#61 Vi har brug for en pause

Velkommen til det tags din hjærne med mogen Ilsy og Anne Gohman. - Hej, Anne. - Hej, Måden. En af de em, hvor vi tager mest med hinanden om det sidste års tid, er pauser. Hvorfor er de så vigtige, og hvordan vi husker at holde pauser, og selvom vi synes, vi har tid? Det lyder måske lidt skør din ordensøve, men vi har bare begge mørt at kende, at der er en grænse for, hvor længe vi kan koncentreres og gange. Og vejen til at arbejde mere effektivt ikke går gennem præser selv til at gøre mere end vi kan, men gammel at huske at lave op. Ja, for der er mange der opfatter pauser som en modsetning til arbejde, altså som dorenskabet og pjekkeri. Det tænker jeg måske, at det spiller tid og hvis de lige springer pauser når, så kan de nogen meget mere. Men pauser har jo en funktion. Er så fysiske pauser, for eksempel efter at styrke træningset, det er nødvendigt for at musklerne en aerosystem og er klart næste set. Og på samme måde er mentale pauser, hvor vi ikke skal fokusere, præsterer eller analyser, nødvendig for at jernke rettiduere. Uden pauser, så dæller vores konentiv, evner at løbe af dagen, og det vil sige, at vi bliver mindre fokuseret, mindre kreativ. Vi træver dårligere beslutninger og vil lave flere fejl. Ja, det har nemlig nogen helt akute konsekvenser, hvis man glimmer pauserne, eller kun holder pseudropauser, der ikke virker. Men det kan også blive i et selvforsdærkne mønster, som i selv genere alt for godt, hvor den her dialen effektivitet betyder, at man tillede sig ener færre pauser, vil ikke igennem sænker effektiviteten. Og det er ikke kun konsekvenser bare arbejder, hvor når man ikke får pauser, ville man træt dig inded og udkørt, vil gøre det rigtig svært at være den ven, partner eller forældner, man gerne vil være. Og fordi det er så vigtigt at holde pauser, og fordi vi ved, at mange desverk læmmer og prioriterer pauserne, så det vil jeg få hus på i dag. Så den næste timestid kommer ved til at tale om, hvad det giver, så holde pauser eløbet af dagen, hvor den vi holder effektiv pauser og pauser nok, hvorfor vi har så svært ved at holde pauser, eller i hvert fald ved at holde pauser, der ren faktisk laver også op. Og som altid vil vi selvfølgelig også forsøge hjælp dig, der lyder med til at omset indsikterne til adfærd, så du får prioriteret din pauser. Og jeg kommer lige til at tænke på anden her indenlig tændt med grovvonerne, at vi har så lidt en bias i det her, når vi taler om pauser, som er, at det er bordsarbejde, og mange af dem, som vi kenderes arbejde, det er jo sådan noget kreativt arbejde, det vil sige, at man skal finde putt tænk, man skal formulere tænk, men også man skal beslute tænk, så det er meget så med at skrive og ta stilling til noget. Og der er det selvfølgelig mange andre, der har det mere fysisk arbejde, der er den anden type pauser, og noget andet der bliver drændet, og det er selvfølgelig kropen i høj og krad, og det er jo bare for at sige, der vil lige ind i den verden, hvor man kan sige, at det er mest beskæftigt, og så med det er folk, der er jo ikke kradt bruger. Vi har en daglig som det, der skal præster, og så man så bruger forbi. Ja, og det er sjovt, du sier det, fordi en af de meta-analyser, som vi kommer til at linke til i slutningen eller i versioneros, der er det beskrevet, hvor ideen om pauser kommer fra sig, pauser forskningen, og der bliver forsket nøddet, man kæller mikropauser, og det kommer egentlig for at jeg kommer nogen. Altså fra den videnskab, der startede med, hvad gør man, når kroppen har brug for pauser, hvor meget pauser har den brug for, og så har man din omsat, nogle af de et termer til sykkeskere mentale pauser, i jeg kendelsen af, det vi nu lever i et altid på samfund, hvor et mentale pauser er ligeså vigtigt, som fysiske pauser har været i bevejtiden. Ja, jeg har hørt en podcast her i morse, hvor jeg var nede træn, som er en af mine kamarnemåden. Så inden havde han befældet, som netop var sandet om, hvor vi lægger, hvor så mærksomhed, hvor meget vi hele tiden bruger, hvor så mærksomhed på et eller andet. Og det betyder netop, at jeg er en ikke forhold, og der var hun nemlig selv hen, der var eksperter i blevet spurt til om jernen på samme måde kan tage skade, hvis den ikke holder pause, at det bliver ved med at præster, at det bliver brugt under, der kommer pause, men på samme måde, som kroppen kan tage skade, hvis man træner så hårdt og bliver med at trænge hårdt under pause. Der tøjede hun lidt, der hun er fået det spørgsmål, men man tager i er. Det gør den, så vil jeg ikke sammen tybe skade, men man tager skade af dem. Ja, det er. Det er nu at. Det kan være lidt med oversetet, det er fordi jeg har lige. Det er overtiklen af op på engelsk, men der er sådan en opbyggede strain, altså belastning i forhold til jernen, som man kan se hen over dagen, altså der er en opbyggede. Udtrattelser eller ud afmattelser i jernen, hvis den ikke får de her forbyggene pause, men at det er også noget, man kan se på langsigt, og det er også begraper man har tade fra den fysiologiske er, at der er fast den fysiske trenings belastning og den fysiske arbejdsbelastning. Men der er start med, hvad er konsekvenserne egentlig, hvis vi ikke holder pause, og fordi det er jo lidt inden på, hvad det er, der er en faktisk betyder, og det skal vi ikke gør et stort norma ud af, men man kunne lige starte med at sige, at formålet med at hold pause overhovedet, lige så med trening er jo restitution, og det betyder at komme tilbage til en livvægt tilstand eller en, man kan kalde en mere sådan son op, og jeg synes, jeg er bale angseret, men det er stille faktisk en del af definitionen, f.eks. homiostatisk tilstand, hvor at man får genomfølgelse en næringsdeponer, hvor jernens specifikt er jo den bruger kulledrattet gør en average systemer, og når der ikke er mere kulledrattet gennem, så kan den bruge kondstrattet for, men det er ikke nedevendigvis den sammen. Skabe mentalitet, man har, når det sker. Og det sammen med nødtransmitterne, som siotronien, og du på min, at når vi bliver udtrattet, så har fået os nørokemi, den bliver ud af den belangsetningen, vi skal være i for at vi tre ut, og derfor har det en fysisk konsekvens. Hvis man endskyldes, så var det sådan for, hvis man skal forstille sig, så får, at de anden kan sætte nervosignaler, så skal den ikke kun kunne sætte en strøm, ikke at den navn, den skulle også kunne sætte sin navn og hænder, og de har navn ender, så der var navn af møderhænden, og det kræver simpelthen rent fysisk, at der tilgængelighedet er nogle forskellige transpiterstoffer, og så beskedstoffer, og hvis man skulle forstille sig, at de ligesom skal være tilgængelige i de rette mængder, de rigtige steder for, at det kan lade sig gøre, og det kan køre det tænke på sig, som man skal. Ja, men hvis man kører for hårdt på, så lever man simpelthen tørn næsten, måske som en maskine, som ikke for uly, at på et tydsmansor kører den bare dårlig og dårlig og dårlig, så det desist kan blive rigtig skit. Ja, og slidede. Og slidede klart om moden, man så opdager den kører dårligt på, det er typisk ved, at man ikke kan fokusere. Man ikke kan koncentrere sig, og også der arbejder i de kreative felt, vi kan ikke komme på idéer, vi kan ikke få vores tanker til at samle sig og blive kreative og skabe det vi gerne vil skabe. Og for nogen der kan de få tanken, jeg skal bare koncentrere mig indom mere, eller nu må jeg bare tage mig indom mere sammen, nu skal jeg bare virkelig sidder af stiger på opgavningen til at blive kreative. Men kreativiteten kommer jo ikke af en presset hjernen, den kommer om man er udvillet, og om man har haft pauser til, hvor konsoliderer de der, man har siddet med, og den forskning man har siddet med, og så udkrystalliserede det sig ligesom som ny idéer. Men det sker ikke ved press. Man kan ikke presser til at koncentrere sig, man kan ikke presser til at være kreative, ligesom man kan presser til at falle i søven. Det er jo lidt mere en passive process, hvor man angasier sig noget, fordi man synes det er spændende, man får idéer, fordi hjernen er klar til at skabe det i det er. Det er noget, som kan presset. Og jeg har brugt så meget tid af energi, hvor det ved du også. Det ved jeg. Så får du det formulierende, hvor man er angasieret i noget andet, så der kører nogle processer i bavgrunden, når du kan konsolidere den. Der er sådan en hel anden til staden hjernen kan være, når man er angasieret i noget