#401 - Ligger du under for normer?

Du lyder til en powermind podcast. På grammar der øger din bevister og styger dit mental i munfråsvaren. I studiet er jeg mentaltrener Jern Swinstrup med nøgn til din hjernet. Velkommen til nøgn til din hjernet hjernetvester. Og jeg har gang i jere udfordreske Jernens kring kron. Det er i dag afsnit 400 og 1. Det er besi, at der ligger 400 afsnit og vander på at du lyder til med sikker du aldrig har gjort. Så velkommen både til gamle og til nye lyder og en af de ting vi skal talere med dag. Er beslagtet med noget, vi har været omkring end det i gangen, men samtidig er det også nyt. Fordi jeg er så et teoprærm i siste uv, hvor der betalt om normer. Og vi ved jo alle sammen godt, hvad normer er, eller gør vi i virkeligheden det. Så det er jeg sikkert, hvis vi skulle udfordreske sammen i dag. Det er, hvad normer i virkeligheden er på godt og undt. Og som det ligger lidt i ordet normer, så er det noget, der er normalt. Det var fordi noget, vi anterer er normalt. Og det er en i bag og vis perspektive, fordi det betyder der også noget, der er unormalt. Så hvis vi alle eller aller først skal se på hvad normer egentlig har fornøvet helt grundeligende hvad normer jeg har fornøvet, så skal vi virkelæde nævrigt i en gamle trage, en noget som trofas lyder og har hørt med tal om flere gange. Og det er naturligvis de god gamle obvisninger. De der uskylde de i nogen, som er det vi går rundt og tror af sand om kring og selv og om kring andre og om kring verden. Og hvor vi kan være så overvist om, at det er sand, så vi ikke på nogen måde stiller spørgsmålstrejenvite. Hvis du ikke har hørt om overvistninger før, så kan jeg ente falder og sø i nøjensiden hjernen, altså blandt gamle besoder på forsempel overede overvistninger eller overvistningen eller ordet sand, altså sand, sandhed, sand. Så kommer der flere forskellige bud på, hvor vi sådan mere grundlægning går i dypne med overvistninger. Men hvis vi skal tage det i en mageternning, så er det grundrejler, der styrer vores liv, som vi meget ofte ikke er bevistet om, at vi har. Det vil sige, vi er gære som om de sand. Og derfor så overvær er vi end ikke om det tilfælde. Og de kommer fra erfaringer, det vil sige, hvis jeg forsempel på ellandtidspunkt i midt liv har haft tillede til et menneske, som måske har været betydningsfuld for mig og jeg har blevet svegtet. Så er det meget sensøligt at jeg er på alene på borggrund, at den ene er faring, ubevist vil konkludere, at man kan ikke ståel på nogen. Og hvis jeg først en gang i midt liv har konkluderede det, så vil jeg frem over med storsensøjlighed begynden og navigere som om det sand. Og når jeg gør det, så betyder det flere ting, så vil jeg møde et nyt menneske med den grundlægne opvisning eller den grundlægne antels. Og når jeg møder et nyt menneske med den grundlægne antels, er man ikke kan ståel på nogen, så vil jeg ubevist lede efter eksempel op at det tilfælde. Og jeg vil i virkeligheden i større graden, vi har højt at forstille os, se hverten i gennem bræller, der gør det næsten om muligt ikke at finde eksempel på, at man ikke kan ståel på det menneske. Og når det så når jeg så får bekraftet den bare afstælde, den tændt selv, den overbevisning, så vil den beforstærket igen og igen og igen. Og derfor kan du nok se, at de er selv opfyldende profiterer, fordi jeg vil lede efter bevisa på i hart, uden jeg og hud er bevist omkring jeg gør det. Og hver gang jeg får det bekraftet, så vil jeg gå videre i tron, endnu en endnu stærkere tron på at den overbevisning jeg har afsan. Hvis jeg nu vælger den muligt, at den overbevisning, altså at jeg igen og igen får bekraftet, at man kan faktisk ståel på de mennesker der betydningsfulde på enst foræld, der er på vinder måske. Så vil det være det, der er den real, den leverer jeg efter lever. Det er for ved at møde mennesker opent og etildet. Og jeg vil i meget høj grad får bekraftet, at det godt kan betale sig. Så kan det godt være