkjær, en fysioterapeut og forsker, om hofteartrose. De afkræfter myten om, at artrose udelukkende skyldes slid, og forklarer i stedet, at tilstanden er multifaktoriel med genetiske, inflammatoriske og metaboliske komponenter. Røntgenbilleder bruges ofte for meget, da de ikke altid afspejler symptomerne; mange med store forandringer har ingen smerter, mens andre med minimale forandringer kan have store gener. Diagnosen kan stilles klinisk ud fra typiske symptomer som smerter ved aktivitet og kortvarig morgenstivhed. Fysisk aktivitet i moderate mængder er beskyttende, mens både for lidt og for meget belastning kan være skadeligt. Vægttab på 5-10% kan reducere smerter, især ved knæartrose, og er også gavnligt på grund af systemisk inflammation. Forkert bevægelse er sjældent årsagen, med undtagelse af eliteidræt eller tungt fysisk arbejde. Thomas understreger vigtigheden af at undgå frygt for bevægelse og i stedet fokusere på gradvis, individuel træning som den primære behandling. Episoden opfordrer til en nuanceret forståelse af artrose, der kan forbedre livskvaliteten og mindske unødvendige operationer.

Transcription

13500 Words, 68021 Characters

Danish
Det her er Episode 5, og han fjeres om Hofdar Trosen. Skal slidge i skånets væk, vis skandningslide, og skal du altid få en kunst i Hofdar med Thomas Frødendal. Stærk og smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketrening, smerte, kost og sundhed på en nyxeder måde, uden magisk lyfter. Jeg er din vær, jeg kan brere med for at mokse det i kort, og jeg håber, at du vil nøde denne visode. Velkommen til Thomas. Tak. Tak flot med den her episode, hvor vi skal tale om at trose i særmøfokus på Hofdar. At trose for dem som sidder ud og tænker, at det har rigtig hørt om før, bliver i Folkomunden i nogle gang kallet for at slidge ikke. Det skal vi også tale om, hvad betyder den betejen senkelig. Det hensikst er at kallet for at slidge ikke i stedet for at trose, og måske jeg også er trose og hodt begreger, som en nogle lønne for stål for at mindelige mennesker. De har været deres, kan vi sige fordel og ulemper. Vi skal tale om mytter og missforståelse. Vi skal tale om, hvorfor det er vigtigt at få en optatet for ståelse af, hvad er trose af de smager, der man kan opleve i for eksempel, hoften, hvad betyder de, hvad de udtryk for, hvad kan man derfor gøre med dem. Vi kommer til at have fokus på hoften, fordi det er dit primære forskningsområde, men nogle af de ting er en stor delam, som vi kommer til at tale om. Kan man altså en synighed og sige etter omfang overføres til andre kroppstill, for eksempel, som man har trose i sit knæ eller andre steder i kroppen. Grunden til, vi skal tale om, har trose, havde det noget, som rammer også alle sammen i etter omfang, og for nogle mennesker selvfølgelig også vore det resulterer i smagerter. Og en stor nedsettels i funktion, livskvalitet og for nogle af den noget der kan føre sig oprason, noget i jubland af noget for nylighör publisere i et studiumkring. Som i uaget i har helt storsbørsmål, nemsk obere er svemske ikke, kan vi blive bedre til at tilbyde det til de rigtige, og inden vi taler videre om det, så tænker jeg at du skal få til dem lidt smål mere om der selv. I t.000 tak for muligheden for at komme i akker, for det første er snak om at trose det er utrolig glad for muligheden for. Mit navn er Thomas Fodenel, jeg er fyldstæppet af Bavron fra Århus i 2013, så det var allerede, at være en god på sjoven over siden, selv om det ikke føles sådan. Så har jeg læst kandidaten i Fysterp i Odense efterfølgende, blev fernet i 2016 og poppegunter min pvd i 2018 og færdige år i 2013 og ved siden alt der forskning, men der har også været, hvad skal man sige, klink ved siden af. Jeg har haft en lejre i, hvad skal man sige, et ben i Bicke lejre, så jeg har haft en stor af fejring med især personer, der har hovte og knæresrovse, hvor jeg var ansat på vejløs syvhus under min pøl i. Så ja, det er sådan den korte introduktion, er mig, det sidste 10 år. Det er super, det er mange år på kort tid præsenterede her. Jeg tænker, at det bedste stedet start kunne være, at det her med at tale mere om, hvad det det kan aktisere og trose. Her med fokus på hoften, hvordan finder man det, hvordan se det ud og vilke symptomer kan det føre til? Det er et rigtig godt spørgsmål start. Vi måske først og fremens lige starten, men at sige, ofte, der får man jo ud ved prært praxeren læge eller fysstapøl, eller hvis man er en ved den og tropeet kyrru. Men hvis man så får den og sådan slidgit, som det er svære stadig ofte, jeg kalde ofte. Det kan jo henlede til, at man tror, at man skal skone hoften eller knællet eller en se, honlet eller hvad forlædet er nu er ramt. Men det kommer vi så snakke mere om, men i folket til hoften, det der kan aktisere det, det er ofte så, vil man i løberen overrejke måske opleve en snine smærtet, der kommer går. Det har måske ikke den store, at vi skal msi indvikning på en stavlige dag til at starte med. De kan være sådan lidt de fuldstæssmærtene, sidder oftest på ydelsedene hoften, men mærkes også, ofte i lyskere området eller bage på bavdelen. I starten, ofte være i forbildelse eller i relation til en landform for fysisk aktivitet, og det kan være mange forskellige fysisk aktiviteter. Man verser en land, de fuldstæssmærtede opstår i forbildelse med bevælse. Tidig ofte i forhold til hofter, tror jeg, der vil det være, og gå op og ned af trapper, gå ned af en barke, end og ud af en bil, at de der symptomer, som det starter med. Så vel mange oplever hasser den en fornemmelse af, at hoftelighed føles sådan lidt mere stivt om morgenen og divåner, som inde for en halv timetid bliver bedre eller forsvinder helt. Det er faktisk også den, hvor de synes, at tomor til bavgrund for den diagnos, som man stiller af en klinisk. Så man kan faktisk stille den diagnosen, havt og tråse udlugge nærver og spørgende til symptomer. Det betyder jo ikke, at hvis man har de her symptomer, så har man vendevishofter og tråse, bare mere, hvis du kan lytte og nu stilbejlen i går, og synes det var ubehageligt i hoften, så betyder det ikke, at nu har du hofter og tråse. Men det er klar, at hvis du har en lang regge de her forskellige symptomer, så kan der være indikationer som har jeg i en retning. Og det er jo også noget, som man historisert har skandet meget for, og lavet mange grønken, bilen omkring. Og hvad kan være problemet med det? Ja, en problemet ved at bruge rønken, hvad skimsif eller skandinger for meget, det er jo, at vi kan se, at den store del er også faktisk har de samme forandringer i hoftelighed. Som dem, der har, hvad skal man sige, undt og dem som ikke er undt, så man vil kalle asumtematiske personer. Som man skal være ret var som, at tølgte det man ser på de billeder, men det rønken billedet har, hvad skal man sige, den funktion, at det kan være med til at bekrafte diagnosen, hofter, tråse, eller knællets og tråse. Som hvis man er et tvivl om diagnosen, så kan det gime enning og bruge rønken. Jeg synes bare at oplever, at rigtig mange får det tage som det første. Og for måske får de udleveret beskrivelsen, hvor det står rent anatomisk, hvad det er. Og så kan man godt sige, at jeg tenk' lidt er min hofte eller er med knællet. Det var der godt nok noget af en skrivelse. Og det kan skabe bekømere, som man skal huske og fortælle, hvad det egentlig betyder. Når man men finder. Ja, det er man finder. Funden, hvad er det egentlig? Det er der rigtig dårlig sammenhæng, men det er vi ser på billeder. Og hvordan der sidder foran og så? Precis det jeg skulle tage sig i, jeg kan forskning i generalpeier på, at der ikke er den her hel stærke eller hvad, for lige næriges ammenhæng. Så man sidder lige og tråde vore, at den simpelere forståelse vil jo være det stomerer og tråse man finder på en skandning. Det stomerer undtager man, men man ser også folk med en relativt lille mængde og tråse, "Hey, stærkes mæreder og folk med en stor mængder og tråse ikehens mæreder." Det betyder jo ikke, at skandningsbilderne er ubetydlig eller aldrig skal bruge, men som vi har tager, om vi andre i besøger, så er vi som samfund nok noget sted hende, hvor vi bruger både skandninger, oproissioner og medicin i forstår udstrækning, mod længere vannes mæreder i ser. Men der er nogen, for vimte er det allerede bedste vi kan gøre. Det er det, som vi blandt skal komme tilbage til, hvor i jo har kigget et på, hvad kan være med til at forse, hvem er mest gavnet end oproission? Så når man står i den her situation, man har en langere ikehens symptomer, noget af det kan se i småske på en skandning, så vil det jo være nærlig, når man gønner tale om, hvorfor det opstår, og der tænker vi, måske godt kunne starte, men noget af det, vi også introducerede med, at når man kalder det slidgigt, så fortæller det jo, tror man i hvert fald noget om, hvorfor det opstår, men opstår og trose på grund af slid. Til del, det er jo, hvad skal man sige, det er en brek i det her meget komplexe pusselspel, så hvis man kigger på og kalder det for slidgigt, så hendviser man til, at det kun er, hvad skal man sige, mekanisk belastning, altså belastning er ledet over tid, der før, til at du får mindre brusken eller gradvisst for svinder for ledet. Det vi kan se i sær her, de senere på, er det, at vi bledet en del klåer på det og grundet til, hvad som sige, den opdateret ved en kan være hjælp som i den måde man håndtere, og trosen på, der er det tyder på, at i særk genetik har, i forhold til høfter truset for klar, måske op til 30% tilfællen, og det betyder ikke, at hvis din forældre har truset, så vil du få truset det betyder at risikoren for at du får truset, er hvad skal man sige, forhold, så det gælder om, og hvad skal man sige, skru på de knapet, man selv kan skrupe på, og bruskener dem kan vi ikke skru så meget på i nu, hvad er fallet, og mig i bekendt. Nej, og så kan man sige, hvis