helt andet. Men det er en enige, jeg er stille på at prøve at løse problemet, hvor jeg var meget farig igen og igen, at noget som jeg synes var fuldstændig uløsligt, da jeg sad i derbrød at tvinge mig selv til at løse det. En halv timen, det er noget, der ikke er noget som alle, men der er gav os. Når han er det, kan man bare gøre på den måde. Ja. Og det er nu brugt ved energien her i en tron med trening, hvor der har man jo tidligt tejen på, at man ikke kan mere. Så hvis man er igang med at lave bysepskøls, for eksempel, så kommer der et punkt, hvor man bare kan lyfte mere. Og det er så ved man nu, det er nu ikke. Nu må jeg liksom give op, og så er der en pause, og så kan jeg ikke genompligt. Problemet med mental utrettning, der er, det har ikke sådan en nyteslut. Det er noget, man mærker på forskellige måder, nogle bliver ukonsentreret, nogle bliver grødlerbile, nogle bliver irritable. De fleste er minst og deres evne til empathi. I en af de mitte analyser, som vi kommer til at linke til, der beskriver det blandt andet, at noget af det man kan sende for at blive utrettet. Og jeg sender for at blive utrettet, det er, at så angagere, de så ikke i at hjælpe andre. Så hvis andre præser eller andre har brug for at hjælpe til deres opgaver, så bliver de ved, at der er ad, hvor andre de udvildede restitueret. Så ser man da en tendens til, at man så bedræver og hjælper, og har lyst til angagere, så er det. Det kan jeg vigtigt godt genkænde, hvor hvis man selv er også hos andre. Men at der er en, man bliver endnu mere, jeg fokuseret, jo mere, man er utrettet, jo mere, man sidder, man opgaver, prøver og få den løst. Og udfra sætter det, at jeg har været i et tablet, og på en eller anden måde indedet vendt og snever synet i min affærd måde være på. Og jeg tror det er noget som er sådan selvfølgelig stærkt, fordi man er så dårlig, så på det tidspunkt også til at tænke, og hvad skal jeg gøre for at komme ud af det her, fordi jeg er en bare ikke kører godt. Ja, og andre omkring en vej, hvor så kunne mærke den her manglerne evne til nærvær eller impatier. Man kækker altid selv, se det. Det er det, der gør det svært af få øje på, at man egentlig har brug for de pauser. Det er ikke altid bliver tidligt for en, og det kender man op godt, når man har gået rundt og snærret og affølgelig, eller hvad er sådan inde og lukket indedet vendt. Og så er der måske en eller anden familie, der siger, hvad skal der lige for dig, hvad der er i vejen, og man er sådan der ikke noget i vejen, hvad snakker du om, men man har bare været i et abel og uimpatisk flere timer udensælder, eller ikke magtale. Ja, hvor man så nok i virkeligheden er i gang med, hvis man bliver bedre til at ikke magtale i gang, hele tiden er i gang med at løse problemer og behovedet. - og jeg har kænet os. Der har den til den, jeg kan se, det er udfra. Mælket jeg faktisk har lært en del om mig selv ved, er, det er en person, som ind i går rundt og ser ud som en aktivt forsøg, at det løse problemer ved at rønke panden. - Jeg kan ikke have noget rønke på panden. - Jeg er helt sammen i hvor jeg skal lige have gjort. Det har jeg ikke noget i vejen, men jeg skal lige have, der er lige et eller andet. Altså den her ud afstammt til at slipe i gangværne problemløsningsproces, som er total ineffektiv og fortsæt bare drener. Ja, og det kan man sige, at den er kute effekt, der er udslømme nok i sig selv. Hvis man så over tid og her taler vi ikke bare sådan en små pause om, men altså man simpelthen generellet ikke får restituere, det kunne være sørgende. Altså man ikke får sovet nok, for eksempel, eller at man er rød ikke tager færre. Der er ingen afbrejk i, at man skal løse problemer, eller man slet ikke håller pause i løbet af dagen, eller så bruger man sin pause på noget der er rød ikke, det er lavet ind op. Altså den tilstand man kan komme i på langsigt, kan være en form for stress og udbrændthed. Og jeg kan huske det sørgtidligt, der hedde små børn. Det er jo lige, der vi mødt i en anden store tæt, hvor at den afbrugte søren, og så det med, at når man kommer hjem, så har man ikke en pause. Altså det kan godt være, man synes, det er dejligt, at børn er der. Men det er jo ikke sådan, at man har sit sin i ro, eller man kan koncentrere sig noget af noget. Der er nogle, der har brug for en helstående. Og der er nogle, man føler måske, man skal holde øjmede, og så er det sådan, man har, men der er nogle, der har en såmmerk som hed. Ja, man har været gik, der den, man gik lidt en bare far. Og hodde det ikke. Og det er kæmpe, altså det er ansvar man bærer, hvor alt engang skal spille, engang kan komme til skeredet, engang kan komme op og slås. Altså, man er aldrig sådan rigtig i den, der er vile tilstand, at det kunne jeg op personligt mærke, gav en kæmpe forskel, jeg kan huske noget af de første i personet ved optogen, og så måske i faktisk de første i besoder af de togste i nærne, at jeg kunne ikke holde informationer, altså min kortsed, så kom det, så var egentlig den. Jeg kunne sidde sig noget, og så kunne jeg være sådan kunne skulle overmorten af, fordi jeg ved ikke hvor jeg var på mig her, eller jeg ved ikke hvad jeg lige har sagt. Og jeg gennører de besoderne, og så kan jeg vide om det kunne jeg mærke, der bemerker det her. Og så tror man jo, at det er en normal tilstand, altså, man gør sådan næsten bil, så ind, at det når jeg om det er nok bare sådan, jeg er, eller man bemerker måske ikke den process, men det er egentlig bare for at sige, hvis man lide dig med, og man mærker den her sådan, jeg kan ikke rigtig huske så godt, jeg kan ikke huske over, jeg bliver kort forhåretter i et abel, at det kan også godt være tegn på, at man aldrig får de mentale pauser, man har brug for verken på arbejdet eller derhjemme. Og nu ved jeg godt, at vi er alle sammen, hvor jeg kender her, og ved vores træder og nogen lidt ældre. Et førn er lige om lidt ældre. - Er det, at vi så vil ikke have den der energi, som børn har, og vi har ikke en sammen energi, som måske vi må starte tyver, men jeg hører også flere flere, og har hørt mig selv sit i det mange gange, sige, om jeg bare er så bare helt den, jeg har så skidt træt. Og det kan man sige, en del af det er en normal, fordi det bliver vi måske, vi vil mindre en næringsgæsom, som ordentligt går om, men en hel del af det tror jeg faktisk er reversible, og jeg er et symptom på mange opladning i løbet af dag, mange mikropauser, minipauser eller mindre pauser, og mange af den relle store pauser, det kan se være mange af den sørge. Det kan også være mange af den fritid i efter arbejder, så ved jeg, men også i vikendene og færger, så ved jeg. Så tror den her efterhånden selv, vi har kommet til denne kendelse. Den her kroniske træthed, som jeg er mange andre, og går rundt med og har gået rundt med denne er ikke en nævendighed, og den har faktisk nok en kroniske træthed, så mange af den pauser. Ja, og det får man måske ikke øje på, man kigger måske meget på den søge, og ser forstiller sig, det er det, der er problemet. Men der får bare lige lyst til at nævne, fordi det er meget meget kællent i de her meta-analyser, der er sådan en meget klar konflussion, og det er også meget kællent. De er sådan en bruger store rosen af oer. Men jeg får lige lyst til at lyse op en sætning fra den et meta-analyser fra 22-22, hvor det er mikropauser, altså under 10 minutter vejhed i løbet af arbejdsdan, der undersøgte. Og der ser det, det data suggests that micro breaks may be a panacea for fostering working during work time. Og panacea, det er et mytisk kling, der er i sklag med, det er helbrede alt. Ja, men vi er rækkele medeligt, han er jo ikke brug til allting. Ja, og så er det altså så det er meget kællent forske, og de bruger sådan den typere venninging. Men det fordi det er så tydeligt, i ser for velvære. Det der så viser sig det er, at med mikropauser, der kan man have sådan en oplevede, altså man kan få en mere gode på mod energi, større velvære. Men i forhold til opjektiv performans, altså det, som man kan mulighed på, hvor godt man præsterer. Der er det tydeligt, at det er ikke nok. Så kan man være til. Så man kan godt sådan ting, om nu er jeg klar, nu kan jeg gå i gang. Så kan man ikke koncentreres, at være kreativ, så kan det godt være tejen på. Ja, dit vil jeg ikke gå på mod og din energi er op, men din ävnede til at samle din tanker og være koncentreret fokuseret, der er ikke klar i noget. Og det handler selvfølgelig en ting om man får