#2 Hvorfor er hjemmehørende planter afgørende?

Velkommen til Hive for Havn. Mit navn er Kristine Glise. Jeg er Havn, ansusjerst Hav menneske og forfatter til Havbon, Havn, Håbed og Kærligheden. I denne podcast ser jeg, bliver vi sammen klover på at lide ved ud i Havn og samtidig undersøger jeg med en rejk eksperter, hvad Havn gør væres og vilket ansvar vi har, når vi krig på spaden og gør igang. Hive for Havn er lavet i samarbejde med havelselskabet, som er en forægning, hvor du som medlemt for masser af havenspiration, som for eksempel webinar, fordrav til medlemens pris. Digitale havelskoler, markasinet havn, gårre batter og mulighed for at spørre erfaring og rødgiver til rådels omnæt op din hav. Kort sagt et sted, hvor man bliver både havklå og glade. Du kan læse mere på havelselskabet, som det kunne. Ervors hav, filled med bive diversitet, bare fordi vi ville være med at røde op og skatte en englige vær, vil med vilje forgørn forskel eller er det lidt mere kompliceret ind det. I dag i havje for Havn skal vi tal om noget, der ofte bliver oversetet i det batten om vilje havre de hjemmehørende planter. De planter er der, der ikke bare pønter, men som spiller en hel konkrejl rådled i økosystemet og som faktisk er hel afgørne. Hvis du vil gøre noget godt for bive diversiteten? Jeg har en vittet bivolo og bive diversitet eksperit, de er krog i studiet, fordi hun kan noget særligt. Hun gør det komplexe enkelt og hun ved, hvad der virker ind ganske alle menlige par sættelhus hav, som jo er den type hav, de fleste er osbor i. I løbet af de næste små, halv 30 minutter bliver du klå op på de hjemmehørende planter, deres planter, investiv, arter, en sækter og meget meget mere. Men jeg kan allerede på forhold til at det handler ikke om quick fixes. For quick fixes hedder det. Det handler om at se havn med nye øjne og om at skabe plads til liv. Velkommen Lisa. Tak. Jeg lægger lige hård ud med en postand. Jeg siger, at de hjemmehørende planter er en småkhedelig i deres poplarprakt. Så siger jeg, at det tror jeg lidt, du har rett i. I er vær og fald ud fra det. Vi har med at rænke kulturalt efterhånden. Ja. Gå det på uddyp det lidt. Ja, men jeg får faktisk rigtigt tigt til det her spørgsmålen. Kan du ikke komme med et eksempel på en hjemmehørende arter som en alite pompøs? Og med et svag er faktisk altid, nej, det kan jeg ikke. Fordi de hjemmehørende arter de er lidt mere tilbageholdene. Kan man godt sige, det er lidt mere øjnefulde og de fyller på en anden måde. Så vi skal lære alskende et nyt. Men jeg tager også gang til at komme ikke til at fortrøde det. Lise, hvor vil I tager lyder en lille hården til problemer. Jeg har sagt, du er ud af denne biologer, og har skrevet specielige biodiversitet. Nu prøver jeg til at tage os lidt med en ny, hvad er du og hvorfor er en så rassen faldet på det her? Ja. Ja, men jeg kommer fra uden til, eller jeg bruger være for det åren til lige nu. Og det er rigtigt. Jeg har taget en uddannelse i biologi, og startede ingene med interessermer for giftstoferne i vores miljø. Og så lidt det med over i økologi og planter. Jeg synes, det var rigtig spændende. Og kom inga til at skreve speciale i noget helt andet. Så kom corona. Og unik corona fik jern efterføselsdepression, så jeg fik lavet til at tage kmar helt. Og jeg fik rigtig meget tid i min hav. Og vores hav var jo bare en hel af mindelig. Parcellhuis hav var med grasplan og tre er bleet træer, som helvingsfra var vokset så stor fra vores forhuset tidligere ejer. Og så startede vi med at byg dryvhus og lave en real for selv om, at der var endtidt i hav, der måtte forlade hav. Ja. Og det kan jo godt giv lidt udfordringer, hvis man er vand til, at vi kører det bare vik. Og specielt, hvis man bor en parcellhuis hav, som jo ikke er en stor prøvet hav ud på en mark på en gode. Ja, hvor at ud på gårgen giv det lidt mere mening, at der lever nogle områder, så lægger vi det bare her. Ja. Så det skulle vi lige som fin plast til. Og det kan man sagtens. Så en parcellhuis hav, den er igennem slit, de der er 700 kr. mener. Og det er ret meget plads, og lige valg. Så det var den første ræl vi gav selv. Så vi holder op med at køre hav og fald væk, og måtte finde sted til vores hekker klip, når vi en gang, man gjorde det. Vi lavede også en rælterhed, at vi klipper vores hek i månederne fra september til april. Så vi klipper den ikke nu hermeste som de fleste gav. Så der er ikke noget med ned i den sanghands, som vi allere så fået ved af vores forældre? Nej, absolut. Det vinder vi med til fulene af færdem af prohækken, og til hecken faktisk har bedre af og blive klippet. Det er sådan noget helt andet. Og så hedder jeg også hørt lidt om det her biudiversitet og vil med vilige og ting, at vi kunne godt prøve noget af det af og se, hvor den det ligesom ville se ud. Så ville det ud alt græsset grupe. Og det gav os rigtig meget til at starte med. Det gav os i hvert fald lort til at endre vores meinset. For det er udfordrende, når man kommer fra et kulturell syge, hvor alt ting skal stå snorlig, og det skal se pejent ud, at så bare lagges et grå. Så det hedder jeg det faktisk rigtig svært med. Så slår vi nogle stier rundt omkring, man har fandt også for at et ud af, at vores synes, der var tvortalt og gammel på det tidspunkt. Han kunne ikke rigtig bruge havern. Han sætter ikke det var så spændende valgt. Det er det, det er rett og rett og det var over det hele. Men det gav os noget fordyrlighed, fordi vi hælde det vise, havde rigtig mange blomstrønne ugerter i vores graspling, som jo også vi glår til at komme fra. Så lidt bløslig, var vores hav fyldt med sommerfulde. - Uf her. - For de havde det godt. Men der står jo også en engen brændbær her og der var bræneller rundt omkring og køngepænd, og alle de her gode blomstrønne, som de bruger. Og mange af dem som du lige nævner, der er og nogle af dem, vi faktisk er en ved afmed. - Ja, i vores generale kulturale havetsyn. - Ja, precis, fordi det er ikke det, som vi betejer, som prøver en del han prøver havet. - Nej, nej. - Jeg tror, de fleste betrækter engen brændbærne, som en meget gift i planene der skal være her. Og ja, den er gift, de får hæste. Det er rigtig. Men det er jo kun for de, den kommer til at være i høstslættet. Hæsten går ikke hen og spiser af den