1:3 - Piller fra helvede: En eksplosion i hjernen

Oxy, Norma, Fien, Doaler, eller Baru-Pider. Der er mange navn på det, den her podcast er i hendet om. Men nu er en set, hvad man kalder dem, så har de forgået lide op for mange af det mere kender. Det er en lille eksplition, hvor vi hjernen er gladede. Jeg sidder til en fest i rybe, og så bliver jeg tilbudt, det er jo sådan tidlig på festen. Og først gange jeg prøver, at jeg blører bare hele fallet i den der følsen. På det tidspunkt, jeg hedder så mange dårlig ting over, at ikke så alle god tanker. Du får varmningen helt kroppen. Og så gør det hele enbart, den slukker bare, det der er. Det sidder. Jeg kunne bedre være i mig selv. Det sidder jo i fingerspæserne, sidder nede i benen. Følge så, at du ser ved overrundet. Din tanker bliver sig slummer, og de bliver over skubilige og sorterer i. Du snøder hjernen til at tro, at du bliver med i ikke at glade. Men det gør du ikke. Jeg har på vej til det første interview. Jeg hedder Sille. Jeg er 27 år fra rybe. Og så jeg har været her på betray. Det er rimelige naopjende, det har jeg. De har fyret, du har hørt her, det er alle sammenlund, jeg har vokset op sammen med. Jeg har kontaktet dem, fordi der er noget, der er gået op for mig her på det sidste. Jeg har fået lidt et tjok. Min første gange var oxil. Jeg er nok slut femten. For det viser sig, der var virkelig meget fejelig receptpligtigt med det sin i omløb i min hjemmeby. Jeg bliver selv i om. De har helt en mindelige drangen, blive på kort tid, hård, stoffbrug og nogle sændsy historier om abstinencer og jackpustoffer. Jeg bliver satt i køder og satt i denne her fangelsransport, og købtnede på spetal. Skal søde for en laj hernede total rustne. Jeg ser på billeder den gang, at der masse af fest, en masse god stund og en masse gladefolk. Vi var en heldig generation. De fleste er også fra nogle trykke hjem, hvor der ikke mange lede noget. Men der er noget, man ikke kan se på billederne. Pilerne. Hvis vi har sådan en helt arg med masse af Pileren. De dukket op til forfesterne. Lå på værlse og nøg og roindet, da en der pån og tømmer mindene ramte. Der, der var sådan, okay, sæt det her, det er vildt. For nogle kom det helt ud af kontrol. Og på et tidspunkt, lo en af drængelsvinder død i en kiste på kirkegrun. Det glæmer jeg aldrig. Det var fanden håbet. Nu været at tage baget i min bandomsby og prøve at fortælle historien om rigebets opiede problem. Det her, det ved jeg ikke, hvor der er nogle, som skal komme ud af. Hej, sillet. Jeg kan jo hystere ret tydligt fra jeg var yngre. Lad mig lige introducere dem, du skal møde i den her serien. Men vi var til nogen af de samme prøvælfester, der vi var ret små, eller sådan? Her er jeg nigelig. Jeg var ret ung, der startede den gang. Det her er læssigt. Jeg er så købt, du er så i knaldet. Du var snedet, men læg mig rigtig, fordi der var en ny meget gang i det. I mill. Fodbold primert. Jeg brugt det mest, som vi liv på. Og den anden i mill. Det er jo bare retter for snakket om det. Jeg håber, at det her er det kan åben nogen søjen, for der skal gøre sådan noget ved det. Og der skal snakkes noget mere om det her. Hvorfor var voldsomt det enig? Jeg er så til sist bændig af min. Vi tænker ikke kører, vi støv, der vil du bare, som barn. Jeg var ret tøn, og jeg var lyd for det. Jeg var helt elsket, og jeg var uden for spilfodbold. Jeg ville samme med de her drængen for sørg genfortelt historien om vores opbext. Det gør ikke noget, hvis det ikke ved, hvem der taler, hvor nå. For den historie vi har fortællig korte