#35: Historien om køkkenhaven, der indtog storbyens tag /m. Livia fra ØsterGro 👩🏼‍🌾

Velkommen til Dyrkesbis, en grøn podcast om livet i Køkenhjæron. Her Dyrkes grøncer snakkes med fascinerende personligheder og fortættes Røvægstårier. Jeg hedder Anders Gulberg og jeg håber, du vil lyde det med at holde din nysgag i en tak for sundhed. Er nemlig noget vidt Dyrker. Hvad har du også i om dagens et udflokt? Hvad tror jeg, i må vi skal have? Hvis vi skal have en til Østokro, så ligger vi Østokro. Og her er lyddesigner mellem til, der ved en masse ting om lyd og meget lidt om, at Dyrke. Håller du at de får ret? Fulstene. Og det rejner. Og at Danmarkstallet lige ligger ved sendt af i dag. All der bejper i værter til at skede det. Jeg er en super god episode. Heps. Du har fået en køkken her på Klaus Danmarkstallet. Ja, den har jeg fået. Så jeg har kigget i, men den har jeg ikke haft mulighed for dyrk noget. Jeg har ikke nogle stedet. Jeg har ikke en mål. Så, man det er med for at lære og blive omvendt. Det ved du, eller red, hvis du har dyrt til. Siste rigtig episode med Klaus Danmarkstallet. Så nu kan vi have tjendo. Andre byborgere får se, hvad der har med dyrker i København. Medtene København. Du står på løven. Jeg står for at spørre de nyskage i spørgsmål. Den er også ret. Ja. Vi holder altså nedeen for en store firekandidet. Vi bygning der er en gang, og huserer en bil for handler. Hvor er det her? Det er jo ikke øst og god kvatten. Adegang, vi er vinde tre vejgården. Det er jo virkelig en kvand til, hvor mange trænker vi i råd. Er du højleskrig? Nej. Jeg ved for en dej det her. Hvor højles du højlet der vi nu? Neeeee. Nere sen. En vinden trappe. Hvor? Men altså. På den tidligere bil for handlers ta. Er udskiftet med rejker af jord og grøncer, der ser ud til at nøde den silen af rejen. Mit på det 600 kv. meter store tag står i drøvhus med et langt arbejdsborg i mitten. Her døfter er kaffe og travlighed altså på den hyggelige måde. Vi drøder inden for i læg af rejnen, til at livet er for øst og grøn i moders med hård af de stemmebånd og knallblå øjne. Hej. Hej. Hej, komm! Likker dig. Hej, velkommen. Hej, velkommen. Ja. Hej, du er højlet. Du ved tit. Hej, jeg hedder Ligever. Hvor ben svaret holder? Ja, så fylde jeg. Ja, men så fylde jeg. Der er virkelig grøn til at deres en etag med rigtig meget grøn og rigtig meget. Faktisk så er vi for første gang i årbegyndt også at skulle dyrke en masse blumster som også egentlig bare er til for insekt og fuldelig. Men jeg også prøver at de. Ja. Eller så har alt alt siddet været spistligt for uden alt det som vi putter i jorden i eftervedet for der er noget der er kont hend overvinderen altså så alle er efter og grøder. Vi dyrker på en måde her på Østergrøv, hvor der er faste bede og vi bruger ikke trakter hele aktoriolet. Så det er det totale hånden, hånden holder arbejde op og vi forstyrer Ligeverne minimal. Så jeg virkelig fokus på livet i Nuffen. Men enden vi beværer os nedgæmmen rejkerne for at se hvad Østergrøv dyrker og hvad Østergrøv er i dag. Så skal vi lige spole tiden tilbage til den gang det hele startede for Ligeverne. Vi skal med hende og hinfor mye til New York. Jeg sted på det fordi jeg var der med min mor og min søster og vi havde sådan hvor vi skulle planlægde dagene for hinanden. Så jeg havde tænkt vi skulle være en hel dag på byens tag. Det var den måde jeg fandt ud af, at der var noget der hedet en tavfar og fik øjner op for at man selle en New York, producer og med en by. Og så gik det bare ret hurtigt der fra fordi så ville jeg fuldstændet opslugt af den om at have meget mere fokus på medproduktion i byen. Jeg selv var ikke så op, uden forbyen i Lengby i bredet omgivende nature. Men haft to tåstrejs en til købemhavn hver dag i skole herandre. Så jeg har haft en dejlig melm sæng melm. Du er en pendler for en del hver dag. Ja, en natur og by ikke. Så nu hvor man lukkende har sin hverdag i en store by, så har vi sådan virkelig for noget ud af, jeg savnede det der mere været i på røringen med. Naturlig processer, men natur. Når man tørger en mark på den her måde, som vi gør herop, hvor man også virkelig meget, vil tage at lide ind og det handler om ekologi