pauser. Og at huske at få pauser en anden ting er netop, hvad man så også føler sig livet ud med, når man glæmer og halv pauser. Man tænker også, vi kan være lidt tilbage til, hvad der er. Jeg ved, at du har brugt et begreppet, søv du pauser, så mør jeg sådan af en starten. Jeg kom til at tænke på min egen erfaring, men de har min i pauser før jeg overhøjt, så han havde tænkt over det før. Den gang er jeg både i år, hvor vi har lige nu opdaget. Jeg havde kontor i en mini-byn, og det havde sådan en stor industrie, filter kaffe med skiner. Og der var ud, at lave kaffe. Ofte heller, jeg lavede 8 kopper til alle, der var der. Det var så kun mig, der drukke. Der var jeg så ud, det var den, og hent kaffe mange gange. Men typisk så gik jeg da ud, faktisk når jeg har set fast din opgave. Det var ikke fordi jeg had lært mange god ting jeg havde indsætet, det havde jeg brug for, men jeg havde været den der oplevelse. Jeg har gået lige ud hender den kaffe, eller jeg vil lige hendt for kaffe, og så var den kold fra tidligere. Så går jeg lige ud og heller noget nyt i. Og de trevede sekunder til et minut, der kunne jeg gå fra, at det her, det kan jeg overhøjte, det er ikke noget af inding, men jeg skal gøre det til. Men jeg står ud af hele kaffe, og man kan gøre på den her måde. Ja. Så den der oplevelse er, at det har en effekt, den har jeg været selv oplevet. Selv om der er skæm, og som du selv siger, og også mere til. At gøre noget andet, når man virkelig mærker, at man kæmper rigtig meget for at løse problemen. Så skal man ikke fortsætte med at kæmpe, så skal man gøre noget andet. Ja, og det er du beskriver, der er jo også, når man skal definere, hvad er i en effektiv pause. Ja, men hvis man nu i stedet for at hendte kaffe, havde taget sin telefon op, og sidde der er kigget på et landet, som man så synes være et problem i verden og gruppel over det, eller var gået i gang med at tænke over, og han konflikte med en kollega. Så havde det ikke givet den samme pause, fordi det der er med effektiv pause, det er, at de redelt laver en op, om man redelt begynder at få god idéer på borgkandaven, eller faktisk underpejet sig med nogle gange. Og den du beskriver er jo én, hvor man også bruger sin krop, altså, hvor man kommer op og stå. Om man får et seneskift, og man kommer væk fra skærmen. Så i forhold til, hvad der er effektiv pause, så det er jo, at det der definerer en effektiv pause, det er, at man kommer væk, man kommer op, man kommer ud, man strekker sig, man har fokus på noget af noget. Og det har jeg haft meget med et denne stedlig ordene efter det, men som er ved at aflære igen, nu, det har været, at når jeg egentlig har den der oplevelse, at der er noget der ulystligt, så kigger jeg på social-media, eller nyhedssider, eller uppen om en mail, og det sidste er den næsten, det er mest absurd, fordi jeg har egentlig aldrig lyst til at les mellem. Nej, jeg havde mandat godt lyst til at overspringsandle med dem. Ja, for sys, og den førne under podcastet er Ezra Klein Show, tror jeg, den hedder en podcastet med Gloria Mark, så vil jeg huske, at der er ens om eksperitet. Der taler jeg om, at egentlig så kan man se, at det er en mailser stressende for folk, når man laver interventioner, hvor man fjerner muligheden for, at kommunikerer på mailsen virksomheder, så får folk det bedre. Så det er sådan helt tydeligt, at folk stiger, når det handler om mails, hvorfor fanden det er vi så ved med det. Hens teori er så, at det er for de, der er andet positiv for stærkning, fordi en gang imellem er der en mega nice mail. Altså, det kunne være det, hvor nu, som bare fortalt er, "Hey, du behøver, jeg kan laver alle de ting, du vil gange med, at vi skal gøre det här i stedet, for det tjener du tige gange så meget på." Sådan inden en illusion om, at man kan tage det fantastisk af, for det er sådan noget under sin mail. Men det sidste inden, så er det typisk gjort det måde, at der sker, kunne der er endnu flere ting, jeg skal forholde mig til. Og hvis det er en nyhed, og så vil det også være sådan, at man kan ikke bare gå ind og læse nyhed om, om krig og lændighed i verden og alle mulige andre ting, og så bare gå tilbage til det, man var medbage efter, uden at det har sat sig spore. Og jeg kender det for mig selv, fra en god af det, jeg skal beskrifte med en burde fokusere på noget andet, og så skal man prøve derer, efter at koncentrere sig igen, at det kun blev svært. Ja, men altså, det er en klassisk pausefile, det er, at man bliver overvældede og overbelastet, og så får man bare lyst til at komme væk fra det. Og hvis man så ikke føler, man har fortjendet en pause, eller man føler, det ikke er jorden, man tager en pause, så springer man over til, for eksempel med elsessteden for. Det kan føles ret og skift i mellem opgaver, det føles lidt som om der er en pause, og der er måske også en mikropause. En mikropause, i det øjeblik, hvor du så lukker ned for det i en program, lige har en pause, hvor du åbner op for det andet. Så man kan godt få evlutionen af, når man nu er lige klar igen, men så går der jo ikke mange sekunder ind i den malen, for man er lige så drændet, som man var før. Så det er også noget, man kan være opmærksom på, der man kan tro, at noget af en pause, men at skift i mellem opgaver. Jo, kan godt være en få måske situation, men det er stillen nok, hvis man er nede der til, hvor man ikke kan koncentrære sig længere. Og der er det også en klient på et tidspunkt, som når hun hedder pause, hun har et meget meget talt karriereliv og små børn. Det primære er ansvar for hjemmede i øjret og alt hvad der handler om børnene. Så hun har en minutiøisk planlagt hele sit liv, og det vil sige, når der er en pause på arbejdet, så bruger hun den pause til at tjekke afle. - hvor det nær lejer-altaler, købe vintertøj. Allting, som sådan, jeg er det selvfølgelig ikke. Det er så krav, når som de hun ellers sidder med. Men det er stadig noget, der krav er energi. Og så kommer hun hjem og når hun endelig lander på sofaen, efter putningen, hændningen, for at støre på allting, så har hun en team for sig selv. Og i den ting er hun nu skal jeg slå ved. Så lægger hun sig ind på sofaen og giver sig til at holdes styr på børne første dag. For skrædet til vinterhund, og som vi ved, at vi ikke har forskrædet til. Alt i mennes, hvis der er den eneste pause for det, så tænker hun, jeg burde også gået rød op. Og det er også for dårligt, jeg ikke har rundt ned, hvad jeg skal tåde. Så det er så tale, men om det, så snakket vi om, hvad kaktiserer egentlig i en pause? Det er et tidspunkt, hvor man er fri for bestvutninger, krav, åbene skofer i sit hovedet, man tænker, man skal forholde sig til. Hvor man faktisk ved, hvor min ommærksomhed, hvert liv, hvor den ville, den var vandtret, jeg var med at lave min hobby. Og så spurgte han, hvor meget tid har du egentlig så delet ved at dane, og så sagde hun ingen. Så er det ikke så mærkeligt, hvis du ikke har det så godt. Og om kenderes til mange har også opt opløbet, selv, at det kan pluse lige også have en meget lave arbejdsglade og mange motivationer, og så tænkte jeg synes jeg egentlig, at brugte bag glade for og gode til, og så ved jeg. Og så han er en idé, om Gud er der et eller andet galt, og så mangler jeg bare det, at jeg har mestet en så rassen, at der er et eller andet sådan, skal der komme et eller andet motivation ud fra på et tidspunkt, men i vigtigheden, hvis man så kigger på adfærd, kigger på, hvad har jeg gjort i siste på mådener. Og se om, hvor meget tid er der til, at han faktisk kan få pause og lave op, så er den, at det er et angasier, og så er noget, det er noget, der kan komme faktisk fra et i bogen angasie mange. Opstå ud af et, man kan næsten kalde lidt, eller noget behagelig tomrum, som der skal være en gang i valg med den her pause. - Er det skal vi kæde så lidt? - Ja, det er nemlig. Man skal kæde så lidt, der skal være muligt for det, og der skal ikke særlig meget til, at den taks kæde som hed, før Jan Gård er det som, at mener hedder, det er folk mot network, hvor der kører en masse i baggrund, hvor der sker en masse af det, som er helt nye vent i, hvor vi har højt kan huske noget, og at bruge det, du nævnte før, hvis man har oplevel til, at jeg har hukomme til os problemer. Det kan være fordi, hvis du laver noget og lærer noget, og synes du har læst, og forståede det. Men du har senet ikke huset det, men det får de en del af det, at laver det i hukommelsen. Det er faktisk