for at prøve at blive klover på, hvorfor det gik sig galt som det gjorde. Hvis du ikke bare selv vil være, hvad du kommer fra, hvad du kommer fra. Hvor er jeg? Jeg kommer fra en familie, hvis du er en morfarensvøllige, og har tre søstret. Jeg tænker her en meget sund familie i Lundested. Jeg har altid været meget trøkket med min familie, med så kærlighed, med så omtår jeg. Jeg var en glad dæng. En dræng med utrolig meget krodi røm. Jeg kunne ikke stærre inge af fik jeg. Jeg var altid ham, der der skulle spilfodbold i en klasse. Og altid skulle være sammen nu. Vi tår meget på ved ud af cykle. Cykletur i daglænder, i Frankre. Jeg kunne huske at min bruger en faldlisøvne, så det er at huske, at der er en kussorår. Det her minder jo altså meget min opvext. Jeg var kosoet og begynet god familie med min brøder. Jeg gik til håndbold, min farvarttrenerne og min morhæld, altid døren året, hvis min venn eller jeg havde problemet. Vi havde kommet en mor på mannøy. Vi køte, at mine farvænder var det offsjort, så jeg var ikke saltid hjem. Så min morn packede bil med alle os fire unger i. Vi sidder ved bilen, men så sted de ikke tydelig hus. Vi sidder dig ud af min morhens. Jeg har en huske, de har ting. Nu vil jeg have du for at ringe med i det, men så sidder jeg en huske til ham. Men der er også noget, hvor der er sistorier afvir lidt fra min. Men skolen, jeg har ikke så mange god skole minder. Så nogle gange snakker man om, den der lærer man kan huske, som bare ikke er god. Jeg var glad for at gå i skolen, og jeg må indrømme, at jeg nok også var hinder, at jeg havde ordentlig penalt huset og havde læst lidt mere foran i lekkjene. Men jeg husker derfor skole på gode, hvor du simpelthen tøjnsted rundt. Det var ret meget energi i det. Ja, bestemt. Det var noget, at jeg var meget energi, så det er ikke altid nok, men der er paus. Så det kan godt til det mennede klassen også. Jeg har aldrig sikret på sigt folkiskolen, som noget positivt, hvis man så en del og folkiskolen op i kasser, så er jeg måske ikke passet en lille persistent kasser, som man har skole. Hvad drømer du om på det her tidspunkt? Hvad er sådan din barndomstrøm? Jeg skal spille fodbold. Det er den største drøm, det er at spille fodbold. Det er det, jeg har været så barnd, så husker jeg, det er det, jeg bruger alt i en tid på. Fødbold har altid gjort nogle trolig glade, og det er her med at være sammen andre, og altid så en helt speciel. For eksempel i omklinningsrummen og sådan noget. Jeg kunne mærke jeg rigtig godt, så det har jeg fint, der ved, at jeg kunne huske jeg havde to træner fra et tidspunkt. Der tror man til sidder, sagde til mig, at hvis jeg bliver ved på den måde, før jeg tror jeg var 13 eller 14, hvis jeg bliver ved på den med at spille ved den måde, jeg gør, bliver ved med at kage præsmersel, som jeg gør, så vil jeg komme rigtig langt. Og det synes jeg bare, på den måde har jeg ikke fået det at vide for, og kommer akte, hvor noget, det gør mig glade. Det er der med at der var andre der er så en. Nu kan vi ikke have videre, der var noget med mig gåse. Det kan noget. Jeg kan mærke, hvad jeg ikke glade, og snakker om det, fordi det betyder mig har. Det er med at jeg får bidsen af den gode nok, eller for mig, gør det i hvert fald. Det er tøj direkt af på teknisk skole, og det er perfekt. Er min læret side og deres tid, og jeg lærer, og gik på teknisk skole, lidt en bedste tid til mye liv. Altså, jeg spiller faktisk er jeg fudbold i afpæg på det til spunt. Vores liv minder ret meget om hinanden, indtil vi kommer i midten af 10h-åndet. Måske