aktivt. Men er så fingerbøl digitalis, er jo også en rigtig, rigtig, rigtig gift i planene. Men den vil jo rigtig gerne have, fordi den er jo også som kutschetshæver og forlætende af engelske romantisk vejp, der er de store flotte slotshæver. Ja. Ja, så det kan vi plads til. Men så kommer vi så til det her coronatid, og jeg fik mere tid i havene og fik lort at trække mig helt, for det spiser det jeg var gået i gang med. Og fandt meget hurtigt ud af, der jeg sad for en timien for tre år siden, at vores heo den mannede blomster. Det var okay med alt det her gras. Men det gik ikke plads til de ting jeg renger faktisk at løske til at hjælpe. Der var ikke nogen vile bier i vores heo. Det var sommerfuld og grashopper og billere og blad til jer. All de her dyr som også er rigtig, rigtig vegtig, og som vi skal lære elsk mere. Men jeg havde bare brug for at hjælpe de vile bier. Ja. Så jeg begynte at lave om heoen. Ja. Så vi slår gras. Der var vi her brug for at gå. Og så begyndte vi at lave blomsterbede. De steder, hvor vi gerne vil have, der var beplanten. Og så har vi bygget heoen og bierom. Så vi lige som kan bruge den til det vi nu en gang gerne vil bruge vores heo til. Og i plads til alt det vile endelig blomsterbede. Og alt det her med, om som jeg letter vores indlædet med, sige, at det skal det virkelig være vild med vile før. Det giver mening og før, det gør godt, det vil jeg nødt tilbage til. Ja. Men altså jeg tror, som jeg overbliver den, og jeg snakker om hjemmehørne planterter. Og så som jeg har skrædet om i min bo, der jeg har fortaltte folk om, at det var i gang med at skrive om lige nogen større. Var der mange også. Men skal jeg min omgangskræse, som faktisk er meget interesseret i heoen, som sagde hjemmehørne, varfor noget. Ja. Som aldrig havde hørt om det. Og jeg må også indrømme, at jeg havde også kun hørt om det, fordi jeg har trolet både Google og alle mulige andre steder igennem, at byer, bliver blotet ikke og har læst og støt på de her hjemmehørne arter, og har se utrolde mange heoprogrammer, specielt i engelske. Og det var der ikke, at jeg lærdte det, men jeg blev jo forundret over, om man skal være nørt for at vide noget, om noget, der er så vigtigt for vores heo og vores økosystem over forbyodligværsetaten. Så hvis vi har respekt for, at der kan sæde nogen, der lyder med nu, som faktisk går heudigt ved, hvad der er, det der er, som så lazt lige prøver og gå igen, hvad er en hjemmehørne plante art egentlig? Ja. Ja, men man siger, at en plante er hjemmehørne, hvis den er kommet har til fra sit aard, udbrædelsus området på ein hånd. Det er jo sige, den har ikke fået i. - at vi hjælpe til at komme til Danmark. Og så stopper det her, at se hjælpe til. Det vil sige, at den er ikke kommet igennem, at det er en ful, - der spiser et landet, som så lever en lort, og så har et frøj med, - - som gør et landet, altså, at i gennem ven eller i gennem vandet, - - eller hvordan skal den være kommet her til? - Det er en gennemenskel aktivitet. - Det er det, man sier. - Ja, at vi har hjulpet den til og kommer til. - Ja. - Super, så det må ikke være et mennesket, der har hjulpet den? - Nej. Om det så med vilje hjælpe, eller om det er ikke med vilje hjælpe, - - altså det er lige meget, der er rigtig mange, at de er, der kommer til, - - som har viset, hvad elversive det tager vi senere, det ved jeg. - Så har man kommet til ved at uhelde. - Ja. - Ja. - Eller at vi har taget dem af, fordi vi synes, de var flotte, - - og så har vi haft det med hervornag, og så de spræk sig til naturen derfra. - Ja. - Okay. - Ja. - Så. - Den skal være kommet helt naturligt. - Ja, og det har heller ikke noget, at gøre med, hvor længge den har været her, - - vil jo også lige sige. - Det er den mål, og det her udfra, hvordan er den kommet her til, - - siden siste istid. - Men man kan godt være hjemmehånd, der er en langt nyør, en siste istid. - Ja. - Der er også mange art, der er kommet her til i midlaltern, som lærer planter. - Og selvom de har været her, siden midlaltern, så er det ikke hjemmehånd, er det. - Nej. - Ja. - Så det er det, der definerer det. - Det er det, der i grovtræfk. - Ja. - Og så er det den næste ting, at de har hjemmehåndet planter, og det er, - - at vi skal finde ud af, hvorfor har de så så vigtig? - Og det er jo så, fordi der er rigtig mange af dem, der er værtplandter. - Ja. - Ja, om det er betydigt. - Det er det. - Ja, men en værtplandet, det er jo en plandet, hvor der er en anden, - - løvende organisme, der bor på planten, altså den er par sitt på planten. - Ja. - Og har brug for. - Lige præcis den her plante, for at kunne overleve selv. - Så det kan være sommefuld laver, der spiser af bladene eller frekapslende, - - eller hvad de nu lige er specielisere til at spise eng. - Og det kan være bladeligus, og det kan være svampe og mellem du kan af os en art. - Oh, no, ja, så er jøst. - Giv vi præsper det også. - Ja, du har helt sikker. - Du har helt sikker den nogle god og fift, til, hvor der kan. - Ja, det er lidt ned, hvis man synes, det tager overhånd. - Ja, det er vores svært, jeg har blægget det, og det er jo så rigtig meget. - Der er solsolsolsoltol, tollinen, nu er man sist de sys på, hvor der har været vort, - - har det virkelig været svært at komme af i menneskerne. - Ja. - Man har der også plantet og linene, som jeg har funstet nissat til i mild duk. - Ja. - Man jeg har måske lidt mere lage. - Ja, det går nok. - Godt, så når de er vært plantet, så vil det se sige, - - at der er jo nogle af vores insekter, som vi har, så styrer lidt meget brug for. - Og så med tilbage gang, jeg er jo barene fire, så jeg kan huske at jeg tjænter penge - - fra min forældre ved og god og rent til bilruden for insekter. - Ja. - Og de er ikke helt nemt, for de de første var sætter fast, så sidder de der helt udsplattet - - alle de der mange insekter. - Det er, hvad se, det er en jobtil, der ikke eksisterer længere, - - fordi der er jo ikke nogle af de her. Vi ser dem jo, hvor bilruder ikke er sætter, - - fordi det er meget stor tegn på de tilbage gang. Det er, hvor det hele mindre mennesker kan opseverde. - Ja, det der, hvor det bliver et hund krig, det bliver meget tydeligt. - Men man prøver en gang at fortælle lidt mere, - - og fordi det tror jeg faktisk, er mange i tvivler om. - Hvad