jeg på et tidspunkt i en eller anden situation, med at mennesker ikke ståel på, men så er den af farring ikke sensønlig, hvis jeg ikke strækler til at endnu en overbevisning, så var jeg bare uheligt det. Så det vil sige jeg ved bekraftet og genbekraftet, at man godt kan ståel på mennesker. Og det vil sige, hvis vi stiller, deler verdens mennesker op i to grober, de der har tiled til at man godt kan ståel på andre mennesker. Og de der er sikker på, at det kan man ikke. Så vil det være to grober af mennesker, som hvor begge parter får bekraftet det, de går og tror at sandt og dermed var forforsdærket den overbevisning, de har. Og det her er bare et enkelt lille bit eksempel, men i virkeligheden så er det noget der mest for bløften i mye arbejde. Det er for omsajkrippende lige akkurat det her fenomener, altså at overbevisninger i extrem høj grad, styrer definerer mors liv bestemmer. Ubevest hvad vi tror af sand omkring og selv omkring verden, og derfor per automatik får også til at trafe en rejke beslutninger i liv, som vi kan klarer om vi besluter, fordi vi gør det ubevest. Og i virkeligheden er det også denne her mechanisme, som grundlæggende udfordrer om vi som mennesker har det fri i valg. Det her også holder, lader flere podcasts der ved tiden sløb, så det kan du også søge på. For de fri valg bygger jeg på en salesnum, at jeg står foran et rejelt valg og traffer en rejle beslutning, vilket vi vil have tindens til at tro, at vi gør, men hvad med alle de ubeveste beslutninger, som jeg tager udler hudet at være klar over at jeg tager. De er også nemlig ikke fri, men det er imod det terminere, at de overbevisninger der styrer dem. Og det er for mig måske det vilste område i menneskesjerne og affærd, altså at vi er i så højkret, som mennesker, er styret af de her overbevisninger. Så langs og godt. Nu er du måske få bløb på tanden for at døk dyp og ned i det, og det er der som er en rej mulighed for i blandt tidligere afsnit af nøjensid i den hjern. Men jeg starter med at præsentere et helt andet emne, som jo påordfladen og hudet glødes med om, der er noget som helst at gøre med omvisninger, nemlig enormer. Altså det der er normalt. Og hvis vi så den overflades at se på nogen, så er det jo i virkeligheden kulturelle beslutninger. Så nogle fællesskulturelle beslutninger vi har taget, som vi ikke rigtig taler, som vi ikke rigtig nede ved nævendigvis har skrevet ned og nogle steder. Nogle er også normer. De er skrevet ned. Det kalder vi lovgivning. Lovgivning er også beslutninger vi har trovet med den positiv hensigt at gøre det næmer og navigere i livet og i verden i samfundet i fællesskabet. Det er et synligt real set. Vi kan alle samme slå op i kroner, karners, lovsamling og se lige præcis for det er for nogle ofisjællesbældere, vi har. Men så har vi alle de andre. Det er usygelige real set. Det er ikke stor nogle steder. Det er onikøbet i viss et tilfælle. Ræler vi ikke ved, at vi føler, vi gør det bare. Så normer er de realer, som vi ikke er nedskredet og som vi ofte ikke ved, at vi føler. De ligger på kanten eller under bevisstiden og styrer extremt mange ting. Alt fra, hvordan vi er hilser på en anden og til, hvad vi som mennesker opfatter som normalt. Og lige nu sidder det, og jeg har det med at hilset. Det er det rigtigt. Det er der i kulturelle forskel på, hvor vi er. I Danmark kan jeg tænke til at helse mere kribe i en annes hænder. Så er der i andre samfund en ubeskrivte regler om, om man hele så ved, og samle hænderne for en brøstet eller sætte en hånd op til brøstet, eller laneser nu sig hinanden, eller hvor min usker hende i verden for at finde alle mulig, og så er det mærkelig normer for, hvordan med to mennesker helser. Og så er det lidt uskyldte et eksempel, at jeg også er et eksempel på, hvor galt det kan gå, altså, at den en regler hånden frem, og den anden ikke tar her hånden. For de kan man eller måmen, eller bør man ikke gøre i forhold til de normer, som jo også kan være