lige bortidt for det der er med skolen, men ellers. Jeg var fløt at klubbe for nogle år siden. I miller har på det her tidspunkt rødt at sige en fudbold, kan jeg til SBR IFB, hvor han spiller på første håller. Men han har svært ved at fælle til. Ja, men på tidspunkt der havde jeg det bare sådan en så dårlig socialt i SBR. Fudbold er en holdspot, der altså hvis man ikke føler, så velkommen på et hold, så kan man lige skole det fintenset. Så jeg har et tråbede SBR. Jeg så flyttede tilbage i skribe, og så jeg tror, det går nu. Så kører, så starter jeg ind til dag, at der var det fudbold, der er holdt mig fra det. Må jeg kære os til et tidspunkt er vi i SBR. Der vægger hun meget i buss. Jeg sige, det bange er på døren. En morgen vund og benjer mine til et mørkt vindepunkt i sigt liv. Han er i SBR med sin kæreste. Det bange er på døren, og udenfor står han som oerheden beskid, der vil få en vartine, jeg har svært en til at ramle sammen. Må jeg kære os til den, er den helt galt. Der er et eller anden, der ikke er sådan, det skal være. Så jeg har åbnet døren og så sige, at man må være forhender død og forhender død. Det er svært at få klare billig tanker, der går igen med holdt på en, og men for sådan at vide. Det er jo ikke lyd til den tøjende morgen, jeg har regnet mere stop til. Det er eneste, jeg liker huske, det glimt er at jeg kigger lidt mere, at jeg kan lade på en andre. Og i starten håber jeg lidt den drøm, så jeg kan faktisk nede stugende og kunne have bankodende gode udledt og følge den i vand. Men det er så virkelig det her, jeg gerne vil have det til at stoppe. Det håber jeg faktisk kramme. Bænder min svar er død af et hjertet tilfølge, og det setter så følge dyrbespo i tine et strang, der alt for tidligt mester sin far. På det her tidspunkt begynder vi at gå til fester, også nogle af de sammen fester. Der bliver durget godt og folk for kærester, nogle i længere tid, en andre alt udspil, altså som et helt normal tine atjør ungdomsliv. Lige bortidt fra én ting. Mæt det ikke prøver at vi skrive første gang, du møder at stoppe? Ja, det er en uf, der jeg stopper med at spille i FB. Jeg sidder til en desorn forfæst og prøver at få til min forfældsgang. Nej, men jeg er det jeg har ting 8-9. Jeg er det der transition fra det her barn, jeg var os til, jeg ved det ikke. For Nikola, jeg møder et med stoffer, den nødder kommer snine. En lysk her i hed, han til sidst mågi efterfår. Vi står ud i det her sku, og han begynder at læge nogle baner op og vel her, jeg skal til det her op min es. Jeg kunne simpelthen bare i formatseltet det. Jeg kunne simpelthen overhovede i formatseltet det. Bare det der mere stik ned op min esen og tager en strej, og så. Det er det, der er føvbold, det er en, det største i mitt liv. Jeg kunne stille underlægte det, når man skal have noget ud af næsen. Det er en skrav på den nede i en kule døs. Jeg får troke det her, fordi det virker ikke sådan. Jeg tror, jeg er lidt sikund, at det har det rammer til den her første. Der er gansen først, hvor noget med det har jeg så lidt med om de andre. Stå for det her ikke. Det er ikke nogen plads, der er ikke noget forbåb, for noget af det, fordi det er nu bare gansen i småskede. Det er jo lidt med noe vækling, der bare var på første stadiget, og så sådan. Inden vi går videre, så laver man lige fortældre lidt mere om de her pillere, som drængende inden ta. Det er fullst andet lorlig med det sin, som du kan hende på er på tækket. Men de bliver missbrukt i store stil over hele verden. Hver dag døer mere en 115 mænsker af oppi