man så tror, at det man skal skrupe på er, sænke sin fysiske aktivitet, for de er man er bange for at slide, så vil man jo opleve, at man jo nok er med til at øge risikoren for at få at truset. Ja. Men, så man kan sige, det var fallet en af de steder, hvor det er vigtigt at holde fast i, og sige, har man tanken, om det er udlugne på grund af slide, så vil man jo værket bevæger sig så meget på forhold, og man vil nok, hvis man har untenk at det er vigtigt at skone, og så ved vi, at de første primære konservativerne befællinger er fysisk trening, så følgelig skal det være gradvis, så følgelig skal det være til. - det er det, der passer individet. Det beøver i øgethælder, - - ikke at være stykketrængende. Det kan også være - - konditionstræning, mobilitet, - - træning, andre typer af fysisk aktivitet. Men det er vigtigt, at man ikke tror, at man kan skone sig i mål, - - hvis man kan sige det sådan. Ja, så det er et stultigt, der har været med til at vende op og nød på det. Det var, at man ladde en systematisk oversigtigtigt - - for jeg tror, det var tilbage 2017, hvor man kiggede på folk. Der var elite løber folk, der blev klassiseret - - som stilet siden, og så folk der omotionsløber. Det, vi kunne se, det var, at der var elite konkurrence, elite løber - - samlerne med dem, der var fysisk, indaktivt. De havde næsten samme forekomst, og troze, både i Hoffterkne - - samlerne med dem, der løb på motionsnivå. Det er lidt utydligt, hvad det var i det studie. Så det er sådan lidt, hvad de selv har klassiseret sig som. Men det vil formængeligt være nogen, der løber 2, 3, 4 ranger nu - - hvor det så, så udtager, at jeg skal se beskyttende virkning - - på at få at troze i Kne og Hoffterledet. Og så er der også den sidste par meter, som vi har haft en mekanisk belastning. Så den mekanisk belastning kandet, hvis man er elite ud over - - så kunne slidgigt betalelse en gemening for nogen måske. - Fy man har overdret. - Ja, for man har overbelastet det all for meget. All forlænget og en lang, hvad skal man sige, overregge. Så har vi det, at inflammation processer, der kan se ud - - til at medvirke i den her process. Og så taler man også om, at det er metaboliske faktor. Så tro så det er faktisk mere, man skal forstælle sig - - som sådan en en vekt, som kommer i ubalanse. Hvor der heltens kan være, hvad skal man sige, opbygning og nedbrudning af brusk. Så den her remodelige af en process, den får overvegt af de nedbrudene faktor - - som over tid begør, at trofsind den man necessisterer som med - - for at brusken bliver vores kvalitet. Man kan få sådan nogle knorle, hvad skal man sige, det hedder en også støvfyt - - altså sådan knorle tilvægst i kanten afledet. Og så kan man få, at den underliggende knorle den prøver for tættes af - - fordi den prøver at kommentere for det tappte brusk, der vil som sige - - kralvis det bliver mindre i ledet. Så lige for os få med op, der er både den mekaniske belastning - - og så er den enflamaturiske faktor, og så også metaboliske faktor - - fordi vi kan se, at folk der har svære overvegt - - se ud til at have en voreskem sige forhåd risiko, og så vil jeg have - - at trose i henderne. Og det er jo ledet der ikke er belastet på sammen modet, som knæ og - - hoftelelede, så kan vi tænke overvegt af problematis, fordi man - - bærer rundt på det kilo, og derfor får man at trose i knæ eller - - hoftele og ud risiko for det. Men henderne er jo et fint eksempel på, at der må være noget - - for eksempel med tabolis på spille også, eller mere systematis, vi kan - - at det er præcis, så sådan en land baggrunds - - inflammation i kroppen, som bliver aktivet, som gør - - man har tidligere troet, at fedt ved jo det, og sådan en hel enaktiv, men - - nemmere, funder ud af, at det spiller en land roll i - - og hvad skal man sige, at bidrage til, at der konstant er sådan - - lidt ubalancer i kroppen, og det kan være med til at tip - - vekskolen til ubalancer. Så hvis man er svære overvegt i knæ, men der kan det både være - - hvad skal man sige, den ekstra kroppsvik, men også alle de andre - - systemiske processer, der kan være på spille. Præcis. Og der taler vi ikke om, at man var ja to eller fem kilo for meget. Nej. Vi taler jo om i BMI, og det er jo sådan synes vi, at jeg - - vil get på noget, som ville være målbart, når man kommer på - - den anden side, træde i BMI. Og så vil det jo være sådan, at det er, så det stører jeg - - en BMI er, det er stører jeg, og sådan synes jeg, er derfor - - at et vægt tab, hvor man jo, som jeg kender til - - lødder zone på knæretrtrose, vil sige, at den vægt - - tak på fem til 10 % der kroppsvik, vil være målbart i ens smært - - niveau. Ja. Og en del af det kunne jo også gå et hæng samme med at man jo - - med en viss sandsynet bliver mere fysisk aktiv, man er vandt til. Og det i sig selv har en positiv effekt. Og i det er med betydet at det ikke er, at det vægt tab - - at den eneste var til bedring, men det kan være en af dem. Og så er der jo en faktor, vi ikke rigtig har taget om, som hedder - - alt. Ja. Altså som jo selvfølgelig er relativt svært, at gøre noget ved. Og man mener at også til at alle lige som gøre, at vi jo - - elder, om man bliver jo flere kvisser, der er tro - - så det er nok, hvad skal man sige en - - kronen til det er, at man er blevet udsat for en hel masse ting - - igen med siden liv. Så det er nok, hvad skal man sige en masse risiko faktor eller - - med virkener, og sæt til, man er blevet udsat for igennem livet - - som gør, at man har ekstra store sandsynet for at her tro sjov - - og eltrere vi bliver. Og generellet så kan vi også bare se for alle mulige andre - - hvad skal man sige tilstande, at det ser - - til udtager verden for højere forekomst når vi bliver eltrere? Så det er en - - så det måske er både en del af allring, men også på grund af - - at man er blevet udsat for en store mængde af - - for skælige ting i gennemneens liv. Så tider ofte, der hører jeg fra personer, der har - - hoftert ruse. Ja, men trodde det, fordi at jeg har lavet forkere det bevælse - - i løbet af mitt liv, hvor jeg måske - - så vigtige jeg ved, så der ikke nogen forkertet bevælse - - som du plejer se i - - det kroppen må - - eller det kan det måde. Så - - med mindre, du har været i lide sportsødede over - - eller et landet. Så kan vi så se, der er nogen af værv, der se udtager - - og gi en forhold risiko, hvor det, hvis man har - - tung manger eller lyft altså inden for byggebranchen eller landbrudet - - og det er specifikt for høftert ruse. Og det er for mindeligt også, fordi at man er blevet udsat for - - store mængder belastning over mange år, som gør, at - - hvad skal man sige, at kroppen ikke når og restituere ordentligt? Altså, dosen i norset bæsen er for stor. Præcisæk, altså, så det er for meget for ofte, det er med for lidt vile. Ja. Det er for tungt. Og i en kultur, som hvis vi lidt stereotyp tale om - - nogle af de brængser som iuer er kulturallegmanden, mandet dominerede - - og måske ikke gør sig allerede best i at ta pauser, - - be om hjælp, melser syg, gode til læn, en lang regge anden - - sundes af færd, som vi måske kunne have været med til at gøre det mere okay. Ja, og forhold til, om det gør lidt overræsik. Ja, så det er med at lytte til kroppen, hvis vi tager det, det er lidt sådan flåfi - - der har måsere. Så man kan sige, i du sægning er det bare vigtigt at huske på, - - for lidt se ud til at være problematisk, for meget se ud til at være problematisk. Med en fysisk aktivitet i en moderat dose er selvfølgelig både - - sundespramene, men også positivt i forhold til risikrund forhold. Det vi så kunne kalle symptomatisk, hofte af trokse. Og hvorfor det er hudvigtigt at tale om de ting lige så om label, - - om det er slidgik, eller trokse, det er, for de er også over bevisninger - - i høj udstregning, styrer eller påvirker vores affærd. Og hvis man tror, at efter man er været huske læn og fået vide, - - man har troet sig i hoften, at man er skadet, ødelagt, at operationen er det eneste - - naturlige næste skridt, så vil det jo selvfølgelig betyd noget for, - - hvordan man behandler sin hofte. Et godt eksempel, der jeg har haft nogen personer i forløb, - - behandlingsforløb, som eller været også nogle, der har været en del af - - vores studie, og som fortæller, den måde de fik af vide, - - de havde hofte af trokse på. Det var bare det brød, de fik med hverhed af det skandlingsfarve. Og det var så det. Og så det kan det jo meget op til ens egen, forståelse eller Dr. Gouge, - - at prøve at hjælbe ind med at forstå, hvad betyder det her egentlig? Men du har jo fortalt en lille smål om det allerede, - - men jeg tænker, at der er noget mere, du vil koppe det på, - - det her med, hvordan stiller man sig ind i din ocean og er det hovednød vendt i med rønken? Ja, så helt i sin essent, så kan man faktisk stille din ocean rengelig. Derfor skal man sige klassificering-systemer, - - en et der hybiderbrug, det er fra den engelske Sundesakentur, - - der er National Institut of Care and Excellence, - - som er næs kriteret. Og der skal man være fem år før, eller elterer? Du skal oplever, at have smerte i forbindelse med aktiviteter. Og det gælder både for knæ eller hofte. Og så skal man oplever og have stivhed i hoftelevet, - - som forstvinder eller bliver man kan bedre ind for en halv team, - - eller ingen stivhed om morgen i løbet. Så det er ret bræt kriterer, - - så det er faktisk ret relativt nemt at stille den kliniske din ocean. Det betyder selvfølgelig ikke, at hvis man er under fem år før, - - så kan man ikke have at tro, så det kan man godt i service. Det er der, de genetiske faktorer spiller ind, - - eller hvis man har været udsat, det glæmpter vi faktisk. Tidligere skeder på knæ og hoftelevet, - - ser ud til at øre risikoren, man kan tage. Det kan også være tidligere operationer. Tidligere operationer er bare for at se, - - ikke kun en trafikoløk