og det handler om at arbejde sammen med alle leve omkring os. Så det er afsavn, det er ligesom sådan en, jeg så føler ikke den store natur. Det er ikke træ, man kan klat drej. Når jeg stigste, er det så i stegende jorden og så. Ja, man arbejder ligesom med det og ser selv, som et del af et større ekosystem. Og det er den opløvelse, som vi virkelig elsker og giver. Og det er el med købemhavn og aldrig kommer på besøg her. Men nu skal vi bare lige, du skulle gerne få uger særm med en opløvelse bagation ud over det, så jeg har været hyggelig aldrig muligt. Og så får vi sådan, om du sat over en øl og så p.c. det indtil tre kamerater og så jeg kan lige slipten første se, at jeg gjorde op på et eller andet tag. Ja, kunne du spille huset til den lang tid tilbage? Ja, ja, i den grad. Jeg mødte så fjert kristen, fordi kristen var en setiøt til at lave en fald til at have på Karlsbergbyen. Det, som nu er nyt bolig område, men en gang var der, hvor man bruger gød æld. Der var det, der ikke begønner byg bolig, så der var det, der ikke var en lejplads for alle mulig med til et projekt. Så han var gør ikke gang med all lave en fald, og jeg burde på vesterbro, og jeg havde lige tage olavfakket tekst-golen for afsøg i det her med at dyreke i byen noget mere. Jeg giver mig selv et fri år til at hjælpe den bare, og finde, at det var den vej. Jeg skulle, i stedet for at være et et tekst. Vi mødt hinanden i Ufsiler-sav og kristen og så fie og jeg. Og så fønner vi, at vi har været sent til godt sammen. Vi færdte alle sammen. Det her var nemlig sådan en mobil. Fældes af en ned i grundnevår. Men hvis alt 3 havde drømme om at lave en fald og så giver vi gang med at lave efter tage. - Hvor det kommer det? - Det her. Vi starter den helt lavt praktisk, må jeg kigge på Google Maps. For at overblik over byen, hvad er der store flader? Jeg er rundt omkring at byen stage. Men så gik der kun en uge og så mødt så fie en arkitekt ned fra den lokale område fornyelse. Område fornyelse er så fantastisk tek, vi har i Københavnskommune, hvor at man i en fem år i perioden er udvikler i en byedale, og udvikler sammen med borne i den byedale. Og lige på sidste område fornyelse er udvikler, hvor vi havde det første. - Rigtig skybrød i København og alle små kælderne. - Ja, så færdte vi så, så var vi sådan, at vi var derfor brugt meget envant, og envant, som vi får i vores kælder, kan vi bruge det som en ressourse i stedet, fordi det bliver et problem i vores kælder. Og så begyndte man at lave eksempel op på byen og tur, som kunne bruge det her, og så var det opsamlige, og det langs om nedseet til klokksystemer, så alt det ikke kom op på en gang og så videre så videre. Og der var ikke nogen plater, om man lave et grønt tag på dervandens sidspunkt. Så vi reaktere den op og der var dervægler den privat bydnings- og er en ellermand holdning, som så er det her gamle bilakshon-shus, hvor tæere er bare stodtomt som havde buts og ind, som sådan det her, der er jæl, i som kommunik kan bruge i den her klima, for at tjeres udvikling. Så det visste i en klimakvater og Sophie hun snakket hejdom, at vi havde den her drom, og så mødtes alle andre, så vi fik lov til at chaknele man at bruge hans tag og deres tag gratis. Vi er ikke betalt lej, før det er vi har betalt for vores udgifter, for at bort noget ellermand og så videre, men det er været lidt som en eget sponsorat lige siden da er vorn. Og så klimakvaterer, som jeg havde, der er fokus på udvikling klimaløsninger i området til en spearsjon for alle andre bydder i land og land. Som også havde en pulier af pengene, som vi kunne søge, så de støtte også projektet ekonomisk og så var der faktisk for ekologisk landbrug som også støtte og så havde vi faktisk pengene til et teblærer. Og så putte vi bare alvor, så lige var chale i det arbejde frivillig det første tår. Hvor var den første år? Og så sænker jeg ikke i går på de der vinden trapper, som vi også giv op af. Vi har en bil eller vater der rap, vi har en vater, som går op til taget, hvor der kan være en helt bilen i. Så den er jo meget, meget nyttigt og hav, når vi er op her på træde i et tag. Men faktisk blev alle jorden kreppet heroppe med en kran. Okay, ja. - og