1:1 med Morten Messerschmidt

Mit navn er Alex Warnapslarker, og jeg kæmper for en frisk start i danspolitik. Det er nu fem og tjuv år siden, ved sistaftene og regering. Hvor verken løgge eller medtefredagen var minister i et. Tiden er indtil at frisket krafte og man nye idéer kommer til. Så man mener, du har mere det sammen, jeg skal du stemme på liberal Allianzere. Du hør den politisk at klame betale der liberal Allianzere, eller smære på Polaræk D. Håb. Du lytter til at vise tid en podcast fra Vigende Visen. Hej, jeg hedder Christian Banike. Vigende Visen har fået et samtale program, som vi kæller Vigstid 1-1. Der har vi en viktig, klovaktuell gæst i studiet og min chef, Mats-en Grasnik og jeg, vi skifte til at være verter. I dag er der i gæsten, mår den mestersmæt og vi skal tale om det her nye stor år i udlægning politikken Remikration. Det er åbenlyst for mig at energien i politik i vesten lige nu er på den yderste Højer-Floj. Det er her den stærkeste Antiochismet og så den klaste fornemmelse af opprøjer og kampkraft kommer fra. Det samarnamensd over alt synes jeg, det penne i Frankri, af det i Tyskland, for Raj, i Storbruttandien, redvilders og så følge Donald Trump. Det tændt den er mørkeblod og så den er det også i Danmark lige nu. Dans folk på tid de er ikke bare overledet, de er genføt. De ikke længere pjekerskårdsgammel på tid, der er et nyt, det efter præede og unge ment der udtrykker sig anderledes og sommer skal også drømere om en anden politik. Og en af de mest magkante for andre gæster, det er at partiet nu tale om Remikration. Ingen skal komme her og ta dette land fra os. Ingen udlænding skal nogle sin kun gøre krav på Danmark for Danmark tilhører Danskone. Og vi vilige til at kæmpe og dø for det viste gælder. Det er Danmark for folket. Hvis man ikke lever efter danske bedir og normer og kultur, så skal man ikke bo i Danmark. Men hvad betyder det egentlig? Vem og hvor mange er det præcis, der skal mig greje tilbage ud af Danmark og hvordan skal det ske? Det er indtil videre, hvad der er svært at finde ud af, hvad dans folk på tid præcis mener med Remikration synes jeg. Så får du nogle ordentlige svar, så har jeg i dag inviterer dans folk på tid, leder vårt mestersmitt i stuvel. Måden mestersmitt, velkommen til at vise tid. Hvis sidste valg, var Danmark for at se uden af Danmark, det var en hård tid. I klatrede lige på sige op af osbergrensen og fik 2,6 % af stemmerne mennesker sidder af uden af Danmark. I siger i år uden af Danmark er uden af vokset og nu kunne man læse alt tinget, at 30.000 velger af vandet hender om midten fra shælling måset til. Og gøre valg, du er sådan en helt uplug, kan få lov til sådan noget af. Hvad er du på? Hvad er svar fra i syksinde? Jeg tror der er mange ting, der er det for møsselangsejt, træk, hvor vi har meget mærksom på, at skule gennisker ved Danmark for at tige som et parter, et høj af Fløspartiet og på en anden. Og med moderne måde tage til Danmark, som i Europa, vi ser andre partier som til, der har været familie, der tager til deres befolkninger. En del af det er hele rebranding af Danmark på tviv, men det klart, det handler om politik, og det er sidst inden han er deres politik. Så laver du en punktet af, der er politik, der er meget snak i de senere uger om det her år. Som du og Danes folk betyder at begynde at bruge ret meget. Man kan sige det på dem måde, at det opier kæres godt at fiks at en prøp i hullet på det skip, man kan samle en Danmark med. Der er lige velkommen en del vand inden, og nu bliver det så, Michael Bjørn så opgaver, at jeg har fået tømt. Det er vand ud. Det er dig på er sommergruppen med sidste år, hvor du kan næsten gænde kændet. Michael Bjørn bliver udlæninger, og i stedet for piger kæres, og så er det historisk ordret. Det var en historisk ting i partiet. I snakker, men der kommer for meget vand ind i skipet. Danmark og det bliver til at jemrejse udspillet og snakker om remikration. Hvad er det, for noget vand, der skal tømme sige på Danmark? Man kan sige, at 3 år og ned retninger i vores hjemmesandelses politik, den ene er udlæning som er kriminelle. Vi mener, at man skal hjemmesændels efter første dom, og så er det, at man laver folk, mener, at det er fællesskab den gav, der er at bo i Danmark. Det er vandens historisk spæsterland, og så begår krimnaltet. Det synes, at vi er uverkseptabelser, de skal uddeligt som den ene hjelke. Den anden, det er, de kommer at lever, at Danmark skal næspengen. Det er rigtig mange udlæninger, at tjenere i Danmark, vi så får lydende dag, nogle opgør, og så på førstes pension, der er det 4.000 udlæninger, mod til førstes pension i Danmark, det synes jeg ret er en stydligt. Vi har været opbygget et velfærd samfund i gem generationer, for vi skal være socialt kontor for det lande i malmøsken, der er det selv. Det er 2 første ret hundkrible i bjælger, og så er den sidste, som handler om det her med islamisering af Danmark, hvor vi oplever nogle mennesker, der tydelige vi tror, at Danmark er et land, man kan iropere for Islam, at man kan gøre mere mere islandisk. Der har vi så et kapitel i jemreisøsbildet, som gør det så vanskeligt at være islamisering i Danmark. Så det er de 3 år, den nede i at bjælger, kan man sige for altså bjælgerlig og tydisk. Men også de 3 funder med, så er det jo også jemreisøskelig. Ja, jeg skal bare lige forstå, at de her mennesker du snakker om, de er, fordi hvis de skal, hvis de hedder "remmigration" og "jemreisøs" og så, så de skal ikke indsikre jer sig, la sig med lægerspedet, der måtte de skal ud, eller andre. Ja, nu kan vi sige, det her viser, at vandrerelation køsler færd og forsøger indsikre jer folk for den melmøsle i verden. Der mange for dem, det er gode godt. Jeg taler med mange i randet, for eksempel, så man er glad for at være i Danmark og omforner demoretier, secularisme og kvinderstrettigheder, og så der fungerer det godt og masse fungerer godt. Men det er ikke fungerer godt. Det er i forhold til kriminelle. Det er i forhold til dem, der ikke tinder, der er så en penge at levere velfærdsølser. Og så er det islamisterne, som tror, de kan om Danmark til caliphate. Ja, og de skal være gerne herude Danmark. De skal ud af Danmark, ja. Hvor mange mennesker sålæser deres? Hvis vi skal tælere om kriminelle, så mener jeg, at jeg har set tal for at omkring 3-4 000 fra udlæninger bliver død fra straffler og såretrælser om året. Så kan man