betyder det egentlig, når nu virke så gerne, hvad halde de har sommer fuld i vores hervård, - - og vi gør alt, hvad vi kan for at købe indsektplanninger, - - og plante sommer fuld, fordi der er jo tol mange sommer fuld, - - omkring de har meget smukke sommer fuld, - - men betyder det, at de her kærer sommer fuld, - - laver sig bare til dem, som et eksempel, - - at de så kan overleve. - Nej, nej, fordi det er jo deres restaurante. - Ja. - Men de har også brug for et steder på. - Og det steder på, det er nogle andre planter, hvor de ligger. - Deres er ikke på. - Og så kommer der en lave. - Så spiser laven af det her planter. - Og så bliver den en voksen sommer fuld på tidspunkt, - - og spiser på nogle andre planter som af den restaurante. - Ja. - Så det er rigtig vigtigt, at vi husker bag i del. - Du må gerne have en sommer fuldbusk. - Det har jeg også selv. - Fordi, som du siger, at det er faktisk et godt sted - - og gør det synes, at der er sommer fuld. - De kan også sagtens spise alle mulige andre blomster, som jeg nok også - - heller vil anbefale, når du styrter ud og køber inden sommer fuldbusk. - Den har vi real i dag. - Der er også ret meget snak om at prøve at den kan godt være lidt investier. - Den kan være meget, det kan jeg nemlig. - Det skal man være opmærksom på, når man har en sommer fuldbusk. - Den sprøder sig. - Så hvis man gerne vil købe en sommer fuldbusk, - - så være jeg sikker på, at du køber inden som ikke kan formere sig. - Ja. - Mm. - Det kan man spøre om. - Det var for lidt tip til dig, der lyder med. - Prøv en gang spørre efter en, der ikke formerer sig. - Ja. - Mm. - Ja, så vi skal huske bag i del. - Hvis vi gerne vil have at råre den sommer fuld, - - rigtig smuk sommer fuld. - Ja, det er en der lidt lysegoeligt. - Det er den, der er så hun, der er vid. - Ja. - Og så har den sådan noget fin mønster på understidende vingerne. - Okay. - Og han har de her kaktaristisk orangelse. - Venge spæld. - Så slet det god. - Der kan du høre. - Ja, ved jeg ikke. - Man skal se tron sommer fulden, du tænker på. - Det er det helt sikker. - Der er man lige på sidste. - Der er man lidt hel. - Det er helt citrongod. - Okay. - Altså, de tron sommer fulden, det lever også op på tørst og vri et toren. - Og det, der heller vi så flere, der har fået øjne op for, - - når vi skal plante de her buske. - De har det ikke godt i all slagsjord. - Det er så igen noget helt andet, som vi måske også lidt snakke. - Men af råret lever på en kasse og loikasse, - - også nogle andre blandt andre. - Råsbrug judaspinge, som hjemme hern i Europa, ikke den mag. - Men loikasse og en kasse er dansk hjemme hern. - Den kan de godt lide, der er ikke på. - Og så spiser laverne af det her en kasse eller loikasse. - Og så er det sættet din pub. - Og så er det, vi skal til at passe lidt på. - Fordi det er rigtig fin, at vi bliver en god til, - - og la loikasse, blummester alle mulige steder i kommunerne, - - så er det rett. - Men de kørte jo ned nu. - Så kommer der altså ikke nogen samme og fulden. - Forden har samme og fuld den sidder, som pub i 10 måneder. - 10 måneder. - Det bliver fast en samme og fuld til april, næste år. - Så vi nede til at pelle en allerne. - Og la dig det stå. - Sådan. - Stæv i. - Stæv i. - Ja, stæv i. - Men du skal videre det her ting. - Ja, precis. Det er der udfordring, der er man skal blive det, - - og det var som jeg sagde før, - - at det er jo godt opformer, men faktisk er noget til at være nørd, - - at ellers krevet speciæle på universitetet, - - butiv universitet for videre det her ting. - Fordi vi bliver ikke underviset i det. - Og jeg plejer at la dig at sige, at det er jo utrolig dejligt, - - at vores børn ved rigtig meget om kulturskatte, - - om kan bliksen og alt muligt, og de norsarvårser videre, - - og siger, at jeg la dig, at det skal vi ikke ved med, - - om at det skal de ikke underviset sig. - Men de ved ikke noget om natureskatte. - Nej. - Og hvis nu bare, at vi underviser, - - de bibliologier undervisning i folkeskolen om de tige, - - ikke de tige vigtigste, fordi man kan ikke sige, - - der er nogle der er mere vække i en andre. - Men det tige helt en mest, at en mindelige hjemmehørende planter, - - som man kan have i en herv stort set, - - uden set, om man bor på sand eller lærer jo, - - eller hvor man bor i en lille andet, - - så er vi rigtig, rigtig, rigtig langt. - Ja, det har vi nemlig. - Og børn, altså de suger jo som en smam, - - det vil jeg faktisk gerne ved, det. - Og de synes jo ikke, at det er specielt udlækkert, - - at der er bladet lovspåndt planter. - Altså de tænker man over, laver et pældldager, - - og selv, at slime det er. - Ja. - Hvad falder de, at jeg er lidt små? Det gør, at min tine ikke på sejsten, - - han er sådan en luk. - Ja, han er også kulturalt præd. - Det er jo lige, og det er jo lige, og det er jo noget, - - det der afgørne for vores vidne omkring det her med hjemmehørende planter, - - og hvertsplanter er jo, at det kan godt være, - - at vi serverer en jomfrønig gædesen, - - og så plejer jeg lidt af beskrivede. - Sådan her, der bare er restruanger, - - der er bare, der er kaffeer, der du kan få, - - og all det du kan få bræk og forbørker, hvad du er. - Ligt det samme, vi gør vores heo til vores insekt, - - der prøver, at der er bare en highway af byffet, du kan tage af. Der er en lasse af pollen, der er en masse anikter. Men så er du stort banker på om natten, - - at du er alle trætter sig af vores kage sorg, - - og vores kage er egentlig overlev. - Det har vi sagt noget sted til. - Nej. - Så hvis man er et svevel om, hvorfor er der ikke nogle, - - og nu bliver fasttåttet af vildt i summerfolen, - - fordi det er jo en meget elskede insekt, er rigtig mange mennesker. Men hvis man er et virtlomstigem, jeg har masser af appen, - - men de bliver her ikke så kan noget af det, - - at du ikke har nogle hjemmehørende planter, - - som de kan ligtage sig på. - Ja. - Og jeg tænker også at langt de fleste i dagsharver, - - at det måske interesse fjerne forskellige summerfuldige siger. - Ja. - Ud af de langt over 2000 summerfulder, - - findes noget syv, hældfjære sapen, - - at det vi gjerne som dag, summerfulde. - Så det er dem der flyver om dagen, - - og så er der alle næt summerfuldene, - - som langt de fleste ikke rigtig