religiøse normer, som er gælde nye i det parkkældene samfund. Så det er altså fælles spillerele, og men ikke mere fælles, end at de er kulturalt definere. Og så langs og godt, det er stint sikker på, at du er full stendigt med på og helt full stendigt klarer. Men det du måske ikke have ting på for, at det betyder jo, at normer også bare i en førstes tegn er omvisninger. I det her selvfællig kollektiv overvisninger, og at de nej abdelig samme regler gælder for normer, altså de kollektiv overvisninger, som der gælder for de indefødelle overvisninger. Så var mit sit af indefødelle overvisninger, vi har skabt af mine eine af fejinger, eller af fejinger, jeg får fra måske min forældre. Og allerede derer, jeg begynder at få den forandre, så er der en størrelsen synet for, at de måske er enorm. Men det kan også bare være en familiees normale, altså en ikke en kulturalt norm, vi alle er fællessom, men en lille norm, som er fælless for den familie, jeg er vokset op i. For eksempel, hvad det er for nogle, hvad de er, der er vægt de i vores familie. Hvad er, hvad man gør i vores familie? Ja, men sådan har det altid været i vores familie. Det er enorm, men det er ikke enorm, vi alle har fælless, og på den måde kan man se, at vi kan gå helt fra den indiføldt definerede om visning, som jeg har alene på kurs og tværs af alle kulturelle forskellige, så er der en sensølge for at jeg har den samme opvisning omkring. Om jeg er bange eller ikke bange for slanger, som inder bor i offre kan inder bor i på island, fordi der er noget eller ved at det er på, hvor i stedet hvor der ikke er særlig mange slanger, eller er i stedet der er rigtig mange slanger, et stedet på landet i stedet i byen, så der kan jeg særkends del i en opvisning om slanger med et menneske, alle på alle forskellige ejder og kloden, men jeg kan også have forskellige opvisninger med individere, alle mulige forskellige steder. Så der gæller ikke, der er ikke nogle normeraler, der nøvene vi skaler her. Men i det opikker vi gå ind i stammen eller familien, eller i fællesskabet, eller i politiken, eller religion, eller kulturen, så begynder de her opvisninger og bliver breder og breder. Så hvad i ditt liv i din familie, i din kultur, har du altred stillet spørgsmålst tegne ved? Svaret på det spørgsmål, som er en vigtigt, investeret sig af refliteerligt år, det kan meget ville være normer, som du en ikke har overvarer af enorm. Som tid er så også andre normer, som vi bliver bekendt med. Vi bliver bekendt med det, fordi det kommer op i medierne. Det er med hønnsrygge, for eksempel. Det er vi blød ekstremt bevistet om, at det er enorm som vi ikke nede, det vi stiler med andre kultur. Så normer har en positiv hensigt, precis som overvisninger her. De skaber stabilitet. De skaber for sildighed. De skaber trøkketet. De gør det muligt for os, som mennesker, at vi er sammen og samarbejder uden konstant og skulle forhandle og diskutere. Det gør det rigtig, rigtig trøkt og nemt. Trøkhed, en antels og trøkhed er, at det er noget, vi som mennesker, alle sammen gerne vil have. Og ekund og som mennesker på tværse kultur, men også den menneskelige hjernet, fordi den menneskelige hjernet elsker som udkanspunkt forvsilighed. Selvom hjernet, nogen hjernet også kan kædes utrolig meget ud af forvsilighed. Det er et stik, som i med dervarter kan skalers. Jeg vil hjernet grundlægge den elsker forvsilighed, fordi vi får styret mindst muligt. Og det kan vi udkanspunkt godt lide, som mennesker. Så hvor meget er den trøkhed, du går over har i livet af egentlig i virkeligheden bare en vanet hængning, nu et enorm set du følger, fordi det gør man bare, altså, at du måske børst og tænder hver dag eller hvad skal hænder før du skal spise eller hvad det nu kan være af et ganske små affærdsting, som ikke kun du gør, men som vi gør i vores kulturkris på en ganske bestemt måde. Men normer er ikke kun et et gode i virkeligheden, så kan man sige, at de findes i to udgave og ligesom