så er det en tidshandsjør, som kom herop end en april i 2014. Det kommer op med kraner, eller så har daveligt burer vi jo, hvor vi spil i levater. Lige dag har der været ting op og ned osøg. Så det er fantastisk, stadig, vi har fået noget her. En perle, uden lige, det kan bare, og det er ikke alle tager, der kan bare. Vi var enormt helhed med at have en privatbygge, som har lyst til at dele det her tag med København. En kommun der havde specielt fokus på klima, og så bare jeg en bygning, som havde haft publikums og gang før. Og så må vi bare gerne heller, fordi der var pladen, at vi har billere op til sællling. Så vi kunne ikke have funnet et bedre sted og starte det her egen tjørp på. Så er det bare bledet til meget mere hende ordene. Vi har en restaurang, et grå spiserie, som så udover. Vi har drivhus, som vi bruger til at starte alle planter, og som vi også bruger som det som kontor. I daglig dag er en af brug, som det sted, hvor man kan se ind, hvis det regner. Man har en masse folk op til en workshop, så der også der, hvor vi har restaurangene for togst sønder. Hvor man kommer og spiser rundt om langbrug og sammen med folk. Man ikke kender på forhård, men bliver bekendt medeligt bedre sådan en aften. Eller måren og frugger, som vi også ved i weekenden. Så det er dejligt en multi-rum, det her i drivhus, som man sådan hjertede, at havde fang. Og så er det et grå spiserie, hvor os restaurangene, vi organiserer altså æst og grover af en foræning. Og all det vi dyker har op, bliver altså til foræning i smålemmer. Og det var noget der var virkelig vigtigt af først, da vi startede æst og grov. Det var også set fokus på en anden måde at producere altså afset på. Vi er af et fadskabstidet landbrug. Det er også inspirere af, hvor han hedder "Community supported agriculture". CSA. Hvor han som medle betaler på forhånd for høstesågnen til sin aveler, og så kommer han så en gang om oven i høstesågnen og hender sin andel høsten. En virkelig fin måde at brængen folk titter på brændelsen af deres med og for aveler og forbruger i tale. Så der ikke er der aldrig her medlemlet. Og så man virkelig for frasker over var ikke bare fraskes om i 3 dage frasket, men frasket høstet på dagen. Nogle sæs af fungerer, hvad man selv høster som medlemmer. Heroppe, der inviterer vi aldrig, så kommer vi med på høstagen og så folk der ikke er medlemmer. Så vi har en unge i dag, hvor vi inviterer alle med fra 10-6 om unstagen. Det starter helt for vækse-songen starter, men vi begynder at se udplant og høstesongen starter i juni, så hender der om at høste om forhånd med dagen og så fortsæt med andre arbejdsomgaver om effemdagen. Alle kan være med og vi spiser en stor dejlig frukkurs klokken et, men det er så, at komme medlemmer, så hender deres andel af høsten om effemdagen. Der samarbejder vi med en gode, så vi kan have et doppel som mange medlemmer, en hvad vi selv kan producere. Det er også så at skrive smulehed for at fokusere på de ting, som bruger sadeleyskott på et tag og unlet og dyreg de ting, som fungerer med mindre godt og dyreg på et tag. Når jeg sier det, så er det jo sådan noget, vi har 35 cm dyregi, det er vores jordhøjte i gægmeninger, dyrektrar og bærbuske. Så vider al derheder frukt og bær i den skale. Det er en gode, der producerer det. Og så alt der er sådan noget pljord og alt der kræver dig i. Ja, faktisk er sådan en lærere gullerrøder og nogle andre råd grønnsager, men sådan noget kartoffler i jordskøkker, og de ting, som har brug for store rådnet for at halve sig selv op i. Så noget, det laver vi så sten spilgårom, som vi samarbejder med og så dyker vi vidler og bladgrøn og jordbær har vi. Måste kål dyreger vi også så sådan meget sådan, ja, løf familien uger der, blomster. Ja, men det er lidt lidt af skøds. Hvad starter det med, jeg tænker, jeg var der nu, at jeg er der kommet med en bavgrund som garden eller landmand eller de første orger, og hvad ting vi, det her, det vi så. Ja, men altså, vi har den bavgrund, som jeg var at seksådæerne, så fyr kres en landskab, sagt jeg tak, der man ikke når, vende det vis en suttale plantepraktisk, vende det vis, kresen var mere sådan til skor. Ja. Det vil ikke, vi har lavet op. Så