ved at ikke om det er de samme år efter år, eller om det er nye, eller hvordan det taler sig ud. Hvis vi ser på dem, der er udvisningstømte, man er ikke udrejser, så min alt tal ikke er lige omkring 15 000 mennesker. Så det er vart fall på kriminellet til. Så kan man jo ikke, det er i, altså, hvor det er om det er vi indfører en straks udvisning for kriminelle, om det vil herne disprinjerne effekter folk op med at begoive kriminelle. Det kan man ikke ved. Så er det forhold til. Til dem der ikke forsøger sig selv, altså på førstetspensionen, om det taler vi om, at det ført tusen godt ført tusen udlæninger som lever af førstetspensionen, den magt det synes jeg har rett for aflit. Og så klarer sig at den reger andre ølser kontan, de alle vintergårdens ygelse og så videre. Ja. Så jeg kan ikke sige, at det er et exakt tal, men hvad er det en, det er jo det, men jeg sted med 30 000 000. Som skal ud af lande. Hvis det ikke tjenner der er sidenpengen, så skal de ikke være i Danmark på på danskens forsøgelse. Og så er der islamisterne, at den er svære. Altså du gør ikke gå hen og tager dem på tureren på en islamister, sige du hvad er der røddefælde du skal ud af. Der er vi noget til, og på en land mod indenre er det samfundet, så det bliver så ubequemt for islamister og borer som muligt. Hvis det lyder jo her, først, det var mange, det drejer så om. Og så nu har jeg lige det, jeg må også udspel her. Og på sidet 25, der skriver i, at før procent af danske muslimer de mener i korrejern skal da en grund af for lovgivninger, det føler jeg en undersøgse for. Vilke gør fra 2015 som vilke lavet fra Ynerspørsten, og så skriver jeg det ikke et fortalt, men mange mennesker. Sådan mennesker bliver ikke på magsvis danske for den ene, at det skal ikke være i Danmark. Skal det forstå, så den er før procent af de danske muslimer skal ud af Danmark? Det skal forstå, sådan, at hvis man mener, at korrejene vigtiger en grundlån, så er man ikke noget gør i Danmark. Så er man misforstået det helt fundamental. Der er cirka 600 000 ikke vestlindvarer i Danmark, og cirka estimerer 300 000 af dem, de er muslimer. 4 procent af 300 000, det er sådan om krænk 100 000 mennesker. Det er jo som ikke, så som du sier ikke helst ikke skal være i Danmark. Det er jo virkelig, det er jo mange mennesker. Men synes du det er en naturligt og bo i Danmark, hvis man mener, at korrejene skal stå før sekulærelov. Om det er naturligt, at bo i Danmark? Ja, der er der ikke andre land i hverden, hvor det er mere naturlig at bo. Jo, det kan man se i en spørgsmålet. Men det er ikke så meget, det er spørgsmålet, hvis man laver et jemrejse udspil og snakker om remikration. Og så udpager 120 000 mennesker her, og så var der nogle, der var bækig kriminaltets, en 3-4 000, og så er der 15 000, der er bedre heder af det, er der dømt til udvisninger. En før 2000 som er førstespranktion, så er vi opomkring, at det er på 100 000 mennesker, man mener ikke skal være i landet. Men for mig er det to forskellige grupper, der er den del som en af en først som handler om den yder afdfer, fordi jeg tror vi alle sammen kan. - og folk kommer formelmøstlig lande som er integreret for gorgd - - og fungerer fien, der har arbejdet, at de er ansageret - - og driver deres egen forrætninger. Der er ingen kontesioner af dem, og folk kommer om forunder Danmark - - og så vil de skal lov til at blive her. Det er derfor vi siger, hvis man ved sin yderad - - er at endte en form og kriminalitet. Eller hvad man lever på offentligt for sørgelse - - har valgt den form for tilvalgte. Så mener, at man har meldt ud af fælleskabet. Og så er den anden gruppe, som jo er svære og gå til, fordi det handler om - - nogen indre endelig. Hvordan måler man om man er islemist? Det er meget svært. Okay, men så lager jeg til at den lige er med dogblerik og så starte med dem. Den gruppe du snevendt først, og folk der kriminele eller få en døm - - eller måte tage offentligt udlser. Ja, nu ved jeg godt mange mennesker det her. Så lager jeg det 100.000 mennesker. Hvad skal der så ske med de mennesker, hvis de skal være med dem? Hvis når folk bliver dømt for en straffler-sort, så skal det være en del af - - den oblige togisk, vil jeg gerne sige, at der er så op og sellat - - til et tage fra dem. Hvis folk har udlåglig ophold i Danmark, så skal de udreise. Hvis de ikke gør det frivilligt, men så skal de være på et udreise sender. Og der har vi jo klart, at i modsetten til med det fredagsten - - som inder vi har kæfts udgårdskehældeosbedøren. Der er noget helt grundlægende for afligt over om - - at folk der jo er en overbegået meget vorelig kriminalitet - - var en tagefried rundt ikke bare i med tylanden, omkring i herst, men i hele land. Hvis man ikke frivilligt udreiser, som om man være i et udreise sender, der er lukket og løst - - indtil man frivilligt udreiser. Der er en masse mennesker, der er på kontantielle - - på førstes pension eller på andre form for sociale ødelse. Du siger, hvis man er det, så skal man faktisk ikke være, der måtte. Hvis du tager for eksempel førstes pensionstallende - - som vi har været diskuteret for ganske nyligt, så kan vi se, at der er en meget meget vores - - overrepsenstion af i rager. Det var jo 2-3-delal i rager over altres, der lever på førstes pension. Det er rigtigt, at hvis man kun skal forsøge sig selv, hvis man som udlænger burde i Danmark. Og sådan gælder det også for rigtig mange i dag. Problemet med dem her er, at de har været så lang tid, at de har fået en mere privilegieret ordning. Men hele lærer lidt, hvorfor skal det egentlig, hvis man ikke har taget Danmark til sig - - hvis man ikke vil noget tidspunkt af, at det job ville er næser sig selv og så bedre. Hvorfor skal man egentlig have den privilegieret af? Det tror jeg, der er igennem, der mange kan være enige i, og der er blevet gørt rigtig meget for. Det måske også være for målængere, at det går. Det, der spørgsmålet er, hvis de skal sendes ud af landet. Det er det, du sier, de skal ringe, hvis der er remikration. - Jo, og hjemre er sig selv. - De skal have tilbudet om, selvfølgelig. Hvad skal der ud af? Hvad skal der så skæmme? Det må de finde ud af, når de kommer hjem. Der er mange af de her i rakker, for eksempel. Der er tilstandet, der har - - fået en landen bejertet social- og giver til. Og i dem førstens pension vil jo en næbe, gøre med en et af en god idé i rakkeskærbejdsmarket i bagutet. Så