opvisting. De findes i nogen, som er god for os og støter stabilisere vores samfund, og så findes de også i udgave, som kan være destruktiv, specielt for udvikling. For de normer kan også bruge til at holde os i skak, altså at vi bliver fastholdt i nogen rammer. For eksempel gennem skam, skamfullhed i gennem blægge eller altså det vil sige sådan helt havs regulering, at hvis der er inder, for simpelthen springer køn over i et supermerkede. Så kan vi være ganske sikre på, at der vil være forskellige former for feedback, fordi gør man bare ikke i vores kultur. Det betyder, at nogen med måske sige det højt, så er det ikke et tvul. Men næsten alle i den boggældende køk vil få målige tænke, at det er fordorgligt. Og når vi tænker noget fordorgligt, så er der en stor sændt yndrede for, at vi ubevist også sænder kroppstig sinæler. Blike kigger på hinanden, måske grønter lidt af misshaj, og på alle mulige, vi skal i måder, i virkeligheden fortæller det mennesker, at det er ikke jorden. Så det er den måde, vi forsøger bevist eller ubevist og få andre til at markere ret når en norm den prøves. Og det kan være ret hæftigt at være ufisert for, hvis vi har hudlæggermærkt til det. Man kan også vende, så om man sige, at hvis jeg ikke lægger mærkt til det, så er der, kan man sige, så en tro grundlæggende var i enden, så er jeg total uremærk som på, hvad andre mennesker mener er rigtig at forkert. Og hvis vi følger den lidt længere ud, så er det der, hvor det godt kan blive patologisk. Altså, jeg kan have i landen for mental ubejlangsen i udødeste kunstskvendtssygge på ti eller andre. Kan man sige, at det skal lide salue ubejlangser, der gør jeg, og at jeg er fullstændig likelede og budder alle normer. Så det kan være en, det kan være lydelsen, der kan i virkeliden sikre eller producere norm, brøder. Men det kan også være, hvis nu jeg har en overvisning om, at jeg er bedre en alle andre, at jeg er mere værd. Så vil det hele naturlige, så ved den overvisning, jeg er mere værd, en dej eller jære. Den overvisning, vi gør, at jeg bare bruger ud og køn eller bruger ind i køn, et sted tætter på. Så det er det, for at en individuell overvisning kan overrule enorm, altså en kollektiv overvisning. Så de kan så holder os i skak, bort sæt, fordi der ikke vil holdes i skak. Men og en lævn der lidt over flere muligheder, der var sådan tre muligheder, det er jeg bevisst påkere. Jeg kan jo bytte vist brøde enorm. Hvis jeg gerne vil udfordre eller provokere med normgjulse, vi kaller i virkeliden, så den nu mennesker for normbrøder. For de der er en anhensigt mere brøde enormen på godt og på uns, som jeg lover, jeg nok skal vende tilbage. Så når vi taler om normer, så taler vi også samtidig om magt. For vim er det enligt der bestemmer, hvad der er, der er normat. På den måde vi normer, der kan man sige afspærge magstruktur, man kan gå ind og finde ud af vim deres bestemmer ved og se lidt på, hvad der er for nogle normer der føles politiske normer eller systeme normer. Som kommer som kunstkvens af magstruktur. Hvis vi bruger normer, så udsætter vi også potentielset for den lille død, som jeg tælder om i et podcast afsnit, så kan antils være, at den lille død er den død, der ligger tættest på den store død, altså der hvor vi rælg død. Den lille død er, når vi tætber en sigt, det der hvor jeg bliver social eller kan be social, udsødt, ladder lige gørelsen. Så det er, jeg risikerer ved at prøve normer, der er ikke at be udsødt socialt. Uansæt om det er klasse i folkeskolen, arbejdsplassen eller køn i en forrætning, eller hvor det nu er, jeg prøver normer. Så det vil sige, det er faktisk forbundet med en potentielset enorm risikot, og både normer. Og aliveld så er der i hverfald, som det er jo tre grunden, til at jeg kan gøre det. Det er en af, jeg opdager det ikke, fordi jeg slet, slet, slet, ikke interesserer mig for at være andre tænker. 