kræver, at der er en period lige umiddelbart efter, hvor der ikke kommer i at lide at lide at indputte. Vi har sådan lidt ukritiske gået med på en udvikling i samfundet, tror jeg er retning af, at det bedste måde vi kan lide på, det er vi konstant at få en nyt indputt, og det er også en måde, som meget nemt skaber ind af færdsavhængighed eller værfald vander, som gør, at vi også har en lille træn eller en løst til at finde noget, der de kan stimulere og gi os noget nyt indputt. - Ja. - Så skal vi se noget læst noget eller høre noget hele tiden? Ja, og onide det, så føler vi, at vi har så travlt, når vi så ikke gør det, så føler vi, og hvis jeg ikke gør det, så skal jeg være for at livet vigtigt noget af. Så er der sådan en vinge af kultur, at hvis du ikke har gang med vinge eller noget af, så er det jo ikke produktiv, så er det jo ikke, hvad de ful er. Det er en del af det, ikke at holde pauser, nu tælder du om det her med sociala-media, men man kan også sige, at man en pauser er også karakteriseret ved, at det er ikke at fylde med stressende tanker. Tanker, som i gang sætter de nærvsystemen på en måde, hvor din krop reagerer, som om du var i gang med et løset problem eller reagerer, som om du var i gang med at skulle flygte fra noget eller har en konflikt. Og det er jo når vi går rundt at forstille digs ting, og så når vi indivåret holde, da sige du holde den pauser fra arbejde i den pauser, så var du så i gang med at bruge løs i en konflikt i verden ind i hovedet eller? Ja, eller helt, på stadig, hvis jeg skulle være helt ærlig, så kan jeg forstille mig debaterer med nogen, der står på mål fra et synspunkt, eller en tilgang, som er ikke en i, eller man skal ved, kan være svært at kommentere mod. Jeg kan simpelthen sætte helt senere, og open at står op på en seende for en masse mennesker, hvor dansk man måned tilgår det. Og så kan jeg så en halvvejse ind i det, der er en, vil tænke, jeg vil bruge min energi på lige nu, fordi det kommer formant i alt renundsynsens sætter skige. Nej, om man vil, man vil kunne mærke vandfiske, at man spænder op i hænderne i en svært regning, bliver overfladet, hvis man får kolde fingre. All det som, hvis det er rent faktisk, var i gang med at skige. Og så kan man så mærke lidt, at man ikke føler, at man har fået en paus i bagefter. Det er det sammen, hvis man skal holde et stort fordravel og opdæk, eller noget danskig, når man en i sit fordene, om nu holder jeg pauset, men så man i gang vil at forstille sig, at stå på scenen, så reager jeg en system, som om man stå på scenen. Og jeg tror, at det er så vigtigt at få form i forhold til pauset, at hvis man altid er igang med at analysere, hvad er på forekant, debaterer, diskuterer, så har man realt aldrig fred. Og, hvis man ikke nødvendtvis genkender det så meget, så det er, at man er igang med at putte nye informationer ind, som man skal påholde sig til. Altså konsumerer i virkeligheden, tænk, man kan forholde sig til på nyhedets socialdemet og typisk, men så det er heller ikke nødvendtvis en paus, og det er svært ikke, at få tænker og forholde sig til, tænk som kan være, ja, for eksempel, katastroføl og krig, og så det noget, som man læser om, så om det skal være sådan en pauset underholdning, man i virkeligheden er det bare en pausetrever. Ja, og der er jo sådan en lakmos test for, hvor når er noget en rigtig pauset, og det er det simpelthen spørgsmål, som man stiller sig selv af efter. Føler jeg mig mere oplevet, eller mere drænger, eller bare det samme som før, men hvis der har været en real pauset, så har du også en oplevel, så er jeg været mere oplevet. Jeg tænker meget over det på vejene bilen, fordi jeg havde siddet at forberedte mig her til formet af, og så bruger jeg jo nedan mit mentale batteri, og så på vejene bilen så ved jeg godt, at den tid, hvis det skal være rigtig restitutionen, så skal jeg bare være til stedet. Bare at opleve det, der er høre musikken, og flere gangefanget, jeg har været gange med, hvor sådan en forberedt eller noget andet eller, fordi man er sådan, man bliver sådan lidt rejert når man er på, og den følse kroppen får en sin til at tænke, der er noget, der skal lyse. Så man skal virkelig være sådan opmærksom på hård, trækkelige været, mærkelige sidder, der er lidt lidt simpelthen tilbage til pausen, og så får den der ikke til pauset. Og et der skæk mange minuter til, for man er lavet her det bedre, og jeg er mere klar. Nej, jeg kan mærke forskælde på sekunder, fordi jeg faktisk nætterser, hvad jeg havde spært, for at bruge det ud igen, er ikke engang med at løse til næste problem, når jeg kan slippe på det første. Jeg er nu skal jeg ikke, nu skal jeg ikke det, jeg skal sidde tænke på nu, og så gør det simpelthen, men man skulle man egentlig ikke også, og vil ikke også være en god i det, hvis, og, men hvis jeg var for par sekunders pauset, og så kan jeg være helt tydlig mærke forskælde. Og ellers er det for mig, næmer, hvis jeg er i stedet for at tænke over, hvad jeg er, at jeg ikke skal tænke på tænke eller ikke skal nu skal jeg ikke arbejde, så jeg bruger for, som jeg angasier mig i noget andet. Jeg bruger for, og der er også, igen, forske på, hvad man får pauset, og jeg kan faktisk godt få pauset at løse krydsor, selvom det også er en jerne aktivitet. Jeg vil jo også nu nemme krydsor, og det er måske en del af det, altså jeg kan faktisk godt angasier mig i noget, som tager nok af min kognitiv kapacitet, eller min opmærksomhed til, at jeg ikke kan angasier mig i et muligt andet om vi er ud, men som ikke er drener faktisk. Og det er så det, der er lidt specielt i forhold til pauset forstningen, det er, man kan ikke bare sætte folk til at holde den samme type pauset og så muligt på det, fordi det er forskelligt, hvad der er oplæder. Nogle vil blive drenet, måske jeg lave sudugu, eller kun så tværs, og nogle gør ikke, og nogle bliver enormt drenet af at holde sociale pauset og nogle bliver mega oplæder, der følger energi, når de snakker med andre. Så derfor kan man ikke sige, hvad er den gode pauset, man kan nok godt sige med forsigtigheder, at det ikke er et skole på sociale medier, der er den ikke ret mange ærster foran real pauset, at det der er hoppen på mærksomhedshopperi fra det indtil det er noget. Man mener meget korte fedt, hvor der kun er bælpehør. Ja, små killingen i videoer. Ja, for det er så faktisk jord, der ved, der er studen, som jeg lige har læst, der er fokuset på, hvad er forskellent på, om man skriver på sociale medier eller om man ser en video. Der er nogle, der bliver oplevet, der er sig en video, men ikke det er noget. Så det er ikke så meget, det er med om det er en skærm, det måske også lidt så meget, hvor den man bruger den. Men også der sidder ved skærm i hele tiden. Jeg ved ikke om, nu er det for min egen regning, det kunne den er fejn, at hvis jeg bliver sidderne af sig og et eller andet, så kan det godt være, at der er sådan en slapper af, men jeg føler mig ikke en energisk og kreativ bæfter. Jeg har det på samme måde, jeg bliver nødt til faktisk at komme op og stå. Man det er selv, der gider den på det tidspunkt. Så en af de ting jeg har måned at farve, hvor hvis jeg skal rejse mig op og gøre noget andet, så skal det jeg gider på det tidspunkt ikke være tilgængeligt. Og det er pleje at gøre noget, jeg har trænnet udkører, der har brug for en bavstæ, jeg er i unge telefoner, hvis den ikke er en lomme, så kan jeg ikke gøre det. Og der sker noget sjovt, når det ikke er muligt. Det er, at der kigger er rundt i rummet fra et landet, jeg gør engagere mig i, fordi jeg kæder mig så lyn hurtigt, men så kan jeg egentlig begynde at rydde det op, eller så kan jeg gøre et landet andet, og det er ikke nogen, du det før, det kunne være en pligt, så den har jeg det ikke, men jeg kan se, at jeg kan se noget vandet. Men man kan se, at der er noget andet physisk, at jeg kunne gøre et eller andet, for det er, hvor det er en i os godt, og lige så langsomt, så er der faktisk relativt hurtigt, fordi jeg ikke kan gøre det andet, fordi jeg er fjernet at sænke tilgængeligt, og det er, at jeg kunne se mig noget, hvor jeg bevæger min krop, uden at jeg tænker, at jeg skal bevæge min krop, og uden at det faktisk er hurt, fordi den her drengedhed, der kan sidde i kroppen, den kommer fra hovedet, og det er egentlig i kroppen, der er træt. Og det, der også kan aktisere den type pause, du beskriver her, udover et væraktiv, der er der en høj grad automatisering, og så er der ting, man