det må de finde ud af det her. Det her er det handler om ret færdighed. Altså, hvis man kommer til Danmark i der være den mest vel fungerende sig. - Klar, men hvad skal der så skæmme? - Der er så ophåst til ladet, så skal jeg opheves. De skal selvfølgelig have mulighed for at finde sig et job. Vi mangler arbejdskraft, høber regeringen. Så hvis de på en anden måde kan få et job og anære sig selv, så synes jeg, at det er fin nok. For mig er det bare et helt prænsipiellt i at de danske velfærdsøgelse, som er ret hurtig hurtigere. Vi hører hele tiden med skæringer på hele dom, hvor det ikke skal være reserveret til danskerne. - Altså, hvis de ikke kan finde job. - Og hvis de ikke kan finde job. Det er jo nu siden extremt i hver skruppe det her. - Det er jo på efterkommere. - Det er det, og nasovalisere og udlændingen. - Ja. - I men hvis Ime Sørgdjø i min optik, disqualificeret til at være en del af det danske samme for. - Så skal de rejse ud. Skal de så fridesprøvs? - Om de skal fridesprøvs, altså det må jo be ro på. - Altså hvis de forvirter også op og selvløbelse er tilbage truget. - Og så ved jeg altså at livet bliver i Danmark. - Ja, det skal jeg de vil så. - Altså, fordi så har de jo lorlig op at le Danmark. - Det er jo ret mange mennesker. - Ja, men, jeg synes ikke egentlig de perspektiver forkerer det her. - Fordi skal vi ikke starte med, hvad er det, hvad er det rigtige? - Og der betryder vi bløheni om lige før, at der er nok noget rigtig de, - at sige til udlændingen, hvis de kommer til Danmark. - Efter de blins fri, lige velstående samme, funder ikke noget land, - der tilbudder så mange muligheder for folk. - Så skal de her næere sig selv. - Men jeg lavet helt hjemrejse udspel. - Der står jo ikke noget i det udspel om, hvad der skal ske med de her mennesker. - Og hvor der står ganske meget? - Hvad står det? - Du siger, så skal de fridesprøvs. - Ja, men, der står jo. - Altså, nu mener jeg, altså, Muhammet og hvad hedder de. - Altså, det er jo ligget det samme fra førstes pension og som bor ud i sig og som ikke kan finde job, - eller ikke vil, eller ikke lyst, eller hvad det nu er. - Og så ser du, vi siger, at det er på førstes pension. - Det er bare lystens stiger. - Når truslen om. - Vi fjerner alle de her førstes pensioner. - Ja. - Vi reserverer danske velferesørelser til danske statsbordere. - Altså, jeg tager det ved rejonerere i 4 % der veljergruppen. - Det er jo kunst nogle kugger over enes listen, der ikke ser logiknede. - Nån er de her, hvis jeg er ødtvæger danske statsbordere, men lande nu. - Nej, nej, nej. - Når vi taler. - Ja, okay, lad du have det. - Men er det. - Du er fuldsændere af de, at der er jo rigtig rigtig meget af de her menser, som har haft førstesens bord. - Det er, hvad skal der ske med de mennesker? - Hvis de ikke får et arbejde og de udvisst og du. - Det skal. - Det er ikke skal. - Og du tager deres ud, så. - Fram skal de se. - De skal der animeres til at rejse ud. - Det er jo derfor, vi. - Det betyder blandt andet, at vi efter et valgern vil have et enligt udrejse ministerium. - Som har det som sin. - Det er min misterium, de skal vel ikke arbejde i min misteriet. - Hendes hold, der skal virkelig arbejde på, fordi jeg mennesker ud. - Det er ret mange mennesker, men. - Hvad skal der ske med de her fjære 15.000 mennesker? - Men det er mange mennesker understrejere og bare. - Det er mange mennesker. - Hvad skal der ske med dem? - Hvis man ikke tjenner sådan en penge, og hvis man begynder krimeltid i Danmark, så skal man ikke være i Danmark. - Så siger du, ja, men det er en alt for stor gruppe til at vi kan håndtere det, det tror jeg ikke. - Det sagde jeg ikke. - Jeg spår, der er hvad, der skal ske med dem. - Skal de i fængsel, skal de i skade udreise og hvis de ikke udreiser, så skal de selvfølgelig i en land kærshåed går modell. - Og der er der fuldstænde ret i, når vi taler om så mange mennesker som du gør, hvad de. - Jeg ved ikke for stor entitementer, når vi være. - Men så vil det være en meget, meget stor opgaver. - Folk, der visiteres i første pension, og sådan noget i Danmark, det vil ikke. - Jeg tror godt på, der er flere, der kan få et arbejder, der så med den. - Nå er ikke sådan de strømere ud på arbejdsmarkede. - Det er det, der er det, der er det, der er det. - Det konsequensen er, at de. - Ikke det stømende du sagde, så kan man forstå sig en kærshåed går modell. - Og du sagde kærshåed går, skal det logge som et resultat? - Ja, det er der typ for arbejder, hvor folk, som ikke har lovligere på at lande mig, kan bevægse rundt om de har lovligere på at lande mig. - Ok, så der er så et menen, jeg ved ikke hvor mange der. - Très. - Har vi også. - Det er jo ikke, for de. - Altså, i virkeligheden vil. - Jyrker. - Det kan jeg da ikke sige, fordi vi ved jo ikke, hvor mange det her, vil han prøves til jo fægt på. - Ja, jeg synes bare, at demoralskræk, de er sige, at kriminelle og folk er ikke forstør os selv. - De skal ikke være et andet magt, Danmark er så chennet røst og åbent det samfund, så hvorfor skulle vi være, så nævigere tog så god, bare at vinde den anden kend til den her typen, mennesker den her. - For de kommer og nebete at rejse andre steder hen frivilligt i at min skring. - Det var der en nikertiv til, kan du ikke være med. - Eller hvad, hvis man. - Det er bare meget, der har nej, at han prøv. - Det ved jeg, at vi har aldrig prøvet det. Det var spændende ved det her, så er du der fuldstænde reti, at for de betaler om før års for sømlser. - Så er det en meget, meget stor opgaver. - Men det er en stor opgaver, gør det, at vi så bare skal blive ved med at gøre det, der er gulaget i stinget. - Det er det gælde alle udlændingene, det er ikke kun for muslimsklænden. - Jo, at det er klart, at vi. - Jeg synes, man er nødt til at forholde sig til, at der er en forskel på invandring. - Jeg vil i dag else et gerne indrære det udlændingsysteme, som visomsystemet. - Hvor man har nogle landen, som de meget, meget nemt er kommet ind fra. - Væske landen primært ikke. - Og så er det nogle lande, hvor det meget, meget svært er kommet ind fra. - Og så er der en annen grupp, og så nu, hvor vi er ikke har med til op her. - Jamen, det er dej der til op, fordi. - Så er det jo praktisk spørgsmålet. - Man må jo høre, det er ikke så, at man sætter sig ned og laver et nyt deligt i straffelhånd. - Så gør man det, fordi der er noget med tynes, skal straffes. - Og det er det sammen her, vi synes det principielle er, at man skal forstå selv til om udlænding, og man ikke skal ikke gå kriminaltigt. - Så du redder, at der er et kvantitativt spørgsmål, som skal adressere, men det er endrede ikke på det grundlægne moralsk i, at det vi sier. - Det er hver sund fornuft. - Så når påldens er kvantitet for os en egen kvalitet. - Ja, men det er jo, hvis du kan bruge det aktivt. - Der er også en annen gruppe, der snakket om statsborskab for, og i V.O. i V.O. gerne har alle statsborskabers, som er blevet tildelig, det er siste 20 år, de skal gengås, og så sinds 2005. - Det er jo, jeg blevet student. - Og hvis de, fordi de er nogle af med gædet på forkert grundlæg. - Det ved vi jo. - Alle har statsborskab indfællessiste. 