vi algerer også med en sentigt dygtig gardner, der hedder Katja Kirkegaard. Det første år, som jeg havde lært at kende noget på Grantjæftet Gård, som man økologisk går i ballerop, hvor jeg så starter med at have en køkkenhævlød, der der overrattet. Det er nok, jeg har været sådan rigtig fin ordning, som hvor man kunne lave en køkkenhæv, og så bliver man lært op af en gardner og en landmand i løbet, så søkken. Det gjorde jeg det overrattet to overrattet, og der er jo faktisk ikke sikkurnat. Du er det dyreger, hvad spist på en køkkenhævl, du har været, hvad du dyrket de første for over der. Det første op østeger, der dyreger ikke vi alt, og vi lykkes med alt. Vi høstet kan tøje og flere, vi høstet i år, så gør jeg ikke lige så stor mængder, som man ville gøre, når man har mere gjort dybt det væl. Det ender så overordende. Vi ved jo altid, at være så sønge af forskellige fra hinanden, noget koll, noget varm, noget flestende, noget. Men det er også virkelig ender sig i løbet, at de har været, at vi har sent et mange fulde nu. Og sent et mange fulder spiser planterne. Det ender sig, der kommer mere og mere liv på godt afund, fordi det handler så helt om at prøve at skabe, hvad langse mellem, at der ikke er noget, der får lov til at dominere scenen. Vi månker bare, at vi månker det sådan helt stor rovfulde, der holder i der mellem fulvekken. Vi er jo rigtig glad, fordi de små fulder spiser laver og så ved jeg. Lidt mere ja tjerne og for spiser det hele spæde selv af, når man lige har plantet ud, fordi de har det ikke noget. Og så må du se, at der giver ud fra. Så bliver det jo alle sådan noget. Vi har meget mere skulle det ikke tænke af i starten. Nu, end vi gjorde den gang. Den gang var tænkt, var lidt mere lov til at være for sig selv. Og så man jo opbyggede helt vildt meget liv op i jorden fra starten med en total livløs, sådan en lødjord, hvor der ikke er noget ukrot i. Til at hand total livene i jorden, følte med det vi ikke kan se, og det er man meget nemkest forhold til at livring. Vi dyrker over 200 forskelig ting heropsted, men der er meget en forsammende kategorik, så man kan se det sådan. Jeg tænker, hvad hedder det? Og vi bare lige kan gå en 200 igennem og bare skal det. Fordi så kan vi lige gå forbi. De forskellige hverhed, og det er bedre. For det lidt inden. Der er høningurt her, og høningurt er fantastisk for en sækter. Vi har selv bestadet en elige bagehøning i hården, men det er også høningurt, der er spærkendt for at være god til at hende noget næring op lidt længere nedfra. Det er så ikke der, for vi har den. Men det er sådan en, vi har sådan høningurt, noget sted, hvor vi skal have kohl, liet om lidt. Og så tøjerne vi bare ud i høningurden og planter vores kohl, planter. Og så kan det få lov til at være vokset om siden. Det er et nyt eksperiment, eller så har vi pladset og har en klerver og kølen. Kohl, planter, har meget stor afstand med dem, og lige starten, der digger de ikke bedre til det rigtig fint, der med og hernede andet til at dække bunden med. Men det er jo ja, det er for at se med. Det er det, man kan bruge det til noget. Så høningurden er ud over prøv at tage. Vi skal begyndte at bruge udviklet nogle grekke med K4. Det er sådan en addelikatisk magne. Høningurden er sændt meget næktag i det, og det er for at vi sækker, der er vild med det. Så vi håber at kunne få så meget florale lægger drink ud af dem. Det smært er et kadusling, om man gik i børne herover, der var det, der kunne suge en næktag. Så vi håber på at kunne spille sammen med det endte noget K4, eller med råhøningur, der er for håbler. Måske er nogle naturlige bakterer på høningurden, som egentlig bakke begynder spise og så godt i høningen. Ja, for man tager det her. Ja, og det er en spontane for man tagering. Vi har et biste, der med stort om bagve her. Vi har træ et biste, og det er jo sådan rigtig meget til forfamilikenskul os. Men også nætter vi den, der forfamilikene i, at når man har en bbyby, så trækker den på alt muligt for skælget. Det er ikke en stor rapsmark, hvor det bliver en ørken, så snart rapsen af afblomstret. Så det var også en fordel og være en biste, hvor man altid kan finde noget træk på. Vi gjorde op