interesserer sig for. - Men de kan også noget og de bestøver virkelig også meget vildt og aktiv. - Så du siger der er så mange af dem. - Ja. - Og det ser det grad dem, som jeg har, - - jeg må høre en værtesplanter for. - Og du ser ud i min egen her, - - at det virker, så de er her, der virkelig mange forskellige næt summerfulde. - Jeg har også dag som og ful. - Men ikke i sammen omfang, - - som dag jeg havde den der vile en, - - jeg snakker dem lige for. - Ja. Det er ikke på tro, at jeg ikke har vært planet til dagsommerfone. Det har vi masser af. Men jeg ved ikke, hvorfor de vælger flyv ude andre sted hen. Skal jeg, for der er så mange vilde biere, efterhånden af de synes, der er for meget aktivitet? Nej. Men man kan være, hvis vi skal prøve rundt lidt af. Men jeg må ikke tro, at du har lavet home-run, fordi du køber en viljere en sækglandning eller et eller andet at prøve at lave en enk. Du må ikke tro, at du har lavet home-run i forhold til en sækterne, hvis du har sommerfuldt, bursk eller andre planter, som er fyldt med en eget tag på den, hvis ikke de hjemmehørende. - Fordi, som sagt, du præsenterer en i barnjomfrågende. Som jeg har forstået det, må du sige, at det er faktisk også nogle sommerfuld, som ikke har lyst til at flyve siger lidt langt. Så det vil gerne blive jo omkring det, hvor de både kan spise overleve og sover på. Og så er deres eget og der kan blive til laver. - Ja, det samme gælder for de vilbe i. - Ja, det vil helst til at lave ikke flyve for langt væk. Så man kan faktisk også være rigtig svært at få dem ind i havn, som man kan også trafere stå i sin parcelus. Jeg vil jo alt, jeg synes, jeg vil alt, og så er jeg ikke nogen. Så vi skal gå samme. - Ja. - Der er over en million parcelusherver i Danmark. - Ja, precis. - Kan godt gøre noget. Og det er ikke også med parcelusherver, der kommer til at ræde biodiversitetskrisen. Det skal vi have land bruge med i en orde også. Men igen, som du siger, der er et og med med et stort område. Der er meget jord, der er meget plads til at gøre rigtig meget godt i de havere. - Ja. - Ja. Jeg kan godt mærke, når du siger det, der er med, at det ikke også parcelusherverne, der skal være med til at ræde biodiversitetskrisen. Jeg forstår, hvor du kommer fra, fordi det er også noget, der ligger i biodor os. - Mån. - Og det er rigtigt. - Vi kan ikke ræde biodiversitetskrisen. - Det kan nej være for mig. Men jeg går rigtig meget, at det er virkelig en del af løsningen. For hvis ikke vi har løs til at inviterere det helt hen, lige for en døren. Hvordan i alverden skal vi så have løs til at giplast til det ud i vores land. - Men det er forstændt. - Så det er rigtigt vigtigt, at vi begynder at gå mere op i det her. - Og får det tæt på. - Hmm. Vi skal lige nu overvende den med den investiver. Det er sådan en etterne-trends-rakett i det her. Der er nemlig noget, der hed en investivplan, der er et proligere og forklart i kod for os. Ja, men en investivplan, der er et så en plan, der kommer til med hjælp. Og så viser det sig på sigt. Det er sådan noget, der går lang tid for, man kan voldere om en ny art, der kommer til. Om den opfører sig investivt eller ej. Men dem, der opfører sig investivt, gør han og fyller så meget, at de skader de nøj somme hjemmehørne planter vi har i forvejen, som har rigtig svært ved. Og kunne klare den her konkurrense, der kommer fra den investivart, der finder ud af, at jeg havde rigtig godt. Og nogle exempler er jo jepensk pilver, som jeg ved rigtig mange kæmper med hevrende. Du kan faktisk næsten ikke slå den hjælp. Ja, jeg har haft den i den her, jeg er der, jeg bude på fint. Der havde den. Og på de syge år, vi bude der, der kan jeg ikke fortælle, der var meget. Jeg hedder op af den. Og jeg kan også sige til, at jeg var glad for at slip for, at det var meget at skulle få den væk, fordi det var en nervesomoppen, bare brætter, jo mere, jeg hedder op. Ja, og det er sådan noget, fordi den her faktisk brætter helt utrolig meget, og sådan er tur, fordi en del af at have bekæmpet den langsvores øløb, det har været bare skært ned. Og så har det jo flyt videre i en ned i åren, og så prætser til andre steder, hvor den ikke var lige for. Og så slår den rået ud fra det, der flyder. Men der er man så heller lige ved at blive en klover. Ja, men jeg ved i Sverige. Der er det jo en, har du plækt til, som hevrende, hvis du har den i heven. Og slutter ned. Og der er udført lige listere over, hvordan du så gør, og det er sådan noget mere skrelle. Det er første toplag af på jorden. Det er ret langt, du skal ned, og så skal du lægge en du, og så skal du lægge noget og unpe på, og så skal du og så skal du og så skal du. Og det skal du gøre op, altså rigtig lang tid flere så sønge. Ja, jeg har den heldigvis ikke. Nej, der er heldigvis ikke. Nej. Og hvis du har den i din, og lafs de prøve at prøve at skrive, hvordan sagde den egentlig ud, den er ret klasset, den er nemmer egentlig og kænde. Den sagde den ud, og så den kommer jo op, sådan lidt ligesom bambus. Ja, den har bare nogle ret store lidt jærete formet blæder. Og så når den er i blom, så den faktisk rigtig er rigtig flot. Det er der mange af dem, der er de. Ja, det er svært. Og det er jo også derfor, den har kommet her til, fordi der var nogle af sysket. Ej, den var flot. Ja. Og den har en hojpland, den derger og den sker mig af. Måde hårdigt. Måde meget hårdigt. Der er nogle, der siger, man kan spise den der ikke så alt på. Men her. Det tror ikke, vi skal opforte og tænke. Nej. Nej, fordi det er spetid, og man skal vide vorten der er kendt. Og så kan du være, at det er et frøj af jer. Nårne er jeg. Vil ikke med det? Det er et behovsvikt. Det er et spisen bananestedet for. Ja. Eller noget salet eller noget. Ja. Ja, men det var et eksempel på en inden, hvad siger hvert. Så snakker jeg også en gang i mellem om de her su, hvor flotte mange er bladet. Lupin. Ja. Så en stor langs motorvejne. En stor langs motorvejne. Og i rigtige mange herover. Du kan frøde fra alle steder og deres ligt nedsgitt. Ja. Jeg tror, mange af de frøder bliver solde i dag. Det er sådan nogle da ikke. Efter sin er ikke for mere sig. For mere sig. Men de kan jo godt stadig væk for mere sig ned i jorden. Så de breder sig ret hurtigt. Det vil du også se, hvis du har den i din hej. Den været