Go back

#40 Danske navne

8m 14s

#40 Danske navne

I denne episode af Dansk i ørende forklares det danske navnesystem. Fornavne er de første navne, mellemnavne er dem imellem, og efternavne er de sidste. Historisk set havde kun adelen efternavne indtil 1526, hvor kongen pålagde dem at have det. I 1888 blev det obligatorisk for alle danskere at have et efternavn. Mange efternavne stammer fra faderens fornavn med endelsen -sen (f.eks. Jensen) eller fra erhverv som smed eller bager. I dag er der en tendens mod mere unikke navne; i 1907 fik 999 piger navnet Cecilia, mens kun 424 fik det mest populære navn Alma i 2021. Der findes en godkendt navneliste, og ualmindelige navne kræver tilladelse. Ved ægteskab er der stor frihed: Par kan beholde deres egne efternavne, tage den andens eller kombinere dem. Navneændringer koster 518 kr. Episoden giver et indblik i danske navnetraditioner og deres udvikling gennem tiden.

Transcription

876 Words, 4734 Characters

Danish
Hej og velkommen til Dansk i ørende. I denne episode vil jeg tale lidt om danske navne. Jeg vil forklar forskelnen på fornavne, melm navne og efternavne. Vilke navne der er mest populære i Danmark og vilke traditioner der er omkring efter navne når man bliver gift? Du kan finde teksten til episodeen på podcastens hjemmeside. På Beimeer Coffee kan du finde overlister og opgaveer til episodeerne samt støtte podcasten. Et fornavn er det første navn du har. For eksempel er mit fornavn soffie. Et efternavn er det sidste navn du har. Melm navne er alle de navne, der verken er fornavne eller efter navne. For eksempel kan man hede soffie østergår hansen, så er soffie fornavnet. Östergår er melm navnet og hansen er efter navnet. Man kan godt have i flere fornavne og melm navne, men man kan kun have i et efter navn. Der er også mange, der slet ikke har noget melm navn. For eksempel kan man hede soffie hansen. Når for ældre skal navn give deres børn, så velger man ofte et melm navn og et efter navn, hvor det ene kommer fra moren og det andet fra farren. I dag er der ikke nogen særlige traditioner for, om det er farrens eller morons navn, der skal være efter navnet. Man velger typisk grekke følgelen på navnene ud fra hvad der lyder godt. Mange danske efter navne slutter på sin. For eksempel jensen, hansen og andersen. Sin efter navne vil som real være efter navnet, menste andet navn bliver melm navnet. Hvis man går tilbage til middel eller en, så brugte de fleste danske kun for navne. Kun de erde lihe havde efter navne. I år 1526 gjorde den danske konget de faktisk til lov, at erde lihe familiar skulle have et efter navn. Adde lihe familiar andre steder i Europa havde nemlig efter navne, og man ønsker, at de danske adde lihe familiar skulle være på samme nivå. Alle andre dansker i 1500-tallet havde også efter navne, men på en anden måde, en vi kender til i dag. For altre kunne plant andet vælge, at bruge farans for navn og bruge det, som efter navn til deres børn. En mand der hed anders kunne for eksempel bruge andersen og anders data til henhorsvis sin syn og sin data. Andre fik tildel et efter navn efter deres arbejde. For eksempel kunne man hed anders smid eller jensbager. De se traditioner betyder, at utrolig mange dansker havde de samme efter navne, men stade i var nogen dansker, der slat ikke havde noget efter navn. I år 1888 besluttede staden, at alle dansker skulle havde et efter navn, og at dødre og sønder skulle havde det samme efter navn. Danskerne fik frit valg til, at vælge deres efter navn. Nogle valgte et efter navn, der var opkaldt efter deres går, for eksempel nørgår og vestergår, som er ret almindelig efter navne i dag. Mange valgte, at hålle fast i de gamle traditioner, og derfor hedder så mange mennesker jensen, sørnsen, hansen, lassen og så videre i dag. De seneste to og tier har en tendens udviklede sig, hvor det er mere populert, at havde unikke navne. Det gælder både for navne og efter navne. Derfor har man set et fald i, hvor mange dansker, der har de klassiske søn efter navne. Der er også færder, der får det samme for navn. In 1907 var der for eksempel 999 pyr, der fik navnede Cecilia, som var det mest populære pinaven det år. I 2021 var det mest populære pinaven Alma, men kun 400 to og 4 spyr fik det navn. Der findes en lang liste med godkende for og efter navne. Hvis man ønsker at bruge et navn til sit barn, der ikke står på listen, så skal man søge godkendelse. Langt de fleste navne bliver godkend, men hvis det bliver voldere, som verne upassende, eller at det vil være en ulempe for barnet, så bliver ansøgningen afvist. Det er meget forskelligt, hvor den par gør, når de bliver gift. Før i tiden var der meget faste traditioner om kring navne skift ved ikke det skap. Det var nemlig en tradition, at kvinden to mandens efter navn. I dag er det helt normalt, at manden og kvinden tager et af modpartens navne, men samtidig behåller et eller flere af sine eine. Det er også en normalt, at den ene part tager den andens efter navn, uden at behålle sine gamle navne. Nogle par endrers slet ikke deres efter navne, når de bliver gift. Du kan altid skifte både for navn, melm navn og efter navn, hvis du vil. Du kan vælge blandt alle godkendte for navne. Med efter navne er det lidt anderledes. Der findes en liste med fri efter navne, som alle kan benytte. Hvis et efter navn er kjellent og mindre en 2000 personer har efter navnet, så er det et beskøttet efter navn. Hvis efter navnet ikke findes i din slagt, så skal du bid om tiladelse fra alle bære af det beskøttede efter navn, for at få lov til at bruge det. Det køster 518 kr. at endrers i den navn. Det var alt for denne episode. Jeg håber du bl.a. klover på danske navne. Tak for de, du lødet med.