udoverdoser i USA. Hver dag. Hælderen mindelige mænsker med et nydelklasse sliv, står pluslig med et massivt misspro. Stoffen er blevet extremt til ganglige, og du kan få en leveret til døren på få minutter. Og også i Danmark. Jeg kigger husk lige fra sys, hvor lang tid det går fra min far han døret sigert. Benjamin der misstår sin far tilbage på fodboldbænden, som ejenens løvne til lindt. Men en dag under en kamp sker der noget. Og så får der her ned at breje krav på en i fodboldkamp, og kan mærke tager mig til skulderen og kan mærke, det er helt slæmmt. Og det sender Benjamin væk fra hver dag med fodbold. Det er smerdende, der skulderen er, men det er også. Og nu får tankerne i hans hoved, frit løb. De her ting, der sker, jeg kom virkelig til at sidde af god ting over det med min far og blive kæd af det. Og når den er smerdige, jeg havde en imegiserm, og når man ikke kan finde os i ting, men højt og man sidder for til at selv alt muligt et krep. Min første gang med oksid er, at der er en okslut 15, tror jeg. Det er en god kamerat på dervandt sidstpunkt, som fik ufine på at se på sig live. Der sidder vi i morgen. Det er en morgenfest, jeg har været til mange gange før. Det var det samme sted, altså næsten hverften. Det var to, så der kunne vi all såm hver, og der var jo gode mennesker, vi højkede os. Det var, og der husker jeg, at jeg lægger på sofaen. Den er også en vid sofa, sådan en vel uarkt sofa, som man sidder helevedst, det er sådan sofa. Det er ikke den samme fest i til, selvom det godt kunne lydes sådan. Men jeg husker også selv et hav og den her slags månfester, hvor alle lægger mere eller mindre og vone en sofa eller hænger en havestod med en smøjhøn. Der kan jeg bare huske, at folk begyndes at sige, at vi skulle være normer. Jeg ved ikke, hvad normer var på det tidspunkt. Men de sån, jeg husker det, som er lyst, for at glænge om at skæve dig en 8-9 støkker, og så må man ved, at man burde gå i seng. Jeg kunne bare se, de her to farede pælder, som blev skildt ad på mitten, og så tog man ligesom den egen halde del, og den anden halde del. Men jeg husker bare, som sådan noget, det er lige en sådan hel fin pulver. Det er lige en sådan noget flore mellis. Det kunne lige en det samme, det er helt vigt. Jeg ved ikke, hvorfor i det er en kommer frem, men jeg kommer at være fald på, og jeg skal prøve at åbne sådan en, de her pælder her, så vil jeg prøve at snifte, der er pulver i nye. Det er en timelig gums, og kynomen. Lasse knallert fyrende hejens i nu holdt sig for stoffer. Men der hernede i starten, at tyvene har gang i lide, som becane ikke er, bliver han en aften for nysgerig. Hvad er det værste, der kan skige? Det er jo med det sig en ikke sådan nogle ulogelige stoffer. Og der er tyv, og ramme, og har altid taget stoffer, og altid bare passet med der arbejde. Og jeg har egentlig altid holdt mig for stoffer, men kændt folk der tog stoffer, og også, når de var i byen, og jeg men så tænker jeg, at det er receptpligt, du ved det sig en, det er ikke hvad jeg så farlig at prøve, så prøve jeg det. Bare lige så vi alle er med. Det her stoff detaljer med, at kunstigt fremstillet må fin, der brus til at behandle smærtter. Den fænse alle mulige afskøkninger med forskellige navne. Men fælles forbem er, at de brus til smærtte behandling. For eksempel hvis du har brækket armen eller benet. Så pilern er egentlig lovlige nøg. De bare ikke stræmte vene denne, og i de forker det hender potentiellt meget farlig. Jeg sidder til en fest i rybe. Og så bliver tilbudt det der, vi er jo sådan tidlig på festen. Så