rigtig gerne fylde. Og den udkongorager. Rigtig meget og rigtig hurtigt. Ude i vores naturarmoder. Ja. Det er en rigtig god planetet til homløbjernet. Håndingbjernet. Og hvad der er, så lyst til at besøge den. Men de kan også besøge så mange andre plænder. Og du snakker om det, ham er hjemme for ene grad før. Der kommer jeg fast også til at tænke på, at de har mange af de her plænder. Vi plænder som hjemme for ene grad plænder. Og at det restaurangene der bare uger, om man har fest, det er til dem vi kalder generalister. Det vil sige, de kan spise lidt af hvert. Men dem, der er speciallisere og har brug for bestemte plænder, de kan ikke hende deres med der. Nej. Det er rigtig dervide, fordi der er en del af dem, der er speciallister. - De har en sækter. - Der er rigtig mange af dem, der er speciallister. På den måde der er naturne ikke så superklog. Nej, de er lidt kreisende, det er lidt ansvæt. Ja. Men de her måske har der ikke regnet med, der kommer mennesker, så synes vi skulle blændes så meget. Så det du sige, at naturenene har ikke så en regne med, at vi ville være så ansvæt som mennesker, som vi har. Nej, okay, fren og. - Ja, no. - Ja. - Ful dyr. Eller kommer man tager så meget plads som menneskøbse, vi skal gøre på? Ja. Okay. Det er rigtig godt syspunkt lige nu, og lige prøver at gi bruge dig og mig, og måske også lyder en lille pause, og kommer et par råd. Jeg tænker sådan helt konkret, man kan gøre i hejerne lige nu, og det kan nødder sig til noget, det du sige her. Platt så mange forskellige blomster, buske og tre, som overhovede muligt. Et bredt udval af planter i serarter med masser og pollen og nectar, tilträkker flere insekter og små dyr. Og plant også meget gerne hjemmehørne arter, som vi har rigtig meget på programmet i denne podcast. Skapen og turens julesteder og la noget, hvad urrørdt. Ungår er ryd for meget op og går i bund med det hele tiden. Lad for eksempel nedfaldt bladet eller kviste døde, kviste træer, eller bare et lille område, hvor naturen egentlig bare gået lidt i forfalt. Lad det være, og det giver husly og vinterbeskyttelse til insekter og små dyr. Og det gør også, at f.eks. pinsvindene har et steder være. Skapet blevet steder op op og vand, f.eks. med kvasehæn og fulde badet. Du kan jo lave nogle små kvasebunker, hvis du er livælder af gang med og beskære et træ eller en busk, så la det ligge et sted i haven, hvor der er det rimelig urrørd og uferstyrer. Du kan også få et fulde badet eller en minidam, som også kan lave sig en rigtig halvfemst lide og spand. Fordi det giver både drække vand og livstedet og til padere insekter og fulde. Og på haveselskabet det kå kan du f.eks. se, hvordan du en lamp laver en murbal i op til et fint vandhull. Ja. Ja, det er også rigtigt. Du kan også plante hele din havet til i den samme blomst. Og så er du også kappet månedukultur, hvor du kun til siger nogen løfø. Så det handler jo rigtig meget om at få så meget forskelligt ind som overhovedt måligt. Ja, precis. Og det tror jeg lidt af noget, at det er nogen, er lidt forvirret omkring i forhold til det her vild med vilie. Fordi, at den skal så bare være med slå græssed og skal så bare lave det hele grå, og jeg prøver se min havet den og vild med vilie. Men det måske lidt fordi man ikke rigtig helt har fået gjort så meget vitten. Men der kan jo så være en enkel plantet der begynder til over. Der kan også være en enkel dyre og en sægtart som begynder til over. Ja. Og måske fylder for meget. Så var jeg i actionen der vigtig siger du. Var jeg actionen er rigtig vigtig? Ja. Og hvis du synes du har for mange, der er spartaget eksempel, bladelus, så vil jeg jo sige, ja, men hvad har du så for lidt af? Ja. Fordi, der er også nogen der lever og bladelusene. Så hvis du har for mange og bladelus, så har du for for planter som svijerflugerne og mariehønerne og guldøjer. Det er nok et ene sægtag, der ikke er så mange, der kan finde her. Der må vi lige guble, eller så ligger vi bedre. Det er så lidt lille, det er lige en grøn fluge, super spændende dyre. Men det lever deres lager, de lever og bladelusene. Så hvis du har for mange af blad luves, så har du for få svirfnæt. - og mariehøner, eller gode øjrer. Eller vips, for den, så jeg skulle spise. - Hås, jeg bliver løsner. - Oh, my God. Du nævner en akgliselt, fordi du kan ikke sænge noget, der er, - der føler med, at jeg sidder med min hånd og beår med hjerte. Med en hånd, der er på størrelse med, jeg ved ikke, - at den er værfra lægget menneske hånd i en noe. Det er etnæk, fordi den er blevet ståkket i en vips. Det er ikke hvertre. Den er jeg på pentelinere, på alle nok og alle mulige andre, - hvis man må, om det er uden, og det hedder #reclame. Men hvert fald en masse allergime, det er nu forslået det her ned. Så når jeg ser mig noget, så spørger jeg noget til lidt stoppengang. Hvor nu skal jeg bide noget? Nu må du hængige lytter, hvad pukker og et band over efterfølgende. Gør de her vips, godt for overhåede, for de. Kom on, det gør mellem en eller. Ja, der er en grund til at vi ikke så godt kan lide. Ja, det gør jeg lave dig for. Det er en anden, der er virkelig allergiske for vipsæstik. Men det er jo bestøver på fullstandes samme plan. Damit. Bi og nøg. Damit, damit. Og så er der også, det er noget, vi kan sejte med vipsne. Det kommer jo også at hende der er nogen de andre ansækter, som du måske, hvis du har få mange af. Det kunne være koldsommerfolen, hvis du har en køkkenhæv, den følte med kold, og du rigtig træder i. Den følte med koldsommerfolen, selvom det var en god ting, for vi vil også gerne have koldsommerfolen. Hvis den følte med koldsommerfolen, så kunne det godt være, at det var et godt sted for vipsne at komme forbi, og hendt nogle laver, fordi de er fodder deres egne laver med sommerfolen laver. Ja, selvbarsi, sidder derude, og gange med at dyrke med at skolese, kommer forbi mig og hendt min vips, så færre vi virkelig gerne af med dem. Der er jo tiltaget til at komme af med dem. Ja, men det, som jeg er lidt kan fornemme på det hele, og som jeg omsker også, ja, tænker jeg det ingene, og det vi kræser omkring, men det er det hele af et stort økosystem. Alt hænger sammen. Alt hænger sammen. Og er der en udfordring, skyldstæ, at der er noget, som der mangler, eller der måske er for meget af? Ja, så