ikke skal tænke over, du ved godt, hvor den til lærken skal stå, du ved godt, hvor støvsorne er, der er ikke. Det ser men kroner selv til, at du ved godt, hvor den skal halve, og forstår den med sin næsten, ved du noget. Ja, men det er jo sådan, og så er det, der er smart ved rost og selvstændige, når vi nogle gange har været der hjemme fra, og der er, man kan faktisk tage pauser med tænke, hvor man ikke skal tænke. Ja, min ølningsting er brug, men pauser på at liftet er støvsor, og det løder for jo altid, fordi egentlig har det på min, har haft det på min sådan, den plægt liste. Der er der hovedet ikke, fordi jeg står hjernemfra, og man kan se, man kommer nogen vejner. - og når man så kommer ned efter en arbejdsdag, så er det regnet, og det er så lajt. Så det er sådan, for nogle ville det sikkert være regnende, men for mig er det mega-oppladen. Jeg har altid havet digs krække toffler. Og det ser ud i kontakten der er det så ikke helt, fordi jeg så har lige hørt det ikke et citat. Men nogle, der har sagt om at ham fyldes offent, nu er det virkelig en stejne. Altså han tænkte bæst når han skal krække toffler, og jeg tror stadig har havet digs krække toffler. Man, hvis man kan se det så med i et billed på nogle andre ting, så kan jeg være følge også godt se, at der sker noget med min hjern, som ændrer den helt markant eller den tilstand helt markant. Når jeg siger med noget relativt automatiseret manual arbejde, og når jeg har gjort det, ikke så lang tid, så har jeg en anden hjern, en jeg havde, den hjern jeg havde, den kunne ikke lyse, så er det simpelthen problemer. Den hjern jeg har efter, den ser det ikke så med problemer. Nej, nej, og så er det på, hvad de klassiske gode vener, hvad lavet folk opræildt. Og ud over de ting, vi har nævnt i forhold til øvels og bevægelse samtaler og automatiseret opgever. Så er der en ting, som faktisk næsten alle topper alle liste for pauser, og det er natur. Fordi der sker noget med vores send, når vi observer naturen, når vi lyder til fulgen, når vi gik op på himmelen, når vi ser en flot sol og gang, hvor vores opmærksomhed bliver optaget og noget ud for os, noget der er roligt, noget der måske er større. Som for de fleste har en enormt restituaterende effekt, så har man overhoved mulighed for det. Det ved jeg, det er min egen pauseret, pauseret eller hvad man skal sige, det er, har jeg mulighed for at komme ud af os og det er altid. Ja, jeg bor i en betongby, men du ved også godt, at der angiserer mig ind og så gode det. Jeg får rigtig mange billeder, udenfor at forholde for at have den alligevel. Det er udlåret noget vand, jeg lige kan fænne og se opmødhjemlen og solen sternerne, jeg er så videre, som let op kan kigge den oplevelse. Jeg læste jo, at det var det, jeg havde testet det samme med om, hvis de sendte nogle nogle mennesker, der så havde brug for pauser ned i en park. Det var så specifikt, for at sige, at de angiserer sig det frem på deres telefoner. Det var det tunne i parken, så angiserer de sig de så meget deres telefonen. Så har det været smæsset at tage bilder eller ligge der, sig på sociale mye, eller hvad den var så var, men når de kom ud i naturen. Så stopp de det faktisk, fordi det var så tilpadsangiserende at gå rundt og være derude. Præcis som du også ser. Ja, og det er også, når man en lille bide sidder på, og man er lige ved lægge, fordi nogle kan godt lide at kombinere deres pauser med træning, der er blandt andet og sender, de måde jeg holde og pauser på. Det er, at vi bevistet ikke min træning i min arbejdsdag, men der kan man også se, at den forskel der er på træning i bymelige, og træning i naturemlige, at der er en mere restituerende, og mentalt forbederne effekt er træning i naturen naturen, altså ud i en ekdeskå. Ja, så hvis man ikke har mulighed for det, så er det helt lær der også bedre at være i parken ind og stået, hvor kængspladsen er. Ja, absolut. Frisk luft og bevægelig at bevæge kropen er synes det er sjovt, hvis det lige må dville en siste gang, hvor de er lidt mini-pauser, hvor man i virkeligheden rigtig er på, og nu sidder jeg over for at problemen. Jeg synes, at jeg er udløsligt, fordi jeg har sendt han prøvet så mange gørgen, og jeg giver på den sætning eller den føles jeg ved at sige, så derfor så skal jeg ikke sidde med det længere udfra en af farring af, at udløsligt problemer kan vi ikke næmmert løse, hvis de har tæt et på et andet tidspunkt. Og der har jeg, jeg har nemt sådan par rollemudeller indivitode, som bare har luet det lang tidligere fra filmverdenen, faktisk. Den ind det er en menemblæg, tror jeg, det bliver det gænder. Måske i mange år så sæt den, der hedder "menemblæg 3", det er 3 år nysen. Og agent Kay, en den gamle farende, er gennem her, han viser, hvordan han håndtere det, når det er virkelig af sværdig, fordi der er værdensomt et ved at gå under, og de er enig, hvordan de skal på hender det. Og lige der er så forstående, at de går hen og får et stykke tærtepunkt, og den er i stedet for til den unge er genstår for tylds. Men så sker der, så det er, at de halver sig gennemtager det, og de taler om noget andet, end arbejdet endelig, og får i jernen på noget andet, og så tog der simpelthen en løsning op. Og så er det en af mine gamle øjningssager og stemme menterlæst, der er der hudrollen, der er der i, hvad en arbejder sammen lidt politi, hvad hedder det holden og sådan en team. De valgte knokler videre, når de er med din sag, de skal spørge nogle flere, de skal gøre noget mere hele tiden, når han tænker, jeg tager link op til det. Og det er så altid ham, når de som borne løsning på en anden måde lander i skødet på ham, og det er selvfølgelig bare affilm, og ser, men oplevelsen kan jeg faktisk kænke den. Ja, det er jo den, som mange af os kender, som når vi så er i bad, så er det vi får de allerbeste idéer eller midt ud i den der pausene naturen. Plusk lige så, det er sådan en gode, jeg skal der skrive det her, eller jeg skal der sige det her, at vi nok er nødt til at kende, at det er, at vi fokuserer og koncentrerer os. Ja, det er en del af en arbejdsopgave, men det er at lave jernen, lave sit arbejdet i de ubyviste, er lige så stor en del af det. Og at vi nødt til at se det, som en del af arbejdsdan, og ikke så om et nødvendigt unge. Og så om man skal have overstået eller sådan, det skal vi ikke, det har vi ikke tid til. Men jeg kommer til at tænke på, at der er mange, der er så en forbinder på, som er arbejde. Men hvis man er der hjemme, så er der også en tindøns til, at man går kastning, nu har jeg jo fri, så slpper jeg jo af. Men det er jo ikke altid sådan, det forhåller sådan, om man er hjemmede, så er det det ikke, hvis man har små børn, eller hvis der er hovedforvendning og krav. Så man skal også måske lige overveje, når man så kommer hjemme, er det så, at det er så der, man også har brug for at finde ud af, hvordan restituere jeg er i, altså være med en mentale pause. Og som introvert tyvig kan jeg sige, at jeg elsker jo at være sammen med min familie, altså der er meget forskel for mig på, hvad jeg har lyst til, hvad jeg har behov for. Jeg har lyst til at være sammen med dem hele tiden, men jeg har helt normalt brug for at være alene. Og det vil sige, at jeg skal faktisk også indlæk anti-susielle pauser, afsusielle pauser, i min hjemmelive for at fungere. Og det er bare en insik, som jeg tror, der er mange, der måske lidt overser, og tænker jeg, man laver jo op, når man er fri, det er faktisk ikke sikker der. Og det kan ligesom jeg kender fra meddejelsen, at jo mere drænet er jo dårligere, at jeg er til at gælde, hvad jeg har brug for. Så gælder jeg det også fra min kun, som også er introvert, som du er introvert ekstvert. Det er selvfølgelig så simpelthen. Så er der lige alle de vore op, når vi er alene. Ja, og der kan jo godt se på min kun, når der ikke er så meget tilbage, at komme efter skulle jeg til sige, når man talte op, og hvis jeg vil til at tale om alle mod de ting, og jeg kan se, at det synes hun virkelig er svært, så er jeg også, at jeg kender dem først og fremmest, at han bruger for alene tid. Og for det andet, så kan hun ikke selv se, at det er det, hun er brug for at træffe den beslutning. Så derfor er det simpelthen bare mine opgave, som partner sig, og du skal lige ind på sorgværnser, lukk der er en efter der, og så næste tim, der ringer derheden, mener sig til dig. Og så kommer hun ud efter en tim. Som et nyt mellem stændig. Ja, jeg kender det så godt. Ja, det