8 år skal processen gå om med nydansprøv og indfællessret, som er skærpet. - Har du mange mennesker, der er det? - Det kan jeg ikke sige til. - Er det du selv kunne endelig slå op i øget? - Hvis vi sier til at tage 20 år tilbage, kan du bare søge det? - Det har jeg gjort. Jeg har nemlig sport udlænding af en kredsonsmest. - De sier, det er 70.000 mennesker, som har fortættet et statsborsskab i 70.000. - Ja. - Og ude, så har de sier ikke af 90.000 børn, som så er blevet vedet. - Vi personer. - Vi er bipersoner, som det er naturaliserede i forbindelse med deres statsborsskab. - Hvad sker der til for at de får frejt side deres statsborsskab? Den første gruppe er de 20 år tilbage. Der er vi nu så se på ledet de op til kravne, der de fik til de staterborskab. Mange har, det kan vi se på, at de seneste år slå ud om, så er vi på et svejaktigt grundlag, for tid dele og deres forhold, som hvis de var kommet frem vil her gjorde, der de ikke skulle have været på den lort. Så der ser vi de første 20 år tilbage, der skal de sådan set bare genbekrafte sig forhold til, ledet de overhud op til de betingelse, der var gældende, det de fik til til staterborskab. Så siger vi, at de forgangene åter med, der mener, at der skal en revission til, fordi vi kan se, at der også under her med det fregsen, er folk med voldsomislemistisk tendenser, som er blevet danske staterbårder, og det er med at blevet sikrer i den forstandige kavivises- og Danmark, med mener de begåterere eller mor og har stemmerat til Danmark. Så vi deler det igen og op i de to grupper, for gør det sådan nøgre en sider som mulig. Og i skriver, på sidste 12 ståler jeg siger mig, at jeg må også udtage stadsborskab, er i mange opledet, der der er et forholdenhåndet, man har ikke haft tilstrægtig styr på modtagningsgrunnæggene, hvad de er. Så det er hernede også, hvad de er, der er ikke også. Det gør det jo højkrede, hvis du har de her meget. Hvor det er lidt slimmistisk synespunkter, så skal man jo slik ha i Danstadsbors Okay, så det er også, hvad lidt havene har sagt, hvad er, hvad er, hvor lidt skal man have gjort sig? Jeg vil egentlig heller vende for at få Danstadsborskab. Ja, hvad er det heller? Jeg synes, man skal se, du får den mødshade siget. I stedet for at have en land af plikant, hvor du så sier, hvor lidt tolerere er vi. Så synes jeg, med det skal sige, her er en af plikant, hvor der kunne have gott ting. Ja, men det vil ikke være til en milnus, og det er jo ikke så meget. Du vil gerne gennemgå de her sex og fias tusind stadsborskaber. Så skal der være et eller andet i forhistorien, i der er efterfølgende, så jeg kan bare tage sig i Danmark, som vil sige, okay, der er nogen, der skal annulere. Det spørger til, hvad skal de have gjort? Hvis de nu har gået med en dag, gaser demonstrationer op, fra "The River to the Sea" og så noget, er det en nok, til at man skal fretsa i forhold, der er stenstændt? De første toler, fra 2005 og så op til 2017. Tak kigger vi på, hvad var gældene regler i infosrattajelen på de pågældene tidspunktere, og der er nogen, hvor man efterfølgende kan konstatere, at de ikke leder op til det, så skal det følte fra tids, fordi det er svig, og det er gælder også allerede i dag, infosrattsløven, tror du, der packer ved ud af, eller by. De seneste årder, der mener, at man skal gå til værkslig som mellem byrren gør det i infosrattajel i dag, hvor man jo har individuelle samtaler, der blotlægger, om folk netop har de her standpunkter, som er hamass standpunkter, Israelike low to existerer, eller Cherier skal gå for ud for dansk grad, Koranen for ud for grundlån og syvdersviden. - Sænnelige samtaler. - Ja, det er det jo, og det er enormt svært, fordi man skal mæt holdt dem med 10.000 vise mennesker. Hvorfor skulle man giv mennesker, der har de her standpunkter dansk infosratter, og det med stemmerer til det danske folk ting? Det er jo din tilgang, jeg er helt siden, kan det nu praktisk lazer gøre, kan det nu kvantitativt over hudgemeningen? Min tilgang til det her er, imen der er jo ikke noget alternative, fordi der er så mange års for søven, så er fejl, og vi kan ikke leve med at folk, der i deres eneste hjære, det synes er islamism, er at vigtige en Danmark, at de på papiede er blevet dansker. Så jeg forstår ikke din tilgang, det er en, hvor er du, og jeg kan jo optade at praktik, en principielle der hele om at beskøtte Danmark. Man, du er en i, at det der med om den politik, man forslår, er en faktisk, genførs, præ en praktisk, det har en lille smule til beslutning. Det har du der fullstände ret i, men jeg måske bare filet. Ja, jeg spår, jeg spørger lige genst, at du vil gerne hold sændelig af samtæller med 10.000 vise af mennesker, finde det. Ja, ja, ja, det er der nogle, du omløs, det ikke beøger, min præst kronen kommer for Sverige, og jeg har fået infot skrejer til. Jeg har rettet på, at de er ene renkronter, og tager til den dyrbesamtale. Vem er det? Men det er kun folk for min opd, eller hvad man kan være med sige, det er på dem, hvor det er ikke alle folk for min opd, som er et unge og ljert kronym, så det ikke er, og de måske lande i mellemøsten. Det er ikke det med alle samme der uger et problem, men den er uger et problem, det er jo den der kommer derfor. Men jeg vil bare lige høre, altså, konkrete, når man så laver de der samme selv, hvor lidt skal der så til, for man ikke længere, skal have danske Facebook-skab, så man måske er fået for udårs. Det tror jeg, vi bevår. Så man nu har skret, hvad man har skatet, kan man også kalle en bøse-røg på Facebook, eller så? Ja, jeg tror, jeg har blivit kalt det i mange gange. Altså, så. Ja, men den der har kalt