der er en ubalgelse i det landeste. Så når vi kommer ind og synes, vi har behov for at sprede gift på det hele, så burde vi måske i stedet for at spørre selv, hvor kommer den her ubalgelse fra? Hvad er det, jeg mangler? Ja. For når først du går og gange med giften, så går der altså lang tid for, du får den her balgense igen, fordi det er jo ikke kun skade dyrne, der dør er giften. Nej. Det er også nødt af dyrne, fordi vi har givet dem kultoral i begrepp, altså det hele er jo bare dyr. Ja. Men vi kalder dem jo, hvad vi synes, der. Ja. Og nødt i dyr er dem som lett op, som du forklart, fordi det er kud i hvermer i højnen, fordi den lett op spiser. Og så forklart du måske også livet vipsen. Fag så også på nogen punkt, der er et nødt i dyr, og så, men det har jeg stadig mysført. Den er i den grad. Den er i den grad, og nogen gøb. Ja, jeg har nok noget til at prøve at have lidt finde det respekt for den igen. Det er bare svært lige nu. Ja. Så er der faktisk, at der er lavet rigtig interessantprogram, som ligger på dokumentar, som ligger på Netflix, som er det ennensprogram, som undersøger fire. Enst, fuldstændig enst. Rikahushevere i England, hvor den ene er fuldstændig grud til, hvor den nætter hver. Altså, jeg har en hergad låg til sig. Vi skal bare have vild med vildlige. Den anden er en meget sådan lidt urråd. Sen lidt ikke så dyrket hav, fordi der er plads mest til børn. Og den tredje er en pain hav, der er holdt godt. Men stadigvæk har plads til lidt forskelligt. Og den sidste er fuldstændig strængende. Og helt fuldstændig, de klippet og onlige og rydet op og så videre. Der undersøger de så igen et overmændag, der er, hvad vildt en hav, der faktisk er mest biodiversitet om en folk hedder i. Det viser sig, at den hav, der har lidt af værd. Der er bestemt os plads til at selv i haverne. - Du må gerne være der. - Ja, precis. Du må gerne kontrollere noget rundt omkring. Du skal bare ikke kontrollere det hele. Nej. Og hvad er det, så vi skal holde op med at kontrollere, hvis vi vil gøre det? Det er tre ting, du kan se, vi skal gøre. Hvad er det vigtigste? Ja, men jeg kan bare komme an en eksempel at formere en hav. Vi har indretet med rum. Og så har vi vier kander rundt omkring i havn, som vi gerne vil bruge til noget. Det kan være et bultpladsområde, det kan være et rase. Ja, eller et eller en landen, der også mange der gerne vil hængere græsplinde. Det går vi ikke så meget i bijemus. - Men lad os være med en hed, der spiller et fudbold. - Det er lige. - Det er præsplig. - Ja, det skal der også være plast. For der er også en grund til, at vi køber et hus med havn. Det er, fordi vi gerne vil have noget rådrum til at kunne lave nogle, og det tænkte vi godt kælgere lavet udenfor. Ja. Og det skal der være plastet. Og de områder må gerne være kontrollere og holdt. Men så prøver jeg giv lidt mere plast. Inden i blomsterbeden af, for eksempel. Og overvej om hele din havn skal være en græsplinde. Har du brug for at kunne spille fudbold på hele din havn eller det fin nok, at der lige er en fjerkantet. Og så i de her blomsterbede, så er det vokstet nok frem til, at det faktisk kan passe sig selv. Så er der der plastet, der kommer, som du ikke lige havde planet nokt. Så er det også fri for at gå brug som meget tid på havn arbejde. Ja. Så du får mere rå. Som jo er augørn er vigtigt. Og jeg har ikke sammen. Så nu har jeg så bestudt at få noget, og jeg kan finde nok, der er 2 damer af min øjre snakker. Men jeg skal have nogle hjemmehjørne planter. Ja. Jeg tjekker af, jeg kører på planteskolen. Kan du, hvad skal man være opmærksom på? For det første, der er noget med jord. For eksempel, hvad er den jord og har du? Ja. Det er rigtig vigtigt, der om det er en lede jord eller din sandede jord. Men kan du bruge kommet, eller at spise i fem hjemmehjørne planter, der måske kan være sådan et med all round, som man ikke har så afhængiget, hvor er landet man bor? Ja. Ja, ja. Jeg har fået noget en liste, men nogen jeg tænker. Ok, dem har dem, der måske flere, der har lyst til at blande det. Ja. De har også har nogle pæneplammster. Resist. Du kan skære med og tage med en i buketter. Det er flere over i planter, det vil sige, du skal ikke ud og sørge dem, hvad der er, eller købe en ny hvad der er. Den kommer igen og igen. Der har du også lidt penge spørg. Så har der lidt penge spørg. Det kan vi godt lege. Og jeg vil jo pager så enligt altid af en befælde, at du køber planterne som frøg. Ja. Men jeg gør at skrevet forstå, at dernøvne har brug for at det går lidt hurtig om. Ja. Og så må vi jo begønne når efterspørger de her planter på plannet skolene, fordi de har de planter til rødede, som du gerne vil købe. Der er begødt at komme ved at sige, at så står mange planter skoler som er blevet dygtigt til at få men. Men jeg vil sige de borde med hjemmehørende planter, og ikke de så mange, og de så store, som mange de andre. Men det kan vi ikke satt på det kommer. Det tror jeg. Vi skal bare begyndes spørgerne mere. Precis. Men nogle rigtig god røggsampler, det kunne være davprakt til jernet. Den er smuk. Den er smuk, og den blomstretidlige. Og den er værdsplande for ret mange. Er der også. For eksempel, den sommerfuldet hedder nælige ule. Der findes blivfiskalige nælige ule. Der er virkelig nogle, der har haft de forøres og tolder mig, der er derførende, at de har nævn. Ja, jeg tror, den hedder æle. Den slagte eller familie som sommerfulden her under. Det er oftest en rigtig plüssed og super cute arm. Og laverne, jeg tror, de hedder nælige, fordi de lever på de her nælige familie. Blomster. Og laverne, det borde nede i frøk hapslerne. Og spiser de umreden frøk. Og så når de har spiser med det, så laver de en pupep på planten. Prøv at have de un børnebåg. Og det er så fin, og man kan komme rigtig tæt på dem. Ja. Så har vi en plantet som blåhat. Hvis man har hørt bare lige en lille smule, vi har med hørende plantet, så tror jeg også, man har hørt blåhat. Den er bløn retikonisk trøjer. Ja. Og så fordi blåhat i Uropi er jo tilknødtet. Og kun hende på en hårdt blåhat. Og derfor er den vigtig for lipræcis Danbi. Den er også vigtig for blåhat vipsibietrojlen her. Og meget smuk og går så også rigtig godt i bukette. Og kan godt lige at blive klippet af, så den kan skide med noget mere. Ja. Jeg har det