eller en sportskade eller en faldskade, - - fordi det er at blive operatet i et sånn andet. Kigger det operation eller skadets mekanismen, - - så selv det er man stadig ikke helt sikker på, - - hvad det er der bidraver, eller om det er begge del, - - eller det er den ene og sådan anden del. Men så kan man også lave nogle kliniske undersølser. Der vil være en meget simpel, bevægelse, der faktisk er lavet skrert. Hvis man oplever, har smærende at be til på baudeling, - - så det er faktisk den test, der ser ud til at, - - hvad skal man sige, led retningen hen på dienosen af hoftertroce? Hvad skal man sige? Den øger santylene for, at jeg tror, det er mest muligt. Så kan man også kigge på, at man oplever smærtter i lysken, hvis man laver en indaget og en uddettføring af benet. Og så kan man kigge på bevægligheden. Nu har jeg haft et, det har sex bevægge retninger. Og jo flere retninger, der er ligesom at være, hvad skal man sige, mennesket bevæglighed og der er det jo vigtigt, og samle ind med modssatte siden, fordi vi kan få sådan nogle tal med, hvad skal bevægligheden være? Ja, så krede. Ja, men det er måske også vigtigt at spørre person. Har du tidligere kunne bevægdigt hovde lidt mere, fordi nu havde jeg en, som havde, hvad skal man sige, hvor man tænkte. Men det har jo rigtig gode bevæglighed, men hun var faktisk selv. Det bevæglighedene mine hov, der faktisk rigtig dårlig i folse, var den barngang. Og det var fordi hun var danser, så hun var vandt og han kunne bevæglighed og vælg og stade, vi kan bedre bevægligheden. Men hvordan så det som bærerne, hvad skal man sige en stor begrænsning for henne? Og så kan man også kigge på selvfølgelig muskelstyretten i sær på yddsiden, og så gludt, hvad skal man sige abduktoren, og så dem der sætter på yddsiden, og med til at føre benet ud til siden og stabilisere dem kring. Så hvis man har, hvad skal man sige, jo flere fund, man kan finde ved en person, pager mere i retning af, at der tal om hovnartrovse klart. Men det er jo vigtigt at tænke det korsfælle muligt andet tænke, fordi der er mange ting, der giver de samme problemer. Og de, hvad skal man sige, smærterne, de er som oftest på yddsiden, der bliver lavet stud i den her i Danmark fra 2016, hvor man laver en sportfolk, der hedder personer med hovnartrovse. Hvor har du undret henne, og så bedre det, hvor man tajnede dem, og som lagt tegninger over henne, og der er så man et på yddsiden af hoften, det er ovedet ud til, der har smærtere der. På tværserkøn. Eller 7 åvn ud til. Hvor mange forhofterer troze i Danmark, hvis man de som skal prøve at stå omfange? Ja, så hvor de har det sådan. Jeg kender faktisk ikke lige de exakt at tage for Danmark, fordi der er så en international forskning, det er ofte, skal man sige, at gå lidt ud og landens granser. Men det er lidt forskellige, hvordan studien har de kigget på, at det er på bageren af rønken, at det er på bageren af symptomer eller er det begge del. Og man kan se symptomatisk hofter troze, hvor man også har et røngen billed, der er lige som har, hvad skal man sige, bekraftet, det er nosen. Ja, men der taler man i stålsor den 1-10% på tværser et studierne mener. Men man rejner med de nye ståtelt fra en opgølse, der blev ledet, det her, hvor man kigger på tværser sydlighed i befolkningen af verden, at 3-30 miljoner mennesker på verdenplan lige nu har hofter troze, så det er glubbebødende og præcis. Og man rejner med, at aftroze, jeg har en eller anden gravet ramt over 1,5 miljard mennesker. Så aftroze, det er sådan en det 3-hübeste ledet der bliver ramt. Vi har knæledes, som er klart flest, og så har vi alle ledet i hænderne, det bliver faktisk telt som en kasse og så hofter troze. Det 3-hübeste, hvad skal man sige, ledet der bliver ramt, men det gør at omkring 12 000 området får en kunst i hofte. Hej hjem, Hej hjem, I Danmark og 1 miljoner, over 1 miljoner på verdenplan området. Og den tænker vi også kommer til at vente tilbage til. Det gør vi. Så den er der bare en af hudbrændende derfor, der er studier udkommedt studier i år. Så hvis man bare skulle ikke et skridt ned i noget, det vi har taget om, så har vi bl.a. nemt lidt i forbi for, at skandningsbillet er ikke noget vendt i vise. Er det godt til at diagnostise, og man kan også have en viss mæng, der er troze på et skandningsbillet uden af et have i symptomer. Hvad gør man så, hvis man nu har været til legen eller man måske end der har fået en skandning, der sige, man har kommet lidt hurtigt igen. Det er sundhedsfor sikring, for eksempel. Jeg har ikke et helt tænkt eksempel, og jeg måske ikke en gang fået det forklaret, men man kan se, skandningsvarer viser, at man har troze, men man har måske ikke så stor symptomer. Nej, så, hvad gør man så? Nu vende vi, gå vidernet i behandling, skal man nu vende vi, at opression er det næste skridt, fordi der er jo at troze på skandningen, vil det muligheder her, man så. Man vil somral, altid, og det er faktisk en ting, der bliver udfordt og ligner, men lige nu, der vil man sige, at anbefaling lyder på, hvis du har en bekraftet, at du har fået høfte og troze, du har nogen symptomer. Ja, men så vil det giver rigtig god mening og kigge på, hvor meget fysisk aktivitet laver man lige nu, og det vil måske faktisk være en god idé at gå i gang, men noget mulrettet, trening i forhold til ens. Hvad skal man sige symptomer og funktionsbegransninger? Ja. Altså om det er lidt mere en styrke problem, mobilitet, problem med vilke tybe eller mængde dig til til, man har været vente. Ja, præcis. Og tid ofter, der får jeg både som fyske og pøv at forskalt, der vil, hvad skal man sige, de personer, der kommer til mig, de vil gerne have det magge i skubrom. Svøle. Og det kan jeg ikke tilbede. Og det er også træls, men jeg synes for det første som forskalt og som fysiskt er bedt, der er det rigtig dejligt, at vi kan se i litteraturen, at de forskellige trænnespræmer se ud til om det styrke-træning eller om det er programt vi har derfor glæd, som er udbræt i Danmark eller Stavgang så gør, at det kan være med til at forbedre. Og konjunktionsplanen på missionen siger sig ud til at forbedre. Jeg tror det er lavet på knæretrose, men siger ud til at forbedre symtromerne. Man kan så diskutere, hvad er det for nogle mekanismer, bare virker ved træninger. Det er der sådan lidt af forskellige, fordi så nogen studier. Vi har bare svært ved at snøde folk til at tro, at de lever træninger. Ja, det er svært at blinde dem. Og det er unhelre ell, hvad skal man sige kritik og træninger. Så vi ved faktisk ikke om træninger, det er bedre end, hvad skal man sige og snøde folk til at træninger. Man kan argumentere for, at rigtig mange, der har knæret og hovedet og tro, så har også mange andre skavanger. Som gør, at træning kan være en god, hvad skal man sige, måde og starte på. Og også generell, fordi vi kan se, at deres fysisk aktivitetsniveau er dælende på skæb på brændes symtromerne. Det ville være, at være fall nærlig at tænke. Så kan man sige, i forhold til mange andre interventioner og mod smærtter, så er træning i sin helhed i sundhedsframene, hvis det ikke hjælper på smærterne. Og det er ikke så, hvis du nu skulle samlinge det med både indsprojetninger og operationer, så det er ikke så investivt. Nej. Men det er selvfølgelig også klar, at det stiller nogle krav til den enkelte, at man skal jo inden kunne møde op eller træning, der hjemme eller udenfor, der vil være nogen for fem, det er urealistisk i ressurser. Hvorfor ser det, om vi så taler tid ekonomie-energ i sociale, så stærker det virker som hel urealistisk mulighed. Og derfor er det altid vigtigt at kombinere træning med det, vi kalder passion uddannelse. Passion uddannelse, det blev sådan lidt udvandet begrejb, synes jeg, og det, men det ville simpelthen både det vi sidder gøre nu, men man har giv et oplateret af frisk, hvad skal man se perspektiv, for at så give man forståelse ramme for, hvad er tråse, hvorfor kan det gime mening og bevæser, når man har tråse. Vi fik faktisk ikke lige at gå igennem, at det giver rigtig god mening og bevæser, fordi den måde brusken bliver nærdet på elighed, der er igennem bevælse. Så den lidevæsker, der bliver produceret, når vi beværeres, det er, hvad skal man se i lide brusken for nye anerring, og kommer væk med, som man skal se det lidt lidt lidt sådan svamp, når man skal se belastet den, så præser den væsken ud og så suger den nye væske og for nye, hvad skal man se anerring, for der er ikke rigtig nogen blodkar i brusken, så vi er noget til at faktisk at få bevædret os for, vi kan have rammerne for, hvad skal man se, de optimale rammer for at opbygning. Og nye brudning kan - som kunne være den der mere, sådan mekanisk delet i, hvorfor trening kan være godt, så kan det være den der måde bruge lige at skade delet. Og så kan der være det hele et psykologisk aspekt i at få en trøkhed i at bevæser, måske være okay, jeg skalet at ikke mitten lide ved at bevære mig, det er okay at bevæser, det rammer jo på flere par meter og det er det vigtigt at informere om. Og så er det rigtig vigtigt at vi undgår og bruge over, som jeg har hørt nogen, og det måske sagt i bedste vilje, men jeg har hørt nogen personer, jeg har haft inden som er blevet, hvad skal man se, efter deres persøg med sundhedsvæsnet og det kan være en fyldstør på det som er selv. Eller en orthopædkiru eller en privat praktisende læge eller en helt trædige person, som har sagt, at nu har du føret at tråkse, nu skal du skåne det delet og du skal stoppe med at bruge din cross trainer, hvad man ellers har i løbe. Du må ikke bruge hårp af stød og begymme gruppen med at være dårlig for, der hvor vi i dag vil sige, det må du selvfølgelig godt, men du skal nok til pastosen, det vil jo ikke at løbe langt eller hurtigt til at starte med at udfordre din symptomer, kan du være, du skal tage nogle skridt tilbage for, så vil du have løbet, så får man verden, at din