der, det så. Så, og de har at fået dansk Facebook-skab. Nej, det handler jo. Man kan gerne have igenom den samlet buddering, altså, at vi kan have alle sammen, du ved i effekt, eller et ladet, kan der ryge en finge af panden, og sådan noget, det er ikke så, der skal have fatale konsekvenser for et menneske fra en tid. Men man kan godt gå til, det kan jeg så demonstration, for eksempel. Ja, ja, ja, så det. Jeg synes, jeg synes, jeg synes, jeg er ikke sikker. Jeg synes, jeg er, man begynder at have en udfordring. Altså, hvis man mener, at jyderne kan rette, der er et land, som man får udsigt i Mosubøgerne og som hel den historiske. Ja, den historie der har været sin balfour, altså, men det er ikke så, der man kan sætter ned og sige, og kan jo lide, at vi bare efter lige præcis det. Så sætte vi tjekk der, så er det et minus. Det må være oponens samlet buddering af om folk, der er eld i deres hjerte. Det er lødelske. Det er lødede lidt arbitraertet. Det er der arbitraert. Hvad synes du, hvordan kunne du være andet? Altså hvordan det der også arbejdsret om du elsker din kæreste? Hvordan skal man målte det? Men det vi vil være, fordi jeg kan se, det er, at der er nogen, der har fået dansk inden for srett, som tydelige viser i Gældska Danmark. Okay, så hvis du ikke mener, at jyderne skal der er en stage, så kan du ikke være dansk. Det er sætter. Nej, det er sætter. Jeg sætter, at det er behovet at på en samlet buddering. Og det kan jo også være, at der er nogen, der har været medlemmere indes listen, og så kan man ikke være en period her, at de der skører synespunkt, og så bliver det plø over, og man ser jo folk, rigtig mere, med at tage højere. Så det er ikke det, men jeg gerne er midt udgangspunkt, der er et andet, fordi de er et udgangspunkt, der er et udgangspunkt, der er et udgangspunkt, der er et udgangspunkt, der når opgaveren forkommert står og vanskelig, så er det fordi de tidligere beslutningstager og de gamle partier for sømt opgaver. Og det vil jeg nødt til at gå ned ved. Og godt til det er to meget forskellige arbejdsmetoder. Ud af de her 6.000 mennesker, der er det måske en 4.000 eller for en ablænende mark. Nu er det ikke at være et for 2000 og 5. Ja, okay. Ud af dem, der er det sier ikke en 4.000 eller for en ablænende, så vi kan være stå resten af, som du siger, tysker og så endskører. Ja, man kan også være et videre kring. Det vil vi spuser, hvor den måde tyskland er sværig, og det er bare, at det er det, at det er det, at det er også nogle tusen mennesker, der er ikke også. Så man fjerner stæst brusker fra, som så vil ikke skal være den meget gød fra. Det kan man jo ikke. Hvorfor skulle man nederst til? Det kan man ikke skænde fra. Jamen for at de kan nu udvise, hvis de ikke kunne krimalitetet eller ikke nærse siger. Okay, så det er potential, de skal ud. Det er ikke sikker. Det er to, hvor skal de lige tænke være fra. Okay. Hvor, hva vigtigt er sådan noget, altså det er jo åbenløsende næste spørgsmålis. Hvad er det, hvor de er til at have? Ja, så er det jo ikke alt der. De du tænker sig anlødet, sådan jeg gør. Jeg stiller mest spørgsmål, så jeg får forstå, hvad det er, du gerne vil jo, men din premiser er så anløs inden det er. Men du er jo ikke rigtig, hvad min premiser er, hvad min år er. Ja, jeg kan da godt din premiser. Nej, det tror jeg, hvad skal du gøre. Det tror jeg, hvad kan der er lægge. Okay, men jeg kommer virkelig med at åbense den, og hvad gerne det svært er, din spørgsmål. Men det vil frem til, hvad, altså, tanke og religionensfred, der har vi jo tråsalt lidt af dem. Ja, det er jo en af de god ting, vi var også land i forhold til alle andre. Det der er bøberne der, så får der brugt langt i friden til noget. Men er det ikke i gang med en rigtig makantinskankning af tanke og religionensfreden, hvis man ikke må udtryk, for eksempel af, at staten i så er lækskæk systemer, vilket valgene ligger tim. Det er dømholdning, men en ligt tim. Det er jo synespunkt, altså. Der vil ikke nogen steder på denne gjortlødet, hvis lige så jeg borger for nogen koreager, hvor tanke og religionensryden har så trænket kår som i en inføgslarm. Det kan vi godt blive ind i omfættet. Men nu er vi jo i Danmark. Ja, men det er jo et problem, der er jo i slarme, kommer her til at hele mispen bredder sig. Altså bare her til morgen kunne du læse noget for sønder af land, hvor Danmark har oprædet konfliktrød med i mamer og så videre. Altså, mispen bredder sig. Og det vil vi gerne vil mulig gå. Så det her, det handler jo om at skabe et land der nætter bygger og hyller den friseste tradition. Men det bliver jo lidt par selv, fordi det vil du gøre ved at begrænse folksmålighed for ytriser og tro på det de gerne vil engang. Ja, det er jo rigtig, men det er jo fordi, der indenfor i slarme af den her udfordring ved, at man bruger frihedsrætighederne til at kvele friden. Men det er andre kender du så selv, at det vil være en knækkelse af religionens rydningsfreden. Ja, ja, det er så derumassert, du ikke må ytrere, altså du må la gå, du trofolg og opfordrer det til dig. Ja, vi er ikke at trofolg og sige, man ikke synes, at den i strøl på et existering. Nej, og det ser her, at jeg ikke skal være et lovlig synespunkt. Det ser det jo næsten, hvis man skal bidravede til, at man kan få fra taget sig dansk. Nej, ja, det er så to meget forskellige ting. Altså der er der masser af synespunkter og signaler, som man vil sige, det er så ufra enligt med det at være dansk, at der må vi sige fra, der er der masser af ting, hvor man ikke nu, hvis vi grivere over, jeg sige, skal være lovligere. Ja, det er et fag, det må du ikke få fra en af fremførle, fordi så ved vi, at de ikke skal være dansk. I skriver jeg, at udspelager, det skal være tæt på om muligt at leve ind i slamings tilvalg til Danmark. Ja, ja, ja, ja, ja, ja. Så i vifjernet i slamingskemenheder, for at læste nogle af andre kende trå samfund og lukke proslimske friskoler, for at byde bændekal og allældkød og tørklæder og på dem måde gøre, som du sætidligere er, vi som folk for et stærkt insitement til at præcis prøve at andre større hend. Det er spørgdom, der er det ikke ufra ingenting med de frisredighed, som står i grund om den, det er det, der ikke. Hvordan kan I ikke være det? Danmark skal der, men der står der ikke noget i grundlåen om, at du skal have bønnekall i Danmark. Hvad det for en lukmuskere og. Vi skoler, i mångere, der er masser af