svært, jeg har haft rigtig stor problem. Men næt op medelduk i min blåhat. Ja. Jeg tror, at se, man der har været for de, der står for tættet med nogle andre planterne, se, man ikke kun blø løftet nok. Jeg ved det ikke, men det endte simpelthen, man var nødt til at heute den op og starte på fra. Jeg ved ikke, om det er noget, der er kænt for at have problem med mig. Men det er, hvad er forlægnet, der gør du ikke skal prøve den? Nej. Jeg tror, det har noget gør med den måde, den har stået på i min hav. Og også i min fede jord. Næste gang, så i stedet for at heute den op, så klipper du bare lidt i hele dag. Ja. Så kommer den ikke. Ja. Ja. Så kan vi det ikke blive i et til. Men jeg tror, det kan godt være, du har rett i noget med det, der er med lærerjorden. Ja. Fordi blå, at kassakten klarer sig, at jeg lige har jo, men den har det ikke super, super godt der. Den vil heller være en jord, der er lidt mere sandet. Mhm. Men nu har jeg taget nogle eksempel, som du kan godt få syksem med dem. Urnsæt om du har en sandetjord, eller en lærejord, eller hvad du har. Surerjord, det snakker vi i kom. Nej, det snakker vi slet i kom. Nej. Det er ikke det, vi har misdag i forstæg over. Nej. I udgangspunktet. Nej. Så er der en hjemmehørende art som almel i roligge. Ja. Der er mange, der kender den for planteskoler i forskellige farver. Den almenlige er den vide. Hvad med den gode? Den gode er en sort. Den er afledt her og for gode blomst. Den kan de godt bruge. Men jeg gliser mange, der vil kunne bruge den vide almenlige. Den er medligere, eller hvad den er hvertsplandet for, så en cirka 200-300. Så den er rigtig vigtig. Vi er jo her på Frederik Spær. Der har jeg lagt mærkt til at kunne ståbemet og slå mange de her rabatter. Jeg har gået forbi i dag. Jeg ved ikke, om det var 130 meter fyldt med vidrøjlige. Nej, hvor dejligt. Sep til hans og smukt. Og hvertsige tager os trolig flot, som man kan også bruge den til de krøsioner. Så vi er vinter her lade, hvis man er interesseret i det. Eller laver den store vinter når? Den pønter rigtig meget i sin i hver. Hvad vil jeg merte for, at jeg er der. Jo, at hansvord er der også mange, der kender. Men vi kender jo mest den kinesiske. Ja, den der lyser red. Men der findes også en almenlig hansvord, som er sådan et mere gull ved i det. Og den ser man mest på strannet og langskøsten, for den kan rigtig godt lide den her næringsfærdige sannede joer. Men jeg har lige novet, fordi min her var også lidt lagt, men laver to af. Så jeg har ved at prøve at se, hvordan den klarer sig og lærer joeren. Ja, jeg er ikke prøv at skole jer. Den kinesiske sannet hansvord har det sådan set fin nok i min fedel lærer joer. Så jeg prøver at alene nu om den almenlig også godt kan trivues. Ok. Men den har det bedst i sannede joer. Den er også rigtig flot. Jeg faktisk ser lige præcis der. Og sann hansvord er også fuldstændig fantastisk også i forhold til de perioder med tørke, vi kan få. Ja. Så man er lidt et ylom, hvad det er, så den her sådan meget kødfuldte, fyldte plantem, og sådan den blæden er meget sådan tykke. Og inden holder jeg extrem meget saft. Ja, og den kan jo få lænd. Ja. Ja, jeg lige er præcis, og den kan faktisk tol og stå et godt stykke tid ved den enige, og får vand, fordi den hivere så meget vandsel. Ja. Og derfor kan den et opværligt svært og hadten i lærer joer. Men jeg vil sige også bare, at du tager det med ved i min fedeligere joer, har jeg faktisk syks til at mæbme backtog. Ja. Så har du den her mændlig også? Ja, det har jeg, hvor fedt. Ja. Jeg har selvfølgelig også forbedet joeren lidt omkring den, der jeg gav, så der er plantet den med masser og gode svinnbesborer, for det første forer er rødderne fik rigtig godt fat. Men også lidt gode og lidt småstænder, hvad jeg ellers havde rundt omkring. Ja. Så jeg kan selvfølgelig også noget gøre med den 3. godt dag, har forbedet plantet holdet en smule tænne, der kunne være meget drændende og lidt fatigt. Eller så kan du gå op i plads til myerne, de kan gøre det samme. De har jeg. De har jeg. Ja. Her skal de skrebe os masser og lufthåller ned i joeren. Dem må man sige, de gange med og totale under, og det er min teras. Ja. Ja, men myerne har det exceptionally godt i år. Ja. Jeg ved ikke lige, det må være altid tørere, hvad det er. Ja, det må være altid, jeg har det også godt. Ja, ja. Ja, hvad man kommer i at pån ude og fire, så er der en plantet som stort knåbord. Den er også rigtig små. Og meget smuk i buketer også. Ja, og derfor siger den store, fordi den er lidt pænder i buketer. Du kan også tage den almenelige knåbord. Den er også i pæn i buketer. Den kan bare lidt noget andet, men de har blomstor knåbord. Ja. Ja, og de blomstor på sammen tid, så det er sådan lidt, lidt nemat, vilke du tager. Ja. Men Lisa, vi sidder hele tiden og snakker om, at den er flot i buketer og den er smuk. Ja. Og det, hvorfor er det egentlig, vi gør det? Jeg kan være fald. Vi ser starter. Jeg gør det, fordi jeg ikke har selvgået i buketer. Ja, det er jeg klæber, og så en buketer som har stå. Jeg er også kændt for at klæbe de fleste, som en dagligere væk, og så gik den til en ae buk, fordi jeg egentlig kunne en interessere. Jeg finder ud af, at højke min dagligere plan blev og hvordan siger knoppen er ud, når det er spring ud. Det synes jeg så noget, interessant. Jeg er lidt uanseret i blomsterne. Nej, jeg var sjovt. Ja. Det er godt bløsende i de et tærdne, så jeg kommer nu bare ud af. Det er det smamt, det står på, og det er sådan noget blomsten, der er der. Det gør det, jo, det er det, der er systemet. Jeg skal blomstere, jeg skal danne et frø, og så skal jeg faktisk dø. Det er egentlig den blomskald. Så blomsten er faktisk bare det sidste, der sker. Det er allerede, jeg synes er rigtig interessant. Grunden til, at vi snakker om, hvad der går i på køretter af, fordi det er vores lille mission, og nu tager jeg dig i indtækter det, og siger det, og det er, hvis vi skal have flere, de her hjemmehørne, og flere til interesser, og så får de hjemmehørne planter, der er så sent i vigtig. Så skal de også kunde noget, reden, prøve med sigt. Ja, ja, det bliver det jo så det svære. Ja. Og det svære siger du, fordi. Ja, fordi det er jo syn, at vi skal vælge en plante udlungne, fordi vi synes den er pain. Ja. Altså, de har vel lort