symptomer ikke er udtryk for, at du har skatet de løbet med, eller for mere tråse, fordi du løbe en langt uger for et und. Det her må jeg få et faglig, realistisk og opdateres syn på, både hvad er tråse, men også hvad betyder min smæreter i det omfak man kan få. Nogle lunden for ståelse får, at det er jo, i hvert fald måske, ved være bedre her en mere, det vi jo kan løbe muligt faktuel for ståelse, smæreter, der er mange faktorer som påvirker, hvorfor man er und, hvis du har sovet dårligere, og jeg stræser på arbejdet, er der en viss sanctionel for at du vil have mere und, din period, men det betyder ikke de knæer eller de har hafte. - og det er for så vel de her mere konservatier - - behandlingstillbud som for eksempel, - - træning eller fysisk aktivitet og viden igennem patientlodanse - - ofte hver noget af det, som er første valg. Og også over flere formå for mediciner, selvfølgelig andre investiv ingrejbe. Så man har lavet sådan en samlingning her i 23, hvor man er kigget på - - hvad siger alle de klinisk gratnækselinger, og der er sådan 6, - - og der siger de alle sammen stemme af, at træning det, det er stadig vi starter. Men som forsker der er også noget, så siger vi også, som vi også prøver at - - om det er bedre en alle mulige andre ting, det skal vi også være erkendene. Det ved vi faktisk ikke, men det ser ud til at forbedre det. Og man kan så sige, hvad skulle vi ellers tilbud? - Først og sådan. - Hvad fallder der med, der er noget med rejke følelige på den måde, ikke? Fordi vi ved jo også, at supervisere træninger patienter, den selvfølgelig, - - selvfølgelig, at laver forbruger medicin. - Ja. - Altså så der er jo noget, der indikere er i vart fald i det store hele, - - at det kan etter andet. - Ja. - Men jeg ved, at også siger, at det er jo. - I minde, at jeg er jo brug træninger på vælse, - - at det mange gange bliver talt op til noget det ikke kan. - Eller at det bliver talt op til at virke og nogle år, - - så er vi nok ikke kan til, at så siger jeg. - Ja, det var nok til dig egentlig bare min prøende. - Altså, det er fordi, at du forstører musklerne, at du bliver stærker, - - om det nok ikke en gang, noget vindigt, at bliv stærker for at have færdssymptomer. - Nej. - Så kan det godt være, at der er nogen del af ens funktion, - - som kan have gavne at bliv stærker. - Men i særgjuliger tid, man har haft undt. - Jofere vil være min forståelse af forskning. - Jofere performansparmeter, vil man kunne mulpe, som kunne forse, - - om det, og hudhar gjort nogen forskel for dig. - Om du får bedre coordination, beværer dig på en anden måde, - - om de knæes bruger på en lille anden måde, om du har fået en lille stærker glutt med. - Altså, at det er en del af baller i musklerturen. - I modsetning til, hvad de fleste tror, betyder det nok mærkbart mindre. - Men det er, at du er fysisk aktiv i en tepært ståelse, - - betyder nok rigtig meget. - Og din så kan vi sige forståelse og trøkket omkring hele ledet, - - og det er, at man jo, som menneske vil, har undt den gang i mellem. - Ja. - Hvordan håndtere er det på den mest hensaksmasie måde? - Ja, og så også, igen, den har patient uddannelse, - - de gik dem redskaberne, verktøjerne til og kunne, - - hvad vil jeg foran smerte op blusning? - Hvad kan jeg så gøre, at man ikke tænker? - Når han der har haft samtale med folk, hvor de har været god 5 km, - - det har bluset deres smerte rigtig meget op. - Men hvor jeg lidt prøv at tale ind i, er det sæncynligt, - - at den god tur har gjort, at de lide er blevet mere beskade i. - Det virker usensynlig mind optik. - Hej klart. - Hvad kan jeg godt føle sig? - Men det kan føle sig, og det er en hel ræll, at du har flere smerner. - Men jeg tror, at det måske er dosig spørgsmål. - I folket er de, hvad skal man sige, smertesystems belastning, - - til oskel, hende på det giver ungetidspunkt. - Klar. - Hvordan ser et godt træningsforløb ud, eller hvad er det indenhold? - Ja, det er godt spørgsmål. - Det kan jo indhold mange typer og træning eller bevægelse, hvis vi tager de større perspektiv, - - som også kan være en del af, der kunne ikke påsettet på flere år på de måde, - - måligheder man har. - Jeg synes, at den inden, det er faktisk også det, - - hvad skal man sige, anden befælles i de nye rartningste, - - det er, at vi skal kigge på det individ, at sætte foraners. - Og så skal vi afklar, at der er nogen typer træning, - - der vil give mere mening for dig. - Fordi vi har lige snakket om, der er ikke nogen typer træninger, - - der sødet til at gøre det ekstra godt, - - som vi den skal have med lige nu. Det kan være det røkker samt 10 år, det skal jeg ikke kunne se. - Men hvad giver mening, og hvad får nogle funktionsbegrænsninger, - - hvad du hemmet i din dagelige dag lige nu, - - det er, at man skal tage fat på, og så set nogle realistisk mål. - Og så ud for det, stræk et træningsbram sammen, - - og det kan være alt for et gange træningsbram til et desitærdsdyg træningsbram, - - afhænger af, at den person der sidder. - Det kan godt virke, når man lige sidder snakker om, - - det kan godt virke lidt så en lidt floppig, - - men det er nok den, at den bedste løsning, - - fordi hvis jeg sender dig hjem med tre øvelser, - - du ikke kan se en mening med, - - og så ikke, hvad skal man sige, rammer din målsætning, - - så vil jeg ikke selv lave dem. - Nej, og det er det, jeg har tageret jo noget i det mange, - - vi kunne gænde kend, at man er laggere. - Jeg tror også, vi skal måske prøve at lave en landform for personer, - - fordi ellers ser det, det du vil være, - - at her kan det være gærdag på to og fire, som har troet sig hoften, - - som kom til dig. - Ja, det vil jo selvfølgelig en nok, hvert fald lidt mere, - - af det ellers, som man vil kalde aktivitivitivitiv, - - så at dele live enged hverdags bevægelse i sit fokus for, - - kun go, rejser, sætter, plejser selv, - - jo elgrøm man er, - - gør rejent, lave mad, - - og så ved jeg, man hvis man er to og halvtræsser, - - og fysisk aktiv, normal, litretaktiv, - - så vil man nok lide, - - og giver føle, at bare ansker sættes nedehøjere, - - præcis for langt de fleste i præcis. - Så, så, - - jeg siger, i sensen, at jeg husker sæt på hvem, - - der sidder forandre, og det der, man kan sige, - - vi skal passe på at vi ikke kun treker, - - det sammentræns brammer op til alle, - - fordi udgangspunktet for alle personer, der kommer, - - med problemer med hoftert ruse eller knær truse, - - de jo forskellige og måltsetningen er forskellige. - Tidligere havde man jo, - - så i styrketræning meget fokus på, - - at man skal lyft med en helt bestemt teknik, - - at spure på en helt bestemt måde i retning af den anden to. - Det er ikke ud over. - Nej, nej, nej. - Det er bestemt ikke ud over, - - at jeg vil la sig, - - man ved, hvis rå i maven kan sige, - - at styrketræning i forskellige formere, - - uden set om det er frivækte eller maskiner. - Er rigtig godt, - - men det behøger ikke at sige på en bestemt måde. - Det behøger man bestemt øvels. - Det godt er træne, - - selvfølgelig både helt kroppen, - - men også de muskelgrubber, - - hvor salget relevante i forholdt sige, - - om man har. - Ja. - men at man trener, forlår, bævler, - - bæller, - - hoftens muskulatur. - Ja, men at man tager den igenme forskellige bevæg udslag, - - som både hermene er både godt i forskellige retninger, - - men som måske også bliver en form for aktivt strek. - Ja. - Altså, der bliver et mobilitet, - - element i det også. - Det kunne det jo gøre. - Spezivigt for hovedet af råsene. - Det kan vi se, hvis vi kigger sådan gemstneligt. - Den gemstnelige person existerer i valgdrig. - Men det er i serer, hvad skal man sige, - - nedsat muskelstyrelket, - - kan vi se i hofte bojningssratningen. - Og så skal man sige i, - - og stregge hoftene, - - før bæn og bæv ud. - Og så ud til sidderen. - Men det er jo vigtigt. - Og så, som kliniker, - - og kigge på, hver det den ene gille, - - har, hvad skal man sige, - - funktionsbegrænsninger. - Og kunne det giv mening og tre end, - - for eksempel, - - en rejse-settelser eller en bindprass med vigt, - - eller et skort med vigt i forhold til den person, - - der sidder foran som, - - så der ikke, hvad skal man sige, - - der ikke nogen øvelser, - - der er der bedre andand, - - og alternativer i forhold til at forbedre smæreter, - - i hver fel. - Så det er nok, - - og i fællesskab med den der sidder foranen, - - og finde ud af bram, - - der bøder realistisk, - - og som sikter hen i modet det, - - det de gerne vil. - Så man udfordrer. - Kroppen og de funktioner, - - som er svære, - - man prøver gøre det meningsfuldt, - - man prøver gøre det, det omfang man kan, - - sort nok til det, - - til at holde ud af lave, - - og så til at man skal skabe inform for vedholdenhed, - - hvor man jyder svære nok, - - må kænere at ingen enkelstående trening kan være, - - så gå, at man ikke behøver gøre det igen, - - at man skal tre en jo på fast basis. - Ja. - Hvor lang tid ville man skule rejen med, - - at trening er så hen over tid, - - for man kan forvente af foren, der navar den - - politiv følse. - Og det var et - - også et vigtigt sted at starte, - - når man lige så. - Jeg plejer, at i skæk regnet med, - - at i kommer her første gang, - - og når I så går herfra, - - så er alle problemen løst. - Hælde el. - Hælde el, nemt. - Vi kan se, at det tager ofte med dem seks til - - åre det ure faktisk, - - for at man begynder, - - så når opleve forbedringerne. - Ja. - hvis de kommer. - Fordi det ikke alle, det. - Det er siden, at vi er ikke for. - For hvor mange ville du tænke sådan, - - hvis man lavet nogle grovprocenter, - - og ville kunne forvente, at få en viss positive effekt - - af den fysiske aktivitet? - Jeg tror, der er tilbage. - Jeg tror, der blev lavet en. - Jeg mener, der var en af de overseksartikler, - - der lavet, eller er det en retningslinde, - - som har sagt, at det er sikre, hva