trugsamfund i Danmark, som ikke er officiellet andre kændt. Det er med har den deprivelige køm, som ligger at du økonomiske i. Man har måmsretale til. Så det vil jeg, at du ikke kan praktisere i slarmse, at andre kændt trugsamfund skal du bare rækse, at ikke det skal brønde fødseler på i det offentlige systemer. Så nej, det er jo sådan en til relativt gennemtængt. Når vi også får et sætter, kan du ikke lige få, at det faktisk var, at det støder samarilig jundsred. Nej, det betaler om før, at vi var ytteringsreden og frihedsredigheden. Man kan sange praktisere af, at der er osfoldt, der er AS-er troen, at der også er et landet spg de hul om hej. Og så er det en lade ny hul om hej. Man har det køret om det, og så er der en ny udmændtru. Det må jeg gerne udvise. Det er jo okay. Hvad siger, at folk har tro på alle mulighedsgøret? Når det er forskelsæt, at du er sikker på brugt, kan de tage af parkrafer, men i parkrafsyvret 30 grundlævn, der står der borgerne, har ret til at forægne sig i samfund for dyrt god på den mulighed og stemmer med deres ord bevisning. Så længe det ekstridere mulighed? Når er inded læres eller fortage, som strider mulighed, sætterligheden af den offenlige åren? Er det ret vælgelig bysetning? En strider, der må den offentlige åren, er man bare? Nej, men strider det mod den offentlige åren, at man praktiser jer jer. Det synes jeg, at den er relevant. Det er det også noget andet. Der er en dag. Det er ikke mange, der vil bestriede af Cherrier, er en ret fastdel af Islam. Der er mange, muslimer der godt kan finde ud af, hvad muslimer uden og sammenblænden tror, rigtig måde. Det er ufink. I velkommen til at se, at denne diskussion er samtale, det er ikke at rående meget mere fundamental. Nämlig skal Danmark være et fristet, for de folk er flygtet fra Islam, eller skal Danmark være et fristet, for dem der prøver at ta Islam, som har smadret af den ene land med til visten. Der er bune, jeg er bare på, at hvis man er flygtet fra Iren, eller Saudi-arabind, eller af Afghanistan, og du ved gerne ved frihedene, så er det her, der er en kæmpehøns regning. Hvis man nu sætter ikke problem med grundlående i forhold til at lukke, måske er at få bydhal alkøret og bynne, kan der al møge gøre det så svært at leve Islamis. Det sagde jeg her, er ikke mån. Jeg siger bare, hvis du ved, når du ikke er en gennemstemuligt, nu vil jeg bare lige sige, at hvis man missen er, at vi kan gennemføre det her. Og det så bliver udholdet at leve samt. Du bliver nærmest muligt at leve Islamisk rettronet i Danmark. Tro, du så på, at folk automatisk ved flyt ud. En landen, der hedder Muhammad som er opvokset ud i Ishøj, som er parkestaner og meget tråne. Du ved, har sin venner, sin familie og holder med brønbøg, og du ved godt på vores kæpevider, hos betalende med deres sin skuldler og alt muligt. Den tror du virkelig, at han vil flyt ud af landet flyt til Karachi. Jeg ved, hvor han vil flyt hend, men jeg er rettækker på, at det vil have en effektive forhold til at folk vil endten. All dem, der er, hvad kan man sige, i limbo ud i dag. Jeg er så ud i min valgkrigs, for eksempel i brønbøg Ishøj. Er der mange ung mennesker, der vokset op med, for nemlig en fod i valg og Danmark og der er noget i slarm? Ved at gøre det her, så vil de jo blive animæd til at vælge Danmark til. Jeg vil der elsker, hvis de vil omfraven Danmark, det er jo rigtig mange udlængninger, der gjort. Og det er jo dejligt, det er jo skønt, at hver den spæste samfund bliver omfravenet folk ud fra. Så når vi taler om de her ræler, som skal gøre det så svært som muligt, og at leve en i slam, hvis det er jo altså i Danmark, så er det jo mindst ligesom meget for at sige, alle dem der er et svylige dag, de skal vælge Danmark til. Grund til, at jeg stiller der alt i her spørgsmål, som du kalder praktik og tale og kvendtitet og sådan noget, det er jo fordi selvfølgelig, at hvis man skal gennemføre det her, så vi gerne vil gennemføre, så ender jeg at man med og her. Forser jeg 1.000 vis til 1.000 vis af mennesker, som i ikke hvad her Danmark som vi, ikke hvad her Danmark, hvis det er i lovgivning, og som ikke hvad rejse hjem, frivilligt, og i mange tilfælde hvor rigtig mange tilfælde hvor de der så kalde hjemlængning ikke vil ta imod. Hvis du har 100.000, 100.000 vis, som ikke skal være i Danmark, og du sier det jo bare, det er sådan, det skal være, som vi finder en løsning på, hvis du gør, du sier, som vi laver nogle kæresthudgårakti for en staltninger. Det er for, at der er opstået en afstand i ødelagen politikken i Danmark, mellem jer og rasten, fra ikke hvad ødelningen vil for en fulgende. Hvis man vil gennemføre det, som dans folk bedt sig, forslå, så er det en etnisk udrænsning af 100.000 vis af mennesker i Danmark, og det ved ødelæg hvor samfund. Der er nogle til at tage, der er nogle der tager om udrænsning, prøver vi tager om, at folk har begyndt at krimen altid, de skal ikke være her. Folker ikke lever deres egen penge, men lever at danskans velfærd, ødelæningen, de skal ikke være her. Jeg forstår slet ikke, hvorfor venstrefløjne fra det ikke er, at jeg har brug for at lave de der billeder fra Hulukhorst og Yugoslavien og hvad man læser, tenker på, når man til er etnisk udrænsning. Vi prøver at ret fejlen, som de andre har begyndt rigtig længere. Så er det rigtig, der er nogle praktiske udfordringer. Det er uden anden derfor, vi har forslødet, at man laver udræssende i 3-1 land. En tanke som en med det fredaksanaliet, som elers lykke og sporsusielle demokratisk politik, hvor man så kan sende folk til. Så borde 30.000 mennesker i Rønd, der ikke være der meget? Det vil jo ikke være den mål i sig selv. Målet er jo, og sige, at de er mennesker, hvis du har det i en opbrændelse i tykiet. Men selvfølgelig godt, hvad er tykiet af mere behandligt, end at være i eller en måret i sigsander? Det er ikke så meget udfrøveligt, de er mennesker. Vi nu sier de ikke rejser ud frivilligt. Hvad skal der så ske med dem? Ja, men det er et lagt. Så skal de behandelsprøvnene måde, hvor de kan animeres så rejse ud. Ja, det er det. Det er det, som vi taler om, at jeg kan søge går med lås på, eller en udrejse, og jeg skal ikke fænke. Ja, det vil jo nok, at han kan ankakte en fænkster, når man kan sige, hvis man samlede i noget med ditanske fænkster, så man er afmestat en færd i kuldenik. Så det gør, hvad det bliver, eller hvad det komforte nivå. Prækken er jo bare, at