til 5 km i radius, så det begynder så selvfølgelig alt det vi har heroppe, men det besøger også altaner og parker, som vi har i området. Og så får man en hånding der er virkelig komplex i smagen, fordi der er ikke bare smager af nætter fra en klændet vej. Så det er en fantastisk komplek tonning, vi forderte, men det er også bare helt stor, at de har fantastisk samfund som biste opfundene her. Så er det lidt rubider og så lidt kogender her. Ja, så vi har. - og meget små med veddyrker, vi har vores bedre omkring 4 cm bredere - - og dyrker vi typisk i 5 rejker. Her har vi reddiser. - Og så har vi i lidt i eleveret 15 cm? - Ja, på sys. - Både til gangen eller? - Ja, så vi står her på flyserne. Så der er 35 cm op til toppen af bedene. Men så der stiger imellem bedene. Så der er ligesom to tavmarker og en metastige imellem, som med flysegang. Og så er det sådan så der 35 cm i bedene og 10 cm i stigerne. Så går det sådan lidt bumpen af den landskap der ud af. Men vi har her 5 rejker, hvor der er reddiser, der er bl. høstet i noget. Der er reddiser i udrejkerne og så der kræg jændter i mellem rejkerne. - Gå det meget at vi i hvertre må, eller hvertre ikke måsster, hvis den er en anden? - Til en viss grad, ja. Men eksperimenter og så meget med de der ting. - Ja, der er nogle ting. - Hvis mange internetmølger om hvertre måer, ikke må? - Ja, precis. - Vi er mest op til at være der må. - Ja. - Og ikke så meget, hvad der ikke må. - Fordi, at det er så meget. - Alene, der hvor man tænker sådan, det er perfekt det par. - Ja. - Det kan man jo bare dyrke. - Men det er der med, at jeg absolut ikke har de et ting sammen. - Ja. - Det kan man godt udfordre lidt. - Ja, jeg løber helvens min podcast. - Så jeg må godt sige, at jeg tror jeg ikke så alt i meget på, det er der med nævvrigt planter. - Nogle er bedre en anden, og der er selvfølgelig i forhold til det. - Og meget næring, de treker og så videre, at jeg snakker med Peter Norge som det. - Der er meget der, at jeg ryger myter, hvad man må, og ikke må. - Og så er der selvfølgelig måske noget, men hvor meget betyder de virkelig, sådan noget bedre. - Jeg synes jo bare, jeg synes jo bare, jeg synes jo bare, at jeg er en og krellt. - Det giver mening med det, at mange folk er heved. - Ja. - Og så når vi har en efter og grøde, så laver man kunner at lave det være vigt og ro. - Ja. - Så lave en blanding, så man har noget forskelligt. - For skal de planne for mig lave representere, som stimulerer, for skal de mye kule i jorden os? - Ja, om jeg er helt enig, en ikke så meget mokultur. - De kunne lete noget af. - Ja. - Jeg tror det er jo så, at jeg bedre er. - Ja. - Ja, om det kan jeg også. - Og så tager vi den igen. - Ja. - Ja. - Det er vildt. - Ja, men her har vi vedlej og der er det, at vi drækker, vi træf at skal lige franske sortere, som vi må bekyper sætte vedlej hverdover. - Ja, vedlej er vien. - Som ved underlig smagfuløer af maget i skriv vidlej. - Og høj høj høj høj høj høj høj høj høj. - Det her, det er tærm i drume. - Det var jeg var 13 navn. - Sikker høj og noget. - Ja, det er meget små gør, når man udtager det rigtig på. - Ja. - Og de er rigtig fløtet i just noget, og før og før, for at smelte høj dem her. - Ja, og det er jo det svært. - Altså, det er jo godt, man skal sætte nogle vinteren. - Ja. - Men det er stadig, jeg svært til at spilte til fed. - Ja. - Der er mange, der højst open, som fræskivetlej, hvor de steder væk bare, og så hvor de kan delse af fed inde. - Og vi højst op med jul i måned, hvor de steder væk af fræsket. - Men så kan de så tørre. - Ja. - Men hvor de er fullständig ved underlids. - Altså hvis man har mulighed for at dyrke selv, så er vedlej virkelig sådan en verdens foreskalt på de sur kinæsiske vedlej, - man kan få i supermarket, typisk og så det her. - Man kan jo også bare få rigtig lækreddansproduceret vedlej. - I supermarket nu også. - Ja. - Så går efter vedlej af vi, ni er supermarket, de laver virkelig god vedlej. - Ja. - Men altså kan jeg selv ud i det, fordi det er en nem afrød. - Man putter et fede jorden i oktober, og så. - Højst om man. - Ja. - Så går man at vende rigtig meget. - Det er de første projekts, man kan bry borg. - Så vi prøv