Podcast Summary

Key Points:

  1. Danske navne består af fornavne, mellemnavne og efternavne; man kan have flere fornavne og mellemnavne, men kun ét efternavn.
  2. Historisk set havde kun adelen efternavne indtil 1526, hvor kongen gjorde det til lov for dem; i 1888 blev det pålagt alle danskere at have et efternavn.
  3. Mange danske efternavne ender på -sen (f.eks. Jensen, Hansen) og stammer fra faderens fornavn eller erhverv.
  4. I dag er unikke navne mere populære, og antallet af børn med samme fornavn er faldet betydeligt siden 190
  5. Ved ægteskab er der ikke længere faste traditioner; par kan vælge at beholde, bytte eller kombinere efternavne, og navneændringer koster 518 kr.

Summary:

I denne episode af Dansk i ørende forklares det danske navnesystem. Fornavne er de første navne, mellemnavne er dem imellem, og efternavne er de sidste. Historisk set havde kun adelen efternavne indtil 1526, hvor kongen pålagde dem at have det.

I 1888 blev det obligatorisk for alle danskere at have et efternavn. eks. Jensen) eller fra erhverv som smed eller bager.

I dag er der en tendens mod mere unikke navne; i 1907 fik 999 piger navnet Cecilia, mens kun 424 fik det mest populære navn Alma i 2021. Der findes en godkendt navneliste, og ualmindelige navne kræver tilladelse. Ved ægteskab er der stor frihed: Par kan beholde deres egne efternavne, tage den andens eller kombinere dem.

Navneændringer koster 518 kr. Episoden giver et indblik i danske navnetraditioner og deres udvikling gennem tiden.

FAQs

Fornavnet er det første navn, efternavnet er det sidste, og mellemnavne er alle navne derimellem. Man kan have flere fornavne og mellemnavne, men kun ét efternavn.

Før i tiden tog kvinden mandens efternavn. I dag er det normalt, at man vælger at tage hinandens navne, beholde egne, eller slet ikke ændre.

Mange brugte farens fornavn med endelsen -sen (f.eks. Andersen) eller efter deres arbejde (f.eks. Smid). I 1888 blev det lovpligtigt for alle at have et efternavn.

Fordi mange holdt fast i de gamle traditioner med at bruge farens fornavn med -sen, da det blev lovpligtigt i 1888.

Ja, der er en liste med godkendte navne. Hvis navnet ikke er på listen, skal man søge godkendelse, og det kan afvises, hvis det anses for upassende eller en ulempe for barnet.

Det koster 518 kr. at ændre sit navn.

Chat with AI

Loading...

Pro features

Go deeper with this episode

Unlock creator-grade tools that turn any transcript into show notes and subtitle files.