vi skal gøre det så ubelejligt, fordi her mennesker, som har ulovl op op at let anden mæk er i Danmark, er de frivillige rejser. Det vi gør i dag, det er vi gør alt for gør det så belejligt for dem, at de ikke rejser. Så jeg forstår godt dit børstmål, men du lægger jo ligesom med det fredagæksels virkelighet til grund for min politik. Det synes jeg ikke, man kan gøre. Førrejser folk ikke hjem, når de er udvisningstømte i dag. Det gør jeg måske, fordi der er ikke et stort forskellige daglig dag, fordi de kan bevæsere fritron i Danmark, de har et melleplex over på Kassogor. Det er faktisk, at de har siger noget 130 mækigt tal. Det er der, fordi jeg prøver at gennemgo, at lave rejnestøkket før. Vi får et billed af, fordi det er jo ikke, hvis det var 400 mænsker mål, hvis det var 1.000 mænsker, hvis det var 1500 mænsker, så ville det være mere overkomligt over for stål. Men det er så meget mændt. Jeg vil ikke være den for at kun løse behalig problemet. Jeg vil være den for gennem, fordi jeg tror, at 4 % af Danmark er betrakt som lor. Jeg har set i verden for at prøve at finde ud af, om du også kan det, om det kan lade sig gøre, om det er realistisk. Det er det, jeg månne med de halv, bare noget, du treker op af hattet. Jeg har lige set at snakke med det om talningen. Jeg vil du at forklare mig, hvordan du rejner. Så sige, hvad man er en durejner. Hvad tænker du? Når man er en andre, kan du måtte have, hvis man lager økonomisk politik, så skal man finde ud af, at man har penge sig at bygden store bølge. Så må du finde ud af, hvis du vil lave remikration og hjemrejse udspæld. Det er i landet der, hvor mange mennesker det tre. Det er jo derfor, vi vil have et hjemrejse ministerie. Så, shirkere hvor mange mennesker det. Vi ved jo rimelere, hvad er det spørgsmål? Ja, og en 10 000 eller 130 000? Ja, det er nok en 10 000, fordi der er alere 14 000 som er udvisningstømte som ikke rejser ud, så vi har taget det over det. Hvis vi tagte det med førstespansionen, jeg ved ikke hvor mange af de der er i rakker, der i dag lever på førstespansionen, som vi sige hej, så havde vi måske ikke så undit ledet af livvæld. Og gå ud og finder sig at arbejde. Noget andet i forhold til send folk hjemming. Jeg så læser med i Bjørn, jeg ser udlinger, for jeg har det sagde i politikentidlager, og han ikke går op i om, dem der bliver sendt ud af, dem er ikke de bliver tortureret. Og så spurgt, hvis jeg har listet en politikken, hvad så hvis de bliver udset for dødsstræf, og så er med i Bjørn, om det er jeg ikke afgørende for os? Er du ind i det? Ja, jeg ved faktisk ikke hvor realt et problem der. Hvis man sender nogen til direkte til Iran. Præntipielt? Nej, men jeg er jo ikke i teologer. Der er jo ikke en præntip, og jeg er jo ikke så meget praktik. Nu spørger jeg, og så er det en præntipielt, er det okay, at de bliver på en sætteslodelvstibler, så er det ikke en sætteslodelvstibler? Nej, det synes jeg jo lyder jo behaligt. Ja, behaligt, jeg bliver slået i all. Ja, ja. Ja, ja. Ja, ja. Ja, ja. Når jeg er stærv, er det nogle landen, som praktiser dødsstræf, der når man i USA er tråd, og jeg tror, at jeg er en løsbrætterne stadig, vi har det i kristid og såyd, og så det må vi jo få hold os til. Er det okay? Er det okay? Men der har en mod til dødsstræf? Ja, jeg synes ikke, det lyder ret. Men jeg vil også være forundered over, hvis det var det, der skulle være det definierende form, vi er jo hukket genmød af en jemre afspultik. Alt i her mange hundet tusen, du nu har taget dem, der ikke så der er en de bliver slået i allvestig kommer hjem, og så må de finde anden trædelandet være i. Det er ikke så der andet der er, altså hvis du nu man siger en land i Rarner, for de praktiserer og meget, bestialsker afstrav, hvis du må tode i Norge, hvis du må tage land i Rarner. Om man bliver uviset at den var, så er det ikke så den, at man, per to, smager være i Rarner. Der er det ikke. Så kunne man jo vilje. Så hørte jeg ikke så er sådan helt sold klart på det her. Nej, fordi jeg ikke tilhænger at dødstreppe, og jeg er ikke lyst til at folk skulle slå sig hjælse. - Jeg sagde i hverden for det er på den pæs mulig måde, at passe på Danmark. - Det er for de måneder, du ender og hver de din situation. Så kan du kalde det her kedelige dumme praktiske overvejelser. Men du ender og hver de en situation, hvor du ikke kan sende folk ud af den ene eller den anden grun. De ved ikke rejse frivilligt. Du kan inden, så kan de for dødsstræf eller lande vegt taver i modten eller de nætter. - Og vi kan ikke række så mange, der vil for dødsstræf. - Vi kan ikke flyge bare sende fly på vingerne uden af ved, hvor det skal lande her. Og det er siger, så ender du hurtigt indsituation, hvor du har 10.000 vise af mennesker, 100.000, 200.000 mennesker, som skal være permanentionærmest i nogle lejre, hvor du siger, at de skal faktisk have det dårligere indidansket fængster, fordi de skal have det indsit til mænd til selv osmut. - Ja, hvis man ikke er lårligere på det Danmark, så er det omgrun til det. - Så det ser nærdigere, at de er residere op, det er ikke sådan. - Det er med dødsstræf, synes jeg, ja. - Nej, er der du ikke ender med at have ekstremt mange mennesker. - Men det er kun fordi du lægger. - Ridesrundt. - Det er kun fordi du lægger til grund af de mennesker, og er patiske, at de kan træf et bedre beslutning for deres egen for deres havet liv. Hvis nu man lavet for eksempel, som vi har foreslut den her hjemrejselager, byg i ældernsdede i Afrika, under dansk løsstikation, med toldlig og finne sanitärforhold og all de her ting. Og så det vil så være det, at man opholdt, så hvis man ikke er lårligere på lige Danmark. Så er det ikke så Dan, at man, når man sidder derned, kun må rejse til sidder i hjemland, der er en masse og andre lande i mellemøsten, hvor man eller resten er værdene for den sagde skyld, hvor man vil kunne ta hen. Det får hold at vi har sjoagt til. Hvis jeg bare, hvis du er en for de her tre bilkørte, de her tre kategorisere, skal du være fligg, hvad er i Danmark. Og så så tager du syrjen eller pakkistan. Men det har jeg ikke nogen også at gøre. Grund til at blive ved med at spørg om de her ting, det er selvfølgelig, fordi du får, man ender jo med at forstilse en situation må den, hvor Danse politi eller vente nu skal være, skal du ved løbe ind i nogen boligblokket ud i Ishøj og leg folk i højnjern, som egentlig ikke. Du ved ikke