anden. - Ja. - Som Ford. - Som Ford, det man ville sige en klinisk relevant forbedring. - Altså, hvor man mærker, at det er en forandring. - Og det er studiet. - Det er altså gempsnits forbedringer. - Så der vil nogen, der skule, - - så der er faktisk forbedre så rigtig meget, - - og der er nogen, de bliver uentret og nogen, de bliver været. - Og vi kan faktisk ikke forstart næsten, - - sige, hvem der der får. - Det var som sige størst udbytter at træning, - - men der er noget, der tudet på, - - fra en ret ny overseksartikler, - - at hvis man har højere ret smært, - - altså flere smærtter, - - så starte man så for, man en bedre effekt at træning. - Og det gælder sig egentlig, - - for mange behandlinger, at jo være, vi har det forstart, - - større udbytte formelæderne. - Nogle gange tale, man, det er jo. - Griset, du er smært. - Som jo handler om at tænke, - - vinder tilbage til en vist form for gempsnits. - Så jo, hvad er man harte? - Justøjere altså en synheden for, - - man nok får det bedre igen. - Og hvis man opsyger behandling eller undersøgelse, - - og udredning er så vider, - - fordi når man går og dog om, - - de er problemer lang tid, det er bare blevet vær og vær og vær. - Så er der en viss synheden for det, at man også handler på det. - For dem som har en positiv effekt, - - er det, nu er den ene du det, - - det kan være en lille, det kan være en stor effekt. - Hvor stor effekt kan det så ha i på, - - smager der funksjert. - og så er det en lille særk fra den, der er en lille særk fra den. Det er en lille særk fra den. Men der har været et forsøg i Danmark. Det er jo så gonne nok på knære tråse, hvor man samlingede treninger. Det var det her glæde på ram med en selvvandt sændsprojetning. Det var det her, men igen. Og så kan man i valdsætisk utse, at hvorfor fænder man det og er en selvvandt sændsprojetning. Hvorfor vil man kalle det i nødt virkningsløs? Ja. Er den jo nok ikke i et eller andet omfang? Den har været forlændet. Og det er jo det, de mener, at det er bedste bud på placebo. Ja. Men det er jo spændende i hvert fald, men det er spændende. Fænder. Så er den mangelene fordel ved beveelse af Faldt tankevikne. Det er den population, som man har lavet mange af de her studier på. Er det folk, som generellet har det meget dårlig, eller der er der også som bare folk som har. Tværden lille smålund, de deres hofte og trus, så er det med katterveren noget i, at nogen kan sædere ud og have lidt undid deres hofte og muligvis lidt af truset. Men at forskning måske lavet på folk som har det dårlig og er en størg grad og truset. Man gør jo tid til det grebet, når man, når man hvad hedder, skal jeg her folk. Det skal have folk med. Man vil gerne have, at de har lidt mere smerte, en bale i at have på 0 til 10 skale, hvor nolder ingen smerte til at være tinglige. Det skal for eksempel være over 3, så vi kan muligt for bedring. Men man skal gerne at kigge det enkelt studier, sige, hvor ligger de hen, der vil altid være en tabeligt, hvor man kan se, hvordan så de har patiendet ud for stavløn. Der vil gøres risikatter til den. Ja, precis. Der har man en lang regge spørgskamer, man spår demom. Der er lidt forskelligt, hvor de ligger på de studier. Men tid der ofte, der skal, at der går for 0 til 100 og der ligger de nedomkring 30 støkker. Så jeg starte med. Det vil sige de har en moderat, hvad som siger, symtorm, begrænsninger, der så trose. Jeg tænker noget godt mest, der må være mange, der udsom har en lille smule nedsat bevelet. Men som ikke noget vende, vi spørger, at tryk på den store rødeknab og få gang i en kæmpe udredning. Og ingen gang, noget vende, vi spørger, at supervisere genoptrenis tilbud. Men som kunne prøve at se på, hvis vi nu bare sagde helt bredte uden, at jeg bruger de begrejere, hvor kræmse faktoren er. Hvordan er min kost rygere, der ikke er jeg elkego hold, hvor mange motion dyrker jeg egentlig. Det var den sår, jeg var den selv ud med stress i midt liv, og ved at lave små for andringer på de par meter. Så en syge nivis, vil kun få det meget bedre uden på noget tidspunkt, der med en sunnesprofessionell. Og jeg tror også, der går rigtig mange af dem rundt dig ud. Ja. For de, vi har tid, man kan godt få den. Og det er der også rigtig mange, der kommer ind til mig og tænker, hvis man har fået haft og trose. Så er det den uldtemtive, det ender kun et sted, og det er, ved jeg, at jeg skal skifte min haftelød ud. Det vi så kan se fra forskningsresultater, er det se ud til at være medlemt 20-20 % i nysget tallviser. Der er faktisk ender med at få en kunstjør, så det er 4-5. Der er ikke gør. Og når man så er en, som mig på og topede kyrologisk afdelning, så kan man godt kompter og tænke. Ja, men det er der alle, der er ender med at få det. Men det er fordi jeg kunterer dem. Tovlig. Det er også være, at jeg har med, at man kan sige, at vi er at 40 % ikke får en ny haftel vidner, når jeg er generelt gode. Kan vi sige, at rammer for, at træncer bedre, eller man kan sige, på et eller andet syspunkt kan det være, vi får en endnu bedre mulighed for at uberage er noget, eller skift noget, som vi ikke har mulighed for. Ja, eller så. Som der lige nu, der er alle behandlinger i mod og trose, det er jo symptomlændere. Vi kækk finde nogle behandlingser, der kan revisere det topte brusk og i præcis. Og i den kontext er det faktisk vigtigt, og nævnt tror jeg faktisk vi glæmmt, at der er nogle studier. Det er så lavet på knæ, og vi så vil jeg lave det faktisk lige nu på hoftef. Der kigger på, hvor den reger brusken og hofteledes struktur af enelig, eller knæledes struktur af det her på og bliver udsat for trening, hvis når man har truse. Og det er jo her, det teller lige de mod den her. Det er faktisk ud til, at dem der trener sig en moderat, at de får en lidt bedre bruskvalitet, end man havde før man starter. Det var flik ved hver. Så det er ikke trening, ni så selv, der siger ud til at gøre det hver. Og for mulighed er nogen, så vil for dem det udvikler sig til. Det er et spørgsmål, om det er vel vores skidt uanset, hvad der måtte være blive, hvad skal man sige. Og jeg kunne godt tænke mig, vil ikke stille ordet ned af det spår, der hedder hver gør, hvis det er konservativ, ikke virkelig. Men jeg kommer bare til at tænke på et spørgsmål, så jeg godt vil snige ind først, fordi vi slikker nemte og fordi jeg fornemmer, hvis vi giver ud i privat praxis, så det nede det, der bliver tilbudt rigtig meget her. Og her tænker jeg på passive og manual behandling, vil du placeren har manipulation, massage, akupuncture, tape, laser, shockwave, og så videre der hende på at trose og smært dig heri. Manual behandling er nævnt i, hvad skal man sige, i de klinens retning, den er som det, man vil kalle et andetvælds behandling, som kan gise og tilbudes i tillegg til patientudandelse. Og en landform for fysisk aktivitet eller trening. Og der vil være mange, der måske patienter der også kommer med og siger, men det er det de forventer og forber behandling. Det er oplever til, som først har været, at det er derlig som er forventning, fordi det har historisk ligget i vores profession. Men det er sækket ud til, at gik så meget ekstra effekt, at det er det, man tilbudder som standard. Så det kan give mening for nogen måske også, som en såmere sublimang. Så måske sublimang, hvis det er smertelændere, kan det være adgangspilitenter og kunde mere. Inden du bliver mere tryk ved, at man måske ikke er så meget stykker, som man troede, hvis lidt tryk gør, at det føles bedre. Helt, at man kan begyndte at beveje sig mere den årsæmmen, men det skal helst ikke være første prioritet, og det skal helst heller ikke stå aline. Nej, det føles lidt sige. Og så skal det også forklars med moderne. Så allerede, hvorfor der er den her manual behandling, så ud til at vi ikke er at det er formelige. Andre ledes en det vi bliver skolet i for to år mere. Så du tørner mine ord, men med sin hen og kan indre folk, så tror du. Nej. Jeg hørte, at jeg har været der typ. Så hvis vi skulle gå videre til den her med, når det konservativ ikke virker, hvor når, giver det mening, og overvarer en kunstige hovf. Det er operationer, så vider. Det er sådan, at vi lavede det her studie, hvor vi har samlingene at træning med at få en kunstige hovf. Der var det store debatpunkt for os, der vi startede, og vi skal sige, vi startede projektet i 2018 med det signende. Der er sådan, at på det tidspunkt, der var ikke rigtig nogen retning, sende jeg for, hva er indikationen for operationen? Og både klinikerne kunne jeg ikke ind i på tværser hinanden. Men i dag her får nogle ord. Tilbage i 22, der kom det her nej, Geidlein med et, og sige, at indikationen for operationen er, hvis man har en markant inflyelse, og så symmtormerne har en markant inflyelse på ens livskvalitet, og at førstevældes behandling, og andenvældes behandling, er udført og har utestregelige for bedringer. Så når det er genført, og hva er det, så, fordi man kan også sige ud for det spørgsmål, som sige, "Nom, jeg har været udtrain en gang." Og det, og det fastlår vi jo tidligere, det er nok ikke nok til at kunne sige, om det faktisk giver der for bedringer. Så typisk så de programmer, når folk bliver henvist i dag, men det har en vejhed 6-12 uge. Så og genfør et program, trainingsprogram, men noget patient uddannelse i hvert fald, at 6-12 uge svejhed, det er minimum for at sige, om det faktisk er et kært sidste. Ja, det faktisk kan gi der for bedringer. Og det er jo indivitelt til, så kan man løve en evo luering efter de 3 måneder og sige, "Går det i en rigtig retning eller det stavnere eller det god markant i en vær retning?" Hvis det udvikler sig, hvad skal man sige til det rigtig trælser ret hurtigt, så kan vi se for mit studie. - der fik en oproktion, når man var kandidat til oproktionen, - - at det gør bedre for bedreinger på smerte og funktionen. Som et af de få oproktioner, der er selv taget gør