2. Jeg gør det bevist for at prøve kere. 3. Jeg gør det for eksempel, fordi jeg har en overvisning, der overruler, jeg er bedre, jeg er federe, men det kan også være en anden overvisning. Det kan være overvisning om, jeg er unik eller jeg vil gerne være andre ledes. Det er en overvisning, som sagtens kan være bevist, men også som kan være ubevist. Så hvis jeg er den i klasse, der tager andet høj på en alt jandre, så er jeg normer. Det kan enten være, fordi jeg er ligeglad med vand og tænker. Jeg går bare i det tøjte og passe mig. Men det kan også være, fordi jeg gerne vil være unik. Det er jo en, at de kan man sige, hæm. Norm, brudet potentieller, som har været også så stort. Eller være felsynligt i øjeblikket, fordi der har altid været nogle i et vært samfund, i en værkultur, som gerne vil være unik og skildt af ud. Måden, men har uskels at puge, har historiske bare været forskellige. Hvis du øber prøver at rejse forløbe og samtidligere er det at be anderlede i deres sige. Så er i sige kulturtaget, og måske nu for dig. Læs mere på, det par mig en D.K. Der var helt lille barn, der var de hip-hyr. Der er så var lidt ældre, så var det musk i punker. Der var os ved flippere, der var rågere, der har været. Møds, der har været alt muligt. Der har været pirsinger, tatuveringer, hårfav, kropsusmøkninger, alt muligt. Der har været, og er livstilskommensie modstrømninger, som begazere af veganer, og måske er det, når køspisere, der er ikke enormen længere, der har været religiøse, knorbrødere, kulturelle, knorbrødere, til alle tider og på alle tidspunkter, har der været nogen, som ønsker brødere normen. Og nu sagde jeg før på godt og undt, fordi konsekvensen eller omkostningen kan være høj, men samtidig, så er det også det, der får et samfund til bevæser. Forstid der en gang, at vi hedde norm, og at vi ikke endtred den, så vil det dybe sig tvart til, at vi som menneskerase ikke udvikler os. Mange dyrer, for simpelthen, der kan vi kredigtale om en vermødlig kvigtale om normer, fordi der ikke er bevistelig, vistestrategier, på samme måde, som er mennesker, men vi skal nok ikke høre kredtale-evalation, men når et dyrer, ikke har endtred sig betydligt i tusner eller miljønere år, så er det fordi, de har og bruger den samme strategie, og tider og hundere og tusner ud og en, og derfæg flyttere sig. Når menneskel flyttere sig så meget som vi gør, så meget, at normer, som vi havde for tjiv alt 300 års siden, er endtred til talt. Uden vi nedevendtvis har opdatet før, vi har endtrede normen, så er det det, der blandt andet gør, at vi som mennesker udvikler os, og flyttere os nye steder hin. Altså, og mærksomheden på sexual overgræp, er det sidderet et normskifte. Sådan var det ikke dengang, der sov vi jo analidsputte, hører vi tit, eller hører det vi tit i hele den her debat. Ja, der var en enorm. Røning inder enormt der, er skiftet extremt hurtig på meget kort tid. Det gør man bare ikke i dag. Bårdsel for de der selvfølgelig på den normen og gør det, men for ganske forrattet og siden så var normen, at røy alle steder inden deres. Går vi længere tid til basere det så gange i bilen. Så normer flyttere sig over tid. Så længere vi til, eller om mennesker. Lige som de indiverølle opvisninger flyttere sig over tid, og oftest uden vi har hudet opdærette. Det er, at vi står i kø, det er vi siger tak, eller det er vi ikke sløjende af næl. Det er jo grundlæggende fundamentet for, at vi har en samfund af fungerer. Så det er lang fra, at alle normer der underdrøkende, noe de kalder vi en da civilisation. Det er det, der skaber civilisationen. Det er, hvor os nedskrivende samt udskrivende normer. Somn af dem kalder vi for civilisationen. Men så bliver normer også forældret forældret, altså de bliver de forældre sig, de endter sig langsomte. Og nogle gange for langsomte muskige. Tænk gange på, hvordan vi har set på køn. Og hvordan vi så er normbrødere, bliver tvummed til at se helt underledes på køn. Men at vi så er muskige i virkeligheden for en mødströmning, der gør vi lander et eller andet sted med demelden. Men