er også rigtig ret. Min man er også blevet rigtig rigtig god til, så er man tiden, fordi han forstår bedre og bedre, han er mega ekstrovert, og han er ikke ikke så en mening for ham. Nej. Men det synes vi, det er fødselig stag, og han kan se, at jeg begynder at se helt sådan en skillede. Så den kan du fulle. Nej, nej. Så jeg har en altid ved du ikke hjem nu, eller skal vi smutte nu, eller skal vi køre to bil, og så kan du gøre hjem, og det er bare så ret. Og det er også en meget vigtig poäng, det er forhold til pause, og det er, at man er faktisk nogle gange ned til at involverse den et værk. Det kan ikke altid være noget, man går rundt med i sit adehovedet. Man er noget til at udtryk over for sin kollegaer, for eksempel, hvis man nu er til den indtroverte sidde. Der er ikke noget heller vælge, når jeg ikke er pause, men så har jeg bare ingen energi til den næste klient, så jeg har noget, så jeg går for mig selv. Det er svært ikke. Ja, jeg har gjort over for dig, og jeg har selvfølgelig spændet, at du synes, at jeg tror det er vigtigt, men jeg har simpelthen et meget brug for en pause, så det spiller tid, hvis jeg ikke kan tage brick. Men kommunikationen omkring pauseen kommer ind der, hvor man har fundet ud af, hvad man har brug for, og så man finder ud af, men det kan jeg faktisk ikke få til at skige aline, det er noget til at involvere dem omkring mig i hvad jeg har brug for. Det betyder os også, at det kan vi ikke gøre noget ved lige nu her, hvor vi taler til den enkelte person, men at det også har gør rigtig meget med en arbejdskultur. Og nu er vi selvstændig at arbejde rigtig hjemmefra, der er mest af tiden, hvad jeg siger. Men så på en arbejdsplads, der ligger man nogen og nogen gange for nogle forskellige rammer, som ikke er vandits af salikon, og eller saliframene for den produktivitet, som de måske jeg lavede for. Man kan også fortælle, hvis en computer sidder med problemen, man vil løse at det går ikke rigtig, man har brug for en pause, men man synes ikke rigtig, at man kan gøre det for, hvis der er nogen, der kigger en over skulderen og ser, at man bare sidder spillertetriss, som kun være en måde, man kunne lave op på. Lille smående vart fal, så vil det tænke, men nu sidder du bare stener for firmepængen, man vil ikke lønge sidder, man har gammel lavet op, men det bliver man ved til at tale om, så jeg skal indelig ikke nogen opladninger, hvis jeg skal kunne performere sådan, som jeg gerne vil have. Men det har ikke meget forstand på, men det kan være valgt til at tænke på. Ja, det leder også rigtig meget til noget, som så får måned med denne episode, som er emværre det, så der egentlig får hinder, at jeg gør det, hvorfor er det så svært at forholde de pause? Og der synes jeg, du har allerede til at holde på det her, at vi lige som har en kultur, hvor, at vi føler, at det er spillet tid, eller hvis vi gør det, så kan vi ikke nøgge alt det, hvis skal, eller at vi bliver dømt der andre, hvis vi sa ud, som om vi laver ingenting, eller måske, at vi indtænker, at vi ikke har fortændt det. Og den kunne det måske være rigtig fin, at det er en og en af kigg på, sådan sådan, sådan, den var lidt af med, måske kunne holde løst til at holde pause, at så tager vi lige forske ud på, hvad er det, der kan du gå op som var i egen. Hvad er det jernen vil sige der, for at forhændre en i at holde pause? Ja, nemlig. Men nu tager den her med, at det kan være spillet tid, så får den noget, kan være spillet tid, så skal det være uproduktiv, eller der er kun så produktivt. Og det som vil være, for det kan se, for ikke bare den med til at løse der er, at jeg lige har omtelt. Man er også inför 2018, tror jeg, med længere af pauser er, at de konkluderer, at når man holder pauser, så går det ikke ud over. De betræver til effektiviteten, og så ud over den tid, de tager fra arbejdsdagen. Det er en investering, en tid sin investering man gør, som gør, man bliver mere effektiv, når man så endelig er på. Og det er også min egen erfaring, og det har også været en af grundende til, at det har blødnemmer og holdt pauser i, når man følger, som jeg, og som du sikker der også, føler den forpligtelse til at arbejde en viss mængde, og til at gøre noget for os, og for det vi har fællessig i vores virksomheder. Jamen så kan det være rigtig svært, hvis man tænker at det er bare ineffektiv tid, men der får det enige af kænt, at noget af det mest effektiv jeg kan gøre, en af det mest effektiviserende vander jeg kan have, og det er nogen, hvor jeg sørger for at få pauser, når jeg er drændet, i stedet for det, som er virkeligheden nu, at der spiller i høj grad tid, med at gøre noget af noget. Ja. Og nogen skal jo gå forst, kan man sige forhold til det her, så hvis man er på en arbejdsplads, hvor kulturen er sådan, at hvis du ikke arbejder træst timer om oven og man ikke ser der sidde ved en skærm hele tiden, og så hvor man har tållet øje med hinanden, hvis man har hjemme arbejdsdag, så sidder folk at holde øje med, at de andre er lukket på hele tiden, og for det skal man jo være, at nogen af os i noget til et helsæt hjem, hvad er vi for en arbejdsplads? Er vi en arbejdsplads, der tror jeg på, at man kan være på hele tiden, er vi billede via sin, at vi er mere effektiv, kigger vi ned på folkt, der holder pauser eller hyller vi det. Ser vi på det som andre kendelse. Ej, hvor var du god til at få taget din pauser i dag? Eller hvor var det fedt at se, du gik ud dig i din pauser, det tror jeg også, at jeg vil gøre. Altså det, man bliver andre kendt for, er jo noget, det er man får lyst til at gøre igen eller gennemtage. Så vi skal jo starte stedet med den kultur, og det starter jo typisk fra toppen. Altså at lyder begynder at sige, hvor når de holder pauser, og ikke leder sig om, at de er på 24-7 og aldrig holder frem. Og stiller spørgsmål, hej har i husket at holde pauser i dag, fordi der ligger en indbygge på mysterheder. Det skal man huske. Det er en del af, at det her arbejde der er at holde pauser. Ja, og hvis man har en plan for en arbejdsdag, så har pauseren en lige så høj på det til, som de store koordinierne opgiver. Og alt det nu pager vi på leder i virksomheder, men vi kan tælde dig også at gøre det, fordi vi faktisk praktiserer alt det, du lige har sagt selv. Vi husker en anden på at holde pauser. Hvis jeg har fostret over et landet, så kan du spørge, at hej har du ind i at holde pauser, at det er det, jeg har vægt et andet om. Hvis jeg sier til dig, jeg holder altså de pauser nu, så får jeg en fejrende emotie af en eller anden slag tilbage. Så der er den af bostig, forstærkende af H.D. var den rigtige beslutning, og det kræver ret meget af det, i hvert fald min af fejring, for at få brutte tanken myster. Og den er vigtigheden opfattelse af pauser, som noget lidt forkert, lidt verbut, fordi man netop synes, det er ineffektivt eller uproduktivt, eller dårnt i vigtigheden, og man ikke har fortændt det. Efter. Og det er også noget, det som jeg håber, man så vil ikke mærke til, hvis man prøver at holde de pauser, og det er, hvor den er min effektivitet egentlig bag efter. Altså det er så nemt at se ude fra, jeg kan for eksempel se, hvis min mand kommer 30 hjem fra arbejde, og der har været mange patienter, der har været null pauser, og han har en gang noget spise forkert til det. Han er fullständig drændet, og bare sådan går rundt og hænger lidt, og så går han ud og løber en tur og kommer tilbage, og så får jeg set mig om, så han de tømper opvaskeren og ruttet op i et eller andet sted, og fik sig ned i garage, og at være far rundt og gør al muligt. For det er det sådan, hvor hvis man har den da idé om, om du kan dækte til noget, der er holdt fri, nu har vi så meget se til, du skal dækte til fodbold eller du skal dækte af, vi har så meget af gør med effekten, og det er typisk, at man bare bliver sådan end den synesur, for jeg kan tørke for at lave ligevælde, og så det har ikke nogen funktion, eller det har ikke nogen gavnlig effekt at lave ligevælde. Så i det hele tiden er at søge at arbejde, når man er drænet, det du er ligevældig, og det er det samme, som det er for søge at være til stedet, der hjemme, når man ikke har nogle energi, det gælder ikke om meningen, så må du også gøre et eller andet andet, som er en faktisk blad og en op, så man kan det, man gerne vil. Ja, det er sent, og så end bare jeg kan selvfølgelig også være det, at man er et andre dømer i en, og fordi man så tænker, at man er dårn eller laver ingenting. Og