det, - - magt kan bedre en alternativerne. Ja, fordi det er noget man har testet i, der er også på mange andre kroppsteel - - og og og tilstande, hvor man kan generalse, - - at hvis man laver en chamo-oproission, så ser det ikke ud, - - så må man, at det er nødt vende, vi har en bedre effekt. Jeg kommer også til at tænke på, hvad faller, - - at der er flere oproktionstuget, der er lavet på skulder, - - som er der, som viser, at hvis den Konzervetjøg-gænderbtrenning ikke virker først - - så kommer oprationen med all sentynedet heller ikke til at virke. Men det lødes må man, du fortæller om et andet billed - - hvor at gænderbtrenningen godt kan nu kalla, at det bare lige misløkkes - - men oprationen kan have en positiv effekt. - Det er at være folk sådan, der ser ud for hoster, tror jeg. - Og vi kan se det oprovedesjøg. Det er jo en del, der er lidt ud, og der er lidt ud. Så der er jo, hvad skal man sige, er det flere værktøjer i værktøjskasen, hvis - - det er træning, og det vil ellers kan tilbyde ikke giver den ønskødede fremgang. Og igen, er oprationen altid den rigtige løsning. igen, det er en end det vi døler overvejning med den, der sidder - - foran os, hvor vi fællesskabes kan komme til den slutningen sig - - er oprationen den rigtige vej for dig. Og vi kunne se, i det stud vi vil have, at efter 6 måneder - - vi målt det på sådan et spørgskamert hører og ikke sfor at hæbskorting - - går for nul til året og før. Nul det er det værste, hvad skal man sige, - - skoert og højt kan, så har du en rigtig dårlig fungerende - - høfte og har rigtig mange smæreter. Året og før, så bruger du ikke her, hvad skal man sige, - - en nævne værdige problemer med den høfte. Og der gik, hvad skal man sige, oprationensgruppen, de forbedrer sig - - med lige underkanten, der sidste poäng og trænsgruppen - - 4,5 poäng. Så der var faktisk det en - - hvad skal man sige, større og forbedring, og så det, man vil sige, er en viktig - - forbedring i dem, der bliver bræder. Så når man er der til, hvor bruger bruger bruger, måske ikke - - en giver mening, så er det et godt, hvad skal man sige, en næste skridt - - ved Hofdar-troese. Og det er, vi så, det samme billede - - ved knær tross til en dans forskeld heres ønsker, - - og lavet et lignende studie for omkring 10 år siden af fanden - - samme resultat ved knæ, hvor hvad skal man sige at få et kunstligt knælede. Så de to operationer for at trose sig ud til at gi bedre forbedringer, en træning, det vil sige, når man er forned. Ja, så fik en post. Du har en svært greve at trose, og du har en markant inflyld - - så at - - på det livskvalitet. Og du har prøvet konceret. Ja, og jeg er faktisk begøn at sige ikke prøvet med genført - - genført. I valueret, fordi jeg er oplever tigt at fået en henvisning fra nogle - - og så kan de sige, så kan du lige prøve det der træning. Og der synes jeg, at jeg er allerede implisit, så får jeg til at lave mig. Det virker ikke. Ja, så operationet er det rigtig, men ind til, da jeg kan du lige - - hyggeligt med det her. Ja, klar. Så der ser jeg en ting, vi som Sundens professionell kug - - hjælp hendet med de kontexturelle faktorer, og sige - - nu sender jeg dig ud til Thomas eller tejakom. Og så træner du ham i de næste tre måneder, og så evluer jeg vi. Hvordan det er gået der efter. Ikke at sige, når du sender mig ud, så prøver vi lige. Og så ses vi om tre måneder. Ja, da er det ikke sige. Kan man kompenseret vinde i alle - - og reduceret funktionsniveau eller i svaretet skarne - - og trose for længen på at få det i skiftet? Jeg mener, der er lavet noget forskning på, den er ikke lige så meget ind i de studier. Men man er netop ud i det dat, og finne, hvad skal man sige, det er gøllende tidspunkt for - - for hvad skal man sige, hvad hedder det og få den kunst i ofte? Det der er i hvert fald essential, det er de set til at have i - - fjersprocenter tilfældende at holde omkring 20 år de kunstige ofte. Om man. Ja. Og så de skulle gerne kunne holde. Vi vil helst unge og skulle lave dem om for mange gange. Så får vi en sejen af. Ja, og fordi resultatet også bliver knap så godt, at de bliver sammen til sig ud i lige nu bliver lavet. Så det er jo lige med at finde den der, at man helst ikke skal være for ung. Men spørgsmål er også, kan man vente for længen? Men de fleste i dag er vi jo være sattet rimelig godt systemer - - i Danmark varfald for at når man har fået konstateret, at man bliver - - vil være flest, der flere flere er, der bliver henvis - - men tidligere talt tyder er faktisk på, at - - at 6 ude 10 der får at trose i hoften, ikke bliver anbefale - - eller tilbud, hvad skal man sige, de er relevante første vælse behandlinger? Ja, det er tange vækne. På den måde i hvert fald. Så når man har gemmeført, genoptrækningen er så videre, kan det have en positiv - - indvikning på det, at foren kunst, de har sig forhold til at komme - - så hårdier er så enst fysisk udgældspunkt før åbresoren. Ja, som udgældspunkt, men igen, der er lavet meget få gode studier på det - - som vi skal være lidt vores toldninger på det. Der er noget, der kunne tyde på, at hvis man har trænet fremtorbojrationen, - - så kommer man som måske lidt hårdier. Det er specifik for styrkattraining, kan vi se, vi har høftere tråset. Men efter et år så er der ingen forskel i smerte eller funktion, - - sådan gemstinteligt selv. Men det kan jo måske i den kontext, og det er jo der, at man nogle er en lide, - - hvad kontext kan det så gemening? Hvis man nu har en, der faktisk er eten af værv, sagt til alle - - og skal tilbage på arbejde. Så kunne det måske gige gode mening faktisk, og kunne være lidt bedre stillet efter tre måneder. Ja, så man ikke får et år, hvor man ved på her. Det kunne være jeg ender mere værv, tvindstede mere hårdier, der hen. Og så kan man være fald, siger, igen for at vende tilbagetudørspunkt. Det er ikke farligt at træn et lide, heller ikke, der har svært - - og høftere tråset. Det skal jeg ikke løde mere, så det er ikke spilt i sådan en all-men sundhedsmæssige forstand. Så der kan være, og du vil måske også være, hvad skal man se, halv lidt mindre. Han er muskel, men så tager jeg, hvis der skulle gå noget galt, komplicationer. Ja, det er jo kællet udlænget med på den måde, at være mere robust stillet, hvis vi kalder det. Men lige for at være en tilbage til komplicationer, ved høfte, at man hedder ned at funke kunst i ofte. Det er meget meget kældent, en procent oplever for alvorlig en fictioner, og træn halv procent - - at den hopper, hvad skal man se, komme og ud og lave at skade at sætte den på plads igen. Så det vil sige, at vi sige, at vi har fire og ud og hun er og skal have, vil og blive og lave at den komme ud og lave at sætte den på plads igen. Så det er helvige smart, skal man sige, at kællet af alvorlig komplicationer der er til - - og det er mere, som er mere normale komplicationer, men man har smertret efter følgende. Ja. - Som der er efter de fleste oprozioner. - Og det er op i mod 10-20 procent for mange oprozioner. Og det taler også godt ind i hele problematikken, men vi har fjerne noget, der tror vi har ramt det lød. - Ja. - Hvad forgør det så stadig undt for nogen, og det er nok nogen, hvad skal man sige, andre mekanismor der er på spil. Og det er for det er jo vigtig afdæk, at han hele hedder en tid til gang til den engele patient, - fordi det kan godt være alle mulige andre ting der spiller ind i det også er efterfølgende, som så påstår brativer for løb. - Der kan være med til 3 uden smerte der blev os der. - Det ville være jo få vindt, så at hvis det altid var en atomisk strukturell for klarede smerte, hvis vi bare kalder det, - så burde man jo kugge 100 procent. - Så burde du lave 100 procent. - Det er det smertefri, fordi man fjerner det ind. - Ja. - Takker det være, at vi sidder om 20 år ting, og når man vi forstår det ikke helt, men nu ved vi, hvordan man gør, - og ellers af det, fordi smerte, de så mange andre menneskelige oplevelser, er mere komplexe, - en at vi bare kan få klare dem meget simpel. - Hvad kan man forvindte efter nobation, og hvordan siger genoptraening ud efter, så den kunstige hofte, - så selvfølgelig beskredet lidt sådan. - Ja, så må vi. - På den her Oxford Hipsgård, så hvis vi kigger på den, det er jo igen, hvordan dillterne i vores stu, - de skal msi anden gange, hvor mange problemer de havde med smerte og funktionsimot. - Ja, men så kan vi se, og det er vi fandt i vores stu, det ligger egentlig meget godt i trod, - med tidligere, hvad skal vi sige, op så versionelle data fra andre studier, hvor man bare har kigget ikke sådan spesivt, - trukket lød til den ene eller den anden gruppe. - Og der lærer, der mange de får omkring en skor, der ligger omkring før, - og på et andet spørgskam, er vi kigger på et hib, disability, og også deres Thritis Outcome skor, - der ligger de melm fyrs og halvfemt, - der er et, hvad skal vi sige, der er stadig væk en grad, som de ikke opnår, - også, hvis man samler en omheder med ellers matchet rasket i situationstrejen, - hofte rasket i hvert fald. - Så genomsnitgliset, så kommer man så ret godt, du kommer der bare ikke hele op på nivå, - og det sagde ikke ud til at genoptraening kan lyfte i ødeljerer, som genomsnitglid, - og prismertemissit. - Og der er faktisk lige blevet lavet et nyt studie af en der hedder Trolls Mark, - som har samlinget, hvad hvis vi sætter nogle til efter nobationen, - faktisk bare forråder vejledning om og vende tilbage til normal. - De fik det lige så godt, som dem der tre nede, hvad skal vi sige i hjemme. selvstændigt. Og der er så ikke, at vi ikke måtte trænne den. Nej. Og der er så, det er jo det, der er, hvad skal vi se, faktil, ved det stultigt. Så det kan godt være de her. Jeg er heller det, men måske er det ikke så vigtigt at få specifikvejledning. Nej. Mener, hvad er tryk nok til at vide, at du godt må? Precis. Og i forhold til smærtere og selvrebuteret