lige så måde for ham, de er en over. - Det er vi, jeg er ikke et allige. - Så så er det for at få nogle god soldes, så det er ikke bare på det en daglig sorg. - Hvorandet er det der problemet, der man kommer lige til at tage det der lige begünd at spille en forkølskald, at prøve at i. - Og så bliver det bare større. - Og så bliver det bare at kage det. - Ja, så er det en sorg, som er måske super uanspirat. - Ja. - Så det har været lidt arbejdet lidt spitt. - Så har vi. - Vi har gjort bare, vi har hernede. - Jamen, vi har hernede, har vi lavet, hvad hedde det, der overgået og skozzunærrådet stå for siste år. - Nej, det er derfor. - Ja. - Så de. - Så de. - Men det er vildt, så nu det begødt at skunte til at blamstra. - Ja. - Det er et tårræ, og så. - Lige så min gullerrød, der står altså gullerrød og fæssisterer en tårræ, og jeg afgrede, så den ser der blamst på andre år og så forgården. - På sammen med at gøre skozzunærrådet og havrrådet, og vi synes, som det er bare, at det er sjovt og se. - Kan man bruge. - Eller noget, kan man bruge det til noget. - Ja, der er noget, er. - Så det er et experiment, det er også, man får de ikke rigtig blødt, og så er de noget, ikke at udviklige sig til nogle år, og de er rød og de er vores små. - Mhm. - At vi tænker ham, så laver vi med stå, og så ser vi, hvad der. - Det kan være spørgkerm, hvad der kan komme og nogle sæncher småke blamståede af det. - Ja. - Og det kan være de blamst, der er der nogle helt specieltens sækter, der kan lide dem. - Ja. - Så det er også. - Det er formenspillig. - Ja, det er så meget, hvor meget gof der i. - Men jeg tror, at se her der er en, der vi har åbne, så præsse, hvor smukten er. - Altså, sådan en hel lille. - Ja. - Skal jeg så næbe blamstere? - Ja, det er blamstere. - Øhm, til det, ja. - Det er virkelig virkelig, altså, for første gang jeg over, og vi så også begyndt at dyrek blamst, der kun med det formål, - lige som at kun plubbuketer af dem. - Ja. - Og at disse følge har nægtag også igen til en sækter. - Så har vi hæstebønder her, så talt hæmpet store fra uret hos mig. - Ja. - Den selvbærende bønde, som jo mere er det familie, den næste bønde, så man kan spise dem rå. - Og hvad så den det er? - Det er jeg tror, at vi har nogle. - Ja. - Vi hedder Farvebins på engelsk. - Vi er hos det, og når der er den nogle gange, så er vi på med. - Ja. - Men jeg elsker hæstebønder, fordi de er baksk spises rå, og så ligger det jo den her helt vatt bel. - Så det ligger sådan en smykkeskring, man åbner, og så ligger der sådan en perle derhændning, eller flere perler. - Men vi har en sold, som vi får for bingenhæmer. - Det sidderet, køber vi rigtig mange af vores frø, for bingenhæmer, sat gutt, justk. - Frø, frø, og med, som laver bjuden af, miske frø, som er virkelig gode og handelhås både som privat og som stort stærre afløser. - Man kan få alle på sjungstærelser. - Ja. - Virkelig gokvalitet og virkelig lækkere solder. - Så følg ikke alt det gamle osv. - Så det er, der skal man jo ud, jeg har fat i finde i dagligt danske producenter og frøsamlende osv. - Ja. - Hvordan er spart, fordi? - Er spart, og så har vi slet ikke? - Det blev en ting for mig, og det var spart, og så er det lækkert. - Det ville jeg godt kunne have i funnit. - Det ville vi sagtens kun, vi har bare valgt forgåsere på de flere, som er ikke flere år i afgået. - Og det er simpelthen bare for, at vi kan kontrollere rydnet. - Det er simpelthen, der er noget, der ikke var så så forstort og på sensjal kan jeg skade på tæd. - Så det er primert etter og i at tår, jeg afgået og vil se dyrke, som vi skal tilhjælmme vores nye byland, - hvor øns er ud på ramser eller investirkere, nede i, hvor man har alverdens, jo under så, så bliver det en produktionsblam, jeg er flere år i plantere. - Ja. - Vores generellte, vi spiser er et år i det tår, og et rigtig meget, det er vi kan spise ud over så fællig bare og forbesøvret, men der er en kæmpe verden, at afsøge inden for flere år i plantere i forhold til, - ja, og udvidet vores spekt for, hvad vi kan spise. - Så det kommer til at være meget mere fokus på i vores nye bylandbrug, så er det sådan helt enstør. - Vi har 16. kvadratmeter her, hvor vi har, ja, vi