at vi ikke ser på køn på samme måde, som vi har gjort. Læg mere aktiver, hvordan vi ser på arbejde. Hvordan så vi på arbejde. Den gange de kun var en plikt. Så vi var det inden hvor arbejde i højeregrædet skulle være fornøjelse. Måske lander vi en sted med demelden. Formiljen. Den grundlægde familieinstruktur. Der i den grad er blevet udfordret. Og så meget, at der har været møstand. Men vores familieinstrukturen fylder et nyt nivå en ny normale. Hvor vi mere rumelige år for forskellige familieinstruktur. Allsamme normer der inder sig ord tid. Det det krever dog er normbrødere. Det vil sige, at normbrødere er en kolousale viktig og afgørende drødkraft. Uanset, hvor ubehagligt det kan være, hvad udsat for normbrødere, der er provukere og udfordret eksisterende. Faktisk så vil jeg gå så vite til at poste. Et vilken som helst får forfømskret starter med, der er nogen der er prøvet af normen. Der er nogen, der gør noget analys. For nu får siden så blevet det kænt, at kalde det disruption. Den virksomhed som gludslipy gønder og gør ting, som vil er et indgjorm af den sådan man gør det. Så pludselig er der en virksomhed der gør noget anden. De virksomhed har indret værdet ting på facebook.com, Airbnb, streaming-genester, EU-nemit. Der har været nogen, der har første gang har starter med at bruge en normbrød den måde man så video på, eller så TV-på, eller så DVD-er på. Og det sker bare, og nogle gange så sker det rasende hurtigt. Så hurtigt så vil næsten ikke kan huske, hvordan det var selvom det måske kun er femlarterer siden, det var full stendig andet. Så det vil sige, at hvis det er sændt det er postor, at alle fremskret starter med nogen der bruger nogen. Så betyder det jo, at hvis du ikke gør det, så er du med til at sikre, at der ikke sker nogen som helst former for fremskret. Så er du med til at sikre, det måsette stabilitet, trøkket og det der også prøver. For de, hvis vi alle sammen på nogenbrudet og hele tiden, så vil det være så vandet ved de udtrykter, hvad det stedede i den her verden. En del af det, der gør det mere udfordrende og være til stedet i vores verden i dag i forhold til for t. 20-300 år siden, det er, at der er flere nogenbrudet og der flere nomer, at prøver. Og derfor går udviklingen, hårdier og hårdier og hårdier. Der er nogen der griber muligheden. Og vi måske også blive mere rumlige over for nogenbrudet, end vi har været. Forstil der dengang vi bor i i landsbysamfund, og der pludselig var en, der ikke gik i hirk, eller en, der så korte bukse på. Forstil der var stort et ansikstæb, det menneske putt en tilt udsatser selvfører. Vår der i dag er kullet sal frihed til udfølse på krydsatværs. Og derfor ser vi, at udviklingen går hårdier og hårdier og hårdier. Men mån ikke der så sker en modreaktion igen. Så følger der det. Så kommer der den modreaktion, hvor at flere og flere vil forsøge fasthold de norma og strukturer og kollektiv opvistningen vi har. For det skal vi forfærdigt, for det skal vi forutrytte. Og på den mod bevejrer vi os hele tiden i melden i denne beveelse melden, det trøkkel og det dynamiske. Det fastholden, det udviklen i en konstant beveelse fram og tilbage. Men stadigvæk så er det togskritt frem og et tilbage, for de udviklingen pager kun en vej. Det var de store norm, men vi har også de bittet, bittet, bittet, små, uskrig under eleer. Det er det med køn eller på tæt, står man på et andet menneske. Eller hvor den var meget siervand, hvor den smål tog om en eller hvor nå må man være stille, hvor nå skal man være stille. Hvis du ved udfordret dig selv over din omgivelse, så skal du bare brøde en lille mikronorm. Mikronorm, og så der har et stort sølge for, du forlejt til at mærke ubehædet, limet af sammen og ikke kun hos dig også hos dem. Hvis du ved udfordret dig selv og være et mikronormsbrøder, så næste gange du stiller dig hen til et menneske for at snakke. Så stiller dig helt til et bo, så der kun lige er 15 cm. Og så prøv lige at mærke til, hvor