funktionsniveau, og de har selvrebutet skæmer de teste os på nogle andre funksional parametere og fandt ikke de store forskel. Så der går nogle teriøm, at genoptraining ser ikke ud, som udgangspunkt og hvad skal man se, lyfte den genomsnitlige patient, så anbefællringene er lige nu at det skal vude deres for den enkelte. Og der kan man jo godt have alle mulige andre ting i ens liv, som kan gøre det, hvad skal man se det mere eller mindre og besværligt, eller hvis man har en eller anden, man skal tilbage til. Så det typiske jeg altid bliver stillet fik som første kommentarer, og jeg kom ned på en vegan vakte på vejlige, det var. Jeg vil gerne have en genoptraingens plan, og så skal vi lige vude der om, du skal have. Men allerede det er jo lidt et skift for mange, og det er så fællig fin, der heller, hvis vi kalder det løsstene eller en tension, om man genoptrækning, men det skal være rette indsats på rette sted, hvor man forventligsker kunne få noget ud af det. Precis, så skal man. Så plejer jeg at sige, men det er fordi i lige så god til at træne, som i kan gøre samme mig. Det er det, det der er sjovt, og så bare helt tagern, om man skal have endt en superviset genoptrækning, eller en genoptrækningens plan udskrede fra professionelles computer. Måske i fungerer ikke noget vendevis, så godt som vi tror. Det kan jo også godt være, det er i dag, at vi ikke helt forstår, hvad er det, der gør genoptrækning virker, så vi skal gå op til mere af det mere, så vil vi en oxenig større effekt. Og det er vi mangler lidt noget videre omkring i forhold til genoptrækning efter, og for en kunstige ofte, det er, hvis man har problemer, fortsæt. For eksempel, et år efter, kan vi lyft dem udeliger? Der er lavet nogle studier, et studie, så jeg på korsbon, hvor man har set i gang med en træning, altså langt længert tid efter, en man har gjort tidligere. Og der er nogle turier om, at så har man haft tid til at ligesom og hele. Og det er det, der er sævigt, det er sævigt til at den har oprojtion, den laver ligesom, hvad skal man sige. Det tager tid og kommes over, så man får ikke det optimale udbyte af den end forholdtredning. Det er der end for tidligere. Ja, for tidligere. Selv om du må gerne, det er ikke farligt, men det er sæt ikke udtil, og hvad skal man sige, at man får udbyte det af det. Så der mangler vi noget videre omkring, og sige, hvad nøg vi sætter ind, senere kan vi hende noget der, og det vil jo fremtiden jo kun vis. Det er helt sækker gælder mange elementer, der har med ting vi ikke ved. Selv om vi ved mere, når man ser en for. Jeg tænker, vi skal prøve at gå kort forbi, nogle af de forskellige myter og missforståelser der. Det behøver ikke, hvad en desiderer er, raphead for jer, hvor du bare sige, jeg gjerne nej. Men hvis vi tænker med kort, kort, men lidt modet. Svar. Svar. Forkerte bevægelser, giver og trote. Nej. Det ser ikke sådan ud i lidt afsvoren, og der er existerer for mig, ikke forkerte bevægelser. Nej. Hvis rønken vi som har ad slid, så skal man overres. Nej. Og vi ser stadigvæg, at der er en stor uge en stemmel, som er det, vi ser på rønken. Kontra, hvor den de symtomer personen er blevet overhatte. Der er de, hvad noget, der bare kommer ved alle. Nej. Formændlig ikke. Men alle er betydder noget i den hansende. Og det er formændlig en grøde ret af, hvad er udsat for forskellige ting i gennemlivet. Men vi ved jo ikke, hvis man blevet 130 igennem snit om alle så ville få det. Ja, klart. Jeg skal bare lave live-mette, og det er for at stoppe mere træn. Nej, det vil jeg absolut ikke anbefale. Jeg vil anbefale, at man faktisk kommer i gang mulretteret så tidligt, som muligt for man har fået konstateret. Og så er det vigtigt, at faktisk at fast tolle, hvis det virker, så er det sådan en pille, man skal fortsæt med. Gimene. Når bruskung er slit til stræk, vil ikke så det ikke knåle mod knåle. Ja, det er også et offdoet udtryk, som offdoet blev brugt i praksis. Og vi kan også allerede næsten, altså for mig, hvis jeg fik evide det knåle mod knåle. Det tænder næsten allerede det røddelysen i mye troet. Jeg får ikke lyst til at bevægge mig, hvad er fald. Så jeg synes, det er et begreb, vi skal overvej kraftigt som kliniker og brug. Og jeg har så gav at se et nogen de, hvis jeg forstiller, at man lide tager sin hen og så lige skurrer dem mod hen anden. Mens de forklare det. Og det synes jeg, det gør ikke noget, hvad skal man se, godt for stolse, så drar man for at trofse. Nej, så når du starte med at se jer til et begreb, så mener du det virkelig henne. Ja. Bare lige så det. Jeg tror, det var tydeligt, at det var et far med bare lige så, det der, fordi sagt øj. Cykling og svømning, at de bedste fysk aktivitet former, fordi de mere skånnsården. Det ser heller ikke så nogen, det kan være former som kan, hvad med til at forbedre det. Men afprøve nogle fiskiller. Genomfører nogle forskellige ting. Der var selvfølgelig udfører nogle forskellige former-fartræning. Der er ikke noget træning eller bevægelse, der ser ud til at være bedre eller mere skånnsånd. Og vi kan faktisk se, at løb. Det er sådan en, der der blev meget vælg ud undersøgt, og vi kan se, at løb. Det ser ud til at forbedre symtomer. Vi er folk der er knære trus, og for hver helger ikke radio-krafisk, altså det vil sige, at trus er brøn. Næer, når man ser på løber, gennem alt, har de jo både stærker og klokkene i hofte mere viscuffilte, det skal også vide siger, at jeg er positiv tilpassninger af løb. Ikke for sig, man skal løb, men man må godt. Hvis man godt kan lide at løb, så er det jo vi. Gradvis, dosis. Er det skående hoften af den bedste løsning? Nej. Det ser ud til at være en dårligere strategi, både for de samlet helbræd, og for, hvad skal man sige, hofte løbene, struktur og stoppene at bevæser. Jeg har en siste. Måske ikke at have den godt hørte sig i hoften, men jeg tror, den i hvert fald i mange ståelse hører mest til henderne. Men det kunne også godt være noget, man gør, hvis jeg har haft, da jeg sig et knæk fører til, og trus det mere knække fingre, for eksempel. Jeg kan, hvis jeg stilere, jeg drar mig væk fra min bing, så kan jeg godt for min hofte siger sig knæk. Før det sig, og trus det. Det ved jeg, at jeg tæller, om jeg siger, det tror jeg ikke på. Jeg tror ikke, det er undersøgt for hoften, men samlerne fra andre lød, der er et knæk, det er for min lufbubble, der bliver præs ud af lød. Det vil jeg svært være at tro på. Forhenderne var der i hverom her den lidsen show, fæser som knækede fingrene kun på den ene hånd i gennem orter. Der har man set, der var ikke nogen forskellige forekomst, der tror, at man selv er. Generellt knæk i forskellige leder, hvis man kan gøre det ud, når det giver ubehællessig, og så betyder det oftest ingen ting. Så vi skal prøve opstå mere nogle af de forskellige ting, vi har snakket om. Så er det jo, at det er klart, hvis man taler om, som slidkig, så vil det være nærligt, når jeg tror, at man skal skoven den kropsteel, ved jeg ikke er brugten, men at i store træk kan vi godt til, at så siger fysisk inden aktivitet meget meget sællent af en god løsning. Det er for det vigtigt, at man måske starter mere for en optater for ståelse, som går fra, at man tror, man er ydelagt eller føler, man er udlagt til, at der håb, der er muligheder, du kan få det bedre igen. Det handler om at finde trykkhed, det handler om at juge gennemfører, forskellige former for fysisk aktivitet, start gradvisst. Start gradvisst, og bygte stille og rolig op gerne med noget, som føles meningsfuld for en, gerne noget som har fokus på funktion. Man behøver ikke noget vende, det viser for en skandning for at få grundlys til at begynder bevæger sig først. Du ser eng og gradvis eksponering eller gradvis opbygning af to par meter, som bare altid er meget, meget fin af hammed i lommen. Hvis du sådan afslutningsvis skulle gifte et rød til patienter og et rød til behandler, omkring det her med, har ofte aftroze. Hvad ville du så gi, hver grove som rød til behandler? Der ville jeg helt sikker til, at tænke over, overvalget vi pruer over for patienten. Det setter sig rigtig dybt ved rigtig mange, og det kan være givet i bedste hensene. Men jo mere vier opmærksom på for stormvors over, det kan tage, hvad sagt fordi vi har aldrig travlt. Og der kan ikke have noen med dyber og mening for os, men de opfatter det ofte på en hel anmod. Og jeg skal selv, hvad den første tager sig, jeg har sagt rigtig mange ting, der blev misforstået af patienter. Men det lærer man jo trolig meget af. Til personer, der har skavanker eller oplever kender fra hoften, gradvis, gradvis, tollemodighed. Vi har nok sagt, at så skal man overvalge hvor man skal samle sig selv med, hvor man var nødvendigvis før man fik problemeren. Fordi det kan godt være, at man har gået i måske flere år. Nogle måneder, nogle flere år. Og så går det bare, hvad skal man sige for ens krop, ofte meget hurtig nød og bakke. Det tager lidt længere tid, at bygte op, og man skal ikke tage smert oplussninger. Det er ikke farligt, jeg ikke vil være skamselig udlagt noget, jeg slet, men det er et udtryk for, at jeg er smertesystem, rober alarmberedskab, som der skal tage hund om. Fett. Hvis lytterne gerne vil finde noget mere om dig, hvor gøy det det eller kan de og hod det? Jeg har sådan relativet af nogen. Prima at på linken. Eller så kan det være, at vi kunne linke til noget af forskninger. Eller så kan man syge på min navet. Ja, pop med dig. Den hele tør. Tak fordi du vil være med. Tusind tak. Tak fordi jeg har mødt komme. Så er det følge. Jeg har lyder, hvorfor du har fået en inspiration i denne episode som har fokus på din hofte, men som selvfølgelig også kan hej relevant. Selv om du måske har undit i de knæe røk eller løbet. for de mange prinsiverne jo også gør sig gældende her. Jeg håber du vil kastene den anmelse efter podcasten i din podcastab. Og ellers må du bare her i en rigtig dejlig dag.