har været voldligere for nogen eller gjort noget andet, ender de modtag sociale ødelse og kommer fra et andet land, og så skal de ind i nogen busere, og så skal de kørse hen til et eller andet sted, som du, som ger dem ind, det du kalder indsitement til at rejse. Og det er jo ikke 400 mennesker, og 1000 mennesker, det er jo så 10.000 vise af mennesker over hele Danmark. Det er mange mennesker, hvor mange der er det svært at opgøre. Men hvad vil du gøre, hvad vil du gøre, hvad du gør, hvad Danmark vil, hvis det sker? Altså det vil jo gøre, vi bliver rier, fridelier, sikrer, børn kan igen gå på gaden i G-toren. Man behøver ikke går og føles at ubequem over, at der er bønne kallet og kæmpe muslimsket, for samlinger det på rødhedspladsen og ståer over, hvad havde til alle muligt, du ved. Altså det vil jo gøre, Danmark bliver mere genkendt i forholdstansker. Altså der sidder også 100.000 vise af invander efterkommert, og det er jo ikke akriminellet, som ikke synes, at korans kan stå over løn, og som bakker arbejdsom lærer, og så har jeg prøvet sig en mange halvivode. Hvad tror du den samtale, vi har nu og den politik, i gang vi fører betyder for sådan nogle, som dem tror de ikke de føler, som vi skal tænke i gøre på. Det er svært i mod, det kommer til at land på, hvad den pleber det her, men hvis du brænger samtalen i full length, så vil de unit-appsite som en enorm omfavnelse. Altså som jeg sagde til, må jeg må runne den denne dag, som er hans familie kommer fra Afghanistan, han med nogen folketinger for moderaterne, og så jeg ikke får stå. Altså han både målsen, Danmark folket på de. Folker kommer fra de her land, som er gået social politisk ekonomisk demokratisk, totale de store på grund af Islam. De må jo omfavne at komme til et land, hvor man har alle mulighederne. Men mange af de har skatet også op til en ny dansprøv, en ny infølsesrattsprøv? Nej, nej, det er der mange, så jeg er det. Så alle der har fået, sagde det på, hvis de ikke har føgt med danske forældre, der var hath taget på at skabe fra føsten, og blev naturalser, så skal de jo. Men det er jo ikke for, om vi skal tænkelig gøre. Skal de ikke godt tænke på det? Ja, men også bare du ved Mikael, som jeg kigg i gymnasikklasse, som er ender sig et navn fra i ved forskabeten, og så var ikke så opøvigt gæld op, du ved, som Fikstaisporskab, der var 18 år i 2005. Danes sags, skal også genprøvselig? Ja, det vil ikke sæ, at det er en forstret af, at jeg vil ikke en sagsbehandling, det vil ikke en sagsakt, og så er det jo en gav, om man får folketingens flertal. Og det vil sige, at det er, at de årte år der er gået her nu. Men tror du, at jeg ikke kan gøre det, når man er så meget sætter? Så er helt straffeløvn jo en mistinglig gøre, så er helt en danske befolkning, og så er færdsosloven jo en mistinglig gøre, så er alle belysder. Det er til prøv i straffeløvn, når min etel er, og jeg skal ikke prøve. Jeg taler om, at jeg har en mistinglig gøre, folk, der handler faktisk om at begynde de folk som omfraunder den. Det gør man jo best, vi er sige, at dem der spøder på den, og jeg måtte, de skal have en anden konsekvens. Ja, ja, ja, og spisket vandet skublet, og det er det, jeg vil sige, at jeg vil finde, det betraktet du det, som et opgør med en landen med nogen grundlægne i Danmark, og en landen grundlægne, vil man sige, at liberal tilgang til folk, rettigheder, bør rettigheder, både man kan ta stadsbordskabet fra folk tilbage, tilbage tid, der er ret langt tilbage tid. Ja, men også, at du kan bide ført væk og fredsbereud, uden at du har begovet i landet meget vores om. Allerede kan du fra til stadsbordskabet, som jeg stager, for det er infosræsslundspakket ud af U-B. Ekstræmt, ekstræmt til det. Ja, men det vil så, det jeg synes er en forkastlig sik. Inden vi ikke ind i studet, det er så, hvad jeg var jo ret. Jeg er vinde ret meget til sød, hvad du vil sige, fordi jeg synes, jeg har været sådan ret væ, omkring det her bekrepp, hvis jeg skal være helt ærlig. Det du forstår er jo meget, meget, voldsomt. Altså det er jo virkelig noget endnu. Ja, hvis man skal forstå, så er der 100.000, 100.000, 100.000, alt, 30.000, mennesker jeg. Det kan vi jo ikke vide. Vi kan jo ikke vide, vil du ærges, som skal fredskog os, og sen suger der, ne? Men vi kan jo ikke vide, hvordan folk får reage på det her. Det jeg får holde om at se, hvis du spørger mig, og jeg tror, hvis du spørger store flere, så laddan skal. Er det rimeligt at sige til udlændet, der kommer her til, at de skal ikke leve at velfer, og de skal ikke være krimenille? Jeg tror jeg, at det kunne være en meget, med radicaliserede mæng, der på venstre fløjene, der vil sige, at det ikke er rimeligt. Hvis vi starter der, som er udgangens et spunkt i det, så være det, der rigtig er gør, hvor andet man så håndtere det. Og om de folk, der får at vide, at du kan ikke leve længere på førstidspension til den 27.000 i kvinde, der ikke er lortbarn, så er det være en god finder, at job. Det kan også være, at det har en adfors påvirgene effektivol til dem, som måske, der er i bandet, man ikke er døm for noget, og siger, okay, nu har det faktisk en stor koncentrænd, så tror jeg lige at rætter ind. Og det er derfor jeg helt sensier, at jeg godt får stå i din tale, træn. Men for mig er det bare ikke det vigtigt, fordi mig er udgangspunktet, at vi gør det rigtig. Og hvis det så vise sig, er jeg omfanget af stort, de har en sådan vivhanger, det er, men det er, at det på sin tælle problem er stort. Gør vi ikke, at vi skal blive femme af gør det, som tydeligvis i førårder er forkert. Måden, med så så med togden tak, fordi du kom i et viss tid i dag. Og på græmmet i dag, det bliver til rettelagt og produceret af Marie Lvise, Westhardt og Birgit Nissen. Pedersen jeg hedder Christen Benike, og vi har lønkt klipp fra DR Fra, TV2 og for folketingels TV. Er vi set tilbage på frætter, hvor meget sin krassik er i studet med hans og arne? Er vi set til én til én? Er tilbage igen om tog. [Krænke] Mit navn er Alex Warnerbslagerk og jeg kæmper for en frisk start i danspolitik. Det er nu fem og tjurårsiden ved sistaftene regering, hvor verken løgge eller medte Frederiksen var minister i eten. Tiden er inden til at frisket krafte og med nye idéer kommer til. Så man mænder, at du har mere det sammen, jeg så skal du stemme på liberal Allianse. Du hørte den politisk at glæme betale der liberal Allianse, eller smære på Poleric.