hvis man kan kommunikere det, altså på en arbejdspladskategor, hvad er svært, hvis der er denne her kultur, og man skal sidde, vi kan bjude den hele tiden, men at man begynder i tale, så jeg har opdateret, jeg er synes jeg meget mere effektiv, når jeg holder de her mikropauser. Så jeg vil begynne at være for hver tim, jeg har siddet, så hver tid minutter, hvad jeg gør den her, så vil jeg lige se, hvordan det påvirker min effektivitet. Så man skriver en ny skarighed, hvor det ikke er en sådan nogle små eksperimenter i værk i forhold til det, samtidigt, når man forsakt højt, at det kan han funktion holde pauser. Men der er også en, som jeg synes er, måske den, der er alt er vigtigt, som er, man kan ha en følelse af, jeg har ikke fortjendt at holde pauser. Og den oplever vi uttidt, fordi vi har klienter, hvor at de har fedt bilser selv ind, fordi de har lærdt fra kulturen, at de er dårende, fordi de ikke får trænet, de er uden røkrede, fordi de ikke får spid, som de gerne vil. Og så har de sådan en overkompensationsfunktion, som er, ja, men hvis jeg bliver sætte ned på et område, så må jeg bare superpræster på andre områder. Så når man kommer hjem fra arbejdsættet for at tage en bav, så er vi i det. Så der er værge, at han kan se, at han kan se, at så er et eller andet, hvad end det kunne være, så er man kommet ud om, at vi kunne også fra formels igen. Ja. Det gør man elere sørge for at have alle sku, for åbnet i forhold til en særlighed liv, hvad skal man have med, er der blevet lavet ligge, så er der blevet købt gavere, er der blevet købt flurdragter, kan de passe der sko, har jeg nu sød for at min mand forsæt sine mor, har jeg nu sød for at børnene forsæt, der så vinder. Så er alle de der, som man i dag, når kalder de minsel låt, som der bliver talt en del om, som man har så mange ansvars sku for åbnet i hele tiden, man aldrig håller fri fra. Og det bringer os faktisk til noget, som vi talt om også inden vi er op to, at man kan godt have den her idé om, hvis man for eksempel går ledig, så jeg ikke har et arbejde, at jeg har fri hele tiden, og jeg har tre klienter lige for tiden, som går ledig. Og det er nok nogen af de mest, dem der mest på arbejde deres hoved, er alle, fordi de har en overbevisning om, at de må ikke håller fri. Og det hører man også rigtigt til, at folk der går ledig, de er stresset i større eller mindre grader, det kan få nogen, hvad svært er forstå, for mig, det giver det sinds uge omening, men det er du forklart der. Og det kan være med godt bekymmer, men det kan være med hele tiden godt, hvad skal jeg egentlig gøre, der har jeg nok gjort nok, og måske jeg har man også en internaliserede ringerakkel, så jeg er sin egen situation, og position, som man hele tiden kan se, at jeg siger i, og uveshed og utrøkhed og alt muligt andet, så jeg forstår det udmærket godt. Ja, og hvis man så helt siden er i gang med at tænke, jeg burde være i gang med at søge job, eller man i gang med at bekymre os om, hvordan skal det ikke gå om fremtiden og økonomien, eller man tænker, jeg har jo aldrig den her tid, jeg burde jo stå for hele huset, det var mig, der skal sørge for allting. Hvis man heller ikke der er bestlutter sig for, hvordan når har jeg pauset, så er det jo en konstant inden der er lov. Så det er også noget, som jeg har arbejdet med flere, de er jeg klændt om, hvordan når har du fri, og de synes, du løbet helt sjovt ud i staden, hvad mener du, at der er alt fri hele tiden, men hvordan når har du fri på den måde, som andre har fri, når de har fri fra arbejde, hvor de kan kaste alt presser, nede deres omgivelse og lænser tilbage, hyggser, hyggser med deres hobbyes, hvad er nærværende, hvordan når har du det? Og der kan det virkelig hjælpe rigtig meget, at sæt bare andet i forhold til, og sige den englæn, der har, for eksempel, at sæt bare andet til, at hun skal søge ansøgninger eller leve ansøgninger i kvateren for med dagen, hvis hun kan tage kvaterer mere og kvaterer med dagen, og når klokken så er træ, så har hun fri, fri fri, altså pressen, der er ingen krav, der er ingen forventninger, der er ingen ting at skælge noget. - Jeg har gjort det, jeg skal følge. - Følge noget, jeg skal. Ja, jeg gænder det for mig selv, at nok fordi jeg nælder ikke synes, at det var helt okay at holde pauser, så de pauser, de bliver brugt på at tænke over alt muligt, så den, at når jeg så kom tilbage, jeg skulle lave det, jeg skulle den, så havde jeg ikke holde den her pauser, og så sidder man alive allers ind, nu skal jeg så prøve at løse den her opgaver, men jeg har ikke den energi, der skal til. - For i pausen, der har haft den tendens til den, der er på sødlerne, at man kunne også lige, det kunne også være med at gøre det her, og altså gå i den her sådan en alligevelsæt eller problemløsningss modus, om man bare er kænne, og det er, altså, man bare vil have eksperimentet, at jeg har prøvet sig frem, og legde mærke til, at man løkkes det meget rent faktisk, hvad jeg faktisk fri i den period, hvor jeg sagde til mig selv, her har jeg fri, her har jeg pauser. - Hvis det bliver så en wishy-washy, så de fust, om man er pauser eller om man er på arbejde, så vil pauserne ikke rigtig have den effekt, som den skal have. - Nej, og det prænger også lidt her til det sidste punkt for i dag, som er, hvordan er det, som man får effektuere det her, når man nu har den indsigt om, at pauser er en del af arbejdsdag, det er ikke noget ekstra, det er ikke spilt siden. - Man alle har fortjent pauser, også når man går ledig, hvor den er det, som man gør i praksis, og der er det jo, at vi, når vi bruger vandikotting, arbejder med implementeringsinstitutioner, og det er, hvor man laver en bevis plan for, hvis noget er vigtigt, hvor den ved at så får det, bragt ind i midt liv, hvad er planen? - Og der bruger vi, der bruger vi hå, at vi spørgsmål en masse, så hvis man skal sætte sit aardmål, så kan man starte noget, for eksempel, hvor, hvor der er en eksempel. og hvor er gode steder for dig og hålleprævner, og så steder der leder dig op. Jamen, det kan både være der hjemme, det kan man på hvad jeg kan kage sig om og så er det typisk udenfor i lokaler området, så må jeg godt dure, eller så kan det være i et træningscenter. Ja, og det er lidt det samme for mig. Det er gået ned i stuen, og så går væk fra computeren, gå ud og hodet der næsten lige meget vore hen, og så er det væk fra skærme. Det er en meget viktig faktor. Inden skærme overhådet, for de så står jeg op, og så finner jeg på noget. Hvor nore vil lenge kan være lidt svære, fordi hvor nore kan jo være noget, man virkelig planikker, som man kan lave det hele struktureret, så kan man sige, "Jeg fungerer godt med at have en vormedagspause på et kvater, en vores pause på en halv tim, og en eftermændagspause på et kvater." Dem sætter enig min kalender, og jeg ved, hvor når jeg har den, for nogle fungerer det rigtig godt. Det hvert fald måde komme ud om, at du skal tage stedning til det på dagen, hvor folk så typisk kommer til at nedbryte til at bare sådan sige, "Ah, det kan jeg lige vente med, fordi jeg skal lige når det her også, og så er man tilbage, hvor man starter." Ja, og den planlækning, der er, der skal man jo huske så, at det er lige så vigtigt, som vores norsk er skrev mellus, vores norsk er ringtikunder, vores norsk er, vores norsk er hold pause, det hørte til kalenderen på lige fået med det andet. Jeg har med deres system til, og jeg har overblik over, og har planlagt min dag, som er på papir, fordi jeg er uden sætvad, så bliver jeg overveldet når jeg er uden, og en komputer, så jeg kigger ikke ind i kalender, så bliver jeg bare forvirret. Så det skal være der på, og det er, at jeg vil gøre en pause på, der er som et punkt, som er skrevet på samme måde, og har lige så samt tyngt, og som er de, som svar på den her mail, eller skrev på det her, eller hvad den vil også kan være. Det, for mig, har været sådan en mental hack til at forstå, at pauseen er en lisse at vigtig dele min arbejdsdag, og hvis jeg kigger på sødelen, så jeg skal have en pause. - Nu er jeg godt at være en lisse. - Så kan jeg vigne den af. Og det sjovt, ved den vinge af, føler det der, hvor der er noget, der både det er konkret, men det er også, at det føler som det er rigtige, at gøre, fordi det var det jeg sat mig for. I sådan for pause blev sådan en ejemelorligt for en pause, men jeg burde egentlig ikke, så nu er det det, det er sat, at man får være hållem pause, og det lukkede sig om