deler grunden derud med bygårds- og produceresvamper, og skal producere drivhedsorgrede, - men til sammen har vi 3.000-5. kvadratmeter derud. - Fællig. - Så det er en lidt anden skale. - Ja, det lyder små, man, at vi finder tilbage en æsterår, der er en ny persoven, der er jo en tår. - Det er så, hvad jeg har velkommen til. - Vi er omne om to ure ud i en tag. - Det bliver jo vildt spændende også med restorang og også med skolernevisning, som vi har her. - Ja. - Det er ud, at det kommer til at være mere grill og bull fokusere i forhold til køknet. - Og så er det bare, ja. - Det kommer til at være et sted, man kan holde de der mindre været i fester, vi kan herhundere mennesker, - til at spise på en gang i en af vores hjørte, vi har to hjørt til det, som er bygget og mysendetter. - Det er en fantastisk konstruktion. - Småk, småk og rob, som vi har investerat i, og så er det også et såsakt sted ud på Iens A.A. - Og så er det fra mig, to ktober, vi har jo om der, hvor her på Østergod har vi åbnet helt ordet rundt. - Så det er lidt ny stærlt. - Ja, det er mega fedt. - Det er super jord og snakket, men sådan nogle som jeg har samme af trokket, nu er jeg også haft massmede ikke, og for tager du så med der, og lidt der. - Ja. - Til at du er mega jord. - Ja. - Mæke. - Så der. - Det er godt. - Ja, og så er vi rigtig mange fed og tager i København. - Det er dem jeg kender. - Jeg kender ikke dem i alle andre store byer. - Men jeg har hættet sig i nye omkring år, men jeg kender ikke så mange af, at jeg kender på støkker. - Nej. - Jeg måne tage andre sådan noget, men ikke sammen. - Men der sker rigtig meget spændende i overhuset. - Men ja, der er en virkelig fed udvikling her i København, og så det bliver bare mere mere. - Og så, det her overhavet spært for rigtig mange flere til at interessere siger for. - Altså, at lave at oplevelse uden for og i som begynder nørte med alt det, der handler mere om, at færre i kontakt med hinanden uden for at samle siden for og lave os optage af det lokale. - Og at få det endnu mere afsavn på det, der med at være væk for en skærm, fordi hele vores liv har fået været på en skærm i endnu højere grad en færdring. Så alle der er vant til at sige for at skræmme han er med. - og jeg sidder ind og med at få den skærmæk. Og jeg har haft en særvn af fællesskab og så videre. Og det er jo alt det vores handler, - så man kan sige, vi har haft et hårdt år nu her, - fordi alt hvad vi er tilført af samle folk. Men det kan vi jo så tilgænket for lov til at gøre nu, - og folk særvnere det, vi har ikke meget. - Det kan jo befægt, men de kommer ikke. - Ja, vi glæder sig selvfældig meget, - vi skal have noget der hedder Fællesskores. - Startede vi i 2018, som er et fede vejensætiv, - som på samme måde, som her op på Østegor, - så har vi medlemmere i nybydeligere, - som så forhæld fræskøkologi fra nogle rigtig går over ud på landet. Så er sådan fede vejensæt, hvor med de gårter producerer til fællesskores, - og så med de kømme havner der er medlemmere, - og de steder vi for lov til at stå og delgrønse ud, - det glæder mig også virkelig meget til at komme i gang med igenning. Og sådan en kohart fællesskores, hvor der er. - vi kan have fedt spisninger, hvor vi kan have gårbesøg, - hvor vi kan altid der, som der ikke var så meget i sidst år. - Det fedt. - Så man kan høre sig regnende var der snart. - Ja. - Spørgsmål om vi skal. - Skal vi lige hendes på hældsnæ? - Og kan egentlig deres giv sådan sidste afslutende næsten, - den begønne også løb, nu? - Det bliver der, vi starter, og jeg er meget mistet, - og gå udenfor. - Ja, tak. - Vi passer lige vores komposset beholder her. - Ja. - Det er også en vigtig del af en tavfab. - Du er siddig als orme, eller er der bare så meget så? - Altså, vi starter med en hønful orme, det først år. - Og det er jo også, så er de bare overledet og formærdelse. - Vi sidder. - Så vi har sådan tre rumse inspireret Jens Jule. - Ja. - Og så. - Og jeg kan lige have en fantastisk. - Og jeg tænker sig at være med påkast. - Ja. - Og her er en kæmpe kæmpe inspireration for os. - En brugtætt på hvor jeg også bor. - Ja, og her er en lav, og det er jo dejligt meget. - Ja, jeg har en blugtættet