stærkt ubehæl dig er og brudet sådan en norm. En lille, lille, lille, lille, bittet, full stend i uferlig norm. Og den, så måsier man sier om det vil ikke norm, det vil noget med, hvor nå det er været, at det er for en afsnand der er behælg i forhold til at være stille så sammen. Det er ja det, og det kan godt være, at den norm mere har en bestemt afstand er ret udbræt. Men der findes kultur, hvor man står helt sæt sammen og der findes kultur, hvor man står længere væk frenanden. Så selvom der kan være en psykologisk, ubevist barjerer, så der også samtidig en norm, for ellers vil det være den samme for afstand for alle menneske på kloden. Så, hvis du vil være lidt mere radical, så kunne du brudet sådan en lidt større norm i dag. For simpelthen tager noget helt andet høj på, eller pluselig var helt erlig overfrandt om ennsker, eller gjort helt uventet ting, eller pluselig måske bare gjort det, det du har lyst til. I sted forgør det andre forvænder, hvor går din egen kranse, og hvis du siger nu, ja, men det gør jeg hele tiden, jeg tager altid helt nyt tørre på, jeg skiller mig altid ud, det synes jeg er fedt, så er du måske bare mere normbrødene en andre. Og jeg tænker det er ligesom med normbrødere eller normfasthåller, at der ikke er noget, at det er bedre en andet. Hvis jeg brudet for mange normer, så kan du måske godt være udfordrende. Hvis jeg er forfasthøjende, så kan du måske også være udfordrende, fordi jeg siger i virkeligheden bliver mindre og mindre åbent over forfrandring. Men hvis være det her midt og spænd, hvor jeg er hører grad gør, som jeg har lyst til sted for at gøre varand og forvænder, så bidrerer jeg til udviklingen. Hvis jeg er hører grad, at det gør hele at gøre det, eller andre gør at følge om at tryk det, og så bidrerer jeg til trykket og stabiliteten, og begge dele er lige vigtigt for vores samfund. Ogst, uden en svige svært bare lige, invester dig til reflittere over, hvordan fremstens normer man sig ud. Det er jo værbe i skabt lige nu. Der kommer til at være normer inde for AI, på den kommer vi til at anvende AI, inden for arbejde, for example. ændret det med bare, at det gør jo ikke, det stedet du er, det er jo aldrig redværskig, at du kan arbejde alle muligt steder fra. Hvem religioner? De har jo indredser altså familie-relationer, venerelationer, arbejdsrelationer, at bygne at flyde mere mere sammen, hvor ender det hen, at der er ingen klarer i de kæter på relationer ud fremstiden? Eller bliver privatliv. I fremtiden ikke, ikke bare en selvfølgelig af, vi kan look for større og blev privatlivet afsred. Men bliver det et aktivt valg i højregræd af, hvad nu siger og lukker af, for ting for at skabe privatliv, den retning beværer vi også, måske også i. Hvad med i den tid? Det er jo det vi virkelig nogen op for her, når vi taler om opvisninger, så taler vi også om, at identitet er duneimisk. Så er identitet, redigerebart, så er identitet ikke statisk. Og da vi i langtens største del, af mennesker sødvikens historiset, identitet som nøster bil, som nøsstatisk, og da er en overvejl del, der er som stadig tro på, at vi er som vi er, og at jeg har de kalterer, så jeg har. Og jeg har den affærd, jeg har. At jeg er den, jeg er, og der er ikke meget, jeg kan gøre ved det. Det er jo enorm. Måske jeg den også i opbud? For ting hvis det er noget andet der sendt, og ting hvis din identitet er fullständig duneimisk, at den affærdet du har er fullständig selvfald, at du ikke er som du er, men at du er som den, du gerne ved være. For de, din identitet er bygget af de nogen visninger, og er koldtidig ud om visninger altså normer. Så på den måde, så er det vi kalder for normalt i dag. Det er bare nuttidens van. Framtsidens normalitet, den ved føles ligesomærklig for os, som er vores liv, vil gøre for folk for hund og årsiden. Eller bare ty, så hvad ved du? Har du spørgspørg til 19. Jan, så det vil komme til at skrive til podcast, snabble at imparameint.com. Det er kund. Tak for det.