Podcast Summary

Key Points:

  1. Hofteartrose (tidligere kaldet slidgigt) er en kompleks tilstand, der involverer mekaniske, inflammatoriske og metaboliske faktorer.
  2. Genetik spiller en stor rolle (op til 30% af tilfældene), men fysisk aktivitet i moderate mængder har en beskyttende effekt.
  3. Røntgenbilleder har dårlig sammenhæng med symptomer; mange med store forandringer har ingen smerter, og omvendt.
  4. Diagnosen kan stilles klinisk uden billeder, baseret på symptomer som aktivitetsrelateret smerte og morgenstivhed under 30 minutter.
  5. Overdreven eller for lidt belastning kan være problematisk; moderat aktivitet er bedst.
  6. Vægttab på 5-10% kan reducere smerter, især ved knæartrose, men også på grund af systemisk inflammation.
  7. Forkert bevægelse er sjældent årsagen; undtagelser er eliteidræt eller tungt fysisk arbejde over mange år.

Summary:

I denne episode af podcasten "Stærk og smertefri" taler værten med Thomas Frøkjær, en fysioterapeut og forsker, om hofteartrose. De afkræfter myten om, at artrose udelukkende skyldes slid, og forklarer i stedet, at tilstanden er multifaktoriel med genetiske, inflammatoriske og metaboliske komponenter. Røntgenbilleder bruges ofte for meget, da de ikke altid afspejler symptomerne; mange med store forandringer har ingen smerter, mens andre med minimale forandringer kan have store gener.

Diagnosen kan stilles klinisk ud fra typiske symptomer som smerter ved aktivitet og kortvarig morgenstivhed. Fysisk aktivitet i moderate mængder er beskyttende, mens både for lidt og for meget belastning kan være skadeligt. Vægttab på 5-10% kan reducere smerter, især ved knæartrose, og er også gavnligt på grund af systemisk inflammation.

Forkert bevægelse er sjældent årsagen, med undtagelse af eliteidræt eller tungt fysisk arbejde. Thomas understreger vigtigheden af at undgå frygt for bevægelse og i stedet fokusere på gradvis, individuel træning som den primære behandling. Episoden opfordrer til en nuanceret forståelse af artrose, der kan forbedre livskvaliteten og mindske unødvendige operationer.

FAQs

Hofteslidgigt er en kompleks tilstand, hvor der er ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusk i hofteleddet. Det kaldes ofte slidgigt, men det er ikke kun slid, der forårsager det; genetik, inflammation og metaboliske faktorer spiller også en rolle.

Typiske symptomer omfatter smerter på ydersiden af hoften, i lysken eller bagpå balden, især ved aktiviteter som at gå op og ned ad trapper. Der kan også være morgenstivhed, der varer under en halv time.

Diagnosen stilles ofte klinisk baseret på symptomer som smerte ved aktivitet og morgenstivhed. Røntgenbilleder kan bekræfte diagnosen, men de bruges ikke altid som første skridt, da mange uden symptomer også har forandringer.

At kalde det slidgigt kan føre til misforståelser om, at man skal skåne leddet, hvilket kan forværre tilstanden. Fysisk aktivitet er faktisk en vigtig del af behandlingen, så det er bedre at fokusere på balance og træning.

Risikofaktorer omfatter genetik, alder, tidligere skader eller operationer i hoften, svær overvægt og tungt fysisk arbejde. Overvægt kan påvirke både mekanisk belastning og systemisk inflammation.

Primær behandling er fysisk træning, som kan omfatte styrketræning, konditionstræning og mobilitetstræning. Vægttab på 5-10% kan også reducere smerter, især ved knæartrose, men det samme gælder for hoften.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.