ikke, og jeg har høns. - Hver taget her. - Men vi har 8 hens. - 4 forskellige rærelser, så har vi også to kanine og petroet lispet. - Ja. - Så de bruger her ind sammen, og det er fantastisk at gøre hens. - Det er der. - Det har Jens helsikker, der snakker dem i den podcast, der lavet mig ham så. - Så har lyst til at komme og passe høns og kanine. - De melder sig til, og så laver vi en plan. - Og så kommer man op som familier og passe hønsene en gang med anden ud. - Det er typisk, for det er typisk 14 mødlem, og der gerne vil være med. - Og så passer det på den måde med, at man kommer og giver dem nogle af sin overskudstæng for køk ned. - Og så tager man ikke med hjem. - Så samtidig måer man ud. - Det vil se, man tager alt en lort, der er blevet lagt rundt omkring. - Samlet en spand og den spand en kopulager, vi så i kompås. - Og alt det grønne, som hønsne ikke spiser, er ligget tilbage, det kværner vi og på den også komposten. - Så en gang om unge derum, og vi har arbejdsdag, der laver vi en helt stor abredning. - Og det gamle grønne nød kværner det, og så kommer der et nyt grøn, lagt typisk med alt det vi lure og så ved øjring. - Så det er jo en fantastisk fed ting, en hav, og har høns både for selvskabet, for egen og for meget. - Og det der med, at vi bliver glad for at finde en lille koldlag, - fordi så bliver de glad for at spise den, og være glad for at den luge udover, at det bliver dejligt og luge, - så der er dejlet at kunne komme ind med en masse grønne til dem. - Så jeg ved, hvad man. Jeg kan ikke slikke forslå, man har en herlængere ud dem, og så jeg har fået et samme hus i år, og jeg savner det, - at der er høns i den samme hus. - Men det er der ikke okre, hvor den ikke, fordi vi har der ikke så tippet. - Men ja, fantastisk i vester. - Men tak for besøg. - Ja, tak for en tage til skallers. - Det er hyggelig at arbejde op og heller ikke, men jeg har så godt at komme ind til byen. - Ja. - Hvad siger du med all det? - Ja, rigtig fedt. - Der er en høn bag, der er en høn. - Det er en høn bag, der er en høn. - Tyske fri. - Ja. - Bingen har jeg mig sat godt. - Og vedlejner er for vedlejner, er vi. - Så dansk. - Lad os det. - Hun er god. - Det er den, den tager vi her. - Føf. - Men der er en lille glæder på til at få besøg i yngens hav. - Vi kan ikke lige bare mænke som de kører, bare de foraterer, hvad hedder det? - Bare lige sige. - Hvem du er i den bagruon, hvad vi vil, hvad jeg laver indtruisbik op til. - Ja. - Så bare har vi det, du får. - Jeg hedder Olivia, hvor man svart hører, og jeg er Gardner. Jeg mangler lige min svende på, for kunne han må udde der andet Gardner. - Men jeg er Gardner her på Istikot og var med til at starte. - Og. - Hvis man ikke er mødt, der vil beskøbe dig selv? - Jeg er en lille person med store armbaveltere. - Og jeg elsker at få mødle det der, for jeg elsker at være Gardner, der er for at ringe for ind i den her fantastiske verden. - Jeg er dyrek med og er i forbindelse med jord. - Og med de år, når vi til Episoden, er studning, maler jeg i pakker sammen og tager liv den lille piee med de store armbaveltere. - Og de knallblå øjne. - Her fra er malte, hver sige, fyrt procent overbyes om det er dyrekom, han er ikke hele måde. - Og hældevis ved jeg lige præsikte, hvem malte skal møde. - I næste episode er dyrekens bysse. - Han skal møde, passelig ikke er sliv, der er kænt fra genblyrk og ikke behøver mere ind i vinduskarm, for at dyreke og grønt. - Tak fordi du lytte med, husk at sige hej ind i den lille Facebook-probeje har lavet, der hedder noget med dyre spits. - Den hedder alle os der elsker og klantet og dyreke, eller sådan noget. - Og så vil vi gøre meget samt på, og man kan jo anmelle dyre spits podcasten, men ikke skrive en anmelle sig i iTunes. - Så kan jeg se, hvad du synes, man kan også finde dyre spits på Facebook-syd. - Og alt det der, blab blab blab blab blab blab blab. - Lad os bare nu sige for væld, nu er det siden til at skrive du i haven og plante nogle grøntser og højste nogle krederurter, vi lytte svæd. - Jeg hedder Arsgulberg og 2000 takt, fordi du lytte med. - Og her vi gør igen, og brede i en gong, og i en vejr, og i en vejr, og i en vejr, og så må du tænke.