jeg måde super. - Ja, og så ville jeg når man sig selv, fordi. - Ja. Og hvor når jeg kan også have karakter af noget mere, for mig er det, for eksempel, når jeg bemærker, at jeg ikke kan fokusere længere. Så ved jeg, at min tendens er at gå i gang med andre opgever, så når jeg opdager, jeg er i gang med andre opgever, og så mæk, hvordan jeg havde beslutet mig før, så ved jeg, det er mit tegn til pause. Og det, fordi jeg kan godt koncentrere mig mange timer i gang, jeg kan godt sidde 2-3 timer uden og kigge op, og være helfuldstændig opslugt, og men så har jeg så også brug for en teames pause op af efter. - Ja. Jeg har nogle gange korte her. Jeg kan godt skrive 3 sider, men. - Ja, det er det. - Vi har været et lidt forskelligt. - Ja, jeg har ikke så langt et attention span, som du har, man, jeg har den samme vist nordplan, hvis man kan kælte det. - Det har jeg sammenhæng, som er, eller, vi hører det nord, så hedder det hele sted, og hvis så, når jeg bemerger, at jeg tænker på med dem mod, at min hjælpene sige, "Nah du kunne også prøve det her, når du kunne også køre det her." Men jeg tror, jeg har nævnt at have podcasten før os, og jeg ser mig selv, for at sørge set flere ting i gang, så er det tydelige timet på, at det har brug for nogle derin pause. Det er virkelig en gode idé. Jeg har også indført det, som mit kromikropauser, som er, hver gang jeg skifter til noget af noget. Det vil sige, hvis jeg, for eksempel, at jeg sidder skrevet på et brev, eller en mail, eller en landart, og så jeg skal hænde den bo, for at finde en lande ting, jeg skal slå op. Så op, så er det jo et skift med en ting, jeg er skifter fra skærmen, til at gå her og hænder hænden bo. Så er jeg lige opmærksom bo her, og her er et skift, og så bruger jeg den sidde til bare sådan virkelig bare sten. Og sådan en lajern vand, og kigge mig rundt, og kiggede vinden, og så er det måske bare 1-2 minutter, men det har jeg haft en forbyggende effekt for mig, hvor det gør, jeg kan holde mitt fokus i virkelig lang tid, når jeg tager det derin mikropauser. Men jeg kan også godt gænde det, hvis jeg har arbejdet længere sådan, hvor det har været nødvendigt, at der arbejde længere på noget. Det kan for eksempel også være underviset længere tid. Der ved jeg også godt, at nogle gange skal jeg ud og gå. I længere tid, der er ikke mikropauser, når jeg kan gøre det, så er det så gør jeg rundt og tager lajte telefonen for nogen tyvisk udenfor. Og så jeg ved, hvor når pausen har virket, det når jeg kan mærke det. Det føles i jernen, og så vil jeg også, nu kunne jeg få i det er, som løstingsorienteret ikke sådan. Og man kunne også være en korsvendt. Jeg tror jeg ved, hvad den er gør det her. - Ja. - Så ved du, du kan tage en hele tim, om hvordan tim er også nogle gange. Hvad er det også en god på engene, som vi lige kan understrage, at det har med, at jo længere tid, du har været fokusere, og jo sværer en opgave, det har været rent mentalt, jo længere tid, pausen har du brug for. Og det vil sige, man kan ikke altid planlæg, jeg skal have et kvarteres pauset. Hvis du lige er underviset i to timer, så er det for mindre ikke en herheden af nok, så det måske en tim eller to faktisk brug for for ekter og steppesåen. - Det skal vi prøve at tage det rødselva. Det er en process, det her med at lave hold af sin pauset. - Det er det, ja. - Så når man så har beslutet sig for, altså de har aldrig at håbe i spørgsmål, som vi gange med, hvad vi har holdet af pauset, hvor vi har holdet lidt. Hvem vil jeg holde det sammen med, skal jeg være lene, eller skal jeg have brug for, hvad sammen er andre, hvad skal jeg lave. - Så kan det få nogen hjælper at have en plan, fordi når man er så trat, så det er svært at tage for beslutninger. Så jeg har et lille løsken Q-card, hvor der er for eksempel står. - Jeg vil inden løsken krydse tværs, gå ud og få frisk luft, ringen til en kameraat eller lave et praktisk gør mål. - Så kan man lige simpelthen kigge på sin pauset, hvis der er sige, hvad er det jeg har beslutet mig for, at jeg vil gøre. - Så jeg er ikke ender med at sidde tjekke mellus i pausen, eller vil det vinder støler. - Fordi, at hvis man skal prioritere det, så har man også brug for at have en plan. - Så har man også brug for at have en plan, som man lavede i fredstid, og ikke når man er helt overvælde. - Precis, det må jeg, og det er vigtigt min største af, hvad man sige praktiske erkendelse i administrationsne og med deres liv. - Det løder for færdigt, hvis det er halv års tid. Det har været, at vi har nødt til at skrive dig at tænke noget først. - Det er noget til at have plannagt, det er på forhandling, det er klar, det er klar. - Fordi når jeg er trænet udkørt, udtrettet, og har den her hjærende, som bare vi prøver setgang i en ny ting og andre ting, så kan jeg ikke rejne ud, hvad der er godt for mig. - Og hvis jeg kan lige tænke, oh, det er noget, jeg skal have en pause, men jeg er ikke ved, hvad jeg skal gøre, hvor der skal hende på det. - Så jeg er aldrig godt, hvad kan man sige, sådan synes jeg, at jeg får at have andet rigtig på det. - Den har den her sænket alt for mig. Jeg har ikke skret det ned til mig selv, og hvad skal jeg egentlig blive bedre til det sport, der mig selvom her i morse, end du durget op. - En nætter, hvor han nogle vandmulligheder klarer, når jeg skal holde pause, både til nogle kortere, nogle lang pause. - Og så tager jeg ved, at jeg kan vælge med den, de her ting, det her, der plejer og virke. - Og så ved jeg også, at jeg skal gøre det, som jeg plejer og fallig, som typisk er min telefon, og hvad den kan tætbyde af kort, bare i stimulerende underholdning, som vi virkener en drejner mig indom er, at den skal være mindre til gangene. - Så hvis jeg skal kunne vælge det her gerne vil, så skal min telefon ikke være der. - Det er en gode kendelse og en vigtig del af planlægningen. - Det tror jeg er ved at være de sidste år, fordi så håber jeg, at vi kan efterladde, ved mønter lidt om noget, og måske jeg hedder brug for at høre noget om det her i dag. - Med tanken om, at det er der tid til nogle her måske efter, at i besoven er færdig, at sætter noget og får prioriterede at blænge lagt på nogle, ved jeg holde pause. - Vem jeg gør det samme noget, hvor lang tid har jeg brug for nogle pause regler, at der er noget, der skal blændlings, og så får det sat i gang. - Måske jeg eller røde i dag? - Ja, og man kan jo gå i gang, eller røde i dag uanset været, fordi det nætter man process, der kan krav lidt mere. - Der kan krav noget planlægningen, som sagt, der kan krav lidt brainstorm. Måske skal man tave med sin partner om det. Måske skal man tave med kollegier om det. - Hvad kunne være en gode måde at gøre på? - Og så skal man jo se det, som en test, som du søttelig var indbovet tidligere, så det forskelligt var folk, de indi får pause følsen ud af. - Hvad der giver denne pause, hvad der er ind i det lader og så op, som man prøv sig frem, når du siger norske, hvor norske jeg gør det, men er det tidspunkt, eller er det en tilstand, som skal afgøre det. - Det er også noget, som man skal arbejde med. Den process er god fra starten. Det virker med det samme, og det kan bare blive bedre og bedre. - Jo mere man øver sig, og jo mere man arbejder på, finde det, hvad bedste måde for mig at gøre det på. - Nemlig. - Det var, hvad vi noget i dag er. - Det var det. - Jeg har ret sikker på, at pause-vænder kommer til at fylde en del hos oss i lang tid, frem over både hos og selv, i vores arbejde med klienter og i vores undervisning. - Absolut. - For god pause-vænder har så mange aflede positive-effekter, at de ofte kan hende med at løse mange andre problemer, som folk ellers kæmper med. Problemer, der er altså kun kan løses af en hjern, der ikke er trainer. - Hvis du kan lytte at sidde med en drøm, om man hjælper andre med andre vanner, så de kan mere af det, de gerne vil. - Så håber vi at sætter på vores vane coach uddannelse. Her bliver du traineret i et helt konkrete samtal, så det ved præcis, hvad du skal sige, når du sidder over fra en person, du gerne vil hjælpe. - Næste hold er i København, og starter i første weekend af februar. Du vil laves mere på vores hjemmeside, medroinstitutet.dk, og hvis du tvivler om uddannelsen, giver mening for dig, kan du altid skriven og bo en samtal med en af os. - Det gør du på kontakt, snabla, medroinstitutet.dk, og så er der hvis kontaberer sig, tak for i dagerne. - Tak for i dag. - Og tak til dig, der løbet med.