af vær her. Ja, hvis man har gjort det med en kaste på et tidspunkt, som sker for noget af, det er homskigligt det, jeg skal egentlig skova haft. Bare fordi han eller hundt på pain. Okay. Ja. Men det er rigtigt, altså, vi går rigtig meget ved det i stedetiske. Det gør jeg også selv, og så når jeg hjælper andre, så går jeg rigtig meget og ved, at det må også godt se pain ud, fordi det betyder noget for os. Ja, på sys. For sig haven, altså, det er en grund til den her år. Det er et aflågget system. Det kan godt bli et aarelige økosystem, du skal jo bare ud, hvis du bliver pladst rigtig meget forskelligt. Og noget vand og nogle sten og noget sand og all de her andre ting, som har betydning forbiode i vores etetiden. Det er jo et kun blomsterne. Der er også all muligt andre ting, men nu snakker vi lige om at være at lide det ved koncentrer. Ja. Ja. Ja, hvor var det jeg ville hende? Ja, men det var vi snakker om det her med. Ja, hvorfor er det egentlig, at det skal det, vi vil at starte med i starten og snakker om det kulturellt betinget. Og vi har så i min opfattelse. Har vi så ekstræn traut med at indrette og gøre til. Ligesom om at man lige så snart, vi åbner hævdørn der i snedet og prilagt ind og de første solstreft i begynder. Så starter vi så slutter vi med indrette indenfor og så går vi udenfor os indrette vi udenfor. Ja. Og det skal jo være pain, når vi er sikrede på Instagram, når vi er sikrede i bladen og der er en trend og der er hæv. Markasigner, der fortæller, hvad er fornødt farver end i år, så ved jeg så ved jeg. Det er lidt nogle gange, kan jeg i hvert fald opleves, må vi behandle hævn som en modbringsning. Ja. Og der er også et overforbord ud i hævn. Der er et ekstræmte overforbord, nætter på grund af, at det skal se ud. Ja. Og i det se ud, der mester vi jo føldingen med, hvad naturen er for naturen, i min optik, det min postan er full, kom liklad med og se ud. Den går kun op i at grove og går kun op i at blomstrere og former sig. Og det er den bare, den første han er liklad med. Føste han liklad med mig også? Det er en normbefriende. Ja. Ja. Og det er et et godt rigtig meget op i at spørre. Ja, men hvad er det for en følse? Du gør en ved her når du står i en hev. Ja. Hvad vil du gøre med din hev? Ja. For det er stedet rigtigt din hev, jeg er fullst ind i liklad med dig. Den kan klares at så godt ud, når du gør noget som helst. Men hvad er der for en følse, hvad er der for en følse, du har når du står ved vesterhæv? Når du står på myndt klin. Når du går en tur i skogen. Ja, poletænker, hvad er det for en følse, du har? Ja. Ja. Poletænker, hvis du kunne få den følse, livet for en dine dør. Ja. Og det kan du, for det har jeg. Ja. For jeg har givet plads til det. Der også står det væk masserplads til mig om en barn, om en mand, og hvad vi ellers laver derude. Altså, vi prøver meget tid i hevn. Og det er måske lidt også, der hvor vil med vilje godt kan være et misforstået begrepp. Altså, at jeg tror der er mange som rigtig gerne vil have en prøvet hev, som, til mig, jeg kan ikke bare lave vil med vilje, fordi det er forstyrermedt, det som jeg vil den følse, jeg vil have i min hevel. Det er forstyrer med blæg, det er forstyrer med et send, jeg kan ikke slabere i det. Og så unger man det helt og fortsætter sit opredning og sit prøvet. Så i det kan jeg godt blive lidt nervøs for, at det der vil med vilje har været i haver, der sagt det bare vil, fordi det er ingen tenker. Og det er faktisk overhovedet ikke vil. Det er jo ingene gang med at lave en monokultur, fordi det er en, der er nogen, der får lov til at tage over. Men jeg tror også bare, at når du så neder på opdag, er de som er ful, som du fortæller på de hjemmehørende planter, eller bier eller vædheder, de jobi, eller hvad det kan være. Så sker der bare et eller andet med, du bliver faktisk rigtig like kledt med, hvordan det egentlig ser ud. Ja, jeg er lidt. Men du er oplægret også, men jeg må jo mere, at du bliver plast til, og jeg bliver glædet for at du også går rundt i din have. Jeg er hver evig eneste gang, jeg går ud i min have, så er jeg oplægret at jeg er noget nyt. Og jeg er en der, jeg tager den uddannelseret i det her. Og jeg lærer også noget nyt heltid, så er en bil jeg aldrig har set for, en bil eller alt muligt, og bare tænker jeg, hvad er det? Jeg skal finde ud af, hvad det er, fordi det betyder noget. Du er også fået, du bliver mere optaget af, ja, der er der netop, som du ser, hvad der er, en hvordan det er helt at se ud. Ja, lidt. Men det er også pænt. Ja, prøv at se, og det må det også godt være. Lisa, jeg ved ikke, om man kan lave sådan en afslut, en eller andet opsamling på det hele, fordi det er noget end hverten det her. Men i hver fall, hvis jeg skal sume med op, så men sige, prøv en gang, og prøv en gang, og tager fat i de her og pplante hjemmehønne planter, og der som vi har. Her har jeg fortællet dem her, jeg ligger på Instagram, som jeg kan se den. Og så, der må godt være plæst til dig. Det må også være det vigtigste at sige, at der måske, at du har plads til det hele særpehende ud, det beøg sikker betydet af biodiversiteten. Ikke ikke sisterer ud i den her. Og så prøv en gang at åbe med at se havn på en lidt anden måde. Ja. Og hudskåser kan jeg plads til det græme. Så der skal også være bræn eller de skal have stå i solen. Ja. Som og folen er ikke løst til at lægge deres ek på, hvis de står i skyld. Nej. Og langsætfer er bred. Ja, den er smuk. Den er en smuk, og du så en lægjer den plads. Og rød knæ er vegtig for så bare som og folet og gråbønge. Altså alle der, som vi synes er, er der bare sådan en der bare græme. De skal også plads. Og vi kan fundere med, at vi kunne snakke meget med om det. Det kunne også snakke meget med om det, men vi er nødt til at rådne af, når lige så. Hvis vi tuksen tak for, at du har køret med og til de der lytte med, tuksen tak, fordi du har lytte med, jeg håber, du er blevet klarer. Så du altid velkommen til at skrive til mig på min Instagram, eller også kan du skrive de rejte til Lisa i vervelen opfølgelig til at gode ind og følge med i på din Instagram-profen. Tak for det du kom Lisa. Selv tak. Du har lytte til, hej, for ham på Port Radio. Tak for det du lytte med. Og indtil vi hørs ved næste gang, så passer rigtig godt på din heve. [MUSIK]