er folk justen, du skal prøve at starte med at ta en herl eller en træd i det løbning. Benjamin med det brækket kravben starter på morfine på en lidt anden måde. Det er den medicin, hender at få med hjemt fra hospitalet. Som han små forslår, han skal ta en dag, hvor det virkelig går undt. Vi har fået det her mere læn, og det var nogle fem-miligere amokanorme, morfimtele. Og jeg tænkte, jeg var den sådan, de ikke slad, ved jeg skulle gøre bare, at jeg kunne få det her væk. Vun visst så kunne godt se, jeg var helt ud af den, og det gør en hjælp mig også. Og for så den her pil, og det var kun fem-miligere amme på det tidsfond. Men jeg kunne ikke huske, vi har sådan en helt ark, med masser og pileren, det var fem-miligere om den gør. Når mig. Så har det sådan en tør mellede smag. Men jeg kunne mærke det. Og det var virkelig. Det virkelig indestemt, det kan du mærke efter, og jeg måtte få minutter. Det virkelig, som jeg ville have det. Det, som jeg had brug for på det tidspunkt, fordi jeg ikke kan finde at snakke. Jeg kunne ikke finde at tale om de her føles, og være sorgbar. Ja, det er sådan en lille eksplosion, og vi er en vart sådan der glæde, og så du får. Hvorfor har du været en hel et nyt liv, der hedder, altså, det er det her jeg har søgt. Der er ligesom været en mening, med et, at jeg skulle gøre, gå fra din til det andet i gårse. Og for først gange jeg prøver, at jeg blevet helt fulskig i den der følse. Helt fantastisk, altså. Ja, men det er sådan, jeg tror, jeg tror, jeg er psykisk, og det er jo lidt. Det er sådan. det føles ikke fordi. I som måsvede på den lille sørgskøg, jeg ved at skylde en ang liv og sige, den føles, den er sørgføgt. Altså, det hele en krop, den har det bare superlæggert, det føles, om du ser det overrundet og det er super godt alt. Forst, det laver ikke over ud for i hammerne kulelegger os, og kommer ind i et vandrum. Det er ikke føles, den er ikke kommet i at være med op, men den her føles jeg, og så der ikke. Der er ikke noget negativt, det her, det er. Så det er så mærkeligt. Din tanger, de bliver salgslum, og så de bliver. de bliver over skuldige og sorterige. Jeg tænkte ikke så meget på tingene, så jeg kunne bedre være i mig selv, vi har jo mere rolig. Jeg tror, næsten også. Jeg er jo. de gæser en barme fra buskassen, og jeg. Jeg har brug for den barme, der. Jeg kan huske at blive for at så glade for det, at de føler i søn, min to kammerer der teger, der fortsæt er bare med at tave mig selv. Så det. men det ligger så, og det ligger bare at ta den ene, efter den ene. men det ligger så. Jeg ikke skal ikke bevægge mig selv, fordi jeg. Jeg har sådan. Gå følse. Og så ender det mere, for jeg søger på tidspunkt. I næste afsnitt, bunder drængende op til en ny hove virkelighed. Der er den ene pillet afløseren enden. Der er en tidspunkt, der er en liv, hvor et. Det er meget, der styrer, hvor når jeg tager stoffer ikke også, så er der en tidspunkt, hvor stoffen de styrer. Det styrer mig ikke. Og så er sådan et sæt. Nu sidder jeg virkelig saksen. Du er bare død. Og jeg var gennemlød om det, fordi jeg har svælge eller brægget mig, eller hvad. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var, og var og vodet, og så er det hele vise, fordi jeg bruger bilen ved det, så jeg havde noget tøjligt, når jeg bare i. Så jeg stod, der er en egen på en baggang, og så er det mye tøjepo. Og så sagde jeg mig ind i bilen, og så tænkte jeg bare, "Fuck, det fanden gør jeg." Og så må jeg kende, at jeg er snit igen. Gå på opdale, så i LDR-spotkast og retipogrammer. I erben, de er lyd.